Marion himler let med øjnene, og teleportere sig ud af cellen, i det han tager fat i hendes trøje.
"Nej tak du.. det der det har jeg prøvet to gange før.. mindst!" Mumlede hun og kneb det ene øje en smule sammen.
Hun går hen til tremmerne og kigger ind på ham.
"Det var egenlig meget godt at jeg fandt dig, så jeg kan tage lidt hævn over det du gjorde sidst mod mig... eller prøvede på..,"
Hun teleporterer ind til ham igen, bagved ham. Hun slår ud efter hans kind, fra hans side, for at prøve at give ham en stor lussing.
Kort efter mærker hun smerte.
"Hv..-hvad sk-..." Der kommer ikke mere fra hende før hun går i jorden, og har kramper.
Hun ryster over det hele, og er nu også begyndt at blive bange, da hun ikke kunne styre sig selv. OG hun var jo inde hos en galning! Kunne det blive værre. Hvorfor nu? Og hvad skete der?
Marion kommer med små puste lyde fra sig.
Eliksiren var ved at stoppe med at virke, men det vidste hun ikke.
Hendes krop voksede, og tilsidst var hun i sin 18 årige skikkelse igen.
Hun lå med lukkede øjne.
//Nova//[/size]
Tegning er lavet af mig.
Krystallandet
