Samson så kort på pergamentet, men tog ikke imod det. Han kunne med det samme se på forsejlingen som var revet op, at brevet var blevet sendt fra ham.

"Ooh.. Ja.. det er korrekt." Brummede Samson og hævede let begge sine øjenbryn og fik et lille smil fremtvunget.

"Udstyret vil være på bordellet senest i morgen formiddag. Jeg sender en afsted, som kan lægge udstyret i baglokalet. Jeg formoder, at dit udstyr ikke er helt så godt, som det jeg kan levere." han nikkede kort og lagde sine arme over kors og fortsatte.

"Men de oplysninger du får, er fortrolige. Hvis du nogen sinde skulle få nogle oplysninger, som kunne få koncekvenser for at sige videre til andre. Derudover, skal du være lydig. Underordne mig omkring tyverier, hvis der skulle ske nogen igen, og grib ind hvis nogen af arbejderne skulle skrige op, for der kan måske ske bagholdsangreb." Han så med et lille gennemtrængende blik på Kanismo.

"Tror du, at du vil kunne klare dette? Og at du er værdig til dette job?"

Kansimo så på sølvdjalen som stadig havde et sort øje mod borgen.
og kikkede tilbage mod Samson.

ja det er jeg og jeg er klar til at parerer ordre når de blir givet.
han nikkede for sig selv og begyndte at slapper helt af.
han kikkede igen op på Samson som stod med krydsede arme.

Kanismo nikker endnu engang som for at gøre det fast det som han har tænkt sig at gøre er det rigtige for ham.

Samson smilte kort, men smilet forsvandt lige så hurtigt som det var kommet.

"Udemærket.. Der er allerede en som er efterlyst. Du bedes holde øje med en person, som har kvart forskellig farvede øjne" (Chriq). Sagde Samson køligt og så sig kort omkring. Endnu engang skænkede han sølvdjalen et blik, som åbenbart kunne mærke borgens mørke sider.
Han gav den et lille dræber blik, men som man ikke lige kunne se, da Samsons øjne var mere eller mindre lukkede, af at kigge ned på den.
Han vendte sig så atter mod Kanismo med et lille smil på læben.

Kanismo bemærkede at Sølvdjalen gav et skrig fra sig og fløj et par meter væk.
han vendte sig igen mod Samson og så at dette var alvorligt.

Næste gang jeg ser denne person skal jeg straks slå ham ud og bringe ham til dem.
eller skal jeg tage livet af ham? Kanismo så med åbne øjne på Samson som bare stod ved porten.

Sølvdjalen hvæsede mod Samson hoppede lidt længere væk.

Samson så atter kort på søjvdjalen med et lettere ligegyldigt blik, inden han igen så tilbage på Kanismo.

"Om ikke andet, vil jeg bede dig om at føre ham her til borgen, og spærre ham inde i krypten. Så skal jeg nok personligt selv tage mig af ham. Han har snydt for betaling. Hvis du kan få ham til at betale hvad han skylder. Han skylder nemlig en krystal på størrelse med en knytnæve. Men hvis han ikke vil betale og heller ikke vil gå med, må du gerne torturere ham, så han bliver udmattet, og i sidste ende ikke magter mere, og så derefter, slæbe ham herover." Han nikkede kort anerkendende, inden han atter fortsatte..

"Om ikke andet, hvis jeg støder på ham, skal jeg nok selv tvinge betalingen ud af ham.." Samson lod atter sin kappe glide om bag ryggen, så hans bande leder uniform blev afsløret igen.

"Jeg håber at dette var nok information.. Om ikke andet, finder du vel nok selv ud af resten. Desuden, så kan du forhøre Rasha lidt omkring denne mand. Hun arbejder i bordellet.." Et let smil spillede sig henover hans læber, da han kom i tanke om deres sidste møde. Ak, hun var ikke dårlig til hendes job, tværdimod.

Jeg takker for informationen og hendvender mig ved Bordellet i morgen.
jeg skal nok bringe ham til dem, og hvis han nægter skal jeg med glæde torturere ham

Kanismo smilte lidt og takkede for jobbet.
han vendte sig om og gik ned mod stranden.
da han nåede de 10 meter væk vendte han sig og råbte: SES NÅR JEG FANGER FYREN!

Kanismo smilte igen og gav tegn til sølvdjalen om at den skulle følge med.

Sølvdjalen lettede blit og svævede over Kanismo.

Vi går mod stranden min ven. sagde han og så op på fuglen.

//out

Samson bliver stående i et stykke tid for at se efter dem. Hans blik var koldt. Mon knægten ville holde længe?
Han vidte det endnu ikke. Han havde virket meget usikkert omkring det hele, men det kunne jo ommenvendt også bare være, at det var fordi det var Samson som han havde talt med.
Dette fik alligevel et smil frem på læben på Samson. Han vendte rundt på hælen endnu engang, og gik op mod borgen igen.
Portens låge lukkedes langsomt, indtil det gav et lille smeld, og gjorde det klart at lågen var lukket.
Samson åbnede den tunge dør til borgen og trådte ind...


//out

Rashed kommer gående. Han havde begge sine hænder i lommerne, og gik mere eller mindre provokerende, med en smule tilbagelænet ryg. Han kedede sig gevaldigt, men han havde alligevel et lille smørret smil på læben. Han skulle finde på et eller andet. Lave noget ravage af en art, men hvilken.... han var stærkt overbevist om, at den nok skulle komme til ham, hvis bare han fortsatte sin gang.
Ganske rigtigt. Da der var gået et par minutter kom han til en større port, med vagter foran. Han stoppede sin gang, smilte endnu større. Det havde jeg ikke lige ventet. Men uventet er bedre end ventet, fantastisk overraskende
Han fortsatte sin provokerende måde at gå på, frem mod vagterne. Han stoppede op lidt fra dem. De havde begge blikket rettet mod ham, og han satte sig pludselig ned på jorden - ganske provokerende, mens hna så på dem. Vagterne kiggede kort på hinanden, inden den ene gik frem mod ham.

Har du nogen gøremål her? spurgte vagten der var gået frem mod ham.

Rashed smilte ganske provokerende, mens han sad nede på jorden.

"Ja"

Der var en længere pause, da vagten ventede på at der skulle komme mere, men der kom tilsyneladende ikke mere, end et lusket smil, som var så provokerende som noget kunne være. Hans siddestilling var lettere tilfældig, og ikke vis på nogen måde.

Hvad bringer dig så hertil, til Rutilus Taurus? vagten gik længere frem, og stod ganske tæt på ham nu.

"Hvad rager det dig? Luk mig ind, og jeg skal lade jer være" sagde Rashed med sit nu store ondskabsfulde smil, hvorefter han lagde sit hoved let på skrå.

Vagtens øjne blev store, og farede med det samme frem uden tøven, for at pågribe ham. I det samme henlå der en tyk tåge omkring dem. Rashed farede frem, og en ny tåge som han fremanede, blev formet til en kølle. Køllen lavede et hurtigt sving i luften, og ramte en gang hver af vagterne, som forvirret prøvede at finde ud af tågen. De havde fremanet ild, vand, og flere forskellige magier lå i luften, som forsøg på at kunne gøre noget mod deres 'gæst'. Vagterne blev ramt, faldt til jorden og lå bevidstløse.
Rashed tog en nøgle fra den ene vagt, og satte den i porten, hvorefter den gik op, og han trådte ind.

((har fået lov))

Samson stod foran sit vindue og stirrede ganske stift ud fra borgen. Der gik nogle sekunder, før det gik op for ham, at der var noget sort tåge, som lå ganske tæt. Han kneb øjnene en smule sammen. Hvad var dette for et spetakkel?
Hvad det så end var, så skulle det i hvertfald ikke være her! Han drejede rundt på hælene, og hørte i det samme Taylor stå og banke hysterisk på døren, og var utålmodig med, at Samson skulle se at få åbnet den dør.
Han flåede nærmest døren op, gik lige forbi Taylor uden så meget som et enkelt blik, men ignorerede ham dog ikke.

"Har jeg fundet ud af. Kom med!" Samsons stemme var næsten helt isnende kold. Han var aldeles ikke i noget godt humør. Han trængte egentlig til lidt hvile, eller blot at komme lidt væk fra dette sted? Han vidste det ikke helt, men han skulle bare til at slappe lidt mere af. Men først, skulle dette problem, hvad det så end var, ordnes.

Samson farede ud af døren til borgen, stoppede sin gang og betragtede det sorte tåge. Han kneb sine øjne let sammen, opdagede nu pludselig at der rent faktisk var en skikkelse blandt denne tåge. Samson gjorde et hurtigt tilside slag med sin hånd, for at få sin kappe om på ryggen at ligge, idet han fortsatte fremad med meget hurtige skridt.

"HVEM DER!?" Samsons dybe hæse stemme skar lige igennem, mens han stadig fortsatte fremad.

Rasheds lettere krumpbøjet ryg, ses tyderligere ud nu, da han går med en meget afslappet holdning. Han har hænderne hvilet i lommerne, mens han går med selvsikre, afslappet skridt og fløjter en provokerende munter tone..

Han kigger sig forsigtig omkring, mens tågen var omkring ham, som en glødelampe..

"LALALA" synger han lige da Samson og Taylor kommer farende fra Borgen..

"HEHE"er Rasheds svar, da Samson spørger..

Rashed tog tågen stærkere og mørkere og strittede nu til alle sider, da de to mænd kom farende mod ham. Hans blik formørkedes og han slikkede sig pervers om munden og savlede let..

Samson åbnede sine øjne vidt op, over dette provokerende svar, som han fik fra Rashed. Han kneb så atter sine øjne en smule sammen. Hvordan i alverdenen var det, at han gik?! Lige meget hvad, så var det yderst provokerende sammen med hele hans attitude.
Samson så efter Taylor, som allerede var igang med at stille sig op, så de stod i en lille halvcirkel.

Samson fnøs lidt.

"Hvordan er du i det hele taget kommet ind?" Han så over mod den åbne port, så en enkelt fod i åbningen, og gættede sig frem til, at der i hvertfald mindst lå en vagt udenfor porten. Han rynkede lidt på næsen, lettere utilfreds over deres indstilling, men det var der ikke noget at gøre ved nu.

"Nuvel.. Hvad bringer dig hertil?" Samson havde på fornemmelsen, at denne mand ikke havde i sinde om at forhandle, eller havde et gøremål. Eller måske havde han et gøremål, men måske et af de tilfældige af slagsen?
Dette kunne kun tiden vise.

Den sorte tåge omkring ham tog til, og hans skikkelse blev sværre at se.. Hans øjne blev rettet hen mod Samson, og tog sig ikke det store af Taylor, som åbenbart så ud til at lave en eller anden taktik mod ham?
"Hvem det så end er, som ejer dette sted, burde se at anskaffe sig nogen bedre mænd, i så fald. Det er jo helt til grin!" Han brød ud i en provokerende latter, og satte begge sine hænder i siden, og lænede sig en smule bagover, og spredte sine ben lidt ud til siden. Hans kropsstilling var yderst provokerende og sikkert også grænseoverskridende, når man tænkte, at han jo faktisk var inde på privat grund!
Han stoppede sin latter, og åbnede sin mund lettere spørgende.
"Skal der altid være en mening med tingene? Er det ikke meget sjovere med små tilfældigheder?" Rashed begyndte at grine lavt for sig selv, og trak vejret tungt.
Den sorte tåge begyndte at cirkle rundt om sig selv, og så ud til at ville tage sig form til et eller andet... En genstand?

Samsons pupiller blev ganske små, da tumpen foran ham, kritiserede hans mænd.
Han spændte sine knytnæver, fik pludselig en flamme op fra hver hånd. Han to nogle skridt tættere på Rashed, og så så Taylor ud af øjenkrogen, at han overfaldt ham.
Han stoppede sin gang, så på hvad Taylor gjorde, hvilket fik ham til at smile en smule.

"Tilfældigheder er gode, på nogen måde.. men ikke når du står overfor Rutilus Taurus! Du skulle have valgt en anden vej knægt, jeg er ikke i godt humør i dag!" Ved de sidste ord, blev Samson revet op indenvendig, og farede frem mod Taylor, som stadig holdt fast i Rashed, inden han slog ham i ansigtet med sine brændende næver, så han fik tydelige brændemærker (har fået tilladelse).
Samson tog sit sværd op, som var inde under kappen, huggede den ned mod Rashed's ene fod.
Han skulle i hvertfald ikke tro, at han en anden god gang kunne komme herind, på nogen som helst måde! Han skulle lære hvad det ville sige, at betræde denne grund! Måske, skulle de endda udstille ham, ude foran porten? Bare for at fortælle alle andre, at man ikke bare 'leger' herinde, men at det er seriøst, og at man ikke sådan skal skide på Rutilus Taurus.

Rashed, der stod og nød at provokere Samson, som stod foran ham, opdagede ikke Taylor, der kastede sig over ham og før han kunne reagere, fik han den ene knytnæve og så den anden. Det svimlede for ham et øjeblik og lige da han skulle rejse sig forsvandt al luften fra hans lunger og følte sig lammet.. Han jamrede og krøb sig sammen og udbrød jamrende: "Ohh.. Skån mig..Undskyld"
Og nu begyndte han at ønske han aldrig havde trådt inde i porten.. De der mænd udenfor var nemme nok, men de her...
Han har aldrig stødt på nogen, der havde overfaldet ham.. Og frygten lammet ham.
Han lagde ikke mærke til at tågen blev suget væk fra ham og lagde ham ubyskettende tilbage...

Han vendte sig sit ansigt, mens han stadig var i fosterstilling, mod Samson der sagde noget og han kiggede med rædsel, da han så ham komme nærmer med ildknytnæver.. "Nej nej!! nej!!! SKÅN MIG! Jeg beder jer! Jeg skal nok gå!"
Men ingen lyttede, måske endda onde latter? "AGRGHGHGHG!" udbrød han, da den svidende mærke + selve knynæver ramte hans ansigt..

Smerte var så stor, at han var ved at besvime, men endnu en smerte trak ham til bevidsthed og han vred sig i smerte, da Samson jo en kniv i hans fod...

Han begyndte at græde.. Og slæbe sig, så ynkelig som han er, ud af borgen, med hænderne, og den ene af den ikke defekte fod, mens han græd og klynkede..

Samson kneb det ene øje en smule sammen, mens han fulgte blikket på Rashed. Skulle han til at smutte nu?
Næh nej! Samson trængte til at se denne mand DØD!
Hans pupiller var helt smalle, ingen tvivl om at Samson var i sit ondskabsfulde sindsyge hjørne. Han lod sin magnetisme tage fat i Rashed, og trække ham hen til ham, som var det i et snuptag.
Han greb fat omkring hans hals da han kom hen til ham og klemte til.
Samson skar næsten tænder, og hans øjne var blodsprængte at se på.

"DU kommer aldrig til at røre denne grund igen!" Hvæsede Samson. Der skulle intet til at rive ham helt op, denne aften. Han manglede søvn, og den måtte han se at få, når han havde gjort det af med ham her en gang for alle. Desuden, så havde han allerede planer med hans krop. Den skulle udstilles for offentligheden!

"Din krop bliver udstillet så den bliver synlig for folket, så kan du måske gøre lidt gavn for nogen!"

((har fået lov til de forskellige ting :b ))

Rashed følte sig elendig. Mærkede hvordan hans krop blev pint ved Taylors slag og spark.

"Jeg gør det ikke igen, jeg gør det ikke igen!!" tårrene stod ud, han frygtede ligefrem det væreste, og han vidste nu også godt at han ikke ville have muligheden til at kunne slippe væk. De holdt på ham!

Rashed blev hevet hen til Samson og holdt fat omkring Samsons hånd, da han tog fat om halsen på ham. Han kunne ikke få luft, og følte et lille knæk i nakken da han sådan strammede grebet omkring hans hals.
Han vred sig, men det hjalp ikke. Han hørte knap nok Samsons ord, men fik nøgleordene i sætningerne til at passe sammen.
Han lukkede sine øjne hårdt i, mærkede hvordan hans krop begyndte at svimle, og hvordan lyse prikker kom frem for øjnene af ham. Han mærkede hvordan hans hoved ellers måtte være helt blåt nu. Han vidste at han skulle dø. Der var intet at gøre. Det var forbi.....


//død

Samson så på Rashed's nu livløse krop. Han smed den pludselig væk fra sig, som var det blot en dukke. Han stirrede lidt på Taylor. Var han ved at gå helt amok nu? Ville han have leget lidt med kujonen, som nu var død? Samson trådte et skridt frem, og opfattede aller først i kort øjeblik, at det var ham Taylor råbte ad. Han skulle lige til at flippe, men situationen så ikke ud som om, at dette var tilfældet.
Samson betragtede tågen omkring ham, som åbenbart 'legede' lidt med Taylor. Det så ganske mærkværdigt ud. Ikke noget man så hver dag.
Samson så kort tilbage på den livløse krop. Havde han gjort hvad han skulle gøre alligevel? Havde han gjort det, som han var kommet for at gøre? Dovent flyttede han blikket tilbage på Taylor med meget smalle pupiller.
Han trådte med langsomme skridt nærmere, og lagde så forsigtigt en hånd på Taylors skulder.

"Det ser ud til...," Samson kiggede på tågens opførsel, og så lidt tilbage på den livløse krop. Det var den samme tåge som Rashed havde haft. Han holdt en lille pause, lukkede sine øjne en smule, og da han åbnede dem igen blev Samsons pupiller en smule bredere.

"Det ser ud til, at han har videregivet evnen til dig.. Men jeg tror ikke den tumpe har gjort det med vilje!" Brummede Samson med sin dybe stemme. Han så på Taylors opførsel. Han troede åbenbart, at han kunne slippe den. Han rystede blot på hovedet af ham, inden han vendte sig omkring. Kappen svingede let omkring ham, men satte endnu ikke kursen op mod borgen. Han drejede ansigtet en smule, så på Taylor ud af øjenkrogen lidt tid.

"Du.. kan du ikke gøre mig den tjeneste, at more dig lidt på kujonen derovre, for dernæst at udstille ham for offentligheden uden for borgen!?" Det var egentlig ikke ment som et spørgsmål, nærmere en befaling, så han ventede ikke på noget svar, inden han satte retningen op mod borgen, og forsvandt ind af borgens dør.

//out

Uden for borgens store port kunne der høres et højt og tydeligt ulvehyl. Kort efter kommer en kappeklædt skikkelse til syne fra skoven, skikkelsen er knap 2 meter høj. Lestat, som skikkelsen her hedder, går stille og roligt mod porten, da han kommer nærmere og bliver mere tydelig, kan man se at han har sølvfarvet pjusket hår og er af muskuløs kropsbygning. Da høre en stemme. "Jeg søger Samson!" Stemmen kom fra Lestat, som bare står stille og venter på svar.

En nær porten havde hørt en råben lige ude foran porten. Der gik ikke længe før beskeden var gået videre gennem magi og en dørbanken lød på Samsons dør.
Samson havde siddet og nydt en sjat vin, mens han havde ladet tankerne falde til ro. Men få sekunder gik der før han var ude af døren og var på vej i høj hast mod udgangen. Hans hastige lange skridt, resulterede i, at efter 2 minutters råben nede fra porten, befandt Samson sig udendørs. Døren åbnede sig i takt med at Samson nærmede sig den tunge port, som i øvrigt gav et par knirkende lyde og et metal-klik fra sig.
Lige så snart den var åben stod Samson stille og så ud på en kappeklædt, hvis skikkelse ikke så bekendt ud. I så fald, ikke endnu?

"Ja?" Samsons blik var hårdt og hans ansigtstræk havde ikke trukket sig det mindste. I beskeden han modtog havde han hørt at råbet havde lydt meget bestemt og direkte. Personen vidste hvad han ville på dette sted, tydeligvis. Dette gjorde, at Samson selv var meget vågen overfor situationen, som han netop nu befandt sig i.
Godt nok kunne han ikke se hvem personen var, eller få meget glimt af personens udseende, men han vidste endnu ikke om indentiteten spillede nogen rolle for dette møde. Det måtte kun tiden vise.

"Samson" Lestat træder et lille skridt nærmere. "Jeg fik at vide af bekendt, at de kunne bruge en som mig, så her er jeg altså, Jeg siger det som det er. Jeg er en Varulv." siger han roligt og højt. inden han hurtigt og lydløst skifte form.

Da han har skiftet sætter han sig og klør sig bag sit ene øre med et af sine bagben.