"I dine drømme..." sukkede han tilfreds og lukkede øjnene. Viktor skuttede skuldrene og satte sig bedre til rette mod muren, som om han havde tænkt sig at blive siddende dér resten af dagen.
Armene blev lagt over kors. Et øjeblik nød han bare brisen. Skyggen. Stilheden. Det faktum, at Frederik rent faktisk var blevet siddende. Så åbnede han det ene øje på klem. Frederik sad på den anden side af kurven. Viktor betragtede ham lidt for længe. Måden han vendte vindruen mellem fingrene på. Måden lyset faldt gennem bladene over hans skuldre... 

I samtaler. I skitser. I drømme.

Kæben spændte sig et øjeblik. Han så væk og strakte armene ud foran sig. 
"Så..." Ordene kom lettere ud, end de føltes. "Modtaget nogle breve for nylig?" Han forsøgte at lyde henkastet. Det gjorde han sandsynligvis ikke. Et hurtigt blik blev sendt i Frederiks retning.