Det undrede Demos lidt, at hun ikke sagde noget til, at han satte sig. Et eller andet burde hun have sagt, for de var de to eneste mennesker heromkring, så var det ikke underligt ikke at sige noget til hinanden?
Han drejede hovedet for at kaste et blik på hende, og blev endnu mere overrasket da han så, at hun så helt skræmt ud. Det gav et lille sæt i ham, og han bed sig hårdt i læben og skyndte sig at kigge væk igen. Var det ham, hun var bange for? Det havd ehan godt nok aldrig oplevet, at andre var blevet før. Men måske var hun noget særligt, måske var hun bare meget sky af sig.
Han gav sig til at kigge op på himlen - eller i hvert fald det af himlen han kunne se for skyer. Vejret var så gråt og trist og kedeligt. Han sukkede og kiggede igen på hende. Mon hun ville blive endnu mere bange, hvis han begyndte at tale til hende?
"Øh, hej," sagde han stille, bare for at prøve.
Demos Mbizi - dreng fra havfolket.
Avatar fra Photobucket.
Krystallandet
