Corinth, jeg vil gerne hjem. Han kunne mærke hende trække distræt i jakken. Trække ham ud af det bæst han følte ville frem, når han hørte trodsigheden i kvindens stemme. 
Fordi det var en genkendelig kløen der sukkede efter at blive kradset, der i baghovedet på ham. Som en åben invitation til at se hvor længe, jah hvor meget tid kvinden foran dem, orkede at bruge på ham. For han ville skam gerne gå på klingen mod det argument. Eller måske endnu bedre, bare finde ud af mere, for at se hvor sprækkerne i deres rækker gemte sig. Hvor meget de troede på det. Prudence og ham selv, kom trods alt fra næsten samme miljø, omend helt modsat i udgangspunkt. Uden magi var man ingenting. Men med den, var man 'ren'. 

Renblodet nok til at overleve, i hvert fald de første år. En tvivlende rynke trak sig over det ellers kønne ansigt, og han fniste lidt dæmpet over det tåbelige udsagn. Skjulte det nu skeptiske smil. Men ikke godt nok til at man kunne kalde det høfligt. 
"Så nu er du også en dæmonekspert?" han skuttede et blik tilbage på Prudence. "Som hun dog kan. Moralsk prædikende og alvidende" og den her gang kunne han ikke helt holde hånen helt tilbage, når den sneg sig med ud med ordene. 
Men Prudence skulle hjem. Det var tydeligt i hendes mørkegrå øjne, og han nikkede umærkeligt, inden det gled tilbage til kvinden. Han skulle joh have hendes reaktion med, og håbede altid lidt, at den ville være stor. Selvom nogle var så frygteligt kedelige, at de krævede mere tid, at komme under huden på dem.