Ray smillede blot af de ord Maia lukkede ud om at indberette ham, for når alt kom til alt havde han også noget på hende, så hvis hun besluttede sig for at gør noget ved det, så vil Ray bestemt også gør noget.
Ide hun kom helt hen til Ray og stod så tæt at de nærmest kunne mærke hinandens trækning af vejret, kiggede han hende dybt i øjne og smilede for et kort sekund " troede ikke de vil vise dine følelser her overfor alle sammen" viskede han til hende sådan det kun var de to der kunne hører det, også selvom Nomaakz var varulv og selvom de hørte godt vil han ikke kunne hører det.

Ray kiggede over på Nomaakz ide han råbte til ham, han kiggede kort på Maia og lænede hans hoved hen til hende øre " bare rolig der sker intet " viskede han igen, inden han fjernede blikket fra hende og så på Nomaakz imens han gik over imod ham, han stillede sig helt tæt imod ham og kiggede på ham " hvis du nogensinde råber af mig igen skal du være forbedret på en kamp, ikke her men et andet sted....forstået," sagde han også viskende så at Maia heller ikke kunne hører det.
han pustede kort ud sådan Nomaakz kunne mærke det, inden han vende ryggen til og gik over imod Maia, efter få meter vende han sig om og så på Nomaakz " og for det andet så havde stenen aldrig ramt ham, jeg vil have stoppet den i tide, det var blot en handling for at ræve drengen skulle forstå og kende sin plads " sagde han med et smil på læben.

Ray stillede sig over til Maia det helt samme sted han forlod og så på hende " er de glad nu professor " sagde han blot og kiggede lige hurtigt ned af hende også op igen, inden han vende ryggen til og gik hen og satte sig på en sten ca 4 meter fra hende.

Maia kniber øjnene sammen og stirrer vredt på Ray Tayler. Hvor vover han! En flabet hundehvalp, det er hvad du er! Fornærmet over Rays direkte overlegenhed, bider Maia følelsen for at gribe ud efter Ray og sætte ham godt og grundigt på plads i sig. Han skulle ikke have fornøjelsen af at se hende miste besindelsen. I stedet holder hun ryggen rank og løfter hagen en smule i vejret for at demonstrere, at det ikke berøre hende den mindste.

Da Ray vender ryggen til hende og sætter sig på en sten i nærheden, følger hun resolut i hælene på ham. Hun standser med hænderne på ryggen og med siden til Ray, og med ryggen til Nomaakz. Forsigtigt bøjer hun sig ned, så hendes næse er få millimeter væk fra Rays øre, og han vil kunne mærke hendes behersket åndedræt, og duften af hendes parfume vil overvælde hans sanser. Hun hvisker truende lavt til ham, "Jeg er ikke færdig med Dem,, hvorefter hun skæver mod Noomakz, før hun retter sig op igen og forlader gårdspladsen, for at forsvinde ind i den prægtige skole.

//out