Tara slog en stor latter op da hun så kvindens overraskelse, dog havde hun heller ikke så meget tid, før rummet igen blev fuldt med vand. Det forfærdelige ved Taras vandskræk var, at den var kombineret med klaustrofobi, så nar vandet var overalt omkring hende, var det som at kombinere de to ting.
Hun måtte berolige sig selv, det var kun i hendes hoved, intet andet, og i hendes hoved, kunne hun både svømme, og trække vejret under vand.
I det samme blev hele hendes krop dækket af den kølige væske, der lagde sig som et tykt lag, Tara trak vejret, og åndede luftbobler ud. Et øjeblik havde hun lyst til at skrige 'HA' til kvinden. Problemet var ligesom bare, at hun var forsvundet.
Tara så imod bjerget længere fremme, der var to personer, hun begyndte at svømme, ikke særligt overbevisende, da hun i den virkelige verden aldrig havde svømmet mere end hvad hun havde været yderst tvunget til, men hun kom da fremad, hun kneb øjnene sammen, ved siden af hende svømmede den store søslange, i tilfælde af, at kvinden skulle komme med endnu et fancy angreb