Corvaths blik sænkede sig og han nikkede stille “Det er bare varmt herinde…” svarede han, hvilket var en tydelig løgn. Jo, bevares, så var der lunt på kroen, men det var ikke fordi han var ved at brænde op endnu, på trods af at de røde kinder sikkert kunne indikere noget andet. Det havde også noget med alkoholen at gøre, for det var altid med til at skrue temperaturen et tak mere op.

Han mærkede, hvordan hjertet skippede et slag eller to, da manden over for ham sagde, at han nok skulle støtte ham, og hvis hans ben fejlede, samle ham op. Han rystede på hovedet “Hva? Nej, nej, det er virkelig ikke nødvendigt,” smålo han i håb om at manden virkelig ikke havde tænkt sig at gøre det, når det kom dertil. Faktisk måtte han gerne, men det var ikke noget Corvath ønskede at indrømme.

Han skævede mod de mange krus på bordet og himlede med blikket “Det er kun de fire af dem, der er mine, faktisk… Resten tilhører dem, der smuttede,” lød det. Fire havde været nok til at slå den unge mand ud af kurs, og så havde han også sippet til noget af de andres.

"Der er faktisk en god varme herinde på kroen, selvom man godt kan mærke der er en smule koldt også. Men jeg synes ikke det er slemt" Han lod sit blik hvile på Corvath, før han løftede sit krus op til munden. Drak en rimelig stor tår, før han roligt satte kruset ned på bordet igen. Ordene og reaktionen fra den langhåret mand, fik Ashton til at smile lidt tilfreds. Hvis det ikke var ham som fik den reaktion, så vidste han ikke, hvem det var. 

Han lænede sig en smule tilbage i stolen, og strøg sin tommelfinger langsomt ned langs kruset i hånden"Jeg kan sagtens, det er intet problem. Du kan også hvile sig over min skulder, hvis det bliver nødvendigt. Eller hvis du ikke gider være i min favn" det kom rimelig naturligt ud ad hans mund, som havde han intet problem med, at skulle bære på Corvath. Han var også stærk nok, og hvis den guløjet mand ikke ville hænge over skulderen, kunne han sagtens være i Ashtons favn

Da de mange krus blev nævne, flyttede han sit blik ned på dem. Fire havde manden overfor sig drukket, og selv havde han indtil videre kun drukket tre krus. Han kunne godt mærke det en smule på sin krop og sind. Ikke at det gjorde ham noget, fordi det gjorde det ikke. Mjød var altid godt, og han havde da overvejet om han skulle prøve noget andet, så det ikke kun var mjød som han sad og drak"Havde du planer om at drikke her på den her skønne dag" han blev nødt til at spørge, som han gav manden et bredt smil.

Så det var bare Corvath, der havde det, som om han var ved at brænde op? Næppe, for han havde set, hvordan der var andre, der havde haft tungerne i hinandens mund og søgt op oven på hinanden. Ikke han sagde, at mødet med denne mand endte sådan, men han var da i hvert fald grunden til, at Corvath havde det en smule varmt. Det gjorde det heller ikke bedre, at den anden fortsatte med at tilbyde, at han nok skulle bære ham ovenpå, og at han kunne få lov til at hvile sig op ad ham.

“Du ville sikkert kunne samle mig op så let som ingenting alligevel…” sagde han stille og mærkede igen, hvordan kinderne brændte. Det var da lige godt Zalans… Alkoholen havde bestemt sat sig i ham efterhånden, og han vidste ikke, om han direkte syntes, det var pinligt, men den måde, hans kinder brændte, og den måde, han sikkert så på den anden mand, fortalte nok sin egen historie.

Blikket sænkede sig, og han rystede en smule på hovedet “Næ… egentlig ikke, men så hev de andre mig med og så ja…” sagde han stille og trak på skuldrene, før blikket rettede sig mod manden igen, læberne trukket i et smil.

Nysgerrigheden voksede pludselig inden i ham. Han ville da gerne se, hvordan der så ud ovenpå. Den anden etage over dem, med værelserne. Da han hørte ordene fra den langhåret mand, vendte han sin opmærksomhed tilbage til Corvath. Han kunne tydeligt se hvordan kinderne var røde, og måtte få et bredt smil frem ved synet af det. Han vidste ikke om han skulle læne sig hen over bordet, bare for at mærke efter, hvor varme kinderne var.

Ashton valgte bare at lade være"Jeg ved ikke hvor meget du vejer, men det er nok ikke noget problem, at løfte dig" han lagde hovedet på skrå, og lod blikket låse sig på Corvath. Han var da flot at kigge på, det ville Ashton gerne indrømme. Helt klart også den flotteste mand som der var herinde. Ikke at der var andre flotte mennesker herinde, men lige nu havde den guløjet mand Ashtons fulde opmærksomhed

"Havde dig og de andre enlig planer, eller besluttede i jer bare for, at drikke?" han var nysgerrig som Ashton løftede dit krus op til munden. Drak en stor tår, og lod derefter en tilfreds lyd forlade munden. Den gode mjød kunne han godt drikke meget mere af. Han havde før drukket mjød, som ikke var særlig smagfuldt, men den her var godt nok god. Det var også et spørgsmål om tid, før han ville blive nødt til, at skulle have et krus mere.

“Jeg tænker ikke, at det er noget problem for dig, hverken at samle mig op eller at bære mig,” svarede han og lod læberne trække sig i et lille, skævt smil. Desuden, hjalp det nok også at han sikkert ville være villig til at blive løftet, og ikke sprællede som en idiot. Det virkede heller ikke. Den anden ville have noget imod at smide ham over skulderen. Corvath kunne næsten se det for sig.

Han rystede stille på hovedet “Det var som sådan ikke fordi vi havde planer,” svarede han og trak på skuldrene. Havde det bare været fordi der havde været en eller anden hensigt med deres druk, så var det vel nemmere at forstå, at der var så mange tomme krus foran dem? Men de havde ikke engang haft nogen reel anledning udover en hyggelig tur.

"Nej det er intet problem, så hvis du drikker alt for meget, eller bliver fuld hurtigt. Så skal jeg nok bære dig" Hans stemme var meget venlig og blid, som han også gav Corvath et bredt smil. Hans fokus lå også på den langhåret mand lige nu, men efter nogle få sekunder vendte han sit blik ned på sit krus foran sig. Indtil videre havde han da ikke drukket særlig mange krus. Der stod kun 3 indtil videre som var hans.

Ashton løsnede sit greb rundt om kruset i hånden, og tog så et kig rundt. Det var faktisk meget rart, at der var en ro herinde nu. Der var ikke ballade, og der var heller ikke optakt til at der skulle se ballade, eller kaos. Men han havde selv oplevet kroer, som den her. Eller oplevet, at gode stemninger hurtigt kunne blive vendt til noget dårligt. Da han hørte Corvaths ord, vendte han rolig sin opmærksomhed og fokus tilbage på den guløjet mand

"Udover at drikke så meget du kan måske?" Ashton hentydede tydeligt til alle de krus som der var placeret på bordet. Der var rigtig mange, og han var fortsat meget imponeret over, hvordan den langhåret mand kunne sidde så roligt på sin stol.

Corvaths indre snurrede. Ikke fordi han skulle kaste op, men det var den der behagelige måde, nærmest som sommerfugle, der baskede med deres vinger, som den anden mand fortalte, at han nok skulle bære ham, hvis det blev nødvendigt. Det var næsten pinligt, at tre krus nærmest kunne slå ham ud, men det var jo heller ikke ligefrem fordi han havde ret meget at stå imod med, og det var heller ikke meget mad, han reelt havde spist, inden de var taget på druk, så det havde bestemt også noget at sige.

Han følte sig på en eller anden måde skyldig over at have drukket så meget, men han havde jo fri dagen efter, så det gjorde vel i og for sig ikke noget? Han bed sig let i underlæben “Det… Og et ivrigt håb om at få lov til at få en form for søvn i nat,” svarede han og trak på skuldrene. At der også var en helt tredje grund var en anden side af sagen, men det var ikke en, han nævnte i offentligheden.