Hendes blik gled over omgivelserne, mens hun fjernt noterede sig hvor meget der alligevel blev set på dem som de gik der sammen. Om det var Kalitreshs uniform eller hans udseende der gjorde udslaget kunne hun ikke sige, men det gjorde heller ikke den store forskel når det kom til stykke. Mentalt trak hun på skuldrene og skubbede det fra sig. Butikkerne var langt mere interessante at se på - om ikke andet så til de nærmede sig en noget mere fæstningsagtig bygning. Solid og ensom - da det virkede til folk undveg den en smule - lå den foran dem og udstrålede en genkendelighed der sjovt nok fik Moana til at slappe af. Hendes familie var solidt funderet i vagterne i Aquarin og dette var et sted de ville føle sig hjemme. En tanke der fik hende til at smile let tilbage til Kalitresh, da han bemærkede at de var fremme.
Hun nikkede let til byvagterne ved indgangen, som de passerede uantastet imellem dem og lod så blikket glide rundt indenfor, som hun stille spurgte. "Nogen bestemt du skal aflægge rapport til eller er en skriftlig redegørelse nok?" Hun kendte ikke procedure nærmere for hvornår det ene var nok og hvornår det andet, men vidste at det varierede en del. Både i forhold til hvad begivenhed rapporten dækkede og hvad begivenheden kunne føre med sig.
Krystallandet
