☰

Tag fra de rige, giv til de fattige

Izilarna

Izilarna

Dæmonjæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 33 år

Højde / 170 cm

Xenix 26.09.2026 22:08
Izilarna tog sig ikke tiden til at ømme sig, hun var fuldt fokuseret på hvaf der foregik her og nu, og vagten var kommet væsentligt tættere på end hun brød sig om. Den syngende lussing medførte at vagten direkte måtte flytte hovedet, hun skulle just til at følge op, som tjenesten blev gengældt og en brændende smerte bredte sig over hendes ansigt. Hun lå stille et kort sekund mens smerten fik lov at falde til, så kom vreden, som havde han pustet til ilden et sted der brændte væsentligt bedre end først antaget. 
"DU... DU kunne have gjort dette så meget nemmere, hvis du ikke skulle springe op på lovens fede hest!" Knurrede hun dystert. Han forsøgte at få styr på hendes arme, men det var ikke noget hun havde i sinde at lade ham få, i stedet forsøgte hun at bøje sig henover ham, med en overraskende smidig bevægelse, der kun kunne tilskrives hendes stærke kernemuskulatur, inden hun med den ene arm greb om hans hals, i et forsøg på at få pusten fra ham. Hendes ben kæmpede en brav kamp for at hjælpe til med at mindske hans vejrtrækning. "Det her bliver kun værre for dig selv, så nu får du sidste chance for at opgive den her sindssyge opgave, du har rodet dig ud i" knurrede hun, den hvidhårede tyv var fakrisk ikke sikker på, at hun ville slippe ham , selv hvis han faktisk gik med til at opgive opgaven, det ville væren for usikkert og hun skulle dælme ikke snørres af en simpel byvagt 

I am the Who, when you call; Who's there!
Tau

Tau

Byvagt

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 167 cm

Lorgath 26.09.2026 23:31
Selvom kvinden først havde været noget af et morsomt sludrechatol gik det nu også direkte over i vrede fra hendes side. Det var rart, at han i det mindste også kunne komme igennem til hende, skønt det ikke var til nogens fordel at hun nu var decideret vred lige som han var. Om hun forstod hvad hun havde rodet sig ud i, var ham uklart. For hun virkede ikke til at tage sig af præcis hvor mange love, hun brød. Det vigtige var nok nærmere, at hun stadig modsatte sig at blive arresteret og det gik ham fuldstændig på nerverne. Mere end han brød sig om at indrømme. Hans professionalitet var strippet helt bar og han brød på slet ikke om det.

"Det er bogstaveligt talt mit arbejde!" udbrød han, stadig lige så vred men også en anelse forvirret. Hvad regnede hun lige med her? At alle byvagter bare sad og fedede den og vendte det blinde øje til mens kaos ramte gaderne og alle blev bestjålet og begået indbrud hos? Hvis byvagten ikke gjorde deres arbejde, ville Dianthos blive lige som Kzar Mora og dets indbyggere at vanvittige dæmoner. Bare tanken om det fik Tau til at rynke let på næsen sekunder før kvinden lavede en manøvre så umulig for Tau at blot tanken om at skulle gøre noget i retning af det samme kunne få begge hans ben brækket. Pludselig havde hun komplet overhånden og han var i et greb der gjorde det svært at få luft. Det var nu et reelt angreb på byvagten. En lussing kunne han se bort fra. Et kvælertag? Aldrig i livet. Tau stoppede med at forsøge at få fat i hendes arme. Det duede alligevel ikke. I stedet slog han hende hårdt i siden hvorefter han begyndte at vride sig voldsomt i et forsøg på at komme fri.

Og de havde begge to glemt en ret vigtig detalje. En brydekamp på et hustag var én ting: At gøre det på kanten af et hustag var ikke det smarteste nogen af dem kunne finde på at gøre. Og nu kom konsekvensen for dem begge. Som Tau mærkede hvordan de rullede tættere på afgrunden, greb han virkelig hårdt fat i trøjen og den anden arm på kvinden. Det var ikke så meget en taktisk beslutning som det var panik over tanken om at falde ned. Hun havde overhånden og hvis hun kunne holde sig på taget, så ville han også have muligheden. Det betød så bare desværre, at de begge to røg ned. 

De var ret heldige at det ikke var et direkte fald, for hustaget var ret tæt på et andet hustag. Så det blev mere en form for ping-pong ned til brostene. Da de nåede bunden vidste Tau ikke hvordan tyven havde det. Han havde det selv ret hæsligt, for han havde i dén grad slået hovedet. Og der var muligvis også et par trykkede ribben som han famlede desorienteret rundt.

(OOC: Har fået tilladelse af trådpartner til at lade dem begge falde.)
Izilarna

Izilarna

Dæmonjæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 33 år

Højde / 170 cm

Xenix 26.09.2026 23:59
Som den hvidhårede kvinde mærkede hvordan hun fik fat i et solidt kvælertag på byvagten kom en lettelse bruse gennem kroppen. Én ting var, at det ikke var ret smart, det vidste hun godt, men det sekund at han havde fået fat i hende med hans lede tackling vidste hun godt, at det desværre kun bar én vej og det var ikke diplomatiens retning. Netop med den fysiske kontakt var hun ovre i noget helt andet og selvom Izilarna gennem årene var sluppet med ret milde domme og fængslinger som var korte eller lette at bryde ud af, ville den her konfrontation med sikkerhed medføre noget væsentligt værre. Af samme årsag kæmpede hun nu så indædt.
En spids albue borede sig ind mellem hendes ribben og hun måtte bide tænderne hårdt sammen og kort snappe efter luft, for ikke at slippe sit tag i vagten, men hun var klar over, at hvis hun tillod ham et øjebliks luft, ville hendes plan ryge i vasken. Sov, sov, sov. Var det eneste hun kunne tænke på, hvis hun kunne klemme nok luft ud af ham til at han gik i brædderne ville det ikke tage hende mange øjeblikke at samle tyvekosterne og komme langt langt væk, men det lod ikke rigtigt til at han var sådan at tage ud. Hun skulle til at åbne for endnu en kæk bemærkning, som hun mærkede hvordan hans tag i hende ændrede sig, en hånd lukkede sig omkring hendes arm og hun nåede dårligt at overveje situationen, før tyngdekraften tog et tag i dem begge og de røg nedad. 
Hun gav et gisp fra sig, som det gik op for hende, at han havde fået rullet dem begge udover tagets kant og et milisekund efter hamrede hendes hofte og skulder mod det næste hustag, inden de tog endnu et styrt. Takket være hendes adrætte natur formåede hun at repositionere sig halvvejs i luften, og lod dermed Tau tage det hårdeste slag ned mod brostenene, her medførte tyngden dog, at hun fik hamret sin pande mod hans kæbeparti og det ene øjenbryn sprang åbent til at væld af blod, som piblede ned over hendes pande.
I et øjeblik rørte hun slet ikke på sig, hun mærkede gennem sin krop, som flere steder brokkede sig gevaldigt, en hovedpine sprang frem, som blod piblede nedover hendes ansigt og ned på byvagten under hende. Så hævede hun blikket, inden hun beskuede fjolset. Han trak stadig vejret og værre endnu, så havde faldet ikke engang slået ham ud. "Idiot..." Hvæsede hun fortørnet, som hun placerede en hånd på hans brystkasse og forsøgte at skubbe sig op og væk fra ham "Er du ude på at få os slået ihjel dit krigsliderlige møgsvin!" Fortsatte hun ufortrødent, mens hun prøvede at krabbe sig væk fra hans skikkelse, skulderen dunkede og brændte, var den gået af led? 

I am the Who, when you call; Who's there!
Tau

Tau

Byvagt

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 167 cm

Lorgath 27.09.2026 00:11
Det var ikke kun kvinden, der blødte. Tau var ret så sikker på, at han var våd på baghovedet og mens tyven skubbede sig af ham efter at have dryppet blod ned på ham, tog han sig til baghovedet med en lettere halvkvalt lyd. Og der var blod på hans hånd da han derefter kiggede på den. Som hun krabbede sig væk med eder og forbandelser, rullede han selv om på maven og rejste sig snublende, men stædigt. Han var virkelig arrig nu. Og svimmel. Så snart han var på benene, måtte han omgående læne sig op af muren med en hånd trykket ind mod siden. Det gjorde sindssygt ondt og der var klart noget galt med hans vejrtrækning oven på faldet. "Du.." snerrede han vredt, men tøvende. Han snublede et par skridt frem mod hende.

"Hold.. Din kæft.. Dit grådige læs lort!" han havde ingen tålmodighed eller høflighed tilbage at give af. Han var øm i hele kroppen, tæskerasende og færdig. "Havde du bare... Fulgt med.. Så lille og ubetydelig en straf! En enkelt nat! Hvad ved Zaladins grimme abehjerne sku' det til for!?" han fattede hende ganske enkelt ikke. 
Izilarna

Izilarna

Dæmonjæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 33 år

Højde / 170 cm

Xenix 27.09.2026 00:26
Jægeren sad stille et øjeblik, så rørte vagten på sig og hun for op som var hun blevet ramt af lynet. Det var ikke noget spor smart træk, for en kvalm fornemmelse meldte øjeblikkeligt sin ankomst. Hun svajede en smule mens han kom på benene. Hendes fødder gjorde ondt, det var straffen for ikke at bære støvler mens man var på togt. I ren refleks tog hun sig til panden, i et ynkeligt forsøg på at stoppe blødningen der blandede sig med støvet, som endnu prægede hendes ansigt, selvom turen ned havde givet hende en solid tæppebankning. Det virkede dog alligevel til, at hun ikke behøvede at have så travlt, for vagten svajede selv en kende, inden han gik mod muen og ikke længere hende. Med den observation tillod hun sig at trække vejret, nej hvor det stak. hun kiggede fortørnet på ham, et eller andet sted kunne hun kun være tilfreds med, at han tilsyneladende også havde raget nogle solide skader til sig. "Grådig?!" Hvæsede hun tydeligt fortørnet, som hun kunne mærke hvordan hendes pupiller trak sig sammen i rådyrket aggresivitet, et instinkt i hende hev og sled for at give ham et ordentligt lag tæsk, som om ingen af dem havde fået nok, men skulderen gjorde, at hun nærrede sig. "Det er sgu da ikke mig der lader mig prostiturere for småpenge, for at forsvare de rige svin på magen, som tillader børn at sulte ihjel i gaderne!" Hvæsede hun arrigt, og tog et uovervejet skridt mod vagten. Det var som om at hun for et øjeblik havde glemt alt om den flugtplan hun havde kæmpet så inderligt for de forgangne minutter. Hun slog ud med den ene arm, mens den anden, der besad den (nu) dårlige skulder sad klynget ind til kroppen. "Tror du ærligt talt, at jeg låner lidt fra de rigeste for min egen fornøjelse skyld? Nej! Men nogen er ved guderne nødt til at gøre noget, og så kommer der ved Zaladin en opblæst egoforstyrret idiot og insisterer på at få os begge slået halvt ihjel for lidt småpenge!" Okay, givet var der i dette tilfælde på ingen måde tale om småpenge, de værdier der nu lå og hånede dem begge på tagets ryg var formodentligt nok til at købe en mindre ejendom, men for ejeren var det i det store billede nok næppe mere end en irriterende eftermiddag på vagtmesterens kontor. Dagen efter ville han tage sin datter med ud og få skræddersyet en kjole som et plaster på såret, for traumet over at nogen var brudt ind i deres hjem, mens de var på ferie hos en endnu rigere del af familien nordpå

I am the Who, when you call; Who's there!
Tau

Tau

Byvagt

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 167 cm

Lorgath 27.09.2026 00:37
Der var kun én i hans liv, at Tau havde været lige så rasende som nu: Dengang havde han været vred på sig selv. For at have ladet sig manipulere af Kiles Orden. Denne gang var det på denne narrøv af en kvinde. Han bakkede let bagud da hun slog ud med sin raske arm, før noget hev fat i ham og gav ham kort fokus. "For det første.." snerrede han, i en nu ildevarslende tone. "Så har jeg aldrig.. Og VIL aldrig.. Gøre noget så korrupt og helt igennem uprofessionelt!" han rystede af raseri. Hans øjne var smalle af smerte og vrede og hans hænder så hårdt knyttet at knoerne var kridhvide. Aldrig i sit liv havde han oplevet sig selv så komplet ude af kontrol. Adrenalinen skyllede aggressivt igennem ham.

"For det andet.. Så ku' du have SAGT det først! Så kunne jeg have hjulpet dig! I stedet for det her pis!" han var i et råbende tonefald nu. "Jeg er ikke en mandehore! Jeg lader mig IKKE bestikke! Jeg har givet det jeg kunne til dem der intet har. Hver. Evig. Eneste. Dag!" det var ikke kun én nerver der blev trykket på nu. Tau vidste om nogen hvordan det var, ikke at have råd til mad på bordet. Hans familie fald. Hans fars evig selvynkeri og druk og det, at Tau selv havde måttet arbejde sig selv til plukfisk for at han, hans far og søster kunne overleve. Han sukkede som havde ladet en god del af vreden ud. "Jeg gider ikke det her mere.." mumlede han lavt. "Det er så forbandet åndssvagt."
Izilarna

Izilarna

Dæmonjæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 33 år

Højde / 170 cm

Xenix 27.09.2026 00:48
Hun kunne se det, hun kune se hvordan hendes ord trykkede på de helt rigtigt knapper, havde vejret været en smule koldere, mistænkte hun at hun ahvde kunne se ham dampe af arrigskab. Det var noget af det hun var bedst til, der var kun få folk som var værre til at vurdere en situation end rasende af slagsen. selv gennem smerte, selv udover frustrationen kunne hun ikke undlade at trække en kende på smilebåndet. Hendes spidskompetence lå ofte i at skubbe folk udover kanten og det var i særdeleshed hvor hun havde vagten nu. "Åh ja? Det kan jeg da se, hvor ivrigt du forsvarer den stakkels Hr. Tark og hans stakkels stakkels underernærede børn!" Snappede hun af ham med sydende ironi. Hun løftede prøvende armen, men ganske rigtigt stoppede den et bestemt sted, af led - det var helt sikkert, desværre var hun langt fra nogle af dem hun kendte, der kunne fikse sådan noget og var nok nødt til at krybe til korset i det nærmeste healerhus, hvilket i sig selv gjorde aftenen væsentligt mindre profitabel. "aha, så hvis jeg havde fortalt dig mit formål havde du bare ladet mig valse afsted?" hun kneb øjnene en kende sammen, som han erklærede at han havde fået nok, i sandhed, det havde hun også, mest af alt havde hun blot lyst til at lægge sig ned og sove på stedet, måske efter en solid omgang rom. Det virkede tiltalende, især ved tanken om at den forbandede arm skulle trækkes på plads det var aldrig nogle fornøjelse, selvom det kun var sket en gang eller to før var det ikke just et minde hun tænkte tilbage på med varm følelser. "Korrekt - Det er sidssygt åndssvagt, som jeg prøvede at fortælle dig inden du besluttede dig for at det her skulle ende som en selvmordsmission..." Vrissede hun, som bitterheden igen kom over hende "Så... Nu går jeg den her vej og du kan gå tilbage til dit hellige erhverv, aftale?" Hun skulede til ham, hvis han stadig forsøgte at anholde hende måtte han have noget alvorligt galt med hjerneskallen ellers var hans skader i hovedregionen værre end først antaget 

I am the Who, when you call; Who's there!
Tau

Tau

Byvagt

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 167 cm

Lorgath 27.09.2026 00:58
Tau trak vejret tungt. Kunne hun virkelig blive ved? Han kunne ikke. Hans raseriudbrud fra før havde totalt dampet ham af og der var bare ikke mere krudt tilbage. Han orkede det simpelthen ikke. Og nu var sket sket. Der var ikke engang vidner til hvad der var sket, så på nuværende tidspunkt stod der blot to mennesker i en gyde, komplet forslåede og trætte. Og for én gangs skyld gad Tau ikke følge reglerne. For det var ikke loven selv der havde gjort ham til en byvagt. Det var muligheden for at hjælpe, og for samtidig at passe på alle. Ikke blot Tark. Også børnene. Og de hjemløse. Og krigsveteranerne. Og det var det, kvinden her stadig ikke havde forstået. "Nej, jeg havde ikke ladet dig valse af sted.." svarede han i en lettere sarkastisk, men slet ikke så vred tone.

"Få det nu igennem din tykke hjerneskal. Jeg skal følge loven, ellers ville jeg heller ikke kunne brødføde min familie, vel? Det er det, jeg er god til. Men det betyder jo ved Zaladin's tørrede, klamme kogler ikke, at jeg er ét eller andet monster der ønsker at dem i nød lide, vel?" han himlede med øjnene. 
"Og nej.. Du svinebløder, din arm er ødelagt og mit hoved er ved at falde af. Vi tager til healerhuset. Sammen. Og så finder vi ud af noget bagefter. Okay? Jeg er led og træt af det her, så der bliver ingen anholdelser." han havde givet op. Men i det mindste kunne de måske finde en løsning efter alt det her.
Izilarna

Izilarna

Dæmonjæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 33 år

Højde / 170 cm

Xenix 27.09.2026 01:12
Izilarna skulle til at skabe sig endnu mere, men så kom der en noget uventet reaktion fra vagten, et øjeblik var hun helt ude af balance. Den opbyggede sarkasme, kækhed og vrede lettede næsen på stedet. Hun havde ikke forventet så diplomatisk en løsning fra en der få øjeblikke forinden havde været ved at få dem begge slået ihjel. hun vaklede lidt på benene, inden hun lænede sig op af en træsøjle osm holdt et lille stråtækt tag fra en af bygningerne og så kom smerten, som et lyn fra himlen. Måske var det adrenalinen der var ved at dampe af, ellers var det lettelsen over, at han var lige så forslået og udmattet som hun var. Hun var ellers ikke kendt som én der gav op, eller lod sig trække med, men lige nu virkede tanken om et healerhus ekstrmt tiltrækkende. Den dybe indånding der ellers havde været klargjort til endnu et raseriudbrud blev pustet langsomt ud mellem læberne, hun skar en grimasse på vejen. Hun lod hans kommentar passere, faktisk var hun sikker på at alle vagter faktisk var monstre. Det hang nok sammen med at det ofte var de rige der nød bedst af deres service, grundet det var dem som havde mest at miste, størst risiko for at lidt overfald og røveri, men det gjorde det ikke mere retfærdigt i Izilarnas verden.
Hun skævede til ham, det tog nogle langstrakte øjeblikke hvor hun beskuede ham med de mørke blå øjne, inden hun tog et enkelt skridt fremad. Hver gang hun bevægede sig skreg hendes skulder og endnu en bloddråbe piblede ned på hendes trøje. Hun måtte se herrens ud, heldigvis var der ingen spejle til at vise hende det, men hun behøvede nok bare at se på Tau for at få en idé. 
"Ingen tricks?" Hun var nødt til at spørge, hvis han var en mand der holdt så stædigt fast på hans ære, var hans ord godt nok lige nu, især hvis de kunne finde en flaske alkohol på vejen til healerhuset, "Er der langt?" Det var ikke just tanken om en halv times travetur nu der var mest indbydende, havde hun ikke rendt på Tau havde hun med alt sandsynlighed snappet en skjorte af en tørresnor der hang i de mange små gader, presset det rene klæde mod panden, fundet en lille beværtning og betalt en sølle skilling for at overnatte, for dagen efter at begynde at ledde efter en løsning på problemerne

I am the Who, when you call; Who's there!
Tau

Tau

Byvagt

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 167 cm

Lorgath 27.09.2026 08:29
Tau kunne nærmest se det på hende, at hendes vrede faldt væk. Det var næsten lige som at se luften blive ladet ud af en ballon der var tæt på ellers at springe. Det var da i det mindste noget. De var måske ikke enige, rent samfundsmæssigt, men de kunne da være enige om at de begge to havde brug for hjælp nu. Han sukkede hvorefter han også skar en grimasse. Blå mærker ville helt klart blive en del af morgendagen og det glædede han sig i dén grad ikke til.
"Ingen tricks," gentog han træt som han forsøgte at finde, bare en smule mere balance. Det var ikke helt så nemt. Han testede langsomt sig selv ved at stoppe med at læne sig fuldstændig op af muren og snublede igen en smule før han genvandt fodfæstet. Der var ikke vanvittigt langt til healerhuset, heldigvis for dem begge. For de var i centrum. Ikke langt fra byvagtens hovedkvartér heller. Men det var knap så vigtigt lige nu. Tau var kommet til skade i tjeneste og derfor måtte der nok sendes en ny vagt ud på hans partrulje, når han om ikke andet havde fået fixet sine egne problemer.

"Normalt? Nej. Jeg tror den bliver lidt længere i vores tempo." han kom helt fri af muren. Svimmel og med en eksplosiv, drønende hovedpine, trådte han frem til hende og skævede først mod hendes skadede arm. Det ville nok ikke blive nemt for dem at støtte sig op af hinanden sådan som hendes arm så ud. De måtte bare gå, der var ikke meget andet for. "Våbenhvile for nu. Beklager det med hustaget. Hvis vi skal slås en anden gang, håber jeg på fast jord under fødderne." for første gang denne aften, kom der et lille træt på smilebåndet som Tau faktisk godt kunne se det dumme og halvsjove i det, de lige havde gjort. Det var i hvert fald uden for manualen om ikke andet.
Izilarna

Izilarna

Dæmonjæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 33 år

Højde / 170 cm

Xenix 27.09.2026 11:07
Det tog nogle meget lange øjeblikke for Izilarna før hun bestemte sig endeligt for hvad der skulle ske. En lille nærende del i hende kunne ikke rigtigt slippe tanken om, at det kunne være en potentiel fælde. Det ville være ganske nemt for vagtens at lede hende i en retning for at tage hende med til en anden patrulje, aflevere hende og så selv smutte i healerhuset. På den anden side virkede han oprigtig, hun så nu sig selv som en god menneskekender, der havde set de fleste løgne et andet væsen kunne producere, og hun var endda vant til at arbejde med dæmoner som hovedbeskæftigelse. Hvis der var nogle er kunne spinde en løgn og få den til at virke som en god plan, så var det dæmoner og ærligt, så virkede Tau til at være i den stik modsatte boldgade af det spektrum.
"Hvad hedder du egentlig?" Hun løftede øjenbrynene, men fortrød med det samme, som hun blev mindet om flængen der omgående gav sig og lod endnu en skylle af blod løbe nedover hendes ansigt. Hun tøvede en kende "Jeg hedder Izilarna, men de fleste kalder mig bare for Izil, for det andet er sgu langt og besværligt..." hun fugtede læberne så den metalliske smag af blod omgående ramte hende og kvalmen mindede hende om, at det var længe siden hun have spist ordentligt. Det var nok ikke så smart at dele hendes navn, men nu stod de her og gloede på hinanden, helt slået til plukfisk, så kunne hun lige så godt være ærlig. Desuden vidste hun ikke hvor meget ordensmagten faktisk kendte til hende, det kunne være en fin måde at dyppe tåen i vandet. Det var nok faktisk de færreste der vidste, at hun brugte sin fritid på at distrubuere viden om oprøret i nord, løb med forsejlee breve der skulle have været til adlen og sørgede for at de informationer kom de rett steder hen og heppede åbenlyst på magtens fald. Nogle mente at det ville få Krystallandet til at falde ind i komplet kaos, men det var ikke en ideologi den hvidhårede hvinde delte, tværtimod mente hun at samfundt på den måde ville opnå langt større balance, hvor håndværk, magiske evner og udbytte ville finde en naturlig balance.
Hun gik nogle langsomme skridt mod vagten, han lignede en som godt kunne bruge noget at læne sig op ad, men hun var ikke rigtigt sikker på, at hun var noget godt bud. "Enig, næste gang tager vi den på jordniveau" nikkede hun, med en lille trækning i den ene mundvig. "En kort tur er godt, folk kommer til at tro vi er bragende idioter på vejen" Mumlede hun og tog ham rigtigt i øjesyn, hun var ikke engang sikker på, hvad folk ville kunne udlede af at se de to tosser komme humpende side om side "Men en flaske rom til vejen ville være godt, ikke?" 

I am the Who, when you call; Who's there!
Tau

Tau

Byvagt

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 167 cm

Lorgath 27.09.2026 16:39
Der røg mere blod ned af ansigtet på kvinden, der først spurgte til hans navn og kort efter præsenterede sig selv. Tau kiggede på blodet, før han stak en hånd ned i en bæltetaske og fiskede noget rent stof op. Man vidste aldrig, hvornår der var behov for sådan noget. Som han gik hende i møde, rakte han stoffet frem til hende. "Tau. Izilarna virker da ikke så besværligt." konstaterede han med endnu et meget lille smil, før lavede endnu en grimasse over sit baghoved. Det måtte ligne noget helt igennem forfærdeligt deromme, men derfor var Tau også henrykt over, at der fandtes magisk healing, og at han og mange andre byvagter, havde en mindre rabat ved healerhuset. Alternativet ville være flere dage i sygeseng og en ny, meget grim hårfrisure i lang tid. Og Tau var trods alt stadig en lille smule forfængelig hvad hans eget udseende angik.

Som Izilarna begyndte at overveje en flaske rom på vejen, rystede Tau langsomt på hovedet. Selv var han ikke en kæmpe stor fan af alkohol. Det var trods alt dét, der havde ødelagt hans far fuldstændig. Men han havde intet imod at andre drak det og i dette øjeblik kunne det måske endda dulme smerterne. "Med fare for at lyde endnu mere kedelig end før.." mumlede han tøvende. "Egentlig drikker jeg ikke. Dårlige minder. Men lige i dag?" der var en mindre kro på vejen hvor der ofte stod en flaske klar til hvis Tau eller hans søster skulle hente. Det var en skide dårlig ting at gøre, både for dem, for deres far og for kroen selv. Men det var dét, eller lade deres far gå hvileløst i gaderne, fare vild, komme til skade. Så hellere bare bide i det sure æble. Men ikke i dag. I dag ville Tau tage den flaske til ham selv og til Izilarna. De havde meget mere brug for den.

"Jeg ved hvor vi kan finde en 'gratis' flaske.." det blev igen mumlet. Det lød næsten som om at han skammede sig over det. Men det var skide lige meget. Hvis han kunne dulme sine egne og Izilarnas smerter, så måtte det ganske enkelt bare være sådan. Som han havde sagt det, gav han Izilarna endnu et blik, før han begyndte at gå. Snublende, akavet, men gå gik han. I et tempo der ville passe dem begge. Dog havde han kort ryggen til og der kunne man ret let se blodet der var løbet fra baghovedet og ned ad hans nakke. Og det var ikke helt så lidt der dryppede.
Izilarna

Izilarna

Dæmonjæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 33 år

Højde / 170 cm

Xenix 28.09.2026 00:09
"Nah, jeg giver det ti minutter, så kalder du mig nok også bare for Izil" Mumlede hun som hun gik lidt nærmere, hvor hun tog imod det lille stykke stof, som hun pressede mod øjenbrynet "Tak". Det satte da en stopper for blødningen for nu, med den ene hånd tørrede hun noget af blodet væk fra øjet, det så herrens ud og gjorde næsten hendes udtryk endnu værre, da det nu sad i halvdelen af ansigtet. "Sher det her tit for dig, siden du er så velforberedt?" Nok havde hun ikke brækket noget i hofteregionen, men slaget hun havde taget gjorde mere ondt end hvad godt var, hver gang hun tog et skridt skød en brændende smerte gennem ned i det ene ben. Hun stoppede op og trak forsigtigt ud i bæltet, mens hun lod blikket glide ned på siden af kroppen. Det var åndssvagt, for selv kun med det blege månelys der efterhånden lyste nattehimlen op, og slitagehullet i bukserne kunne hun se en tilnærmelsesvis sort plamage under huden. Av. Inden hun traskede videre, skævede hun op mod taget de var kommet fra, hendes hjerte gav et stille suk fra sig, ved tanken om de værdier der pt. befandt sig deroppe, de skulle have givet gadeungerne en god uge, men lige pr. var det usikkert om hun overhovedet kunne mønstre at komme op og hente dem. Det blev i hvert fald ikke lige nu, hun måtte satse på at være hurtig og heldig i morgen, selvom det ikke var så optimalt i sollys, og så krævede det nok at healerene var effektive.
"Virkelig? Hvordan kommer du gennem ugen mand?" mumlede hun som hun sendte ham et skævt blik og tog nogle opfølgende skridt efter vagten, han måtte lede vejen, en vagt der havde sit moralske kompas fuldstændigt rettet til OG ikke drak alkohol, han måtte være en eller anden slags enhjørning i forklædning. Izilarnas problem var stik modsat, hun drak for meget, for ofte og værre endnu så havde hun fået en alt for stor forkærlighed for nox. Hvad hun dog ikke ville give for en af de små flakoner nu. Tau medgav dog heldigvis at idag ville blive en undtagelse for hans kedelige vaner og endnu bede virkede han leveringsdygtig. som han drejede ned ad gaden åndede hun lettet op, de var nemlig lige præcis på vej forbi hendes støvler, idét hun hævede blikket en kende og fik øje på hans baghoved. At han stof oprejst blev pludseligt et lille mysterie "Æh, Tau? Har du mere af det der fine rene stof, for du skal ikke gå ret langt før du dretter om med den flænge der!" Konstanterede hun tørt. Det var et gabende hul og hvis ikke hun tog meget fejl, kunne hun ane kranieknoglen på den anden sige. hun bed sig i læben som hendes nervesystem forsøgte at forestille sig hvor ondt det måtte gøre. Måske havde han fået en hjernerystelse, og det var den eneste grund til, at han pludseligt var blevet blid som et lam.

I am the Who, when you call; Who's there!
Tau

Tau

Byvagt

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 167 cm

Lorgath 28.09.2026 00:34
Tau trak let på skuldrene før han ømmede sig. Hans skulder var stadig ret øm, men så længe han ikke bevægede den ville smerten holde sig til han eksplosive hovedpine. "Det med at falde af hustage? Nej, men blod, ja." Og andre, vamle sager, men de tanker holde han helt for sig selv. Byvagtslivet var i forvejen ikke en dans på roser og der var ingen grund til at male det værre.
Izilarnas lave udbrud fik Tau til kort at vænne sig mod hende igen." Med møje og besvær," mumlede han lavt som han endnu en gang snublede. Han var grundigt svimmel.

Han var godt i gang med at få styr på sig selv da Izilarna nævnte hans baghoved og blot det at hun nævnte det, fik ham til at stoppe lidt brat. Han tog sig til hovedet igen. Det føltes voldsomt og han var ret sikker på, at han kun var stående endnu, på grund af rester af adrenalin og ren, rå stædig hed. "Nåh ja.. Det har du nok ret i." han lød noget mere anstrengt nu, som han lettere klodset fik pillet en rulle af stof mere op af bæltetasken. Han fik med møje og besvær bundet nødtørftigt rundt om sit hoved, men det øjeblik han bandt og strammere det, gik han øjeblikkeligt i knæ. En hvidglødende smerte strålende lige igennem hans hoved og ned igennem nakken. Og nu sad han og lignede næsten én der skulle frie til et spøgelse, alt i mens han lavede en meget misfornøjet lyd. 
Izilarna

Izilarna

Dæmonjæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 33 år

Højde / 170 cm

Xenix 28.09.2026 01:45
Nej, det var forhåbentligt ikke hverdagskost for en byvagt at styrte afskillige meter ned på daglig basis. For Izilarnas vedkommende var det kun sket få gange før og det havde været i forbindelse med hendes lettere risikable karrierevej. Hun skuttede sig og begyndte at lede efter sine støvler, der gik ikke mangeøjeblikke før hun ændrede retning og fik samlet dem op ved bygningen hun havde tilbragt eftermiddagen siddende opad. 
Tau så umiddelbart mere og mere bleg ud som de nåede frem og Izilarna fik hurtigt igang med at tage støvler på, eller, så hurtigt det kunne lade sig gøre med den ene ukampdygtige hånd som nu engang sad på en skulder af led, den anden var endnu fikseret, holdende på stoffet som stoppede hendes pandeblødning. Hun skævede op ad gaden, enhver idiot kunne se, at byvagtens eskapader ikek ville ende godt "Vent lidt" mumlede hun mens hun hinkende kom i den ene støvle. Så begyndte han at svaje "Stop, vent!" Hun nåede ikke at snøre støvlen, før byvagten var i knæ midt på gadens sten. Pis, pis, pis. Hun bevægede sig hurtigt mod ham, det var skæbnens ironi at hun sad der med en byvagt og nu måtte afgøre om hun faktisk skulle redde skindet på ham. Da hun nåede til vagten lagde hun en fast hånd på hans skulder, som for at sikre sig, at han ikke drattede om og slog panden mod stenene. Hun havde ikke hjertet til at forlade ham sådan, nok havde han været en nar tidligere, men han havde trods alt også forbarmet sig overfor hende. 
I en rask beslutning slap hun klædet mod sin egen pande, det var ligemeget, det havde klistret sig godt fast i det halvstørknede blod, så det blev sgu hvor hun efterlod det. Så stillede hun sig helt tæt på vagten, så hun kunne hvile hans overkrop mod hendes lår. "Hey, mester! Du skal ikke besvime på mig her! Kom lige ind i kampen mand" stemmen var tilnærmelsesvist kommanderende. Forbindingen var elendig. I en slatten bevægelse, fik hun manøvreret den bedre på, så den i det mindste strammede der hvor den havde brug for det, men det var med hjælp af hendes gode arm, samt et sæt tænder, der kunne holde igen, idet hun bøjede sig over hans skikkelse. "Kan du... Kan du komme op og stå?" 

I am the Who, when you call; Who's there!
Tau

Tau

Byvagt

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 167 cm

Lorgath 28.09.2026 08:01
Han hørte godt Izilarna bede ham om at vente, men det var som om at det var lidt fjernt. Og da det alligevel blev for sent og han sad i knæ, var hovedskaden tydeligvis lidt værre end han lige havde troet til at begynde med. For han så kort dobbelt og svajede igen faretruende mens hun hinkede af sted efter ham. En fast hånd på hans skulder - heldigvis den der ikke var et stort blåt mærke - fik ham heldigvis stabiliseret nogenlunde som han kan et lille øjeblik så helt sort. Han hørte godt, hvad hun sagde. Og han prøvede også virkelig på at efterleve hendes ord, men det var knap så let som man skulle gå og tro, som han trak vejret en smule hektisk og begyndte at få kvalme for alvor. Lige nu kunne han mærke behovet for healerhuset stige gevaldigt, som han forsøgte at hanke op i sig selv uden det store held.

Det var først da Izilarna rettede på hans forbinding, at han reelt kom tilbage til overfladen med et hårdt spjæt over den rå smerte der kort skyllede igennem ham. "Argh!" øjeblikkeligt tog han sig til hovedet med begge hænder, nu fuldstændig vågen igen. "Jeg.. Ja.." med en mumlen, kæmpede han sig på benene igen på trods af svimmelheden. Det var stædigheden, der holdt ham oppe, intet andet. Stædigheden og dét, at han igennem årene havde trænet sig op til en udholdenhed der grænsede mod umulig.
Som han nu stod op, greb han dog alligevel fat i den af hendes arme der ikke var ødelagt. Han kiggede kort ned mod hendes støvler, før hans blik vendte tilbage til hendes. Han kunne ikke lade være, for det var så banalt i hele den her situation: "Dit snørebånd er gået op." han gav hende et mindre smil. Det var meget typisk Tau, at dreje en situation om ham selv væk fra sig selv. Det her var et lettere ynkeligt forsøg på at undgå for meget medlidenhed og for meget fokus på hans enorme hovedpine.
Izilarna

Izilarna

Dæmonjæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 33 år

Højde / 170 cm

Xenix 28.09.2026 12:37
Det måtte kræve en sand mester i planlægning at komme ud af denne pannible situation, for Izilarna kunne i hvert fald ikke regne en smart måde ud. Hun bed sig i læben mens hun skulede rundt i gyden, hvis vagtens faktisk havde planer om at dejse om nu, var hendes muligheder ekstremt begrænsede. Hun var ikke rigtigt i tvivl om, at hun kunne bære ham, han var trods alt ikke kæmpe stor, men hendes skulder var ude af funktion og hun kunne jo ikke slæbe ham over alle brostenene. Han ville ende op i endnu værre tilstand end han var i forvejen og desuden kunne hun slet ikke vejen til healerhuset. Hun blev kortvarigt grebet af en meget ukendt følelse - panik. Det var uvant, men blev nok fremprovokeret fordi hun  for det første stod i et moralsk dilemma og for det andet nu havde ansvar for en andens liv, lemmer og førelighed.

hun det lykkeds hende at stramme forbindingen var det dog som om problemet løste sig selv, det var rigeligt til at sparke liv i vagten, der fik sig skramlet på benene. Hun tog sig nogle langstrakte øjeblikk til at glo på ham, som om han lige var faldet ned fra himlen. Hans stamina var intet mindre end imponerende og hun tog sig kortvarigt tiden til at prise sig lykkelig for at deres wrestlekamp havde fået en naturlig slutning, ellers havde de da ligget og rodet rundt på det tag endnu. Hvad værre var - så var Izilarna ikke sikker på, at hun havde kunne udholde ham i længden, ikke med den stædighed han viste sig frem med. Den hvidhårede kvinde blev revet ud at sin tankestrøm, som han hev fat i hendes arm. "Av!" snappede hun hæst, det gav et ryk gennem hele kroppen, så selvom det var den gode arm han havde fat i, medførte det alligevel  en rigelig mængde ubehag. "Ikke sådan!" Knurrede hun, inden hun frigjore sit tag i ham. I en øvet bevægelse, snurrede hun omkring, så hun lagde sin dårlige arm mod hans side, og med den gode arm trak hans over hendes skulder, så hun kunne have et godt tag i ham, med noget af hans vægt lænende henvoer hendes skuldre. sådan kunne hun støtte ham uden at det medførte hende en enorm smerte.
Hun skævede mod vagten, som han kom med en tør bemærkning om hendes snørrebånd, ja, de var rigtigt nok ikke bundet "Nej, jeg kan godt se, hvordan det har førsteprioritet nu!" Stønnede hun, som hun traskede fremad med en del af vagtens vægt gnavende ned på den dårlige skulder, kommentaren blev derfor en kende mere sammenbidt end først tiltænkt "Desværre er dit hoved gået op, og hvis jeg ikke skal trække dig halvdød gennem gaderne, så må vi hellere få lidt fart på!" Hun sled i det for at komme fremad, mens hun sendte en kærlig tanke til den flaske rom, der helt sikkert stod og grinede af hende på et vandhul et sted. Den havde de vist ikke tid til at hente nu.

I am the Who, when you call; Who's there!
Tau

Tau

Byvagt

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 167 cm

Lorgath 28.09.2026 18:53
Tau spærrede øjnene op ved Izilarnas knurrende udbrud. Hun var virkelig ikke i en god stand heller, så bare tanken om, at han havde behov for at blive støttet gav ham en lidt dårlig smag i munden. Det var ham, der var byvagten. Det var ham, der burde passe på Dianthos' borgere, lyssky eller de, der fulgte loven. Det var hans pligt, sådan så han det virkelig. Og nu var rollerne vendt om og han havde brug for hjælp. Og han hadede det, men han havde heller ikke noget valg, andet end at hjælpe til så godt som muligt. Så da Izilarna fik manøvreret dem til en ordentlig position, gjorde Tau sit bedste for, ikke at læne sig for meget op af hendes dårlige arm. Hendes sarkastiske bemærkning fik ham dog alligevel til at smile skævt. "Bundne snørrebånd burde altid have top prioritet," jokede han halvt om halvt som de kom en anelse hurtigere af sted.

"Du får romflasken efter, aftale? Lige så snart mit hoved bliver lukket, finder vi den. Et løfte er et løfte." stædigheden igen. Tau kunne simpelthen bare ikke lade være. Det var en del af ham. Heldigvis var der ikke langt endnu. De skulle bare lige rundt om hjørnet og et par minutter længere. "Drej til højre der." forklarede han med et fingerpeg i retningen, før han fokusere helt på at gå og kun gå, uden at lemlæste Izilarna endnu mere.
Izilarna

Izilarna

Dæmonjæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 33 år

Højde / 170 cm

Xenix 28.09.2026 22:14
Izilarna gav et opgivende støn fra sig som hun mærkede taus vægt øges på hendes skuldre, det var ikke fordi han ikke prøvede, hun kunne mærke at han lagde kræfter i for ikke at besvære hende, men det var bare ikke nok for hendes nuværende tilstand.
 "Ihja, det kan jeg godt se, min fejl!" Mumlede hun, men var kortvarigt ved at snuble i de løse snørrebånd og prustede hult, som hendes ben kæmpede for at holde dem begge oprejst. "På den anden side forstår jeg hvad du mener..." hun skævede ned ad sidegaden, hun hvade ærligt mistet orienteringen, utroligt at han stadig havde styr på retningen med hans hovedtilstand, hvis han ikke havde fået en hjernerystelse ovenpå den tur måtte guderne holde hånden over ham.
"Okay, højre... kom!" Hun fik maset sig ned ad sidegaden, der var intet genkendeligt, faktik anede hun slet ikke hvordan healerhuset så ud i den her fine del af byen. Hun fugtede læberne og blev endnu engang mindet om den flotte maske af blod der prydede hendes ansigt. Så bemærkede hun hvor tørstig hun var, hungrende efter vand. Hun havde heller ikke drukket hele eftermiddagen, og deres tumletur havde ikek gjort det bedre. 
"Op I røven med den skide rom, så længe du holder delen med ingen anholdelser er jeg sgu fint tilfreds... Og en healer" Mumlede hun gnavent, de måtte da ved alle de højere magter have noget der kunne dulme smerten hos healerene, ellers var de i hvert fald ikke en pind bedre end dem der var i slummen 

I am the Who, when you call; Who's there!
Tau

Tau

Byvagt

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 167 cm

Lorgath 28.09.2026 22:46
Sarkasmen ramte plet på en mere positiv måde. Det virkede som om at Izilarna var født til at skulle være sarkastisk og alt andet ville blive akavet for hende. Og Taus tanker var alle mulige steder og ingen steder på samme tid. Han var virkelig ved at have svært ved at fokusere i det hele taget og det fik ham til ikke at svare, også selvom hun netop snublede og derved indirekte gav ham ret. Men han forsøgte virkelig, ikke at tænke på de skide snørebånd, men hans tanker endte der alligevel, selv da Izilarna mente at de skulle putte rommen i røven. Det var ikke lige dét, han regnede med at den skulle bruges til. Han rystede let på hovedet i et forsøg på at fokusere og kort blev han svimmel nok til at omgivelserne sejlede. Men han kæmpede alligevel stadig med, med den simple opgave det var, at putte én fod foran den anden og ikke blot slæbe førnævnte fødder henad jorden på Krystallandets mest sørgelige manér.

"Jeg holder hvad jeg lover. Ingen anholdelser. Og dér er healerhuset." først pegede han ét sted. Et forkert sted. Så kiggede han ekstra godt og pegede hen mod den korrekte bygning hvor skiltet endda var. "Beklager. Dér. Jeg ser dobbelt." indrømmede han langsomt. Nu kunne han snart slappe af. For nu i hvert fald. Han skulle skrive rapport senere og han kunne ikke finde hoved og hale i, hvad ved Zaladins ophængte, grimme gardiner, der skulle stå i den. Han var faldet af et hustag. Og hvorfor det? Fordi han havde set en kat i nød deroppe? Næppe. Han måtte finde på noget, der var bedre, bare ikke lige nu. Da de nåede til døren begyndte hans mumlerier at give mindre mening som skaderne nu havde halet ind på ham og gjort ham noget mere ustabil. Man kunne kun nå så langt med stædighed før ens krop bare sagde stop. Og det var tilfældet for Tau nu, som han begyndte at hænge mere og mere med hovedet. Det sidste han formåede at gøre, før det blev helt, helt gralt var, at pille nogle krystaller op af en lomme og holde dem frem foran Izilarna, så hun kunne betale for deres behandling.
2 2


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
Online nu: Krool, Tatti, Charizard , Helli , Blæksprutten, Granny
Lige nu: 6 | I dag: 14