Elizeph nikkede til hendes spørgsmål.. Jo, det ville faktisk passe ham helt fint at hun brugte det fulde fornavn foran andre væsner.
"Det ville være fint.." han nikkede lidt.
"Så.. ta et kig i spejlet der.." han nikkede mod et stort spejl, som hang på en tom plads på muren.. rammen af spejlet var smukt skåret ud i træ, og så forgyldt senere hen.. spejlet i sig selv var ret gammelt at se på, så man kunne ikke helt se et klart billede; men sådan var spejle jo nu engang på den tid her..
"Husk det nu, gå med rank ryg og holdning. På den måde skaber du respekt." han forsøgte igen at smile lidt, men det blev kun en næsten utydelig lille stigning i den ene mundvig, som hurtigt forsvandt igen...
Han vidste egentlig ikke, hvorfor det var så svært for ham at smile.. det virkede bare så underligt malplaceret og ukorrekt..

Amaya smiler ganske stille og er glad for at han ikke virker det mindste sur mere og at det virker til at hun gør noget rigtigt.. hun rejser sig stille og går hen til spjelet.. hun kigger kort på spejlets kanter, men ser så i spejlet.. hun får et meget overrasket udtryk, hun kan næsten ikke genkende sig selv.. alt virker så forkert.. alle smykkerne, håret.. hun har aldrig haft sit hår sat op før! hun lader forsigtigt en hånd glide over håret og ser stille ind i spejler, før hun forsigtigt ligger hånden på spejler.. efter lidt tøven ser hun hen på Elizeph.. "..f-..." hun stopper sig selv i at sige far og bider sig kort i underlæben.. "...spejlet lyver Eli..." siger hun stille.. det er tydeligt hun ikke rigtig kan forstå at det er hende der ser sådan ud.. hun har jo kun set sig selv i åer og det viser jo normalt ikke hvor 'stor' hun enlig er blevet.. hun prøver dog at rette sig lidt op som han siger, men det er tydeligt på hendes udtryk at hun ikke er helt sikker på det hun ser i spejlet..

Elizeph gik hen bag hende, og lagde sine hænder på hendes skuldre.
"Nej det fortæller skam den ganske sandhed.." han trykkede blidt med tommelfingrende, for kort at give hendes skuldre en lille massage. så slap han igen og trådste et skridt bagud... nærkontakt havde han det virkelig ikke godt med, men han vidste også, at det var vigtigt for andre væsner.. det havde han jo betragtet længe ved at se på Shinichiro..
"Du vokser, Amaya... Du er vel... 13-14 år nu?" han så lidt spørgende på hende.. hun havde faktisk aldrig fortalt ham hvor gammel hun var, men at skyde på hendes ydre, og i forhold til sidst han så hende, var hun vel der omkring..

Hun ser stille op på ham i spejlet da han siger at det fortæller sandheden og det gør det jo, for han ser ud som.. ja altid ^^".. hun nyder enlig lidt at han har sine hænder på hendes skuldre, hun finder det virkelig rart og meget betrykkende.. hun ser igen ind i spejlet da han så spørg om hendes alder.. "..hmm.. 14 år må det være.." siger hun stille og lader nogle af sine fingre lege lidt med det af sit hår, som stadig hænger løst.. "det er virkelig flot sat op Eli.. vil du lære mig hvordan man gør? så du ike behøver at gøre det hver morgen?" spørg hun stille som hun vender sig mod ham og smiler.. det er tydeligt hun prøver at stå rankt.. hun prøver virkelig at gøre det som han ønsker af hende.. "forresten.. jeg..... jeg har øvet mig på at læse.." siger hun stille og smiler lidt stolt, det var jo noget Elizeph øvede med hende, at læse både dæmonisk, commen og han havde vist også en masse andet i hovedet osm de bare ikke nåede..