
Kitt Tane
Handelsmand (Ferskner) | Junker
Så længe de var enige. En behagelig forventning havde lagt sig i Kitt ved tanken om, hvad der nu skulle ske. Ikke tilfredshed endnu - den slags skulle man gøre sig fortjent til - men noget tæt på.
Nu måtte han blot vente og se, hvad Finneas formåede at trække op af byens rendesten.
Og mærkværdigt nok tvivlede Kitt ikke synderligt på ham. Måske var det det ekstra glas vin, der talte, men lige nu, når han betragtede den lyshårede jurist, osede han af en sådan rolig selvophøjelse, at det næsten ville være skuffende, hvis han ikke kunne leve op til den.
Så vendte Finneas sig pludseligt om og gik.
"Nåh?" Kitt drejede med i bevægelsen, da juristen strøg forbi ham, oprigtigt overrasket over den pludselige retræte.
"Det var da hurtigt, De skulle videre?" Brynene løftede sig, mens han fulgte Finneas med blikket gennem stuen. Det var jo nærmest en flugt. De havde ikke engang givet hånd på aftalen, som ellers var kutyme, og Kitt blev stående et øjeblik med glasset i hånden og en lettere forundret mine, mens manden fortsatte gennem huset uden så meget som at se sig tilbage.
Hånden gled gennem de bølgede lokker. Et kort øjeblik overvejede Kitt at følge efter, men slog lige så hurtigt tanken fra sig. Han havde tænkt sig at samarbejde med manden, ikke traske efter ham som en hund, blot fordi han pludselig havde fået travlt.
"Fortsat god aften, hr. Lyøe!" kaldte han derfor efter ham og blev stående, indtil lyden af juristens skridt forsvandt.
Stilheden lagde sig atter over huset.
"Mh, nåh ja..." mumlede Kitt og løftede glasset til læberne.
"Det er vel også blevet sent." Han bundede resten og lod stadig blikket hvile på den tomme døråbning, mens brynene langsomt trak sig sammen.
Alligevel mærkværdigt.Kitt Edmund Jaime Tane af Hermés