Lestat kiggede over mod Rinne, mens hun fik tændt for hendes pibe. "Det var nu ikke helt sådan ment, Prinsesse." svarede han, dog var den sidste del allermest fordi hun selv bragte det på banen, med et bredt smil, der gjorde det tydeligt at han ikke mente noget med det. Han kiggede kort rundt og fandt hvad han søgte. Det var et langt grønt blad, der var tyndt som papir, men bredt nok til at det kunne bruges.

Han rullede sit blad og bed den ene ende af, så den var frisk. Han var ved at flække af grin over hendes korte fortælling. Mord og afpresning havde han selv været med til i hans tid i RT sammen med Samson. "Tja, der var en tid jeg selv gjorde noget lignende." sagde han roligt, mens han holdte den ende han bidte i hen over nogle flammer.
"Ser du, der var en tid, hvor jeg var sammen med en gruppe, hvor vi gerne stjal fra de rige, og gjorde de modstand, ja så gjorde de det ikke ret længe." sagde han roligt og smilede, mens han så efter om der var gang i det sammenrullede blad.
Mens han holdte bladet sammenrullet, tog han et roligt sug, glæderne i enden lyste op og den tydelige duft af cannabis spredte sig.

Rinne fnøs da han kaldte hende prinsesse, men der var dog et skævt smil på hendes læber. Hun var blevet kaldt meget værre ting end prinsesse. 'Jeg tænkte nok det ville more dig. Du ligner heller ikke en der har holdt sig på dydens smalle sti. Især ikke med den der,' sagde hun, og nikkede mod den nyrullede joint. Hun havde ikke noget imod cannabis, hun skulle bare ikke nyde noget af det. Der skulle kun et par sug til, og hun lå på jorden og troede at hun var ved at smelte. Det duftede nu godt, blandet sammen med duften fra det stegende kød, og hendes egen tobaksrøg.
'Det er ikke alle rige jeg har noget imod. Jeg mødte en familie, de havde selv arbejdet sig op, meget hænderlige folk. De tog sig godt af deres arbejdere, og beskyttede dem mod banditter, og alt det der. Men andre ...' hun kikkede ned på sin pibe. 'Den her fik jeg, efter jeg faldt over en jarl, der med nævne mellemrum ville kidnappe de unge piger, fra den landsby tættest på hans bolig. De vendte ikke altid tilbage. Så jeg tog en snak med ham, han var dog ikke helt så villig at høre på mig. Det hjalp lidt efter han fik en pil gennem øjet.' Hun klappede sit pilekogger der lå ved siden af hende, med en kærlig hånd. Han havde ødelagt så mange unge liv, at hun ikke følte det mindste anger over at have dræbt ham.

Lestat var allerede i godt humør, men da Rinne fortalte om den jarl hvorfra hun havde fået sin pibe, kunne han ikke lade være med at grine. "Det er ikke pigerne jeg griner af." skyndte han sig at sige, bare for at der ikke skulle opstå en misforståelse. Han tog endnu et sug at bladet og pustede ud med smilende mund.
"Jeg har altid haft det sådan at, man ikke tvinger nogen med i seng. Hvis ikke de vil, så lad dem være." sagde han roligt, mens der stadig kom røg ud af munden på ham.

Han begyndte at tænkte tilbage på sin tid i borgen. "Der var en gang, hvor jeg faktisk også måtte stoppe en fra at begå den fejl." sagde han roligt og tog endnu et sug. "Det havde dog nær kostet mit liv." sagde han mens han pustede ud igen. Han kiggede kort på hans sammenrullede blad og smed den derefter ind i bålet. Han havde fået nok.

Rinne holdte piben i munden, mens hun undersøgte om haren var færdig. Den var blevet godt brændt på den ene side, men det kunne sagtens spises. Hun gav slip på den, og begyndte at tømme sin pibe for tobak. 'Det er godt. Ellers var jeg nødt til at dræbe dig, og det er så svært at vaske blod ud af tøjet.' Sagde hun med et skævt smil, og pakkede piben væk. Hun tog en kniv, og skar prøvende i kødet. Det så spiseligt ud.
'I det mindste gjorde du noget. Fare eller ingen fare, hvis man har mulighed for at hjælpe, er der ingen undskyldning for ikke at gøre det. Nogen gange må de store folk hjælpe de små folk.' Folk havde sagt at det var en meget sort og hvis måde at se på tingene, men det var enkelt for Rinne.
Hun kunne ikke lide den vej samtalen havde drejet. 'Hvad synes du om dragerne?' spurgte hun pludseligt, mens hun gumlede på et stykke kød, 'store bevingede bæster. Store øgler hvis du spørger mig.'

Lestat tog hans grillet hare og begyndte stille at undersøge om den havde fået nok eller for meget varme. "Du ville sikkert have gjort et forsøg." sagde han drillende, mens han smilede skævt. Men han spiste spurgte hun ham om dragerne. Lestat vidste intet om drager, hvert fald ikke andet, end hvad han havde hørt. "Jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes om dem." sagde han roligt, med munden fuld af kød. "Tror ikke at de smager særligt godt." sagde han med en kort latter.

Han havde kort undret sig over emneskiftet, men kommenterede det ikke. "Forresten, kan jeg godt bruge skindet." sagde han og hentydede til den pels der havde siddet på den hare hun selv var i færd med at spise. "Normalt sælger jeg dem eller får nogen til at lave noget for mig." forklarede han roligt. mens han med den ene hånd fik proppet den pels han selv havde pillet af, i posen igen.

Rinne lavede nogle små, besynderlige hop, så hun fik flyttede sig hen til en sten der kunne bruges som ryglæn. Det er ikke det mest komfortable, men det ville gå. Hun havde trukket sine knæ op til brystet, og det kunne virkelig ses hvor lille hun var. I hvert fald i forhold til Lestat. Hun skar stadig små stykker af kødet, men det var mere for at have noget at give sig til.
'Ha, for at spise en drage, så må du også dræbe den. Og jeg skal i hvert fald ikke tæt på dem.' Hun havde faktisk aldrig set en drage før, men hun huskede skrækhistorierne fra de andre gadebørn.
'Har du nogle historier at fortælle, Lestat? Jeg har allerede delt en af mine. Du siger at du var i en gruppe der stjal fra de rige. Er du stadig det?' spurgte hun nysgerrigt. Det var ikke så slemt at have mødt Lestat, hun fik mad og godt selskab. Det tegnede til at blive en meget bedre dag, end hun havde regnet med.

Lestat så roligt på hende, mens han sad og lyttede, mens han spiste. Da hun spurgte om han havde nogle historier selv, begyndte han at tænke tilbage på sin tid i borgen. "Jo, jeg har vel nogle, men de er ikke særligt spændende, faktisk ret kedelige egenlig. Vi kæmpede mod både mørkets hær, men også mod lyset." sagde han afslappet, mens han fik spiste resten af sin hare.

Da han havde spiste det sidste kød på haren, smed han benet ind i bålet. "Lige der ovre er der mere brænde, nok til en hel nat." sagde han roligt og nikkede i retning af bunken af pindebrænde, mens han sikrede sig at posen med bytte og skind var lukket forsvarligt. "Hvis der skulle komme nogen i nærheden i løbet af natten, så skyd dem." sagde han roligt og rejste sig fra sin plads. Han havde andre steder at være. Så han havde tænkt sig at forlade hende her, sent på dagen, solen snart nede, dog var der ikke mange skyer tilbage på himlen.