Samira nikkede lidt fraværende til ham, hun var tæt på at finde noget nært en perfekt kjole, og stod nu og kiggede på en smuk enkel sort kjole.
,,Den der.." hun pegede på kjolen der han på en bøjle, og smilede så til Zardon.
,,Den er perfekt.." og ikke al for dyr..
Manden der stod i boden, tog kjolen ned, og så afventende på dem, ventede på sine penge.

Han tog pengepungen op af lommen igen, og fiskede et cirkatal af summen op derfra. Han lagde pengene i sælgerens hånd. "Behold resten." mumlede han med et smil. "Men - Du bær den selv." småler han.
"Er der andet du vil have? Har penge nok." han smiler varmt til hende, og tager hende i hånden igen.

( Skal.. lige spise... )

(Noooo xD)

Samira smilede tilbage til ham, og gav ham et kys på kinden som tak for kjolen.
,,Jeg skal nok sige til hvis der er noget"
Vinden blæste let i Samiras lange hår, og den flænssede kjole, så hendes bevægelser nærmest så flydende ud.
Og der var da en del mænd der lige kiggede en ekstra gang efter hende, dog havde hun selv kun øje for Zardon.
Hun gik så tæt op ad ham hun kunne, ville bare mærke hans hus mod hendes, og se hans fine lille rynke han havde mellem øjenbrynene. (Ja, det har han lige xD) Sikkert for al den tænkning..
Efter at have gået rundt i lidt tid, måtte hun erkende, at stort set alt på dette marked var værdiglyst. Intet fangede hendes interesse, og hendes mave begyndte stille at rumle.
,,Måske vi skulle finde et sted at få noget at spise?"
De havde hverken fået morgenmad eller frokost, så der var ikke meget at sige til, at hun var sulten.

"Hvis du er sulten, så finder vi noget mad til din lille mave." mumlede han, og smilte svagt. Han skævede rundt til mændene der vandrede forbi, med blikket på hende. Han nedstirrede dem nærmest, og tog hendes hånd i sin.

Han førte hende afsted imellem boderne, han anede ikke hvorhen. Han ville bare gå med hende.. Gå med hende tæt til sig.
"Du har en dejlig duft.." mumlede han henkastet. "Ved du godt det?"

Samira smilede til ham.
,,Ja det ved jeg.. og du har et skønt smil. Når det endelig er der" hun kyssede ham på kinden, og så sig lidt omkring.
Det synes, at de faktisk var kommet længere væk fra boderne, og duften af mad.
Men det gjorde hende intet, tvært imod.
,,Ja.. du er generelt bare dejlig.." hun smilede lidt koldt, og kyssede ham så igen, holdt sig tæt ind til ham, og ønskede hun ikke behøvede slippe igen.

Han smålo kort, og greb hende om livet, og løftede hende op i sine arme. Han snurrede rundt med hende i armene et par gange. Han lo samtidig.

"Så - Hvor er vi egentlig på vej hen?" mumlede han, og så hende i øjnene, samtidig med at han gik med hende i armene. Han var ligeglad med de mennesker de passerede, selvom de blev begloet af stortset dem alle..

Samira grinte med ham da han drejede hende rundt, og lagde armene rundt om hans hals mens han gik.
,,Vi var vidst..hmm.. jeg kan ikke huske det.." hun trak på smilebåndet, og lagde så hovedet ind mod ham.
Det lignede nu mest at han gik rundt med et lig, på grund af hendes hudfarve, og derfor gloede endnu flere folk, og blev næsten forskrækket når hun bevæggede sig.
,,Jeg er ligeglad hvor jeg tar hen.. bare du er med" hun hviskede ind mod hans hals, og begyndte igen at klø ham i nakken.

Han kyssede hende på læberne og nød igen hendes kløen.
"Hør prinsesse, du var vidst sulten. Du kan ikke gå rundt og blive udhungret." mumler han, og blinker kort.

"Vi kan tage tilbage til kroen og få en bid mad. Det er vidst ved at blive sent." mumler han, og ser på hende. "Eller hvad siger du?"

Samira fnyste over hans "prinsesse" komentar, hvis der var noget hun ikke var, var det nok prinsesse. Blot forkælet.
,,Nå ja mad..! Jo, et smut til kroen ville være skønt.. og du har stadig nøglen ikke?" hun smilede, og kløede lidt til i hans nakke, for så at gøre det lidt blødere, og så klø til igen.

,,Og sig lige til hvis jeg blir for tung at bære.." hun lagde igen hovedet ind mod ham, og nød at blive båret. Solen stod højt på himlen nu, og den dejlige vind var en god kombination.

( Undskyld. Døde lige lidt. )

Han lo kort. "Du vejer jo intet," mumlede han, og smilte.
"Og jo - jeg har stadig nøglerne. Medmindre du har stjålet dem." mumlede han, og kyssede hende på kinden.
"Jamen - Til kroen vi går så." lød det fra ham, og de smuttede tilbage af.

( Jeg skriver først ^^ )

(Døde du? O_O Lyder lidt uhyggeligt xD)

Hun blir båret væk.. xD

Live kommer roligt gående.
Ikke just smilende.
En smule trist.
Hun holder hendes lange kjole lidt oppe, så den ikke bliver alt for beskidt, og hun har stadig masken for øjnene.

Hun sætter sig stille på bænken, med et lille suk, og indsnuser duftende og lytter til alt omkring hende.

Hendes dybblå øjne er lukkede, og hun nyder at være lidt alene,...

Demos kommer luntende hen af gaden. Han stopper op da han når et stille sted imellem nogle høje, slanke træer. Her er næsten tomt bortset fra en enkelt pige der sidder på bænken. Demos bemærker, at hun har en maske på, så hun har vel lige været til ballet eller også er hun på vej hjem igen. Han blinker et par gange med de gyldne øjne, før han også tager plads på bænken.
Solen skinner ned på byen, men det er kun nogle steder hvor den trænger igennem de tætte trækroner, så sollyset falder på jorden omkring ham som en masse små lyse pletter.

Live ser et øjeblik på den nyankomne og genkender ham.
Han var på kroen den anden dag, sammen med den berusede mand som Venus syntes at have mødt.

Hendes mundviger breder sig en anelse. Hun var så glad den dag.
Sjovt som ens humør kunne ændre sig.

Hun ser så op, og føler sålstrålerne, som plot var pletter pågrund a bladende på træerne.
Hun siger intet, endnu.
Et kold vindpust for bladende til at rasle, og hun begynder at fryse en smule.
Hun tager sin læderpose og hiver med besvær sen lange skindkappe op, og tager så sin maske af og lægger den ned.
Der skulle ikke ske den noget.
Derefter lægger hun den mørke kappe omkring hendes skuldre, over den fine lange silkekjole som hun selv havde lavet.

Hun vil nyde stilheden lidt endnu, og læner sig så igen tilbage i bænken, mens hun holder øje med havmanden,...

Demos betragrer stille den fremmede, og syntes at kunne genkende hende, da han endelig tager sin maske af. Det var hende, der var på kroen sidst han var der. Han vender blikket bort, ser op og ned af gaden, før han rejser sig fra bænken. Han kaster et hurtigt sidste blik på pigen, før han går tilbage af den samme vej han kom fra.

((Undskyld, men jeg skal gå nu...))

Hun ser ham gå.
Og beslutter sig for selv at gøre det.
Hun tager tilbage til ballet, måske der var nogle hun kendte der?
Hun skynder sig at gå, og mens hun går, tager hun igen masken på, og kappen af.

//Ok x) Seeya//Out