En hånelig latter slog frem fra Nichols mund. ''Der er ingen der tør lægge hånd på mig lille pige! kom det håneligt fra ham da han var sikker på hvad det var han sagde.
''måske kun de nye vagter måske?'' lød det tænkede fra ham mens han kløede sig på hagen. en modig tøs...hvis hun vidste hvem jeg var havde hun nok tænkt sig lidt om måske?. Den mindre blå flamme som hun havde fået frem før, havde han godt set hvilket vækkede en mindre nysgherihed.
''Du er ikke her fra egnen vel? kunne du være et Topalis barn? Nichols betragtede pigens påklædring, det var mere eksotisk end hvad kvinderne gik med her. Hun måtte være en fra øen der ude, Han havde været der et par gange og plyngret, fået nogle handels slaver og finde smykker som de lavede fra den natur der var omgivet dem.

Hun knurrede lavt af ham, da han igen kaldte hende lille pige. Hun kunne ikke holde den hånlige stemme ud.. "Måske fordi de er bange for at du begynder at græde.." Svarede hun skarpt igen.. Hendes stemme var provokerende og imiterede hans egen hånlige stemme. Hendes blik blev hurtigt vagtsomt, da han nævnte hendes oprindelse. De fleste nærede stadig et usansynligt fremmedhad imod Topalis folket, så hun vidste ikke om det var klogt at svare sandfærdigt eller bare at lyve. Derfor gentog hun hendes ord fra før; "Hvorfor betyder det noget for dig?".. Hendes stemme var rolig, men en smule fjendtlig. Hun betragtede ham, stadigt afventende, med et svagt hånligt glimt i øjet. "Så, er det bare for sjov at du sådan klæder dig ud, eller har du tabt et væddemål eller noget i den stil, der påkræver dig til at gå latterligt klædt?" Spurgte hun, og prøvede stadig at se hvor hans grænser gik.

Nichols lagde armene over kors og så ned mod brædderne som dækkede broen, et ikke særlig behageligt smil vidste sig på hans læber. ''Den sidste som talte sådan til mig, ligger mange meter nede i havets kolde mørke grav sagde han koldt, og bevægede sig i sin fulde hast(ses som at han forsvinder det sted han står og dukker op et andet sted pludseligt) hen bag pigen, med hovedet nede ved hendes øre.
'' Og hun var ikke særlig tilfreds med den sten hun fik om halsen'' Hviskede han koldt, og rettede sig op så han stod med ret ryg, hans ansigt var alvorligt og kolde var hans øje.
Han gik roligt og stilfærdigt hen til sin rom tønde hvor han havde efterladt sin halvtomme flaske. Nichols greb den om halsen og bellede det sidste af den og fyldte nyt i den igen.
'' Men jeg har tabt et mindre væddemål grinte han svagt med en vendlig stemme. '' jeg tabte 10 krystaller på grund af mit tabte øje lød han venligt og pegede på klappen for det højre øje.

((sorry at jeg først skriver nu=S(masser af ting at gøre på skolen >o<)))

Hun smilede hånende af ham, da han begyndte at prøve at skræmme hende. Hun lyttede til hans første sætning og afbrød ham, skarpt. "Jamen, så er det da godt at jeg kan svømme, hvis det samme mon skulle ske for mig, ikke?" Hendes stemme var provokerende, men vidnede om at hun morede sig betydeligt meget. Hun holdt vejret kort, da han pludselig var helt henne ved hende. Hun nægtede dog at vige tilbage for ham og blev stædigt stående og stirrede hånende på hans nakke, mens han hviskede til hende. Hun betragtede ham kort, da han rettede sig op og sagde så, med en stemme der sydede af ironi og sarkasme; "Nuuurh! Ej, hvor er det sødt.. Piraten prøver at skræmme mig! Ej, hvor er det bare nuttet!".. Hun smilede afventende og provokerende til ham, mens hun ventede på om han ville forsøge at gøre alvor af sin trussel. "En ting mere, jeg kan tilføje til min lille liste af ting om dig; du er utrolig dum og har et alt for stort ego." Sagde hun så, provokerende, med et smil, der viste at hun ikke havde ladet sig skræmme det mindste af hans trussel.

(Helt iorden xD)

Gør hun nar af mig....? Nichols lagde med venstre hånd sin igen fulde flaske op til munden, og lod de gyldne rom dråber fugte halsen. Flasken stilte han på tønden og så lidt skeptisk på den mens han forsigtigt lod højre hånd nærme sig vesten hvor hans kasteknive befandt sig, Da hånden nåede en af knivenes greb, kløede han sig selv og gabte for ikke at vise mistanke.
I et hurtigt sving som kun han kunne med sin evne, susede en kniv i retning af pigen(omkring de 180 km)(?). ''Hvis du gerne vil komme til skade idag...så er jeg den rigtige at gå til lille tøs!'', kom det koldt fra ham, mens han fjernede klappen for sit højre øje, hvor hans røde øje var gemt væk og klar til brug(hvis du ikke kender dens evne så se venligst under min profil skema http://www.saphiri.dk/krystallandet/vie ... php?t=5303 ).
Nichols så verden almindeligt med sit venstre øje, og rødt med sit højre øje, hvilket tilfældigvis også var blodets farve.
Se mig i øjet og prøv at sige hvad du sagde igen TØS! råbte han håndene og slog en latter ud hvilket rasulterede i et enkelt host efter fem sekunder.

"Jeg synes du drikker meget af det der, kan det ikke passe? Kan du ikke klare dig uden, nej, hvor er det synd for dig, at du sådan er afhængig.." Sagde hun sarkastisk, for at få noget nyt ind i deres lille 'samtale'. Hun smilede svagt og ventede på hans svar. Hun så godt, hans bevægelse imod vesten, for at få fat i en kniv og med det samme knyttede hun højre hånd, så hun var klar til at kunne sende en ildkugle imod ham, hvis han valgte at agere på hans forberedelse. Hun dukkede sig hurtigt ned, da kniven kom susende, men hun ville aldrig have noget det, hvis vinden ikke havde taget en smule fat i den og fået den ud af kurs. Hun rettede sig op igen. Hun lyttede til ham, mens hun langsomt og roligt åbnede hendes hånd igen, hvor der, i takt med at hun åbnede hånden, kom en stor blå flamme, formet som en lille bold, som var klar til at blive kastet. "Naarh, jeg ved ikke hvor meget jeg har lyst til at se ind i dit øje og gentage mig.. Det betyder at jeg skal forholdsvist tæt på dig, og med den ånde som du utvivltsomt har, vil jeg sikkert ikke kunne overleve, bare at komme et skridt tættere på dig.." Sagde hun smilende, mens hun var klar til at forsvare sig med den blå flamme,

Nichols grinte bitterlidt, og bevægede sig i sin fulde fart takket være hans evne i at løbe hurtigere end lynet, og løb i en mindre cirkel om bag hende, hvor han stod sikkert et par meter fra hende.
''Jeg må sige at du ikke er lidt fræk...og min ånde er ganske rigtig ikke særlig behagelig at få i øjnene'' råbte han bevidst mens han slog armene ud, hvor efter han igen tog et drag af hans rom fra flasken.
Det var nu rart ikke at blive fuld af det, Nichols havde før drukket flere tønder rom uden at falde sammen, eller se lyserøde elefanter, og en drikke duel skulle især ikke udfordre ham i.