Krystallandet
Lestat 03.03.2011 22:51
Barad så på Rayne med et drillende blik. Hvorfor sætter du dig ikke ned og nyder varmen fra bålet. sagde han stille og smilede venligt til hende. Du er faktisk den første gæst, den første til at se dette lille sted jeg har her. sagde han roligt til hende, som var det noget stort. Han rejste sig op og gik hen til den anden stol og bankede alt støvet af den. Og gik da hen til den anden stol igen og satte sig.
Witch Bitch 04.03.2011 11:35
Rayne blinkede til Barad. "Jeg føler mig helt beæret," sagde hun med et grin. Selvom han børstede stolen af for hende, satte hun sig på knæ henne ved bålet, med blikket i hans retning. Hendes pels nærmest skinnede i skæret fra ilden, og det fik hendes pels til at se ud som om den hele tiden skiftede nuancer. "Hvor længe har du boet her?" spurgte hun så.
Lestat 04.03.2011 11:54
Barad så på Rayne med et lille smil. Jeg har vel boet i en livstid vil jeg tro. sagde han med en drillende stemme. Hvad med dig? vandre bare rundt for dig selv? spurgte han roligt, med blikket mod hende, mens han betragtede hvordan hendes pels så ud. Jeg har jo selvfølgelig ikke boet her hele mit unaturlige lange liv, men flyttet meget rundt, indtil at jeg fandt dette sted. fortalte han roligt, med en blid stemme og et venligt smil. Han rejste sig af stolen og gik hen til bålet og lage lidt brænde på. Han satte sig da ned på gulvet ved siden af Rayne og lage sag tilbage. Witch Bitch 04.03.2011 12:50
"En hel livstid uden gæster?" spurgte hun med store, overraskede øjne, som om hun syntes det lød kedeligt, men det var helt tydeligt at hun bare lavede sjov. "Jeg selv bor hvor jeg lige føler for at være. For det meste i Mørkets Skov," svarede hun med et smil. Rayne var begyndt at holde meget af den skov, og det var et af hendes yndlingssteder i landet. Hun betragtede ham da han kom hen og satte sig ved siden af hende, for derefter at lægge sig ned. "Er du træt?" spurgte hun drillende. Lestat 04.03.2011 13:04
Barad drejede hovedet og så på Rayne, med hans gule blik, der i skæret fra bålet godt kunne virke meget varmt.Nej jeg er ikke træt. sagde med en drillende stemme. Den mørke skov? tror nok jeg har været der et par gange, men har aldrig opholdt mig der ret meget. fortsatte han stille og roligt.
Han rakte en hånd hen til Rayne og kælede hende ned langs ryggen.
Witch Bitch 04.03.2011 13:14
Rayne begyndte at spinde lavmælt da Barad kælede hende på ryggen, og hendes ører vippede let. "Der er ellers meget rart. Dog ikke nær så stille som her." Selvom der ikke boede mange væsner i Mørkets Skov, så boede der utvivlsomt flere end i Dødens Kløft. Faktisk havde hun ikke anet at der overhovedet boede nogen. Hun så ham ind i de gule øjne, prøvede at læse dem og finde ud af hvad han var for en. Lestat 04.03.2011 13:22
Barad blinkede kort til Rayne, mens han kælede for hende. Her er nu hyggeligt nok. Jeg har dog aldrig været så langt nede i kløften, lige nu er vi jo ikke længere end godt 100 meter nede. sagde han stille med et drillende smil. Han så hende ind i øjnene og så der de pæneste grønne katteøjne, han nogensinde havde set. Han begynde at kærtegne hende, stille og roligt. Witch Bitch 04.03.2011 13:33
Imens hun så på ham, kom hun til at tænke på at han formentligt så ret skræmmende ud for de fleste. For Rayne var der ikke noget synderligt skræmmende over ham, tværtimod. Og hun kunne godt lide hans afslappede, drillende adfærd, som om han var vant til at møde væsner som hende. "Hvorfor har du ikke været længere nede?" spurgte hun undrende, og så spørgende på ham. Hvis hun selv boede her, og ikke var nødt til at klamre sig til kløftens væg når hun bevægede sig rundt hernede, så havde hun for længst undersøgt hvor langt ned hun kunne komme. Hun blev ved med at spinde. Lestat 04.03.2011 13:45
Barad så forstående på hende. Jeg har ikke haft behov for at søge længere ned, men kunne da godt finde på det en dag. sagde han roligt, som var det ingenting. Han satte sig op og vendte sig om, så han sad med ryggen til bålet.Han kælede lidt for hendes kind, mens så ind i de grønne øjne og prøvede at læse hende. hvad er hun for en type? tænkte han for sig selv. Hvordan kan hun være så afslappet over for en som mig, alle andre bliver ofte skræmt, selvom at de ikke viser det. Hans tankestrøm var nærmest uden ende, samtidig med at han følte sig opslugt i de grønne katteøjne.
Witch Bitch 04.03.2011 13:58
Rayne så bare på ham, da han satte sig op. I et par minutter sad hun bare og så ham i øjnene mens hun spandt, og halen bevægede sig lidt frem og tilbage. "Selvom man ikke har behov for det, kan man jo godt kigge," sagde hun drillende og rejste sig op. Hun gik forsigtigt hen til kanten af hulen og så ud over afsatsen. "Hvis jeg springer, griber du mig så?" spurgte hun uden at se sig over skulderen tilbage på ham. Og så sprang hun. Lestat 04.03.2011 14:05
Barad så på hende da hun gik hen til kanten, han havde dog ikke forventet at hun sprang.Da Rayne var sprunget ud over kanten, rejste hans sig og fulgte efter. Tåbelige pigebarn sagde han, mens han var på vej ned.
Længere nede i kløften, hvor der er tyg tåge, som kun kan ses i sollys, havde han lidt svært ved at finde hende.
Det blev svære at se noget, men det lykkedes til sidst at se hende, han brugte sin evne og skyndte sig ned i dybet.
Han var ikke mere end et par meter fra hende, da han så på hende. Vil du gerne dø eller skal jeg gribe dig? sagde han med en lidt drillende stemme, for han mente lidt at han egentlig kunne afgøre det.
Witch Bitch 04.03.2011 14:14
Suset var helt fantastisk. Det føltes næsten som om hun fløj gennem tid og sted. Hun havde aldrig prøvet at flyve før, men hun regnede med at det var sådan det måtte føles. I det øjeblik besluttede hun sig for at hun på et eller andet tidspunkt skulle prøve at flyve rigtigt. Hun skulle bare finde ud af hvordan.Dybet var uendeligt. Det måtte jo slutte på et tidspunkt, men hun kunne ingenting se. De gule øjne dukkede op ikke langt fra hende, og hun smilede udfordrende til ham. Hun svarede ikke direkte hans spørgsmål. "Man skal kun gøre hvad man selv har lyst til," var det eneste hun nøjedes med at sige, og grinede lidt. Hun blev dog ved med at se på ham.
Lestat 04.03.2011 14:24
Mens de fløj ned gennem tågebanken, så Barad på Rayne, med han gule øjne, som her i mørket godt kunne virke golde. På et eller andet tidspunkt rammer du jo bunden. Han smilede roligt til hende. Han kom langsomt, men sikkert, tættere på. Da han var ved siden af Rayne rakte han en hånd ud mod hende, hun kunne tage fat i.Når engang du vil op igen, så lad mig lige vide det. sagde han roligt. han havde jo sin evne, men hvad havde Rayne? Jeg ved godt at katte lander på fødderne men, jeg tror dog ikke at det kan redde dig her. fortsatte han, mens han stadig så på hende. er hun tosset eller hvad?
Det var ikke længere muligt at se kløftens sider eller kanten for oven, som det havde været oppe ved hulen.
Witch Bitch 04.03.2011 14:36
Rayne kunne ikke se meget andet end de gule øjne der så på hende, hvilket selvfølgelig gjorde det en del sværere for hende hvis hun ville finde væggen og sætte farten ned. Men det gjorde hende ikke så meget lige nu. Det største problem ville være hvis hun ramte noget uventet. "Jeg kommer jo nok til skade hvis vi rammer bunden, tror du ikke?" svarede hun med et let smil, og trak på skuldrene. Hans øjne så næsten bekymrede ud. Om det var bekymring for hendes mentale tilstand, eller bekymring for at hun skulle blive slået ihjel af faldet, det kunne hun ikke vide. Måske var det også bare noget hun bildte sig ind. Forsigtigt lagde hun sin hånd i hans. Lestat 04.03.2011 14:46
Da Barad mærkede Raynes hånd i hans, trak han hende ind til sig, så de faldt som En. Han viste ikke hvor langt nede de egentlig var, men det måtte være mange hundrede meter nede. Han så på hende, med hans gule øjne, der nærmest oplyst det han så på. Jo, du ville komme meget til skade, hvis ikke du da dør af det. sagde han drillende. Han var jo allerede en form for død, så hvor meget mon det egentlig kunne skade ham. tænkte han i sig selv.Han sendte et kraftfelt ud, for at sagtne farten lidt. det var en hårde process end han havde regnet med først.
Witch Bitch 04.03.2011 15:03
Da Barad trak hende ind til sig lagde hun den anden arm rundt om ham og placerede hånden på hans ryg. Hun smilede til ham, før hun fik et mærkeligt udtryk i øjnene. Hun var begyndt at blive underligt træt, og havde slet ikke tænkt over at der ikke ville være særligt meget ilt når først de kom så langt ned. Hun mærkede, hvordan de sagtnede farten, men kunne ikke tænke over hvad grunden til det var. Faktisk var de fleste tanker forsvundet fra hendes hovede, og hendes øjne blev underligt blanke. Iltmanglen tog overraskende hurtigt over, og hun besvimede, hvorefter hun faldt ud af dæmonens greb. Lestat 04.03.2011 15:32
Barad havde ikke lagt mærke til at Rayne var besvimet, men da hun gled ud af hans arme og forsvandt. Han dykkede efter hende, lige så hurtigt kan kunne. Det var ikke nemt, men da han endelig fangede hende igen, tog han ordentligt ved. Se nu hvad du har rodet dig ud i! sagde han barskt, selvom at han var sikker på at hun ikke kunne høre ham. Han fik langt om længe sagnet farten så meget at han kunne vende rundt.Vil du ikke meget heller med op i det lidt mere iltede luftlag? sagde han stille til hende, selvom at hun måske ikke hørte det. Han satte roligt retningen op af, og gav den alt hvad han kunne. Roligt gik det op ad, op gennem al tågen. Så, vågn nu op igen, fjollede pigebarn. sagde han med en lidt barsk stemme, mens de nærmede sig den øverste grænse af tågen.
Witch Bitch 04.03.2011 15:58
Rayne var ikke 100% væk, men det var tæt på, og hun hørte godt lidt af, hvad Barad sagde. Et svagt smil kunne ses på hendes læber idet han greb hende igen, hvis ellers man kunne se hendes ansigt i mørket. De gule øjne lyste det en smule op. Jo længere de kom op, jo mere kom hun til bevidsthed igen. Men i stedet for at åbne øjnene lagde hun sig ind til dæmonen, med hovedet mod hans skulder og lod sig bære længere op. Hun nikkede vagt som svar på hans spørgsmål. Ilt var nok en meget god idé.
Lestat 04.03.2011 16:12
Da de var kommet ud af tågen, kunne Barad se hvor hulen lå, da bålet ikke var brændt ned endnu.De svævede lidt endnu, der hvor de var, midt i luften. Hvis man kunne se dem oppe fra kanten, ville det se ud til at de stod oven på et tæppe af tåge.
Han mærkede hvordan hun kom helt ind til ham, at hun var mere i live nu, end før. Han mærkede at hun nikkede som svar til hans spørgsmål. De 'stod' der et stykke tid, inden de roligt svævede tilbage mod hulen. Er du ved at vågne nu? spurgte han drillende, for han vidste godt at hun var mere vågen. Han holdte om hende, selv da de faktisk allerede var kommet tilbage til hulen.
Witch Bitch 04.03.2011 16:26
Det eneste der fortalte Rayne, at de var kommet tilbage til hulen, var varmen fra bålet, og det faktum at hun kunne trække vejret ordentligt nu. Hun kunne også fornemme, at det var lysere her. Men hun var stadig for omtåget og træt til egentligt at åbne øjnene. Hun grinede lydløst, og meget kort over hans spørgsmål, men svarede ikke rigtigt.Det gik op for hende, at hun var begyndt at fryse på grund af iltmanglen før. Der skulle normalt en del før hun frøs, og det var heller ikke en kulde der kom udefra. Hun åbnede langsomt øjnene og vendte hovedet hen mod bålet.
Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1
Lige nu: 0 | I dag: 1