Fødderne flytter sig automatisk under hende, følger hende rundt i dansen. Et flasch back flår hende tilbage til sin barndom, de flotte rum, danserne, den smukke kjole hun pludselig har på og at hun danser - med sin far, står på hans fødder. En blanding af frygt og glæde bølger op i hende, hun drejer hoved og ser døren gå op. Hun ved hvad der sker, kanten af den enorme guddommelige smukke kjole glider forbi åbningen..
Zamins berøring får hende til at spjætte og derved vende tilbage til nuet. Hendes hjerte dunker og hun ser et glemt at Cassa før hun møder Zamins øjne. Hun ser nysgerigt på ham, og slår et sving med halen. Forsigtigt læner hun hoved lidt på skrå, lettere spørgende. Noget er forandret ved ham og hun gengælder varmt hans smil. "Hvad?" Spørg hun mildt og spinder svagt..
Jane lader armene svagt hænge rundt om ham, da han rykker hende tættere. "Zamin?" Spørg hun forviret og smiler da de ikke længere danser, men bare står ved midten af dansegulvet..
- Luk øjnene? Hun tøver og ser indgående på ham, men kan ikke læse hvad han tænker. Smilet er mildt og roligt lukker hun øjnene. Drillende skal hun lige til at åbne det ene øje, men han stryer hende blidt over kinden. Spørgende rynker hun brynene og smiler. Hun mærker hans læber der kysser hende, og spiler forskrækket sine øjne op. Varme og kolde følelser strømmer ned af hende som vand. Hun fryser men får til sidst kontrol over sine handlinger og skubber ham væk, træder fortumlet et par skridt tilbage.. Langsomt ser hun såret op på Zamin og så til Cassa. Blikket bliver mere forviret, og hun kan se at han vil række ud efter hende. "Undskyld " mumler hun og vender rundt og sætter i løb, tværs over dansegulvet. Par støder ind i hinanden, og mumler ting.. Men Jane høre intet af det, Billeder er brændt fast på hendes nethinder.. Hvor er Meg? tanken er næsten trylende.. Hun løber op af trappen og ud..

egentlig, så syntes han at ord må være overflødige... andet kan ikke være muligt.. overflødige ord.. fuldkommen overflødige.. Måske de ville ødelægge stemningen, som ligger så varmt imellem de to?
Cassa har slet ikke fået øje på Jane, som nu stikker af tværs igennem rummet.. han bemærker det ikke... den fulde opmærksomhed er hægtet på Fujita...

Tiden som bare flyver afsted, virker så langtrukken.. og alligevel forsvinder den væk på få sekunder..
Musikken stilner ud, og Cassa slipper Fujita, træder let bagud og gør et dybt, galant buk, som en tak for dansen

Da musikken langsomt slutter af, træder Fujita også ud fra ham, neger lige så stille også.. også galant.
han smilte varmt.

"Tak for dansen.." sagde han blidt, en smule rødmen lå klædt over hans kinder.. han vidste ikke hvad han ellers skulle sige..
Hvad skal jeg gøre..?

Fujita kiggede nærmest forelsket på Cassa.. trådte ham så nærmere.. og plantede at kys på den unge mands læber..
...

Zamin bliver flået ud af lykkelige kubel han var i. Han ser hende og krymper sig under det sårede blik. Han fryser fast i det øjeblik hun bare ser på ham med al den smerte. han kan mærke sin krop række ud efter hende og Pludselig ødelægges billedet og hun flygter.
"JANE!!! " Råber han efter hende. gangen mellem danseparene der bliver dannet og mobsede mennesker står tilbage.
" JANE!" Råber han igen og det runger i det høje loft, men hun er ude.. Han ser ned, og i sin hånd har han det råde bånd, hun havde bundet i sit hår..
Han lukker øjnene og puster ud, vil hun nogen side se på ham igen? Langsomt går han ud..

Cassa som normalt ellers opfatter alt omkring sig, hører ikke råbet efter Jane.. selv hvis han havde hørt det, ville han nok ikke reagere på anden vis end lige at kigge rundt..
Hans opmærksomhed er nemlig afledt.. afledt af Fujita.. som kysser ham..
Det føles nærmest som sprang hans hjerte et slag over.. men han gengælder det dog blidt..
Han holder det ikke så længe.. men da han træder væk, tager han Fujitas hånd i sin, og kan ikke holde et kærligt, meget varmt smil tilbage.
"... skal vi sætte os lidt?" spørger han blidt, et varmt smil og en svag, men klædelig rødmen i de rene kinder.

Fujita følte også tiden gå i stå da Cassa gengældte kysset..
han hørte kun svagt det støjende råb, efter en hvis person Jane.. en som han ikke kendte..

da kysset blev afbrudt, så Fujita med rødmen i sine kinder på Cassa..
han nikkede..
"Gerne.." han smilte også varmt, og knugede blidt om hans hånd..

Med et kærligt, nærmest ubeskriveligt smil, fører Cassa Fujita over mod nogle bløde siddepladser.. hans sko giver en lav klack lyd mod gulvet.. ikke som var det dame sko.. men bare de små hæle på hans hvide sko, der giver en lille lyd.

De forsvinder over i et stille og roligt hjørne.

//emneskift