Det gippede lidt i heende da Vartan begyndte at snakke, men hun sukkede lydløst - og lettet - op, da ahan ikke snakkede til hende. hun priste sig egntlig ret lykkelig over, at denne Frank åbenbart ikke havde noget imod Vartan, så han kunne afleede hans opmærksomhed..

" Men hvor i Krystallandet?" Han stillede den nu tomme flaske fra sig på bordet og så tomt på 'den'. " Mit navn er Vartan Gulbahar.." Svarede han den ande på dennes spørgsmål. Han lod den anden hånd falde ned på sit skød imens han med den anden kort kløede sig i håret. Sommer, sol og... Sprut.. Han nikkede let. Hvis det da er til at få fat i.

han fniste kort.
"det fortæller jeg ikke dem" svarede han roligt..
Derefter satte han sig så ved hans side og lagde det ene ben over kors og smilte roligt.
"du ser da meget sød ud" siger han og køre en hånd ind under hans hage på en flirtende måde.

hvis Leara havde fået morgenmad, havde hun kastet den op nu. men hun havde ikke fået morgenmad, og hun var stadig sulten. det var nok derfor, hun var taget hen til kroen tænkte hun. hun så forholdsvist på Frank og på Vartan - var ham Frank homoseksuel?
hun åbnede sit tredje øje. det, som var skjult bag pandhåret, og strøg håret til side. hun sørgede for, at holde øjet nogenlunde skjult, så man ikke skulle se det, men så hun stadig kunne se ud af det. hun lukkede de 'normale' øjne, og koncentrerede sig om Vartan. korte bidder af hans fortid lyste kort op i små glimt, der fór firbi hendes lukkede øjne, og hun lukkede derefter også det tredje øje. det blev bedre og bedre. snart kunne hun måske få alt at vide om en person bare ved at kigge på dem. hun lod pandehåret falde nd igen, og åbnede de øjne, de fleste andre menneesker også havde.

(( Fortidsforsker xD.. Hori= Nutid, shera = fremtid.. ))

Han sad lidt og nød den andens dikken under hans hage ved de ubarberede skægstubbe. Han brummede let. Det var længe siden han overhovedet havde tilladt folk at røre sig. " Hmm. Man ved aldrig. " Han smilede et lusket smil. " Hvad er dit navn snuller?" Han var nu helt sikker på at den anden var en pige, det ville efter hans mening være unormalt med andet. Et instinkt fik ham pudselig til at gribe ud efter den andens håndled, ikke for at klemme eller slå, nej bare for at mærke den andens hud.

Franks hud var meget blød, ja faktisk silkeblød og han smilte skævt..
hvis jeg fortæller ham det med det samme er det jo ikke sjovt længere.. tænker han og kigger ham roligt i øjnene..
"hvis du giver mig et kys, så skal jeg nok fortælle det" svare han roligt og fniser kort ved at Vartan tager hans hånd.

" Vil sådan en ung yndling da virkelig gerne have et kys af sådan en gammel stodder som mig?" Spurgte han smiskende. For han vidste skam godt selv at han var en gammel stodder, det behøvede han ingen folk til at fortælle for sig. Forsigtigt kærtegnede hans grove hænder den andens fine, silkebløde hud.

Leara fik virkelig lyst til at gå i et med alt det andet, og forsvinde lige nu. for selvom ham der Vartan var skummel, var det da synd for ham at blive snørret på den måde.
meen hun ville ikke prøve kræfter med sin magiske evne - et endte alt for tit med, at hun ikke gik HELT i et med omgivelserne, og så så det utroligt komisk ud.

"men hvis du ikke kysser mig så får du heller ej mit navn af vide" svare han roligt med et fnis.
thihi... det her er altså sjovt tænker han roligt og smågriner kort.

((jeg skal snart gå ^^"))

Han rystede på hovedet inden han opgivende lænede sig en smule frem og plantede et kys på den andens kind. " Er det her nok? Jeg vil jo ikke havne i spjældet.. Det er så kedeligt at kukkelure derinde." Spurgte han med et lettere muntert smil, mens øjnene bvlev ved med at se tågeren ud, som om de var et helt andet sted end han var.

(( gør ikek noget ska også snart spise. ))

OOC: jeg aner aaltså ikk ehvad jeg kal gøre, sså skriv i bare videre. og deet er okay hvis si skal smutte, så kan jeg også smute xD

((okaj ^^,))

han ligger bægge sine hænder på hver side af hans kinder og kysser ham på munden.
Derefter rejser han sig op og lader sit hår blive løst.
Kigger nu med et lidt halvdrilsk smil og køre en hånd igennem sit lange bølget hår.
"mit navn er forresten Frank og jeg må detsvære smutte nu, tuttelu" siger han fnisende og går roligt derfra.

((skal gå nu ^^"))

Først siger han ikke noget, er bare overrasket men da det så går op for ham at den person han havde siddet og mere eller midnre bagt på var en dreng spytter han ud på gulvet... "Aaadd... Føj.. Din utyske.." Han bander og svovler idet han rejser sig op. Han vidste at han skulle havde beholdt bare lidt af sprutten endnu.. ! Stort fornærmet går han sin vej i et forsøg på at finde sin herre.

//out ska i biffen.

Da Vartan er gået, kan Leara ikke lade vær med at smile. Det var nu en ret ondsindet spøg, men den var sjov. da det gik op for hende, at hun havde siddet her længe nu, beluttede hun sig for at gå. så hun rejste sig op, trakte sig og gabte. hun havde glemt alt om sin hovedepine, og den var nu forsvundet.
hun overvejede kort at gå indenfor i kroen, men trak så på skuldrene, og gik.

//out

OOC: Hovsa.. Jeg blev lige væk.. Nå.. Men Leo er her i hvert fald stadigvæk så hvis nogen har lyst til at skrive så kom endelig.

IC:
Leo har bare holdt øje med alt hvad der er sket omkring ham. Han gad ikke gøre noget eller deltage. Faktis var han glad for at de ikke havde trukket ham med ind i det hele. Det orkede han simpelthen ikke. Han var træt og udsultet.
Mest af alt havde han lyst til at sove og han havde da døset op af vækken det meste af tiden. Han følte dog en utrolig trang til at sove. At sove uden bekymringer. At sove rigtigt. Han var altid på vagt. Fik aldrig sovet ordenligt ud. Det kunne også ses på ham. Han havde dybe mørke rander under sine øjne og en kropsholdning der var faldet sammen.
De eneste på ham der så frisk og klart ud var de næsten lysende blå øjne, som lå halvt skjult i skyggen af hætten. Han holdt øje med alt omkring sig så vidt muligt, men trærheden tog kraftigt på hans instinkter og opmærksomhed.

Han kommer gående med Rena i armene og smiler ned til hende
,,lad os spise ude, det er sådan et vidunderligt vejr" han siger det sødt

hun trækker på skuldrende
"jaja"

,,hvad vil du have?" han smiler meget
,,du sød" han smiler

hun smiler nu lidt
"fisk.. som altid.." hendes humør er steget lidt, så hun har faktisk helt mod på at være lidt glad igen.. men kun lidt

Rena smuler let, og sukker
"Meier.. jeg tror jeg går.. vi ses" siger hun med et smil nu.. hun a'er ham let på hovedet inden hun forsvinder