Vale var stadigvæk forvirret over at være blevet spottet som illusionist, men også over noget helt andet. Hvad ville denne mand dog med ham? Det var ikke ligefrem Vales normale omgangskreds, og at dømme ud fra mandens, tøj, væremåde, talemåde, og udseende i det hele taget, ja så snakkede han heller ikke normalt med folk som ham. Det ville i hvert fald være besynderligt hvis han gjorde..
Vale overvejede om han skulle bilde manden noget ind omkring kroen, at den var helt pletfri, fin og kun lukkede de bedste høfligste mennesker ind, men han droppede det igen. Det kunne måske blive “problemer”, og denne mand så ud til at tage “problemer” mere seriøst, end de fleste han normalt havde “problemer” med. Ikke så lidt var Vale kommet lige lovligt meget i fare for at snyde eller spille.

“Det kommer stærkt an på hvad man kan lide at lave, og hvilken hensigt man har ved at tage på kro.” Vale regnede ikke med at de kunne have samme hensigt med at tage på kro, men hvem vidste. Måske bedragede udseendet.

Alexander lyttede lidt efter til hvad manden havde at sige og det var jo egentlig meget rigtig hvad han sagde, og han stod jo faktisk lidt og forundrede sig over hvorfor han egentlig talte med ham, men Alexander var på trods af den irriterende tigger i et rigtigt godt humør idag, og når han var det var han temmelig venlig overfor næsten alle, stadig bibehold han dog sine standarder og etiske tanker. "Ja det er jo sandt, men nu er det egentlig ikke noget specielt jeg leder efter, bare et godt sted hvor man kan få et glas at drikke eller to, så længe det ikke er den absolutte pøbel der er derinde ser jeg intet problem i det, hvor ville de tage hen? Umiddelbart ville jeg sige at jeg godt kunne komme på den samme kro som dem" Sagde han og egentlig uden at tænke over det var denne sætning lettere provokerende, dog var den ikke ment sådan, faktisk var det lidt af en kompliment når det kom fra Alexander.

Vale måtte tilbage holde et fnys.
Pøbel? Helt ærligt... Rige mennesker...
Han havde nok egentlig lyst til at gå videre og væk fra denne mand, men det kunne han jo ikke bare nu. Hvorfor gik han ikke bare hen til kroen, blev chokeret over “pøblen” og gik ud igen?
Nu Vale overvejede det, havde han egentlig slet ikke lyst til at denne man skulle træde ind på hans “elskede” kro. Han var ret glad for den. Betjeningen var god, alkoholen billig, pæne piger, og der var ingen han skyldede penge, eller havde snydt der fortiden.
Det var ellers et voksende problem. Det begyndte at blive svært at huske steder man skulle undgå. Efterhånden var der også en del. Vale var bare glad for at der i det mindste var en kro, han kunne besøge, og ligeledes glad for, at hans forældre ikke gik på kro, og at de ikke vidste at han gamblede for penge og ikke altid optrådte, som det var meningen han skulle...

“Hvis jeg var bange for at være med pøblen, ville jeg ikke besøge nogen kro.” svarede han bare, uden genkendelse følelse i hans stemme, selvom han var lidt fornærmet.