Tarrak ler hånene ved synet af hende. " Tja, solen står stadigt højt, så det kan jo være jeg opsøger dig senere i aften" Han skæver rundt og ser så ned på hende igen. Fysisk var han hende meget overlegen så den seneste times hændelser havde ikke tærret det mindste på hans krafter, i modsætning til hendes. Han rømmer nakken og flytter foden fra hendes bryst, så hun er frigjort igen, men han sørger hele tiden for at måle afstanden mellem dem så at hans pisk kan få fat om hende hvis hun forsøger at løbe, ikke at han havde så meget imod at hun stak af nu, men han var lidt imponeret over så let hun tog det på en måde. Tarrak gjorde et sving med sin pisk i hjorden og begyndte kedsomt at tegne små tegn i hjorden, runer sagt mere specifict, men havde et øje på Jocelyn hele tiden.

Tarrak ler blot ved synet af hende, dirrende som hun står på sine fødder * Hun er da også sød som hun står der.* Han fnyser ved den sarkastiske tanke og ser sig over skulderen, på den store revne i hjorden, men ryster så en pludselig idé ud af hovedet som ellers havde frembragt et koldt smil på hans læber. Pisken bevægede sig smidigt langs græsset og i et pludseligt hug, forsøger den at skære akillis cenen over på kvindens venstre fod, som tydeligt vil hæmme hendes gang endnu mere og disuden være ekstrem smertefuld, det gør trodsalt rimelig ondt. Lykkes dette går han stille imod hende men forbi hende som han taler " Langt når du ivertifald ikke, og byvagter er mit mindste problem, så dem kan du jo altid kalde på, men det vil ikke hjælpe dig... Vi ses nok en anden gang" Han bevæger sig roligt forbi hende, med et hånene smil på læben, det ville nok tage sig, sin tid før hun ville være istand til at komme til byen, i den tilstand han efterlod hende i.

Out//