Hun trådte ud af butikken og låste døren, inden hun rettede sig op, og var klar til at bevæge ned sig mod byen. Isolde var helt tryg, og især nu hvor hun havde Jack ved sin side. "Jeg er klar" medgav hun og gik ved siden af ham, med sin kurv over armen. Det virkede måske lidt ja, men det var praktisk.  Duftne af foråret og havet ramtehendes næse, det var virkelig rart at kunne gå her ved siden af ham. De snakkede lidt på vejen. 


"jeg tænkte at se om vi kan få noget mere hare..." det havde hun notteret sig at han var glad for, og det smagte også godt. Og Isolde kunne mange ting men at jage et bytte, eller skyde et med bue og pil, det var ikke noget hun var god til. Hun  vidste også godt at de skulle kigge på tøøj, og det måtte de jo gøre når de kom forbi det,  Ikke fordi hun ikke ville, men fordi hun  skulle vende sig til det.  Isolde stoppede op og kiggede på en mørkeblå kjole i hør som hang i vinduet, den var pæn. og  sikkert også dyr. Hun kiggede lidt, måske havde de noget mere spændende inden for? "Lad os gå herinsd skat..." sagde hun og nikkede mod butikken. 

Nyt tøj var generelt ikke den helt store prirotering for Isolde, ikke at hun ikke nød at købe sig til noget indiellem. Det var bare ikke det som der var mest råd til, det meste af tiden. Samme årsag til hun gerne reperarede sit tøj selv, og i nøds tilfælde sendte det til en som kunne sy det for hende. Isolde var ikke ligefrem nærig, men hun kunne ikke overskue at skulle stå igen, og være nød til at finde alternativt midliger tidigt erhverv for at skaffe værdig igen. Så hellere holde lidt på tingene og sparer på esksempelvis tøjet.  Så nu da hun gik rundt herinde, var hun da også meget opnærksom på ikke at vælge for dyrt, og ikke vælge for meget. Et skridt af gangen. 


Isolde ville jo nødig se ud som om hun plyndrede Jack heller, selvom hun havde en ide om at han nok næppe ville syntes det. De tanker var mere inde i Isoldes hoved. Som jo indimellem virkelig kunne spænde ben for hende selv, når det var værst. Der var også den del med hun var bastard, og tidligere slave. Noget hun ligesom var født til, selvom hun havde lagt det helt bag sig. Det var dog en af hendes små hemmeligheder hun stadig holdt for sig selv, mest fordi det ikke så så fint ud i kanten at hun altså var en slave. En slave som havde taget flugten. 


Hun fandt kjole som egentligt nok, kunne noget andet end de sædvanlige hørtyper af kjoler som hun gik i. Denne var råhvid, med to slidser i siderne, foran gav den også en anden udskæring end dem hun ellers gik. Hun holdt den foran sig og så på Jack, "Hvad syntes du?" spurgte hun med et smil i mundvigen. 

Isolde så på ham som  hun viste ham kjolen frem, hvordan han tog imod den, vidste hun ikke til en start. Så hun stod lidt afventende og så på ham. Den var ikke just af det dyreste stof, hun havde alligevel valgt at gå med noget mere i den lidt billigere ende, selvom det stadig var en dyr udskrift, hvis man spurgte hende. Så ville hun også gerne imøde komme ham i, at ville  givehende noget.


"Ja?" spurgte hun som et smil lagde sig på hendes læber, det var rart at den faldt i god jord, det brokkede hun sig bestemt ikke over! Slet ikke. Faktisk gjorde det hende kun glad at han syntes om det hun havde fundet, især set i lyset af dette her var langt sværer for hende, end man nok lige ville regne med at det var. "Det tror jeg også, min egen" medgav hun, Isolde havde i al fald ikke lige en tanke om at have den på i butikken, måske når hun havde lukket og der var lukket ned for nysgerrige blikke, men ellers ikke. Der blev hun nok en anelse blufærdig.


Hun så på ham og nikkede, og fulgte hans blik. Det gjorde hende ikke så meget, så længe der ikke kom en ekspedient og skulle hjælpe hende, så var det okay med hende. Hun trådte ind bag gardinet, og gik igang med at tage sin kjole langsomt af, så hun kunne prøve den nye kjole. Hun trak fra og så på ham. "Hvad syntes du, min egen?" spurgte hun og lod ham se på den. 

Det varmede hende da også at han syntes om det han så, det var jo sådan set lidt vigtigt, nu hvor det var ham som kom med betalingen. Og når han så tilfreds ud, så var det jo ganske godt. Det var rart at gøre ham glad, det ville hun gerne, især nu hvor han selv havde forslået dette her.  "Tak, min egen" sagde hun og smilede mildt til ham. Det her blev dyrt, hun kunne næsten mærke sin egen læderpung brænde, og hun havde ikke selv til flere i den. 


Hun så på ham, og fulgte ham med blikket, som  han bevægede sig hen for at slå optaget til, inde han satte sig ned. Isolde mærkede sit hjerte banke et eller andet sted under stofferne, som hun  næsten glemte det med at trækkevejret. Hun så på ham, og  lod sine hænder først gøre ned af stoffet inden hun tog den af. Varmen steg følte hun i takt med Jacks ord, der var pludselig meget varmt! Lidt for varmt måske. "Mhm" svarede hun undervejs som han snakkede, imens prøvede hun en anden kjole, det var dog ikke en, hun tænkte det skulle være. "Det vil jeg glæde mig til, min egen" svarede hun og trådte hen til ham, i en den kjole hun lige havde prøvet, som dog var noget der havde været herinde, hun var ikke gået ind i butikslokalt igen, uden tøj på. Lidt blufærdig var hun alligevel. "Måske en silkeunderkjole?" tænkte hun højt til ham og så på ham, silke var dyrt, og hun var ikke lige klar over hvor henne på hvor dyrt det måtte være, hun var med det. 

 jack tænke lidt hvordan de ville tag det der hjemme at han hadet fundet sammen med et helt mennske værken kunne det føre hans form for sælgt videre det hadet været meget svært det med cat den gang måske men meget svære med furry og Ros mor hun hadet ham faktis for det han hadet gjort han sukket lidt og så ned det kunne være ret at vise  hende at var kommet lidt videre men bare det han kunne snakke med hans børn var altså en stor ting det gjorder jo enlige også Isolide til en form for mor han kikket lidt på hende og forstille hende med stor mave hvordan hun ville se ud han rystede tanken igen det var for tidlige at tænke på det lige nu  i deres forhold  

Nej, det kunne de ikke! Der måtte Isolde nok lige sætte foden ned. Meget kunne hun gå med til, men sådan noget i en butik, var virkelig helt no go for hende. Det var hun alt for blufærdig til. Hun nød alligevel at mærke hans kærtegn og kys mod hendes hud, selvom det ikke var så længe siden, de havde krydset grænsen imellem dem, så føltes det alligevel som om at han altid havde kendt hendes svage punkter. Måske det havde været tydeligt uden de selv havde lagt mærke til det. 



"Tak min egen" sagde hun og smilede til ham og gik igang med at prøve dem, og lod ham se dem på, inden hun skiftede igen. Isolde kom igennem de nye kjoler, mens hun inderst inde godt vidste, at hun måtte bryde nogle af sine facader ned for ham. Han fortjente at vide noget mere om hende, og hvorfor hun havde det svært ved omsorg. Men hvornår? Det skulle falde naturligt, det havde hun besluttet, som hun  tog sin gamle kjole på og nu havde favnen fyldt med kjoler. "så min egen..." sagde hun og kyssede hans læber som hun havde dem læggend epå sin ene hånd. 

mens jack stod og vente på han pakket færdige kikket han strengt på isolde som om sagde hun ikke skulle sige ham noget lige nu og her. mandne kom stille gånden igen  og viste ham posen her efter to jack den og løfte næsen lidt ikke en højrøvet men en stolt person " lad mig ikke høre dem tale ondt om halv dyr igen  ellers finder vi et andet sted og få syet vores tøj " her efter gik jack stille ud og måtte lige bruge nogle minuter på at køle af det dampede  stor   set ud af ham lidt af mudnen da ilden i ham begyndte at boble mere og mere men han lukket stille øjnen da aften solen skinde ham i ansigete  han vidste ikke om isolde var kommet med ud 

Isolde kunne godt mærke der skete en ændring, imellem  indehaveren og Jack. Hun havde måske lidt selv glemt, at ikke alle var glade for ulve eller halvmennesker, hvor hun jo selv intet problem havde med med det. Det var dog tydeligt at indehaveren havde lidt problemer med det, bedst som hun egentligt havde tænkt sig at svare, kom Jack hende i forkøbet. Hun  lod diskret en finger strejfe ham.


Hun kunne godt fornemme at hun skulle holde sin mund lukket lige nu, og var fint! I stedet så hun lidt på ham, hun var absolut også blevet provokeret af indehaverens ord! I stedet så hun på ham med et blidt blik.  Og  lod ham gå uden for mens hun selv tog imod pakken og forlod butikken. Isolde betragtede jack lidt. "Brug for at køle mere ned?" spurgte hun mildt og så på ham. Isolde forstod ham godt, hun havde måske også givet indehaveren et svar med på vejen efter Jack havde forladt butikken. Meget kunne hun stå inde for og stod også gerne på mål for ting. Hvis det var den attitude hun eller Jack skulle mødes med, så kunne hun godt finde et andet sted at lægge sine værdiger hvis det var det! 


Isolde fik lagt pakken ned i hendes kurv, så hun ikke skøjtede rundt med den i favnen. Lige nu handlede det for hende om at finde ud af hvad Jack havde brug for, eller modsat. "Det er virkelig irriterende, med den mistillid" sagde hun en smule frustreret, ikke myntet på Jack  men på indehaveren. Gudskelov for at indehaveren ikke kendte hendes ophav, hun kunne ellers lige se et par sætninger for sig. Hun lagde blidt sin hånd mod hans arm, mens den lette vind legede let med noget af hendes lår hår. "Jeg bliver så... Argh!" sagde hun og så på ham. Måske at ulve og andre væsner også havde det sådan med mennesker? Det vidste hun faktisk ikke, dog havde hun jo en god kontakt til en elver som hjalp hende, og her var der absolut ikke noget mistidllig. 

"Det ved jeg godt, min egen" sagde hun og så mildt på ham. Hun nussede ham blidt. "Jeg kommer bare ikke til at forstå det" sagde hun stille og stillede sig ind mod ham. Den varme fra hans krop gled over i hendes, mens hun lige nu lod sin frustration glide ud af hendes krop. Det var absolut tiltrængt at lade det slippe sit tag i hende. Hun forstod udmærket godt Jacks reaktion! 


Hun så lidt op på ham, "Det gør ikke noget, min egen" svarede hun og nussede ham blidt.  "ja? Det vil jeg glæde mig til at se senere, min egen" sagde hun og smilede til ham. "Tak for de fine kjoler" tilføjede hun og kyssede hans kind, som de stod der. Hun glædede sig til at se hvad, han havde fundet på til hende.


"Skal vi gå hen og få handlet ind?"spurgte hun ham midlt og nød ham tæt på sig. Selvom hun nødigt ville give slip på ham, så skulle de jo have købt nogle ting ind, selvom hendelse her lige havde givet dem en mavepuster. Hun  trådte et skridt tilbage, og lod sin hånd finde hans pote. "

Hun fulgte med ham, og nussede  hans pote lidt som de gik der mod torvet. Her var jo alt hvad hjertet kunne begærer. Isolde købte noget frugt, og ikke mindst lidt grønt. Dog vidste hun at hendes  Jack jo ikke just var en kanin, så der skulle også findes lidt kød. Det var dog det næste stop. Nu fik hun købte forskellige rødder, salattyper, og lidt frugt som hun kunne lave marmelade med og nadet. 



Med en kurv med det grønne i, kunne de bevæge sig lidt videre. Dog satte un sit tempo ned da Jack beyndte at snakke. "Ja? Hold da op..." sagde hun og mødte hans blik. Måske det ikke var slemt at fortælle ham at hun selv var født til slaveri? Det kunne godt være det ikke var så slemt, som hun måske frygtede. "Det er en god ting, min egen" sagde hun og mente det helt oprigtig. Det var altid en god ting hvis man kunne redde en slave, altid!


Hun så på ham, "Vil du gerne overtage det?" spurgte hun ham midlt som de gik der. Hvis han ville det, og de blev mere seriøse, så måtte de jo kigge på det. Lige nu var alt stadig meget nyt, også måtte de jo tage det derfra. Derudover var hun måske heller ikke helt klar over, hvad det betød imellem dem, hvis det blev mere seriøst.  Hun stoppede et sted, og bad om nolge æg, mælk og noget hare. De havde dog også en dyreryg fra en hjort. Så den røg også med hjem. "Så tror jeg vi har det hele..." sagde hun tænktsomt som hun gennemgik sin indkøb i hovedet. "Ja, lad os finde hjem..."

Som de bevægede sig væk fra boder og mennesker og andre væsner,  begyndte Jack at snakke. Isolde så på ham, så han vidste at hun lyttede. Men hun ville ikk afbryde ham, i al fald ikke til en start. Lige nu ville hun bare gerne lytte til hans fortælling, mens de gik kunne hun i stedet blot stryg hans pote lidt som en besked om at hun hørte efter - og lyttede!  Det var jo ikke bare hvad som helst Jack snakkede om. 


Da han nævnte at faren næsten havde fået ham slået ihjel, stirrede hun lidt på ham. "Oh..." sagde hun næsten lamslået. Bevares hun vidste måske godt at ulve ikke bare drak en kop et eller andet og klarede tingene - det forestillede hun sig i al fald ikke! Men det var alligevel voldsomt. Måske ikke for andre væsner, men for Isolde var det. og hun havde endda oplevet overfald på egen krop. Hendes styrke var jo heller ikke helt som Jacks. "Det er jeg ked af at høre, min egen" svarede hun og betragtede ham lidt. Hun blev ikke bange for Jack af den grund, slet ikke!


Hun nikkede, "Det forstår jeg godt, det må være svært, at blive født ind i sådan noget arve-ting" sagde hun og så på ham. Isolde håbede at han en dag vidste det, fandt sin vej til at arve, hvis det var det han ville, eller fandt vejen til at gå en anden vej. Uanset hvad ville hun støtte ham! Det var der ingen tvivl om i hendes hjerte.  Isolde gengældte trykket mod hendes hånd, "Det forstår jeg virkelig godt!" svarede hun. Og gjorde hun.  Isolde så på ingen måde dårligere på Jack af den årsag. Slet ikke! Der skulle en hel del mere til, før det ville kunne rokke ved hendes syn på Jack!  De nåede butikken, hvor hun kunne låse op, så de kunne komme ind med alle deres ting.  Med døren lukket, satte hun kurven fra sig på en lille disk, og så på ham. "Jeg ændre ikke syn på dig, Jack. Du er ikke din far, du er dig" sagde hun stille og gik henfor at plante et kys på hans læber. 

det var sandt den her gang  følte han lidt han hadet fundet en som kunne lig ham for den han var ikke noget andet  han ville se hende i det hvide sikle kjolder inden de begyndte at gøre noget han førte dog fingeren hen over hendes kilt blidt og mærkede hvor varm hun var der han vidste ikke hvordan han skulle gøre det ellers han prøvet dog ikke at  tænde hende på nogle måder lige nu bare nussen men det var svært ikek at holde fingerne væk fra hinden på den måde der 

Hun havde brug for at han forstod at hun ikke ville gå, eller ville bede ham om at gå. Isolde havde ikke ændret sit syn på ham, der skulle meget mere til. Og det ville intet have at gøre med hans familie eller hvilket væsen han var. Hvis man ville skubbes væk af Isolde så skulle man gøre hendes fortræd på den eller anden måde. Måske hun var naiv, og for blåøjet, ville nogle måske mene. 


Isolde havde brug for han vidste hvad hun mente, og at hun mente hvert ord hun sagde. Det var virkelig vigtigt for hende, især nu hvor han havde fortalt om sin familie. Det bekræftede hende i at hun måske også godt kunne indvige ham i sin opvækst, selvom hun stadig havde lidt svært ved det. For det var bare ikke super fantastisk at være født til slaveri. Og slet ikke være en der var flygtet fra det. Hun lod sin tunge lege blidt med, inden hun så på ham med et mildt smil. Han forstod hende, det var hun ikke i tvivl om. Hun smilede mildt til ham og lod ham løfte hende op, det kom lidt bag på hende - men det gjorde hende ikke noget. Bestemt ikke.


Isolde lagde sine hænder omkring hans nakke, selvom hun var ganske sikker på at han ikke ville tabe hende på gulvet. Hun mærkede hvordan hun blev sat ned, hun så på ham, nu var de lidt mere i øjenhøjde som hun sad der og han stod der. "Jeg elsker også dig, Jack" svarede hun. Egentligt havde hun forventet at hun ville være længere om at sige det, eller være et sted hvor hun ikke var i stand til det. Men det var som om hendes hjerte talte for hende, og ikke lod hende tage stilling til det. Måske det var sådan her kærlighed det føltes? Det måtte det være. Også selvom hun ikke havde set dette komme, slet ikke! Det at de nu stod her, kom stadig bag på hende - på den gode måde! Lige nu nød hun bare Jack, og som de stod der. "Jeg tænker at skifte når jeg har lavet mad?" foreslog hun, det ville være ærgeligt at komme til at spilde på den hvide kjole!