
Frederik Ludvik
Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)
Kaotisk God
Race / Menneske
Frederik vidste ikke helt hvad han helst ville have haft. At Leon kæmpede imod og nægtede at komme med tilbage i minen, eller at han bare gik med til det. Det virkede så modløst som han bare gik med til det, men var det ikke det han ville have? Hvorfor virkede det så forkert? Frederik brummede lidt, ikke helt tilfreds med hvordan han havde det, men fulgte med ind i tørvejr igen. Selvom det ikke var længe de havde stået ude i regnen hang det tykke hår lidt tungt ned over hovedet. Klistrede sig lidt til huden.
Det var med tunge skridt at Frederik gik over til vognen igen. Lod sig hoppe op på kanten at sidde mens han trak lidt ud i trøjen. Han vidste ikke hvad han skulle sige. Han vidste ikke en gang hvad han skulle gøre. Det mørkeblå blik faldt han på Leon, betragtede ham lidt, inden et tungt suk forlod ham i afmagt.
" Vil du..? " Spurgte han bare for at sige noget, som han løftede bogen op og holdt den lidt frem mod Leon.
