Old Memories (Caitlin)

Phoenix

Phoenix

Krystalisianer

Retmæssig Ond

Race / Nordfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 169 cm

Hobbit 29.12.2014 13:47
Der gik et mindre lys op for Phoenix som hun hørte at det var bjergelver der var tale om. Bjergelvere var nok ikke lige så fine og slanke som Tara, som jo så nok var en skovelver. "Se det forklare en del." svarede hun roligt og skubbede Miranda ud af sine tanker. hun havde ikke haft et vildt godt forhold til varulven. Faktisk havde de hovedsageligt ignoreret hinanden. Det var hvad der virkede bedst, siden at Phoenix hovedsageligt befandt sig på borgen og i nærheden af Samson. Miranda derimod var gerne væk fra borgen i de fleste tilfælde og lave hvad end medlemmerne nu plejede at lave.

Phoenix kiggede lidt på Caitlin. "Virkelig? Okay, vi kan prøve.." der kom et lidt nervøst smil frem på den sorthåredes læber, som hun kiggede på Caitlin. Hun følte sig ikke vanvittig godt tilpas som værende alene. Det havde selvfølgelig heller aldrig været nødvendigt før.
"Forhåbentlig. Men hvis du ikke finder den, går det nok.." Phoenix savnede den dag, selvfølgelig gjorde hun det, men den var ikke livsnødvendig for hende. Phoenix grinede let og fulgte med Caitlin ud af gyden igen og følte sig lidt bedre tilpas, nu når hun ikke længere var alene. Naivt gik hun uden rigtig spørgsmål med den anden pige. "Tror du virkelig at det vil fungere? At folk vil bruge penge på at høre om deres fremtid?" spurgte hun med hovedet let på skrå. Men det vigtigste spørgsmål var nok lidt mere, hvordan de skulle komme til hovedstaden, på andet end gåben.

Caitlin

Caitlin

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Grace 10.01.2015 00:03
Caitlin nikkede samtykkende og lod emnet falde. Så glad var hun alligevel heller ikke for at fortælle om sin familie, som hun i forvejen kun tænkte på selv fra tid til anden. Som lige nu, hvor var lidt bekymret over hvad der egentlig var blevet af hendes moster. Det var ikke fordi hun havde gjort som hun havde fået besked på og var blevet i hovedstaden, men Miranda bestemte heller ikke over Caitlin. Ingen gjorde! Det var en af goderne ved at have lært at klare sig selv og overleve på egen hånd.

"Det kan vi! Men ja, jeg ser efter den, men ikke mere end det." Caitlin gav den ældre pige endnu et lille klem, før hun ledte hende ud af gyden og tilbage mod markedspladsen. Som de gik lignede de mest to veninder på tur, men Caitlin slap aldrig omgivelserne helt med blikket. Hun vidste hvor de kunne finde transport til hovedstaden og det uden at det ville koste dem en arm og et ben. Selv var hun gerne gået, men Phoenix var ikke lige typen til det. "Åh det er jeg sikker på de vil. Folk er altid tossede med den slags og glemmer at der er så mange der kan lave illusioner derude som der kan spå og endnu flere der kun lader som om de kan begge dele. Det skal nok gå - og se! der er vores lift hjem." Hun smilede til den anden efter at have nikket mod en købmand ved sin karavane. Det var ham hun var kommet med og det skulle være til at besnakke ham til at tage både hende og Phoenix med til en billig pris.

//Closed
Menneske (mest) - 20 år - Profil - snedkerlærling/klatretyv - Partner in crime
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Muri Læremester
Lige nu: 1 | I dag: 7