Til trods for elverens uforskammede opførsel ser Phoebe ud til langsomt at falde ned. Hun er nu ikke så god til at være hård og rasende igen, og det at hun fik kæledyret ned at knæle lod til at være godt nok for hende.
Hun lægger knap nok mærke til sin søsters forsvinden, men Phoebe har altså vigtigere ting i tankerne lige nu. Blandt andet hvordan hun skulle få 'Silva' under kontrol. Hun kunne ikke have en så ulydelig elver rende frit rundt i byen, men hvis Nakumu er i nærheden konstant, ja så er Phoebe overbevist om at hun bliver sindssyg. Tænksomt begynder den store kentaur at gå rundt om sit bytte så Nakumu bliver fliltret ind i kæden hvis hun ikke passer på. Det knager og hjernen arbejder på højtryk. Var der ikke en eller anden lugt ved elveren? En som Phoebe kun én gang før havde duftet.

"Silva. Kan du lide vin?"

Nakumu kigger meget underligt på Phoebe begynder at gå rundt om hende. Hun sidder stadig med en hånd på sin kind, det gjorde faktisk mere ondt ind hun vil indrømme og når aftenen er omme, så vil kinden helt sikkert svulme op.. Men da Nakumu høre ordet vin komme fra Phoebe begynder hun at lyse helt op på en anden måde ind når hun "Leger" med folk, glæden lyser i hendes øjne som hun prøver at komme op på benene og undgå at falde og blive viklet ind i den kæde som nu hænger om halsen på hende. Hun kommer op efter 2 forsøg og drejer rundt om sig selv for at følge ansigtet af Phoebe. " Vin? om jeg kan lide vin? Nej jeg kan ikke lide vin, jeg forguder vin... " Kommer det så ekstremt glad og ubekymret fra hende..

"Hrm."
Et selvtilfreds smil breder sig på Phoebes læber. Hun syntes nok at elveren lugtede langt væk af den væske, og kentaureren husker godt rusen fra den ene gang hun fik det. Men elveren her ser ud til at være ganske glad for det - nærmest afhængelig. Og afhængelighed er et fantastisk redskab til at skaffe sig det man vil have.

"Hvis du gør som jeg siger, giver jeg dig ét glas vin."
Sejrsikkert holder Phoebe en finger frem mod Nakumu for at vise præcis hvor mange glas hun mener. Og eftersom kentauren der selv ingen modstandsdygtighed har over for alkohol, har hun ingen anelse om at et enkelt glas overhoved ikke er nok til at stille en alkoholikers begær.

Nakumu kigger meget måbende op på Phoebe, det er lige før hun tror hun laver sjov med hende.. " Siger du et glas... ? Det må være din spøg.. som om et glas ville kunne rykke nogle bjerge for mig? Det tror jeg ikke lige" Hun ligger armene over kors og ser dybt fornærmet ud. Nakumu har bestemt ikke tænkt sig at gøre hvad Phoebe siger for et glas vin.. ikke engang for en flaske.. nej ubegrænset vin, ville kunne få hende til at gå i døden for hende.. men igen.. et glas vin? tanken om denne hån af den dejlige væske giver ekko i Nakumus hoved..

Av. Det var som et slag i ansigtet, og Phoebe bakker usikkert tilbage da Nakumu afslår hendes - efter hendes mening - ellers fantastiske forslag. Hun ville selv give meget for sådan et glas igen, men opdragelsen siger nej. Og det gør kulturen for den sags skyld også, man er heldig at finde en kentaur der bare ved hvad vin er. Hendes knoer bliver svagt hvide i det hun knuger hårdt om den tynde kæde og rækker prøvende hånden frem igen, men nu med et andet antal fingre.

"To.. glas vin."
Hendes stemme er knap så sikker denne gang, for når alt kommer til alt har hun ingen anelse om hvor hun skulle få druesaften fra. Faktisk er hun lidt på bar bund.

Nukumu kigger igen måbende på Phoebe.. " Nej nu må du.. Hvis et glas ikke får mig til at gøre som du siger.. tror du så at 2 glas gør? " Hun begynder at grine over denne fornærmelse, en halv grum - jeg gør nar af dig grin..

Usikkert begynder kentauren at pille ved en af de store lokker hår der hænger ned fra hendes pande mens blikket usikkert flakker rundt i noget tid. Tydeligt at se at hun er i fuld gang med at lede efter en løsning - helst en god én. Det går op for hende, at det måske ikke er belønningssystemet der skal bruges her. I et kort øjeblik flammer hendes blik op, og et langt hårdere ansigtsudtryk end før rammer Nakumu. Med et ublidt ryk i kæden træder hun et skridt frem.

"Silva! Hvis du trodser mig får du ingen mad. Ingen vand. Og ingen VIN!"
De sidste ord bliver nærmest spyttet ud af Phoebes mund, og der er ingen tvivl om at hun vil gøre alvor af sine ord. Med en ophidset vejrtrækning betragter hun afventende elveren.

Nakumus udtryk ændre sig lige så drastisk og hurtigt som Phoebes. " Undskyld mig? " Det er som om hun ikke helt forstå hvad hun mener, hun gik jo fra den ene metode til den anden uden noget tegn til det - uden grund i Nakumus øjne. Der går nogle få tænke sekunder for Nakumu før et stille smil kommer fra hende, alkoholen sløre stadig hendes normalt tænkegang, så uden at overveje det yderligere kommer det køligt fra hende " Lige gyldigt om jeg fik mad, vand eller vin, så ville jeg trodse dig.. " Virkeligheden er jo så bestemt en anden når hun ikke er fuldt.. Så gør hun jo alt hvad folk siger, bare fordi hun er bange..

Et hånligt fnys undslipper Phoebes næsebor. Det er ikke første gang at en slave har vist trods på denne måde, nægtet at adlyde overmagten. Men de er alle knækket, én for én. Lige meget om de så er elvere eller mennesker, alfer eller halvdyr, selv de stærkeste har de knækket - i følge kentaurene. Men mon ikke Phoebe kan knække den ulydelige tøs her? Det er i hvert fald det smilet på hendes læber giver udtryk for.
"Hrm. Ja, det siger du jo."
Med den halvmystiske kommentar lader Phoebe ikke til at gide Nakumu mere, for hun binder hende i hvert fald fast til en af søjlerne i rummet, og begynder at gå bort. Men lige før hun forsvinder ind i sit sovekammer, vender hun sig om og råber;
"Silva, min elver, er min egendom, og jeg siger at hun ingen form for føde eller vand må få, uden min tilladelse. Forstået?"

De få tjenestepiger i rummet bukker ydmygt, og Phoebe forsvinder tilfreds ind i sit sovekammer.

//Out

Nakumu kigger blot ret koldt efter Phoebe. Hun går hen til kæden og begynder at pille lidt ved den. Hun begynder at grine lidt da hun får den op - Hun havde ikke bundet den ordenligt.
Nakumu begynder at snige sig ud fra byen - hvilket lykkes.

// Out