Lux 18.11.2026 21:35
Han kendte godt til en del af disse zalans designvalg, havde skam døjet med nogle tvivlsomme designvalg. Men havde måske med årene glemt at det - i nogle kredse - nok var ganske almindeligt herhjemme. Hjemme. Med ligeså hjemmevandte fingrer fik han fikset Tariqs problem, og stod i sekunderne efter og bare... betragtede hans hemmelighedsfulde smil. Studerede nuancerne i hans violette øjne, og vidste ikke helt hvad han burde sige.
Men det gjorde hans selskab heldigvis.
Hånden over hans lår efterlod gløderne af et usynligt brandmærke på den ældre rytter, og han fornemmede det spræde sig. Som pustet til live, af hvad han sagde, og Askaris latter, var lidt hæs, men dog ægte nok. Han greb lidt prøvende ud efter den en hånd som var på vej væk, måske ikke helt klar til at give slip på varmen. Men også for lige at understrege. "Jeg er skam glad for at hjælpe". Fingrene greb lidt prøvende omkring hans slankere. Flettede sig ikke ind, men derimod nok en tand mere formelt, da han prøvende kastede et forslag ud.
"Jeg tænkte på.. hvad nu hvis jeg tilsluttede mig Dem, på den anden side af bordet?"
Det var en indbydende tanke, og Tariq virkede joh høflig. Men.. interasseret. Det kom frem i smukke, skjulte glimt, som en perlende latter efter en alt for glat kommentar. Hvem ville han dog være, hvis han ikke tog det lille tegn?
Bekymringen for at være for frembrusende, lurede nok altid et sted i en ældre mands baghoved. Men varmen den anden havde efterladt på hans fingerspidser, skubbede lidt insisterende, som en dybere, og mere nysgerrig stemme.
Krystallandet
