Sharlen står oppe ved alteret mens han lytter til den smukke kor sang..

Han er iført en smuk kjortel, så lang at den bærer et lille slæb bagpå..
Kjortlen er sort, men med de smukkeste perlemorshvide kanter, syet på af en forsølvet tråd.. Der er et utydeligt, men ganske kønt mønster i selve den sorte dragt, som passer godt til de hvide kanter.. udenpå den, bærer han en form for jakke uden ærmer, i en ubeskrivelig farve.. det nærmeste man ville kunne sige den var, ville være en perlemorshvid-sølv-sort.. alt efter hvilken vinkel man står i.

Han bærer sine læsebriller - som for øvrigt er helt nye efter han blev slået i hovedet med en bog og de gamle gik i tu..
Brillerne er runde og med en diskret sølvkant rundt om, lettere mat i det..
Hans hår er løst og hænger elegant ned af ryggen, står godt til hans smukke klædedragt, siden det er hvidt som sne..

Da han ser Sarah være på vej ned af trapperne, sammen med alle de andre, hæver han en af de handskebeklædte hænder som en bydende gestus, alt imens han med en klar, hævet stemme kalder hendes navn; "Søster Blancett.. Må jeg tale med Dem et øjeblik?" lyder spørgsmålet

Sarah vendte hovedet i retningen mod Sharlen.
Hun så spørgende og lettere nysgerrigt over imod ham.
Så smilte hun til sine veninder og sagde at de bare kunne gå ud og vendte.

"Ja, hvad er der?" spurgte hun med et imødekommende smil.
Hun stod nu helt ovre ved sharlen og kiggede spørgende, men smilene op på ham.

Da de andre elever har forladt lokalet og står ude i indgangen, ser Sharlen med et alvorligt, dog stadig venligt blik på Sarah.
"Søster Blancett jeg har stået og lyttet til jer i den her times tid i har øvet, og jeg syntes at kunne høre en god egenskab de gange hvor De sang solo vers.. Jeg vil gerne bede Dem om at tage over som Kirkesanger til de næste par isaristiske gudstjenester.." hans tale er rolig og forklarende, og han slutter det af med et venligt og stille smil.

Mange af de nonneelever der synger i koret ønsker brændende at få lov at synge som kirkesangeren.. at skulle være den der synger for.. den det handler om.. fra deres vinkel altså

Sarah blinkede et par gange med øjnene, hun var lidt bekymret over om hun måske havde gjort noget galt?
"Eh...?" hun stod lammet i nogle få sekunder.. med halvåben mund og store forbavsede øjne.

Sarah missede med øjnene og rystede så på hovedet.
"Vi..virkelig?- jamen.. t-tak.." hun rødmede af forbavelse..
Han syntes jeg synger godt.. hun bed sig i underlæben.

et let lille grin sniger sig fra ham.
"Organisten vil gerne have at De kommer en halv time før alle de andre næste gang i øver.. bad han mig sige" fortæller han med en lille nikken.
"så bare mød op næste gang, så giver han dig instrukser.." han nikker let med hovedet, og tier så.. hvis hun har nogle spørgsmål, kan hun stille dem nu

"Ah.. mange tak fader." hun lagde hovedet på skrå med et smil.
det er helt utroligt..
Hun sank en klump og kiggede så op på Sharlen..
"Men.. hvorfor.. uhm.. " hun vidste ikke rigtig hvordan hun skulle formulere sig.. han havde jo forklaret hende på en måde hvorfor hun skulle.. så nu tænkte hun at det bare ville være dumt at spørge om.

Sarah rystede på hovedet og smilte.
"Nej.. ikke noget alligevel." hun smilte igen, og bakkede så bagud.
-"Vi ses!" hun løftede en hånd, og vendte sig så om og løb ud af rummet..

Jeg skal være kirkesanger!

//out

"Ikke løbe!" bliver nævnt halvhøjt efter hende.. ikke vredt, bare irettesættende..
Derefter smiler han bare skævt og ryster let på hovedet.
Unge mennesker... tsk.. tænker han opgivende og flytter nogle lokker hår fra sit ansigt.
Uden at sige mere forlader Sharlen kirken.. organisten øver videre på ovlet..

//out