Xelirateis stirrede ned i sin sten, hun havde aldrig set den té sig som den gjorde nu, og hun havde endda haft den gennem et halvt århundrede, vibrationerne var så kraftige, at man kunne se dem i hendes ene arm. Hurtigt kiggede hun op mod Stan
"Ærhm, jeg tror det er bedst at De ikke ..." mere sagde hun ikke, før hun mærkede hvordan temperaturen langsomt dalede, og på trods af, at Xelirateis ikke var kuldeskær på nogen måde, skuttede hun sig alligevel. Hun snurrede rundt og kiggede imod Iorwen og kneb øjnene sammen mod hende
"Hvad skal det nu gøre godt for?" snappede hun, men længtes efter at råbe noget mere provokerende, det nåede hun dog ikke at tænke længe, før hun hørte Stan ømme sig.
"Kom herhen!" sagde hun så, i en mere eller mindre kommanderende stemme til Stan, men rørte sig ikke selv ud af flækken
"Man kan aldrig vide om de smitter!" sagde hun så, dog i en mere sarkastisk tone, da hun var ret overbevist om, at der ikke var tale om en sygsom, men nok snarre trolddom
~*~Billede fundet på google~*~