"Godt." Der var lidt mere følelse i Moanas svar end hun egentlig havde tænkt sig. Det lange ophold hun havde fået sig i vandet og det bratte skift tilbage til virkeligheden var ved at hale ind på hende. Eller måske var det hele turen fra havet og til hovedstaden der rigtig ramte nu også. En træthed der overraskede hende og som hun slet ikke var indstillet på at vise eller vedkende sig. Det kunne dog ses i hendes gang, der langt fra var så smidig som byvagten ved siden af hendes eller som langt de fleste af landbeboerne der passerede dem forbi.

Hendes blik gled over omgivelserne, mens hun fjernt noterede sig hvor meget der alligevel blev set på dem som de gik der sammen. Om det var Kalitreshs uniform eller hans udseende der gjorde udslaget kunne hun ikke sige, men det gjorde heller ikke den store forskel når det kom til stykke. Mentalt trak hun på skuldrene og skubbede det fra sig. Butikkerne var langt mere interessante at se på - om ikke andet så til de nærmede sig en noget mere fæstningsagtig bygning. Solid og ensom - da det virkede til folk undveg den en smule - lå den foran dem og udstrålede en genkendelighed der sjovt nok fik Moana til at slappe af. Hendes familie var solidt funderet i vagterne i Aquarin og dette var et sted de ville føle sig hjemme. En tanke der fik hende til at smile let tilbage til Kalitresh, da han bemærkede at de var fremme.

Hun nikkede let til byvagterne ved indgangen, som de passerede uantastet imellem dem og lod så blikket glide rundt indenfor, som hun stille spurgte. "Nogen bestemt du skal aflægge rapport til eller er en skriftlig redegørelse nok?" Hun kendte ikke procedure nærmere for hvornår det ene var nok og hvornår det andet, men vidste at det varierede en del. Både i forhold til hvad begivenhed rapporten dækkede og hvad begivenheden kunne føre med sig.

Kalitresh kastede et kort blik på Moana, som hun gik ved hans side. Han noterede sig hendes gang, men kom ikke med nogen kommentarer - det var ikke altid, det føltes lige naturligt at skifte over til menneskeben for dem, der havde evnen. Han selv bevægede sig nogenlunde naturligt i sine tunge støvler - et fodtøj, der havde voldt ham mange vabler i starten af sin tid som byvagt. Det var dog blevet bedre med tiden, ligesom han med tiden var blevet bedre til at ignorere byboernes stirrende blikke - han kunne trods alt ikke bebrejde dem. Havfolk var et sjældent syn her i den store Hovedstad.

Kalitresh holdt døren til byvagthovedkvarteret åben for Moana. Herinde kunne man kun svagt høre larmen fra gaden. En sidedør af tungt træ, der var forsvarligt lukket, førte til arresten - en anden døråbning førte ind i selve hovedkvareteret.
"Det ville være bedst, hvis du kan aflægge rapport til min kollega herinde." Svarede han med et opmundrende smil i retning af Moana. "Bare rolig - det tager ikke så lang tid, men du må tale lidt langsomt, så han kan nå at notere det hele. Mine egne skrivekundskaber i menneskesproget er endnu ikke helt gode nok, er jeg bange for, selvom jeg er rigtig god til at læse.."
Han gik forrest ind gennem den nærmest døråbning, hvor et menneske med overskæg iført byvagtsuniform sad ved et skrivebord. Han nikkede let til Kalitresh. "Godeftermiddag Dennor. Jeg har en ung dame her, der vil aflægge rapport om situationen i badehuset.." Lød det fra Kalitresh, som så sig over skulderen for at sikre sig, at Moana var kommet med ind i rummet.

Det første rum de kom ind i var spartansk indrettet, men havde også tydeligt kun til formål at dele de besøgende. Til den ene side var en solid, lukket dør med en enkelt byvagt posteret ved siden af sig og til den anden en åben hvorfra der kom let samtale. Moana kunne gætte på hvor den lukkede førte hen, men det var ikke noget der interesserede hende videre lige i det øjeblik. I stedet passerede hun forbi Kalitresh med endnu et let smil og lod blikket glide over det næste rum også, som han svarede hende.

Så nikkede hun let, som hun fulgte ham videre gennem hovedkvarteres ydre rum, hvor byvagterne så ud til at opholde sig før og efter deres vagter og videre ind i et mindre lokale hvor en skriver sad. "Jeg skal gøre mit bedste for det." Hendes interesse var vagt ved det sidste, men det var ikke tiden til at spørger nærmere ind til det. Hun havde set at de havde butikker heroppe der handlede med ting til at læse, men endnu ikke haft lejlighed til at se nærmere på en. Nedfældningen af tekst var meget anderledes heroppe end i Aquarin af gode grunde. Papir og pergament holdt bare ikke til vand.

Moana nikkede let til skriveren og smilede så til ham, som hun kom ind i lokalet efter Kalitresh. "God eftermiddag." Inde var der en del varmere end på gaden udenfor og hun tog derfor hurtigt huen af, som hun også løsnede kappen en smule. Hendes blik var dog på de mange papirer i rummet og bøger i reoler langs væggene. Et under for en der stort set intet af den slags havde set før. Der var heldigvis også et par enkelte stole i lokalet til dem der skulle aflægge rapport.

Skriveren, Dennor, rejste sig halv i sædet, da Kalitresh kom ind og lod sig herefte synke tilbage ved synet af Moana. "Jeg hørte, der var en farlig ballade .. fik i monsteret under kontrol?" Kalitresh vinkede ham af, imens han lagde sin hjelm op på en hylde, hvor en del andre hjelme allerede stod på rad og række. "Det kan Moana her fortælle mere om." Svarede han. Skriveren mumlede noget for sig selv, men han så nu ganske godmodig ud, og han dyppede i stedet sin fjerpen i blækhuset og gjorde et blankt pergament klar til at nedfælde historien.

Kalitresh skyndte sig at finde en stol til Moana, som han stilte foran skriverens bord. Forvandlingen fra rent havfolk til en mere menneskelig skikkelse kunne hurtigt gøre én lidt svag i benene - sådan havde han det i det mindste selv.
Det var egentlig ved at være et par måneder siden, han selv sidst havde haft mulighed for at bevæge sig frit i sin havfolkeform, tænkte han, som han tog plads på en bænk, der løb langs siden af rummet og var boltet fast i væggen. Der var ikke mange bassiner her i bymidten, hvor det lod sig gøre, og nu lod badehuset også til at være lukket område. Et lille, uhørligt suk kom ud mellem hans læber: han måtte nok væbne sig med tålmodighed, for han hørte hver dag om stigende uroligheder i landet, og der ville næppe blive tid til at aflægge fornøjelsesvisit til Aquarin. Vinteren ville også snart være for døren, og selvom det oftest holdt tyveknægtene lidt mere fra gaderne, havde folk det også med at blive langt mere desperate, når kulden lå over byen og madvarerne var knappe.

Moana kunne ikke helt forhindre en trækning i mundvigen til at afsløre et optræk til et smil på hendes læber. Monsteret var ganske rigtigt kommet under kontrol, men på en lidt anden måde end de fleste nok tænkte på. Hun sagde da heller ikke noget til det, men mødte skriverens blik venligt som denne så undersøgende på hende ved Kalitreshs ord. Mere end et blik skulle der dog ikke til før manden gjorde sig klar til at skrive ned.
Det gav så Moana tid til at samle tankerne et øjeblik og ordne begivenhederne i rette rækkefølge. Trods alt var det langt fra den første rapport hun afgav skønt det var den første på land.

Lyden af træ mod træ fik hende til at se til siden og så smile taknemmeligt til havmanden. En stol var hende mere en velkommen og hun sank da også uden videre tøven ned at sidde på den. Ubevidst gned hun en hånd ned over låret hvor musklerne stadig ikke helt var overbevist om at gang var en værdige bevægelsesform.
Som hun gjorde det fandt hun dog også skriveren med blikket og begyndte at fortælle i korte og præcise sætninger. "Jeg ankom til byen i formiddags efter to ugers rejse fra havet. Det er min første tur herop, så alt er stadig ganske nyt og anderledes. Jeg havde hjemmefra hørt ikke så lidt om det store badehus så det blev mit første mål at opleve det. Desværre havde jeg undervurderet vandets påvirkning af min kontrol og jeg lod dets kalden forlede mig til at slippe grebet om min menneskelige skikkelse. Tilsyneladende er min naturlige ikke noget folk finder betryggende kun at se glimt af på bunden af et bassin." Hun smilede undskyldende til skriveren, skønt det var tydeligt at hun fandt folk ikke så lidt komiske over lige præcis dette.

Kalitresh lænede sig tilbage mod den ru stenvæg med armene over kors. Hans opgave var egentlig forbi nu, men han ville lige sikre sig, at alt gik som det skulle, og Moana kom helskindet herfra. I det mindste var de fleste af byvagterne efter Kalitresh havde tilsluttet sig rækkerne vant til at omgås havfolk.
Skriveren griflede hurtigt derudad. Rapportskrivning var ren rutine her i Hovedkvarteret, og Dennor var vant til at skulle notere en del, for der var en rum mængde byvagter, der hverken kunne skrive eller læse. Byvagtordenen bestod ikke af folk, der var så højt på strå, som Lysets Krigere - nej, her rekrutterede man ofte mænd fra byens fattige kvarterer. De kendte trods alt områderne ud og ind og vidste ofte, hvor forbryderne holdt til.
Her skilte Kalitresh sig naturligvis meget ud fra mængden - han var stadig ved at vænne sig til at finde rundt i Hovedstadens mange gader, men han var dedikeret i sit arbejde, og byvagtkaptajnen havde ind til videre været ganske tilfreds med hans indsats.

"Jaså.." Skriverens pen var løftet en anelse over pergamentet, som han skævede op. "Vent lige engang, unge dame. De var 'monsteret'?" Han stirrede lidt op og ned ad Moana, som ganske rigtigt skilte sig ud fra den almindelige menneskekvinde, man ville se her i byen.
Det var først da Kalitresh rømmede sig let, at skriveren fik taget sig sammen og vendt næsen mod papiret igen, mumlende. "Aha.. javel."

Moana mødte roligt skriverens blik, før hun skubbede en lok af det turkise hår væk fra ansigtet og svarede ham alvorligt. "Jeg ved det. Jeg er et gruopvækkende syn." En svag glimten i hendes øjne afslørede humoren i det sagte så meget som hendes hele udseende gjorde det. I sin naturlige form var hun anderledes end disse landboere, men gruopvækkende ville hun aldrig betragte sig selv som. Desværre var det ikke hendes mening der talte her.

Som Kalitresh rømmede sig bag hende slap skriveren hendes blik og vendte tilbage til at skrive ned hvad hun sagde. Det var også så meget af en opfordring som Moana behøvede for at fortsætte sin redegørelse af det skete. "Men jeg kom op af vandet til at se Kalitresh på kanten af bassinet. Han forklarede situationen der var opstået og sammen fik vi beroliget ejeren af stedet." At hun havde brugt en lidt alternativ metode til at distrahere den i forvejen noget oprevne bademester fandt hun ingen grund til at fortælle. Det vigtigste her var trods alt at faren byvagten var blevet tilkaldt på grund af var væk og forklaret i deres papirer.

Afventende blev hun siddende og ventede på om skriveren havde uddybende spørgsmål. Hun havde ikke noget bestemt hun skulle andet end finde et sted at spise og måske se lidt mere af byen før mørket faldt på igen.

Kalitresh lagde mærke til den lille 'mangel' ved Moanas forklaring, men han så heller ingen grund til, at det skulle tilføjes i rapporten. Han måtte indrømme, at det havde været ganske morsomt at se bademesterens reaktion - og nu hvor papirarbejdet var på plads, lod det til, at de endelig kunne slutte denne her sag.

Skriveren lagde pennen fra sig og nikkede kort til Moana. "Det var vidst alt. Beklager, at De skulle udsættes for sådan en oplevelse." Han lod til at have fundet sin høflighed frem igen - Moana var trods alt, havfolk eller ej, en dame. Og selvom langt fra alle byvagter kom fra en adelig baggrund, kunne de fleste godt finde ud af at holde på de almindelige høflighedsprincipper.

Kalitresh rejste sig med et venligt smil. "Du må endelig komme forbi en anden gang, hvis der skulle være problemer - mennesker opfører sig ikke altid så godt, som de burde." Hans øjne hvilede et øjeblik muntert på skriveren. "Kun nogle mennesker naturligvis."
Han var glad for at være blevet en del af byvagten, hvor han forhåbentlig kunne være med til at gøre en forskel - hvor lille den end var. Selv havde han stadig en eftermiddagspatrulje rundt i byen, inden han kunne gå hjem for aftenen. Det havde dog været rart at møde den første af sit eget folk inden for Hovedstadens mure.


Tænker vi kunne afslutte tråden her? :3

Moana nikkede let med et lille smil på læberne. "Tak og jeg beklager postyret endnu en gang. Her er meget anderledes end hjemme og en del at tage ind." Det både i form af nye indtryk, anderledes regler og uforståelige reaktioner. Meget at lære og hun havde til nu kun haft lidt tid til at tage det til sig.

Som Kalitresh rejste sig gjorde hun det sammen og bed sammen som benene gav sit besyv med. De havde en plan på programmet og hun havde i tænkte sig nogen omveje til at opfylde den. Om hun forstod landboere kunne bevæge sig rundt på dem hele tiden. Hun fik dog et smil frem, som hun mødte byvagtens. Lidt morskab var da også at finde i dem. "Lad os håbe det ikke bliver nødvendigt, men jeg skal huske dit tilbud." Så sendte hun et enkelt lille smil til skriveren, der så ud til ikke helt at vide om han skulle smile over det sagte eller ignorere de to.

For nu fulgte hun dog Kalitresh ud af det lille kontor, mens hun samlede overtøjet sammen om sig igen. I fællesrummet tog hun høfligt afsked med havmanden og gik alene derfra med en rar fornemmelse i maven trods alt. Måske var mennesker og andre overflade væsner nogle sære størrelser, men her var også venlighed at finde og ikke kun fra hendes eget folk. At se en af disse så veltilpasset gav da også håb om at hun ville kunne finde sig til rette.
Med det i tankerne satte hun kursen ud i mængden og tilbage mod kroen. At få benene op var lige hvad hun kunne overskue lige nu.

//CLOSED

Tænker jeg også vil være passende ^^