Hans reaktion på hendes tilstedeværelse undrede hende en smule, men hun lod sig ikke tage notits af det. Hun hævede let det ene øjenbryn, mens hendes øjne betragtede ham indgående. Det var faktisk meget længe siden hun havde set ham, og selvølgelig havde han ændret sig. Men det havde hun jo også selv, specielt udseendesmæssigt. Hun var blevet større, havde fået mere elegante træk i ansigtet, var begyndt at klæde sig betydeligt bedre, og hendes hår var nu ikke længere uredt og ustyrligt, men lå tilgengæld i en blød, løs fletning over hendes ene skulder.
,,Jeg bevæger mig nu mest ud når mørket er faldet på." Svarede hun med en klang af mystik i hendes stemme, mens hun lod et blik glide op og ned af ham. Hun rakte hånden ud efter en frugt i skabet, uden at kigge, hvilket resulterede i en appelsin, som hun ikke syntes at finde sig utilfreds med, da hun blot kastede den op i luften en enkelt gang, for derefter at gribe den igen. Hun kiggede kort på den, før hun gik om og satte sig overfor Taylor, mens hun så indgående på ham. Sugede enhver detalje til sig.
,,Kedelige dage? Er alle dage ikke nærmest kedelige for tiden?" Hun afventede ikke hans reaktion, trak blot på skuldrene og sendte ham et lille smil.
,,Jeg er ikke så meget ude for tiden. Hvad med dig? Der må være en grund til, at det er længe siden jeg har set dig. Du plejer at være på farten."

Lucia gjorde et kort kast med hovedet, som et 'ja tak' til det rødvinglas han tilbød hende. Hvorfor ikke? Det var længe siden hun havde haft en.. hvad skulle man sige? Ordentlig samtale med nogle. Det var ikke fordi folk var specielt snaksagelige her på borgen, hvis ikke man selv boede her og kendte stedet, skulle man næsten tro det var dødt. Men det var jo heller ikke fordi hun selv var specielt snaksagelig. Hun foretrak for det meste bare at være i selskab med sig selv, selvom hun dog gerne indrømmede at det til tider blev for kedeligt til hende. Hun kunne sagtens være social hvis hun gad og desuden gad at lukke folk ind.
,,Det ligner ham ikke." konstaterede hun kort, før hun trak på skuldrene og gav sig til at skrælle den appelsin, som lå i hendes hænder. Hun lod til at være ret optaget af at skrælle appelsinen, det var ikke ligefrem fordi hun var bemærkelsesværdigt god til det, men en lyd fra ham da han rykkede sig fik hende i et kort øjeblik til at kigge op, før hun atter så ned på appelsinen igen. Først da det gik op for hende, at han rent faktisk sad uden t-shirt på og samtidig havde en veltrænet overkrop, så hun op igen med et lettere overrasket blik. Gik han sådan rundt? Selv i køkkenet? Hun faldt et kort øjeblik ud af sit fokus, men rømmede sig så på stolen og så ned på appelsinen igen. Hun kunne næsten regne ud at han havde lagt mærke til hendes overraskede blik, men hun havde ikke tænkt sig at indrømme det for ham, så hun håbede ganske inderligt på at han slet ikke nævnte det, men bare lod det ligge.

Lucia bandede for sig selv, ganske lydløst, da han så ned af sig selv. Hun plejer ikke ligefrem at være så udiskret med sådan noget, men denne her var gået lige forbi hende. Måske var det fordi hun blev så overrasket over det? Hun rystede let på hovedet for at ryste tankerne bort, mens hun så på rødvinsglasset han rakte hende, hvorefter hun tog en stor slurk. Hun satte det derefter tilfredst tilbage på bordet, og lod blot som om hun havde ignoreret hans blik.
,,Han plejer at holde os igang. Men det er jo nye tider. Der er nok bare ikke så meget at lave ude i byen." kommenterede hun med et skuldertræk. Hun kommenterede ikke det han sagde omkring kokkene, sendte ham blot et skævt smil og lænte sig afslappet tilbage på stolen, hvorefter hun lagde benene over kors og afventede en eller anden reaktion fra ham.

Hun kneb let øjnene sammen, idet hun også lagde hovedet på skrå. Hun havde svært ved at læse ham, irriterende svært, men hun viste det selvfølgelig ikke. Nægtede at gøre det. Hun lænte sig ind mod bordet, sad sådan i et øjeblik, mens hun betragtede ham med et tænksomt blik, før hun tog glasset med rødvin, for derefter at læne sig tilbage igen og slappe af i skuldrene. Så ned i den mørkerøde væske, indtil hendes spejlbillede ujævnt kom til syne og afslørede hendes tænksomme blik. Hun lignede ikke sig selv. Selvom det ikke var længe siden hun havde kigget sig i et spejl, kom hun i tanke om de tider hvor hun var yngre, mere uerfaren. Gjorde dumme ting, men lærte af dem. Blev slået til jorden, men rejste sig igen. Hun stillede glasset væk, efter hun havde taget en slurk og følt varmen brede sig i kroppen, i en måske for voldsom bevægelse, ihvertfald blev væsken i glasset uroligt, hvilket næsten fik det til at danse op over kanten og ud på bordet. Men dette lod hun ikke til at bemærke.
,,Nej.." Hun bekræftede ham blot uden at se på ham, lod istedet blikket glide rundt i det store køkken.

Hun bed sig stilfærdigt i læben. Det var ikke fordi hun normalt havde noget imod stilheden. Rent faktisk kunne hun godt lide stilheden, men i denne situation kom hun næsten til at hade den. Hun ønskede næsten at han ville sige eller gøre noget. Bare et eller andet. Hvilket egentligt var ret sjældent fra hendes side af. Hendes øjne søgte i et kort sekund hans, før hun fulgte hans blik op i loftet. Derefter sukkede hun utilfredst, før hun atter lænte sig ind over bordet, overraskende tæt på ham, idet hun tog hans glas med vin og trak det hen til sig, mens hun med den anden hånd greb fat om flasken. Hun hældte mere vin op til ham, sendte ham et sigende blik, hvorefter hun gentod bevægelsen til hendes eget glas. Lænte sig så endnu en gang tilbage med vinen i den ene hånd, mens hun sad og nippede til det. Selvom køkkenet før havde været en anelse køligt mærkede hun det ikke mere - hun var ligefrem begyndt at få smårøde kinder, hvilket hun ikke rigtigt bemærkede, da hun blot fortsatte med at nippe til vinen. Da hun kom ind i køkkenet og havde set Taylor sidde derinde, havde hun ikke ligefrem regnet med at han ville skænke hende et eneste blik. Hun havde næsten forberedt sig på at hente en frugt, for derefter at forlade køkkenet, for hvad skulle hun lave derinde, nu når han var der? Det var jo latterligt det her.. Hun lukkede kort øjnene for at tænke på noget andet, hvorefter hun satte glasset med vin tilbage på bordet og så ud af øjenkrogen over mod Taylor. Hvad var det han lavede?

Hun lod de forskelligfarvede øjne glide betragtende over ham, før de fortsatte endnu en tur rundt i lokalet, blot for at få det til at virke som om det i virkeligheden ikke var ham, hun ønskede at se på. Hun lod en træt hånd glide igennem hendes mørke hår, indtil hun nåede fletningen og stoppede først der, da hun ikke ville ødelægge den ved at trække lokkerne ud. Blinkede stille for sig selv, mens hun overvejede sine mulighed. Det her var ved at blive alt for mærkeligt for hende - specielt fordi det ikke lignede hende at sidde og sniksnakke hernede i køkkenet med en af bandens medlemmer, som hun forøvrigt havde haft.. seksuel omgang med. Men han distraherede hende i øjeblikket, alkoholen påtog sig dog det meste af skylden, men hun kunne ikke rigtigt tænke så klart, som hun ønskede hun kunne. Hun skulle slet ikke have taget imod vinen, men det var jo en fremragende mulighed for at tænke på noget andet end den akavede stilhed, der herskede imellem dem. Hun så halvirriteret over imod hans fingre, da han utålmodigt trommede dem mod stolen, mens hun samtidig følte en vis kedsomhed fra ham. Hvis han kedede sig kunne han jo bare gå - det ragede hende en høstblomst om hun skulle sidde her alene og spise sit måltid. Og dog.. Sin appelsin. Sitautionen tog en hurtig, men uventet drejning da han pluselig kommentede hendes udseende, endda noget positivt.
,,Er du sikker på, at du skal have mere?" spurgte hun en anelse spydigt. Hun havde ikke ligefrem ventet at han ville kommentere hendes udseende, ihvertfald langt fra positivt, og hun vidste egentligt ikke hvad hun skulle synes om det, for i bund og grund gik hun egentligt blot ud fra, at han lavede sjov med hende. Hun hævede let det ene øjenbryn, mens hun rakte ud efter hans glas, for at tage det fra ham, for at understrege sin pointe.

Lucia så overrasket på hans fingre, der lagde sig omkring hendes håndled og holdt hende fast. Ikke hårdt og ubehageligt, men sikkert. Hun hævede langsomt blikket, der bar præg af en anelse overlegenhed, idet hun blot lod ham holde fast omkring hendes håndled i et øjeblik. Hvad havde han gang i? Var det kun pga. rødvinen at han gjorde det her? Hele situationen forvirrede hende noget så voldsomt, og hun følte hverken at hun kunne tænke eller se klart, da hun trak hånden til sig, for at bevare sin kolde og ligeglade facade. Hun sendte ham et noget skeptisk blik, idet hun med den anden hånd kælede for håndledet han havde haft sine fingre omkring, før hun rejste sig fra stolen og betragtede ham indgående. I det her tilfælde ville hun næsten ønske, at hun havde kunnet læse tanker eller haft en eller anden evne, der ville gøre hende i stand til at rode i hans sind.
,,Du har jo heller ingen trøje på." pointerede hun en smule afvigende, da hun lod blikket glide op og ned af ham igen. Sørgede for ikke at holde blikket for længe på hans bare overkrop, men ønskede istedet at vise at den var ligegyldig for hende. Hun bakkede et enkelt skridt tilbage og sukkede dybt, før hun rettede øjnene mod ham igen og afventede en eller anden smart kommentar fra ham. Måske var hele idéen med vinen ikke så god som den havde set ud til at være, men i det mindste slap de for den akavede stilhed - medmindre han selvfølgelig jokede med hende nu.

Hans pludselige humørskifte overraskede hende, hvilket måske også var tydeligt at se i hendes blik. Hun fik det dog hurtigt erstattet af nogle halvkolde øjne, næsten som de havde været før. Igen blev hun en smule irriteret over, at hun ikke kunne læse ham, for det kunne hun virkelig godt have brugt. Hendes øjne flakkede kort, før hun holdt dem fast på ham, da hun trak på skuldrene og sendte ham et lille smil, nærmest som et svar på at han mente hun havde ændret sig. Det andet han sagde kommenterede hun ikke, gjorde slet ikke mine til at gøre det.
,,Ja, men det har du tilsyneladende ikke.." svarede hun ham med et lavt suk. Rent udseendesmæssigt havde han ændret sig, det måtte hun indrømme. Han var blevet større, muskelmæssigt, og han så også langt mere moden ud. Sidst hun havde snakket med ham var han blot en ung, lettere uerfaren dreng, hvis man kunne sige det sådan. Men det var hun jo også selv. I bund og grund vidste hun ikke hvad hun gik ind til, på det tidspunkt.
,,Du ligner dig selv. Ligeså desperat efter piger, som du altid har været." kommenterede hun, med et lille spydigt smil, idet hun svingede omkring bordets hjørne, så hun nu stod ovre på hans side af bordet. Med yderst langsomme, men målrettede skridt gik hun hen til ham, lagde en finger på hans skulder, som hun lod køre hen over skulderen, dernæst nakken og over på den anden skulder. Hendes fingre var kølige, så han ville nok få kuldegysninger, medmindre han selvfølgelig havde det varmt nok i forvejen.

Det han sagde irriterede hende noget så voldsomt, men hun viste det ikke. Men nu sad han jo også med ryggen til hende, hvilket jo kunne være ligemeget så. Hun bed sig kort i læben for at beherske sig, idet hun trak vejret dybt, lydløst selvfølgelig, for han skulle hverken kunne mærke eller høre på hende, at han irriterede hende. Det ville bare gøre ham endnu mere selvsikker end han var i forvejen.
,,Jeg har lært af det siden dengang." sagde hun med et skævt smil. I princippet havde han jo ret i det han sagde, men det var længe siden. Heldigvis. Hun lukkede øjnene et øjeblik, idet hun trak hænderne til sig, for ikke at røre ved hans varme hud. Hun havde tidligere på aftenen haft føringen, for bare nogle minutter siden faktisk, men han havde taget et stærkt comeback, og hun havde ikke ligefrem nogle smarte replikker til at ændre på placeringerne på nuværende tidspunkt.
,,Fortæl mig om det." sagde hun kort, hentydende til at han kunne læse hende som en åben bog. Det kunne han umuligt.. Eller kunne han?

Som han havde regnet med, trængte han hende op mod væggen. Det var ikke fordi hun ville, men det gik først op for hende, at hun nu ikke længere stod bag hans stol, men istedet op af den kolde mur, alt for sent. Taylor stod nu lænet ind over hende, og hun pressede sit baghovede ind mod væggen for at komme længere væk fra ham, hvilket jo selvfølgelig var umuligt. Hun så et øjeblik spørgende på ham, før hun hævede det ene øjenbryn og sendte ham et lille overlegent smil. Udadtil virkede det som om hun havde styr på hver enkelte detalje, men inderst inde ledte hun usikkert efter muligheder. Hun havde så mange spørgsmål hun end ikke selv kunne svare på. Hvad havde han gang i? Legede han bare med hende? Hun ledte efter et svar på hans spørgsmål. Kunne ikke forudsige ham, som hun bedre havde kunnet tidligere. Hun kneb let øjnene sammen, mens hun indgående betragtede hans ansigt, idet hun lagde begge hænder mod hans brystkasse, for at kunne presse ham tilbage, hvis han ville endnu tættere på. Hun mærkede i det samme varmen strømme fra hans brystkasse mod hendes kølige fingre, men hun lod ikke koncentrationen falde pga. det.
,,Fortæl mig det du ved, hvis jeg er så let at læse." hviskede hun lavmældt, idet hun rettede øjnene mod hans brystkasse. Hun ville i øjeblikket ikke se ham i øjnene, men det var ikke ligefrem fordi hans brystkasse var et bedre syn. Eller jo, hun måtte indrømme for sig selv, at det var et godt syn, men hun tvang sig selv ikke at tænke på det. Og han vidste jo nærmest, at hun var betaget af ham, da han også tidligere havde taget hende i at være knap så diskret..

Lucia så overraskende på ham, mens han stod og fremlagde alle de ting ved hende, som han troede han kendte. Hvad bildte han sig ind? Hendes øjne blev langsomt hårde og kolde igen, for selvom hun et eller andet sted havde lyst til at falde i og bare give sig hen, så vidste hun godt at der egentligt ikke ville komme noget godt ud af det på længere sigt. Hun fnyste irriteret af ham, idet hun pressede til mod hans brystkasse for at få ham længere væk fra sig. Hun havde haft ret fra starten af - hun var bare en brik i et af hans spil.
,,Er det fordi du ikke kan score nogle andre piger, at du er begyndt at gå tilbage til dem, du har været hos?" spurgte hun lettere hviskende, før hun så på ham med et nærmest uskyldigt blik. Hun blev nødt til at få hævet sig en smule mere over ham, så han ikke troede at han kunne sige alt muligt til hende og lege med hende på den måde.
,,Er du sikker på, at det er et klogt træk?" hendes stemme fik en mere kælende og dog truende undertone, idet hun lagde ansigtet tæt mod hans øre og lod sin ene hånd kærtegne hans kind. Hun trak så hovedet en anelse tilbage, så det lå mod væggen igen, alt imens hendes kærtegnende hånd let gled ned over hans kind. Hendes øjne fulgte nysgerrigt hendes hånd i dens færden længere og længere ned på hans krop, indtil den stoppede mellem hans ben, og først da hævede hun blikket for at se hans reaktion. Hendes hånd kælede en anelse dernede, før hun sendte ham et lille smil, idet hun greb fat om det hun kunne få fat i dernede (?), for at understrege at han rent faktisk ikke havde nogen chance hos hende, hvis hun blot var endnu en brik i endnu et spil.

I et kort øjeblik for en forskrækkelse over Lucias blik, idet hun pludselig blev svinget væk fra væggen, og istedet over på bordet, hvor han nu endnu en gang sad lænet ind over hende. Følte hvordan han virkelig ville have hende, i nat. Han måtte virkelig være desperat, hvis han valgte at gå tilbage til en af dem, som han allerede havde været hos. Ville han bare ikke indrømme det? Dumme dreng. Han troede virkelig bare at han kunne lege med hende som det passede ham. Det kunne godt være han udseendesmæssigt havde ændret sig, men inderst inde var han stadig den samme umodne dreng, der søgte unge kvinder, dog smukke unge kvinder, som han kunne hygge dig med en enkelt nat (eller to), hvorefter han så smed dem væk igen. Tænk, at han virkelig troede, at krystallandet fungerede på den måde. Hun så op på ham, med et skævt smil, mens han med indbydende stemme prøvede at lokke hende i fælden endnu en gang.
,,Begær er en dødssynd," hviskede hun lettere hæst, mens hun kæmpede for at bevare koncentrationen, da han pludselig greb fat om hendes håndled og låste dem fast over hende hovede. Hun bed sig anstrengt i læben, da han kærtegnede hende først ned af kinden, og da længere ned af hendes krop, men dog gjorde sit stop da han kom til maven. Og da var det, at hun følte at det hele ramlede for hende. Hendes forskelligfarvede øjne virkede i et kort sekund en anelse fraværende, hendes mave blev automatisk trukket en smule ind af ren nydelse, mens hendes brystkasse hævede sig ganske lidt. Hendes vejrtrækning var ikke længere helt ligeså kontrolleret som den tidligere havde været, men blev istedet tungere, ikke meget, men hvis man lyttede efter var det til at høre.
,,Fjern hænderne fra mig." hviskede hun sammenbidt til ham, idet hun hævede sit ene ben, så han ikke kunne komme så tæt på hendes underdel, som han måske gerne ville. Han var lige lovlig tæt på at knække koden, måtte hun indrømme, men hun kunne ikke lade det ske.
,,Jeg går ikke tilbage til en fuser, Taylor. Jeg er ovre det at have det.. sjovt, for en enkelt nat. Find en billige..." hun stoppede sig selv midt i sætningen, så er et øjeblik tænksom ud, idet hun lagde hovedet let på skrå og fortsatte så:
,,Nå nej. Du kan ikke finde flere piger i byen, der har lyst til dig? Jeg bebrejder dem nu heller ikke noget." afsluttede hun, med et lille begyndende smil i hendes mundvige. Hun vidste nøjagtigt hvordan hun skulle tackle ham tidligere, men denne gang havde han sat hende på noget af en prøve.

Lucia så på ham, mens han talte. Prøvede at vride sig fri for hans greb, egentligt ville hun gerne vide hvad han var i stand til, men ærlig talt så turde hun ikke prøve det. Hun var allerede for tæt på kanten, og hun ville ikke riskere at falde ud over, hvilket hun var godt på vej til. Det irriterede hende, at han kunne læse hende som en åben bog. Han fik hende til at føle sig som en i mængden, hvilket hun sjældent havde følt tidligere. Hun ville ikke være en i mængden, for hun vidste hun var højere end dem. Det burde hun være..
,,Har du aldrig overvejet, at de ikke har talt højt om det? Fordi det ikke ligefrem forbedrer deres rygte, at de har været sammen med.." gav hun igen, men holdt en talepause, hvor hun gav sig tid til at sende ham elevatorblikket, før hun fortsatte ufortrødent:
,,... dig." afsluttede hun og tilføjede et lille uskyldigt smil. Da han så kom helt tæt på ham, var hun bare glad for at han ikke kunne se hende. For varmen fra hans krop, fik hende nærmest til at døse hen. Han gjorde virkelig sit forsøg på at overtale hende til bare at give sig hen til ham, bare i nat selvfølgelig. Da hans varme hænder pludselig søgte under hendes kjole, og da han pludselig bed hende let i øreflippen gik en tydelig sitren igennem hendes krop, som fik alle hendes muskler til at spændtes i et øjeblik, og følte hvordan hun kom tættere og tættere på kanten.. Men hun måtte ikke give op, ville ikke. Men det var det der var ved at ske - var det ikke?
,,Jeg er ligeglad med hvordan folk dømmer mig. Du ville bare være et bump på vejen - du er langt under min standard. Så for mig selv ville jeg ærlig talt ikke kunne være det bekendt.." fortsøgte hun sig frem. Håbede på at det ville vække et eller andet i ham.

Det forbløffede blik i hans øjne, fik het begyndende smil på hendes bløde læber, til at voske sig en anelse større. Men kun lidt. Hun vidste godt at det her kun var begyndelse, og at hun ikke skulle se sig selv alt for højt allerede. Hun undersøgte nøje hans ansigt, idet kjolen ikke længere dækkede for hendes krop. Hun så et øjeblik en smule forarget på ham, da hun, som den eneste, lå nøgen på et bord midt i køkkenet, med Taylor siddende over hende, åbenbart godt igang. Hendes vejrtrækning blev betydeligt tungere, da han begyndte at kysse hende ned over brystet. Hun havde regnet med at han ville fortsætte videre, men han stoppede istedet for at kærtegne hendes bryst. Et unfair træk fra hans side, måtte hun indrømme. Hendes krop sitrede endnu en gang da hans læber lukkede sig omkring hendes brystvorte, og hun kneb hårdt øjnene sammen for at beherske sig selv.
,,Taylor.." hvæste hun halvirriteret af ham. Hun ville så gerne have sagt så mange andre ting end hans navn, hvis hun kunne finde på noget. Mest af alt ville hun jo bare nærmest komme til at lyde som en desperat kvinde, der stønnede sin elskers navn, hvilket var ubrugeligt for hende lige nu. Langsomt lod hun en hånd glide om bag hans nakke, idet hun nussede ham tirrende i nakken med hendes kølige fingre. Det var ikke længere end hemmelighed for ham, om hun var tændt eller ej, hvilket var tydeligt at se på hendes bryst, bl.a., men også at høre på hendes vejrtrækning. Hun trak sig ganske langsomt op imod ham, for at i et kort, meget kort, øjeblik at begrave hans ansigt ved hendes bryst, idet hun elegant snoede sig ud under ham og skubbede til hans skulder, for at vende ham omkring, så hun nu ikke længere ville ligge nederst, så hendes muligheder betydeligt var begrænsede.

Lucia mærkede hvordan hun ikke mere var den eneste, der efterhånden var ret ophidset. Men selvom hun så gerne ville give efter i dette øjeblik, så var det næsten som om det han sagde, at han ville tvinge hende til at sige hans navn så mange gange, ødelagde noget af det. Hun vidste hvor mange kvinder han ellers havde været sammen med, sikkert så mange at han ikke engang havde tal på dem. Hun satte et knæ på hver sin side af ham, idet hun lænede sig fremover mod ham, mens hende ene hånd søgte om i hans nakke, for at presse ham tættere på hendes ansigt. Hendes øjne søgte hans, idet hun let pressede sine læber imod hans, først i et meget kort kys, indtil hun fortsatte ned af hans hals, mens hendes tunge forsigtigt begyndte at undersøge hans skrøbelige hud. Pressede sin brystkasse ind imod hans, da hendes hånd søgte op imod lige under kæben, på det bløde stykke på halsen, hvor hun ikke hårdt, men sikkert og ikke ligefrem behageligt greb fat(?), for at være sikker på, at hun havde styr på ham. Derefter pressede hun til, for at tvinge hans ansigt længere bagud, mens hendes mund søgte op til hans øreflip, som hun pirrende nappede en enkelt gang i. Hun satte sig ned på ham, så hun faretruende sad lige over hans skridt. Han ville nok kunne mærke på hendes underbukser, at hun var ret ophidset, men dette tog hun ikke notits af, for i øjeblikket var det ligegyldigt for hende. Hun lagde ansigtet mod hans øre, og greb så hårdere fat omkring hans hals, lige under kæben (?).
,,Troede du virkelig, at jeg var direkte dum?" hviskede hun i hans øre, mens hun tvang hans ansigt en anelse fremad, så det ikke var så tilbagelænet mere, men istedet så hun kunne se ham i øjnene.

Lucia sendte ham et let overlegent smil, mens hun overvejede sine muligheder. Hun havde egentligt ikke planlagt noget, men hun vidste at hun hurtigt blev nødt til at finde på noget for at redde sig selv. Han var bare så.. Hun lukkede irriteret øjnene og forbød sig selv at færdiggøre sætningen i hendes tanker, men kæmpede istedet for at finde på sit næste træk og opretholde sit overlegne smil. Men hun havde jo lyst til ham, det havde hun. Hun ville bare ikke være endnu en i mængden, hvilket hun blev. Hans nærmest glitrende overkrop fik hende til at slippe grebet omkring hans hals, idet hun skævede for sig selv og hoppede ned fra bordet. Det at dræbe ham var ikke nogen mulighed for hende, for han var jo et medlem af banden ligesom hun selv var. Hun lagde beskyttende armene omkring sig selv for at dække sit nøgne bryst, mens hun lagde hovedet let på skrå, og mærkede hvordan hendes fletning var blevet uglet og flere lokker var krøbet ud af snoren, som holdt dem samlede.
,,Gå op på dit værelse og hyg dig med dig selv.." sagde hun med et lille smil, da hun med den ene hånd greb ud efter kjolen, som lå på den anden side af bordet. Den var dog endnu for langt væk.
,,Den.." begyndte hun og gav ham elevatorblikket igen, for at påpege at med 'den' mente hun en vis legemsdel, den del han tænkte med.
,, .. er nok den eneste, der gider dig." hviskede hun og tilføjede endnu et af de velkendte uskyldige smil, idet hun pludselig følte hvordan hun havde hævet sig fra bunden til toppen igen.

Lucia fulgte ham intenst med blikket da han kom tættere på, men kunne ikke undgå at hendes blik gled en lille smule ned, bare en lille smule, for at se på de muskler, der spændtes lige over en vis legemsdel. Da han begyndte at komme tættere og tættere på hende, bakkede hun automatisk en smule bagud for at komme længere væk fra ham. Troede efterhånden han havde opgivet kampen, men den dreng havde jo uanet meget energi. Fik man det, når man var så desperat efter kvinder konstant? Egentligt burde hun jo tage det som et kompliment, at hun ophidsede ham på den måde, men for var hende det bare irriterende på en hvis måde. Trættende. Gav han aldrig op? Hun fik pludselig et lettere forvildet udtryk i øjnene, da hun ramte køkkenbordet bag hende, som gjorde det umuligt for hende at rykke længere bagud. Hun så sig irriteret over skulderen, idet hun lagde begge hænder mod bordpladen, for nærmest at finde støtte i den. Og da hun så endelig så op igen var det at Taylor allerede stod helt henne ved hende, havde lukket sine hænder omkring hendes kinder, og før hun vidste af det mødte hendes læber pludselig hans. Der gik et øjeblik før hun egentligt forstod hvad der foregik, og før hun egentligt fik samlet sig sammen til at trække hovedet tilbage, trods hans hænder. Hendes forskelligfarvede øjne så direkte ind i hans, med en form for undren, før hun slog blikket ned, fnyste kort og drejede så omkring, så hun stod med ryggen til ham. Afvisende, selvfølgelig.

Hun nåede ikke engang at tænke mere end én tanke, før hun blev revet rundt og ind i hans arme igen. Det føltes underligt for hende, at hendes nøgne krop stod helt tæt ind til hans nøgne overkrop. Ikke fordi det ikke var behageligt, for hun følte hvordan varmen blev suget til hende. Men at det lige præcis var Taylor hun stod med - som hun i øvrigt aldrig nogensinde havde forestillet sig igen. Hendes arme snoede sig op af hans overarme, op over skuldrene og derefter op omkring hans hals, mens hun i et øjeblik holdt kysset, for derefter at slippe det igen. De fleste mænd gik altid efter jagten på pigen. Det var det, der gjorde hende spændende. Hun vidste ikke hvorfor hun overhovedet tænkte over det her, hvilket fik hende til at lægge hænderne mod hans brystkasse, før hun skubbede ham en smule længere væk fra hende, så deres overkroppe ikke længere stod så tæt. Hævede let det ene øjenbryn, mens hun overvejede hans næste træk og forberedte sig på flere mulige flugtveje, selvom hun egentligt gerne ville det her.

Lucia mærkede nærmest hvordan hendes mave trak sig sammen hver gang han rørte ved hende. Han fik hende til at glemme alting, selvom hun absolut ikke ville, og selvom hun vidste, at hun blev nødt til at holde igen, især pga. de fornærmelser hun havde smidt direkte i hovedet på ham, så kunne hun ikke. Det var næsten umuligt for hende. Det var det samme som at bede en sukkerelskende mand, at holde sig fra en kage. Det var overhovedet ikke fair, det han gjorde ved hende, hvilket han var mere end klar over selv. Hun lagde langsomt sit hovede ind mod hans skulder, mens hun lod alle tankerne forsvinde ved udåndingen, mens hun mærkede hvordan han greb fat omkring hendes hofter og trak hende længere ind til sig. Hun havde en fornemmelse af, at de to fuldstændigt smeltede sammen. Det var ikke en dårlig fornemmelse, men hun vidste ikke hvordan hun skulle forholde sig til det overhovedet. Hun lod i starten modvilligt hans pande ligge mod hendes, før hun forsigtigt bed sig i læben, da hun lænede ansigtet en smule frem imod hans, stadig med åbne øjne, for at hun kunne se hans blik. Hun lukkede stille øjnene, idet hun lod de bløde læber møde hans, og pressede sin overkrop en anelse tættere på hans. Det kunne godt være han bare ville have det her for en nat. En nat eller flere var næsten ligegyldigt for hende, men mens hun tog hårdere fat omkring hans nakke(?) og gjorde kysset en anelse dybere, mærkede hun hvordan alle hendes parader og den kolde facade forsvandt..

Lucia blev ikke ligefrem overrasket over, at de pludselig lå på gulvet. Ikke fordi hun havde forudset det, men hun var bare langt mere optaget af Taylor, der nu havde placeret sig øverst. Hun havde ikke ligefrem lagt skjul på, at hun havde overgivet sig og ladet sig forføre af ham, men gad vide om han overhovedet forventede, at hun kom med endnu en distraherende handling. Hun lod i en langsom bevægelse hånden glide igennem sit mørke hår, der nu var blevet langt mere ustyrligt, men hun lod sig ikke bemærke af det. Hendes læber mødte frivilligt hans, idet hun lagde den frie hånd om bag ved hans nakke, mens hun den anden glide pirrende ned over hans brystkasse, men lod den ikke glide længere ned end til buksekanten. Hun blev vel også nødt til at holde lidt igen? Hendes hånd i Taylors nakke nussede ham yderst blidt, idet hun mærkede hans hænder ved hendes natkjole, som han atter begyndte at knappe op. Hendes forskelligfarvede øjne fulgte i et kort øjeblik hans færden, før hun lagde hovedet helt tilbage og lukkede øjnene, da en dyb udånding forlod hendes splittede læber.