Kakabel var stille et øjeblik og rykkede sig kort under hendes blik, som var betydeligt ikke gemt væk eller på nogen måde særlig diskret. Hvad hun helt præcis ville få ud af at iagttage ham på denne måde var han ikke helt klar over, så speciel var han vel heller ikke at se på - rimelig normal ville han selv mene, hvis man så bort fra de der horn hun så fint tidligere havde nævnt. Men igen, hvad var normalt i denne verden, intet - alle var forskellige og 'normal' kunne vel betegnes som mange ting om det var om man var normal i udseende eller normal, der oppe i hovedet. Det tog et par sekunder før han egentlig forstod hvad det var Florence mente med hvad hun sagde. " Oh.. " sagde han så bare kort og så et øjeblik en smule tænksom ud før et lille smil voksede om hans læber. Det var alligevel smart - selvom han nu selv foretrak maden direkte fra kilden. Der var et eller andet ekstra over det, men han kunne godt se det logiske og smarte i sådan at få det på den måde - det virkede knap så brutalt, hvilket han nu heller ikke indtil videre synes passede på Florence, altså hun virkede ikke yderligere brutal.

Han kunne kort ikke helt lade være med at slippe et lille grin før han rystede på hovedet med forestillingen om en masse fulde piger i et kloster - der var vel ingen forud dem selv der vidste hvad der helt foregik bag de mure. Han trak så bare kort endnu engang på skuldrene " Du får livet i et kloster til at lyde helt festligt " sagde han så, uden egentlig at mene det som noget anstødigt, som han dog få sekunder efter faldt i tanker om at det faktisk godt kunne lyde lidt sådan. Han håbede bare ikke at Florence tog det sådan, ellers måtte han jo finde en måde at omformulere sig, det havde han dog ikke planer om at gøre før han lige vidste hvordan hun reagere på hans sikkert alt for ugennemtænkte men alligevel gennemtænkte sætning.

Smilet på Florences læber blev hurtigt til et grin efter hans kommentar. "Det er det skam også til tider. Havde du andre forventninger til det da?" spurgte hun imens hun løftede op i kassen for at få et bedre greb omkring den. Turen gik så af den vej de kom langs med den brede brostensgade, forbi vinduerne ind til kroens larmene folkemængde og op igen imod det øvre by distrikt. Der var nu ingen andre lyde end hendes sko imod stenene under hende og den lille glup lyd af væsken i flaskerne. Det var en af de slags stille Florence satte så meget pris på i og gjorde det næste okay at hun var en af nattens kreature da hun viste af den samme stilhed ikke fandtes i hovedstaden under dagslysets timer.
"Hvor ofte er du i hovedstaden?" spurgte hun så lidt ud af det blå imens hun havde gået lidt i sine egne tanker. Det var lidt slået hende at hun bare havde gået i stilheden uden at sige noget lidt længere end hun fandt høfligt.

" Forventninger og forventninger.. havde måske en helt ved siden af forestilling om hvad der sådan.. Ja.. " sagde han så kort med blikket rettet frem for sig og med et kort skævt smil om læberne. Dog rettede han blikket tilbage mod Florence få sekunder efter og trak kort på den ene skulder. " Noget mere, fromt og syngene.. kutteklædt og elegant men mystisk og skummelt " sagde han så og rodede sig kort i håret. Hvad der sådan foregik i et klostre var måske ikke det Kakabel skulle gøre sig klog på, ikke et sted han havde brugt en masse tid. Selv en gudstjeneste i almindelighed havde aldrig været en ting han tog til. Selv ikke før han blev fanget i evigt liv.

Han skævede kort mod kassen under pigens arm før det igen faldt frem på gaden hvor de nu end bevægede sig hen, han kunne have tilbudt at bære noget - men hvorfor? hun var vel stærk nok selv til at kunne bære og høflighed kom og gik i Kakabels sind. Blod på flaske - Det virkede til at være en god løsning for at få mad, hun var sikkert ikke i en position hvor frisk føde stod lige ved hånden.
" Øh.. " han overvejede kort hendes spørgsmål et par sekunder før han kort rystede på hovedet " Nærmest aldrig.. en sjældenhed. " sagde han så lidt. Noget der burde laves om på, han opholdt sig alt for meget alene og var ikke blandt almindelige folk særlig ofte, det kunne mærkes men alligevel var det en frihed han nød, at kunne være alene og ikke afhængig af noget. Dog ville selvskab af og til sikkert gøre gavn og give livet mere end som så. Han skubbede tankerne ud af hovedet før han rettede blikket mod hendes ansigt endnu engang, kort lidt betragtende. Skrøbelig og fin, sikkert endnu en fejlbedømmelse men det var hvad han så.

Florence kunne ikke holde et fnis tilbage over hans beskrivelse af hvordan klosteret og dets residenter så ud på overfladen, skummel og mystisk var nok ikke det første de gik efter at være. Hun smilte smørret tilbage til ham med hævede øjenbryn. "Nå nååå? Hvem ved vi har jo nok også dybe mystiske og skummle hemmeligheder som ikke bør komme ud" sagde hun meget alvorligt, men det holdt ikke forfærdeligt længe før hun ikke kunne holde masken mere og hun grinte igen imens hun rystede på hovedet. Det satte dog lidt tanker igang da hun huskede at hun formegentlig var sådan en hemmelighed i egen person.
"Men... så har du formegetlig heller ikke set katedralen indefra? altså siden du ikke er her så ofte?" spurgte hun med en boblende entusiasme. Hun var nu ligepludselig opsat på at vise ham alt det gode der var ved hendes hjem og hvad hun holdt så meget af ved at bo hvor hun nu engang er placeret i denne verden. Hendes røde iris lyste næsten op af spænding imens hun ventede hans respons.

Kakabel lod et nysgerrigt blik hvile på Florence ved hendes ord og måtte måske tage sig selv i ikke at virke for påtrængende. Han trådte et par skridt sidelæns før han gik lige ud igen med et smil om læben. " Det bliver du simpelhen nødt til at uddybe Florence.. sådan et svar kan min nysgerrighed ikke acceptere, det er jeg ked af at sige " sagde han så lidt med et kort lille grin som dog sekunder efter ender ud i et roligt smil istedet. Han ville da hellere end gerne kende til alle de hemmeligheder og mystiske ting sådan et sted kunne gemme på. Hvem ville ikke gerne det, det var spændende og nu var hans nysgerrighed helt sikkert blevet vækket nok til at hun nok ikke ville slippe for spørgsmål lige med det samme, medmindre selvfølgelig at hun alligevel var en åben bog og valgte at dele informationer med ham.

Han rystede kort på hovedet " Det kan jeg ikke prale af " sagde han så kort med et smil om læben og lod blikket hvile et par sekunder frem for sig mens de gik afsted, dog kunne han fornemme hendes indebrændte entusiasme omkring emnet, hvilket fik ham til at skæve en smule mod hende med et kort lille grin. Kær, det var hun. " Deeeet er måske noget du har helt styr på? sådan.. så meget styr at du kunne tænke dig at præsentere mig for dette vidunder? " han lod hovedet tilte en smule på skrå og sendte hende et lille smil. Han ville da med glæde lade Florence vise sig rundt, hvis det var hvad hun havde lyst og lejlighed til. Han selv havde ikke mange planer så det ville kun give ham en beskæftigelse og godt selskab.

Hun nikkede meget ivrigt og lod hånden der også bar kassen holde hende lygte inden hun tog fat i hans hånd og trak næsten afsted med ham. "der er ikke synderligt noget at uddybe" sagde hun så da det til at starte havde været noget hun havde sagt for sjov. Hun førte ham igennem små gyder og haver der på næsten ingen tid førte den direkte til tempelhaverne hvor de nu stod ved en trædør.
Hun satte kassen fra sig og lagde en lærredsæk ud over. Døren blev åbnet med tunge klink lyde og hun førte ham direkte ind fra siden af katedralen ind i det enorme rum der udgjorde hoverummet med rækker af bænke og et gigantisk alter tildelt Isari. Bagderved skinnede månen igennem en overdådig glasmosaik der farvede gulvet i svage lyse farver. Florence tog en dyb indånding inden hun så tilbage på ham, nogle personer var ikke meget for overhovedet at komme ind i kirker og hun havde ikke engang tænkt på om Kakabel havde et problem med det

Kakabel spidsede kort lidt ærgeligt sine læber før han lod blikket glide frem mens de gik afsted. Om det så havde været for sjov eller ej hvad hun før havde sagt havde nu alligevel vækket en hvis nysgerrighed og han håbede inderligt at der faktisk var et eller andet spændende der kunne foregå sådan et sted, hemmeligt eller ej. " Mmmh.. er du sikker på der ikke er et eller andet at uddybe? bare... en lille smule hemmelig viden? " spurgte han så lidt alligevel med e lille smil om læben mens hun lod Florence føre ham afsted gennem, en masse han ikke som sådan havde lagt øje på de gange han før havde opholdt sig i hovedstaden.
Han lod blikket glide over døren de pludselig stod ved men skævede så mod hendes gøremål med at gemme kassen hun før havde haft under armen. " Skummelt.. " mumlede han lidt i lyden af døren der blev åbnet men rystede det så bare af sig. Ikke fordi han oprigtigt egentlig fandt det specielt skræmmende eller noget men, det var vel altid en smule skummelt med gamle døre indtil bygninger som denne. Han trådte dog hurtigt med ind og lod nysgerrigt blikket spejde rundt i rummet de trådte ind i. Det der mest fangede hans opmærksomhed var dog hvilket lys månen lavede ned fra oven og det fik et smil frem på hans læber. " Er det sådan et sted man skal være stille eller må man tale? " spurgte han hende så, lavt - bare lige for at kunne være på den sikre side. Han ville jo helst ikke bryde en masse regler i hvad Florence tydeligvis havde kært.

Hendes sko gav lyd for hvert skridt imod marmorgulvet da Florence gik gennem lyset hen til den næste mindre dør i den anden side af rummet. "Nej, der er ingen i katedralen på den her tid andet end jeg selv" forklarede hun imens hun låste døren op. "oh vent.." sagde hun kort inden hun gik forbi Kakabel og ud hvor de kom fra. Det varede dog ikke lang tid før hun kom tilbage med tre flasker i den ene hånd.
"Kom, kom, kom!" sagde hun så idet hun tog hans hånd endnu engang og førte ham tværs igennem rummet og igennem den nyåbnede dør. Derinde var en snæver lille trappe opgang der virkede som om den fortsatte i evigheder, men da de var komme nok etager op stoppede trinnene og blev til rummet eller nærmere tårnet hvor klokkerne som tit og ofte vækkede folk morgen og aften hang. Det var meget sjældent at hun fik gæster helt deroppe så hun så begejstret tilbage på ham og slog ud med den frie arm som om hun nærmest præsenterede sin familie for ham.

Kakabel rettede sig op og åndede lettet ud da hun sagde hvad hun sagde. Det ville være en pinsel at skulle være stille - især hvis det blev til en lang rundvisning, ikke fordi han ikke havde lyst til en lang rundvisning, slet ikke. Det kunne være rigtig spændende især når det var et sted han ikke havde været før - nærmere en verden han ingenting anede noget om. " Er du her så altid eller kun om natten? er det ikke anstrengende at være til både dag og nat? " spurgte han så. Bevidst om at det måske var et en smule forvirrende spørgsmål.
Han fulgte hende med blikket sådan som hun farede omkring og kunne kort ikke helt lade være med at smile lidt over det. Han blev dog stående et øjeblik og betragtede omgivelserne mens hun rendte efter hvad hun skulle. Han blev gled kort mod flaskerne i hendes hånd før det søgte tilbage mod hendes ansigt da hun kom tilbage.

" Okay okay okay " sagde han så lidt med et kort lille grin og smuttede hurtigt afsted med hende. Ikke fordi han havde så meget af et valg, hun havde snuppet hans hånd. Han forsøgte at fange så mange ting han kunne på farten gennem rummet. Fascnieret af stedet kunne han altid været, men han ville ikke nærstudere alting lige nu - det kunne være muligheden bød sig senere. Han rynkede kort næsen ved synet af trappen de bevægede sig op af. Motion ville man hvert fald ikke komme i underskud af ved at være her til dagligt - ikke at det var et problem ellers men altså. Han skævede kort omkring sig før han rettede blikket mod klokkerne der var til stede i rummet og et skævt smil kom frem på hans læber. " Så det er her de gemmer guldet " sagde han med en rysten på hovedet før hans blik kort landede på Florence med et smil om læben. Hendes begejstring gav indtryk af at det var noget hun elskede - om det var sandt, han tvivlede på det modsatte.

Florence rystede lidt på hovedet og lod armene falde ned langs siden igen. "Jeg er her skam ikke om dagen... eller jo jeg er her men jeg sover. Det burte du af alle personer da kende til" sagde hun med et lille grin. Florence havde det som de andre i klosteret kaldte natte arbejde, de viste godt hvorfor hun havde det og det passede dem også ret godt at de ikke skulle stå op midt om natten for at sætte klokker igang og udfører det arbejde der nu skulle gøres efter solnedgang.
Hun vendte sig om og fortsatte forbi de enorme metal klokker, i forbifarten lod hun sin frie hånd hvile på dem hun kom forbi. "Jeg må desværre skuffe dig. Der er kun en af dem der har en hvis værdi i guld, og det er bare fordi den er udsmykket med det" fortalte hun imens hun fortsatte hen til endnu en trappe nu i træ som fortsatte op.

Kakabel overvejede kort et par sekunder hvad det egentlig var han selv havde sagt efter at Florence havde svaret. Hun havde sådan set fat i noget. Det havde han måske i øjeblikket ikke helt tænkt over. Men det kunne jo være nu hvor det var indendøre at hun også vandrede lidt rundt om dagen. Man kunne jo aldrig vide. " Tja.. okay, det måske rigtig nok - ret usandsynligt " sagde han så lidt med et kort grin og lod sin hånd finde vej op og rode sig selv kort lidt i håret. Han selv var heller ikke ligefrem en der var specielt aktiv med noget som helst om dagen, så skulle det kun være fordi det var så voldsomt et gråvejr at man for en gangs skyld skulle opleve dagen med den sikkerhed at man hvert fald ikke ville støde på sol eller andre dumme ting den dag. Men det skete sjældent.

Han lod blikket betragte klokkerne før han kort rynkede panden en smule, dog et udtryk som hurtigt ændrede sig til noget mere interesseret, ikke fordi han var specielt interesseret i guld men det var da på en eller anden måde ret fascinerende hvis der rent faktisk var graveret guld ind i den. " Virkelig? " spurgte han hende så før han kort nikkede nogle gange. " Så du er også en vagt så desperate fattige ikke tonser herop og snupper klokken? " han rettede blikket mod Florence med et kort drillende smil om læben. Det ville være dumt overhovedet at forsøge at stjæle sådan en, hvordan ville man få den ned uden at larme eller brække ryggen? det ville kræve en flyvende okse eller noget for at få den plan til at lykkes. " Men her er ret hyggeligt.. " sagde han så lige kort før han igen lod sit blik tage en rundte rundt på alting.

Florence's latter rungede imod klokkerne imens hun pegede ned ad en afsats hvor man kunne se den største klokke i tårnet oppefra hvor de stod. Den var næsten dobbelt så stor som de andre og havde symboler og diverse snirkler i guld bredt ud over sig. "Held og lykke til den der prøver. De skal i hvert fald først igennem mig!" sagde hun med et skævt smil. Det var nok ikke det tørste udfordring at komme forbi hende hvis man havde krafter nok til at transportere mosteret af en klokke. Men på trods af hendes humoristiske undertone ville hun nok komme hele kirken til undsætning hvis det kom til stykket.
Hun tog fat i en dør der gik ud til en smal svalegang men lukkede den hurtigt igen "Du har vel ikke højdeskræk eller noget i den stil vel?" spurgte hun så hurtigt ingen døren åbnedes på klem igen.

" Uf, de ville alle løbe med halen mellem benene når der ser hvilken magt der bevogter klokkerne " sagde han så med et smil om læben. Måske lidt for sjov, det ville måske nok kræve at Florence rent faktisk viste at hun var mere end hvad hun så ud til hvis hun skulle formå at skræmme nogle væk. For, når man kiggede på hende var det ikke ligefrem en blodtørstig kampmaskine man så. Det synes Kakabel hvert fald ikke, tværimod - han mente hun så noget så kær og uskyldig ud. " Om ikke andet såååå skubber du bare en ned.. også har du ligesom lagt stemningen for en trist skæbne.. " sagde han så lidt med et kort kejtet grin og lod sit blik glide ned hvor Florence pegede.

Han skævede mod døren som Florence åbnede, men lukkede igen og undres et øjeblik over det men grinte så kort før han trak lidt ligegyldigt på skuldrende. " Højde skræk, det kommer an på en del, hvis planen er at falde så en smule jo.. men ellers nej " sagde han så før han rystede på hovedet men rettede så blikket mod døren. " gemmer du på noget livsfarligt bag den dør der da? " han lod hovdet tilte på skrå før han sendte hende et spørgende men nysgerrigt smil. Det kunne også være at en tynd snor hen over byen ville give ham lidt en højdeskræk men udover det så nej. Ingen højdeskræk, det var vel noget med højder der måske gemte sig bag døren siden Florence nu spurgte.

Hun nikkede lidt inden hun åbnede døren for at gå igennem "Jeg skal nok holde fast i dig hvis du er ved at falde så" sagde hun idet hun gik udenfor. Fra hvor de endte kunne man se udkanten af byen og bymuren der strakte sig så langt øjet rakte. Himmelen lignede næsten en afspejling af byen under dem med de enkelte huse der stadig havde tegn på liv på trods af tidpunktet.
Florence tog en dyb indånding af den kolde natte duft inden hun lænede sig imod sten halvmuren der forhindrede dem i at falde. Flasken var blevet sat på gulvet nu hvor hun var kommet til hendes ønskede destination. Udsigten som denne fra hendes tårn var en af de tinghun satte aller mest pris på ved at være en af nattens skabninger. Måske endda en af de eneste ting hun satte pris på ved det.

Han lavede kort en bevægelse som i at 'tøre sveden af panden' lidt en del af sit svar til det Florence sagde. " Jeg er dyb beæret, så føler jeg mig straks mere sikker! " sagde han så med et skævt smil og fulgte med Florence ud gennem døren. Han havde ikke planer om at falde, slet ikke. Godt nok var han vampyr og sådan man der var altså temmelig langt ned. Hans blik fulgte med i hvad Florence havde gang i før han så selv endelig besluttede sig for at møve sig efter hende på den alligevel farlige ophold ved muren. Og måtte nok indrømme at højdeskrækken godt kunne melde sig pludseligt, ikke at det var nogen voldsom skræk men tanken om faktisk at falde var ikke just den mest glædelige tanke på dette tidspunkt.

Udsigten derimod var helt utrolig smuk, et syn man kun kunne drømme om - og dog, dette var ikke en drøm. Kakabel var fuldt ud vågen mens han betragtede udsigtet med et smil om læben. " Du har virkelig vundet lotteriet ved sådan et arbejde " sagde han så lidt før han nikkede nogle gange. At kunne arbejde et sted med sådan en udsigt, blod på flaske og tag over hovedet - det var da ikke noget man kunne brokke sig over. At man måske i længden kunne risikere en grum hovedpine af at være så tæt på klokkerne som jo sådan set dingede hele byen op - det måtte være en smule anstrengende, men på den anden side - det påvirkede vel ikke helt på samme måde fordi hun var som hun var. Eller også gjorde det det meget værre. Han tvivlede dog. Eller også var det bare Kakabel som i sidste ende var enormt lyd følsom på grund af hans evige liv i ensomhed og stilhed helt for sig selv. En hver lille lyd var som en tordenbrag, medmindre han havde været i det noget tid. For eksempel som en tur til byen, der vendte man sig hurtigt til en masse. " Så Florence.. sig mig.. kender alle folk her til hvad du er eller er du heldig at en engel holder hånden over dig? " spurgte han hende så med hovedet på skrå, selvfølgelig også med et smil om læben.