Gad vide hvad der var imellem dem, siden han blev så defensiv? ”Jaja, det er jeg da også..!” Svarede Elemér i samme defensive tone "Venner med Sata... mener jeg..." Han var knapt nok hans ven… Eller i forgårs havde han virkelig følte, at Sata passede på ham, og ønskede at være sin ven. Det var derfor Elemér faldt pladask for ham, og tog det kys! Ja, han var nok stadigvæk forelsket i ham… Men han var bare så skuffet over at han var sammen med Idrys i sin kjole, den aften hvor Elemér ville have givet sig selv til Sata… Men som hans mentor Sylvain havde sagt til ham engang, så blev man kun skuffet, hvis man havde for høje forventninger til andre…

Elemér brattede lidt op, midt i en handling, fordi han syntes at have hørt noget, der lød som et forsøg på at sige fra overfor ham. Men han var ikke sikker. Hans klynk var yndige, men de overdøvede hvad han var ved at sige. Og nu… spurgte han ham ind til legetøjet igen? Det fremkom ham underligt. ”..Er det ikke rart for dig?” Spurgte han ham om, oprigtigt bekymret for ham. Han undersøgte hans ansigtsudtryk, mens hånden der rykkede huden frem og tilbage på ham, gradvist gjorde det mere forsigtigt. Hans smil svandt lidt ind, men han var stadig håbefuld. Mon han foretrak at være top? Elemér havde bare set sådan frem til at trænge op i ham og mærke den varme og stramme fornemmelse, som Eskild ikke ville unde ham ude i gyden. Det måtte være fordi det var bedst at give… Om ikke andet, så havde Elemér været øm bagtil lige siden han blev taget op ad muren.

Men for Iáin ville han gerne lade ham gøre det på sig, hvis det var det der skulle til. Men det blev nok nedslidende, at skulle besøge Eskild i morgen, så…

Hovedet lagde sig ned, sank ned i puden. " Nej. Sata er kun en ven " forklarede han opgivende og følte opgivelsen i ham, men han lod blikket falde mod Elemér. Han tog alle indtrykkende ind. Observeret hvordan han han reageret. Det var, som Iáin så det, at Elemér smuldret og selv sank han mere sammen i brystkassen og ville ud af det her, men som spørgsmålet lød. 

Han kunne ikke sige, at det ikke var rart, for det var i teorien rart og alt det. Opfyldende og interessant, men det var jo bare det at, Elemér var mand og så gerne ville hamre igennem ham. Iáin havde ikke haft nogen jordisk chance for at sige at han ikke var til mænd, men hans klynken syntes at ramme den anden. Hvad svaret man i sådanne hændelser? Løj man? Snakkede man uden om, det var stadigvæk ikke helt hans styrke. Diplomat for planter var hvad han var. " Jeg er... jo.. det er rart.. men kan mænd overhovedet en missionær? " for det kunne kvinder, det vidste han da. 
Det ville nok blot afsløre, at han var lige så grøn i det hele som Elemér. Sex med mænd hvert fald. Han kunne godt finde rundt på en kvinde, men det var bare en missionær eller ske. Det var hvad han foretrak og kendte. Ukreativ som en i helvede. 

Han fik sat albuerne i madrassen og løftet overkroppen let for at komme mere i hovedhøjde med Elemér, men eftersom han sad oven på ham, så han endnu op. Trøjen trillede ned af overkroppen igen og dækkede det til som Elemér havde blottet (foruden alt for neden). 

Nåå, hvordan kunne han ikke have set det? Hvem i alverden havde bildt ham ind at Iáin slet ikke var så erfaren med mænd som han troede? Så vidst han kunne huske… ingen? Det måtte være noget han havde konkluderet på baggrund af at han hang ud på en mandeforfører som Sata. Og hans høje alder, taget i betragtning.

”Åh, øh, jo…! Det kan vi vist godt,” Og her afslørede han lidt selv, at han ikke havde prøvet missionærstillingen på mænd før. Han var selv ny til det, og han havde tænkt sig at udforske Iáin som nybegynder, uden at lade ham vide, at det ikke var noget han var trænet i. Men man havde ikke kunnet fornemme det på ham, efter han havde smidt Iáin ned under sig på den måde.

”Undskyld jeg kastede dig sådan ned i sengen,” Nu forstod han hvorfor Iáin havde virket så overvældet. Elemér ville aldrig have behandlet ham så hårdhændet, hvis han havde vidst at han ikke havde gjort det før. Han var virkelig rundt på gulvet. Men han var heldigvis sikker på én ting, og det var at Iáin ønskede at de fortsatte. Han havde selv sagt at det var rart, jo. ”Men hey.. læg dig på maven, så skal jeg nok gøre det rart for dig.” Smilte han prøvende igen, og strøg hans kind. Nu betød det jo endnu mere… At Iáin ville være sammen med ham, frem for sådan en som Sata, for eksempel.

Og nok var Elemér nybegynder, men han var sikker på, at han kunne være blidere end Eskild havde været overfor ham.

Kunne mænd godt have missionærsex? Han ville faktisk helst ikke vide det for at være overbevist, men nu var det jo ved at være et kørt løb for ham og han så ikke frem til at skulle sidde ned senere på dagen. Det ville ende med at sove på maven og siden. Hvordan ville han få aftensmad måtte være et stående problem. 

Altså, var Elemér ikke selv uerfaren? Nybegynder og grøn, et nysået frø. Men han opført sig erfaren og utålmodig, som han havde prøvet det hele og det meste dertil samtidig. Alt blev dækket af ham, skulle han frygte. Ufrivillig skænkede han den erigeret pik et kig som den flød over hans. Spørgsmålet var pludselig blevet alt for klart for Iáin. Ville han have Elemér så i hans røv, som han havde set på den andens? Helst ikke faktisk. 
Kunne han selv vælge undgik han det for alt i verden. 

Den urolige vejrtrækning var endnu urolig, men under kontrol og han rømmede sig og så lidt til siden. " Jeg ... tror jeg bliver på ryggen " for det var jo det eneste logiske valg han havde nu. 

Ørkenelveren fik lagt sig ned og gned hænderne op mod øjnene igen og løftet armene op så det spændte i ham. Alt blev udstukket. Kunne man forbedrede sig selv til noget som det her. Det er bare et engangtilfælde, trøstede han sig selv med. 

Elemér blev egentlig enormt glad for at høre svaret. Det var frækt at blive taget bagfra i gyden, men han ville gerne opleve intimiteten ved at kunne se på hinanden, og kysse hinanden! Iáins ansigt var så smukt, og hans krop skulle også nydes. ”Okay så,” Han kunne sikkert stadig gøre det rart for ham selvom han ikke lå på maven, men det var i den grad lettere, at finde frem til hullet, hvis han kunne se det.

Han kælede ham ned ad kroppen og ned til hoften, videre ned langs benene, der bare lå fladt. Han løftede op i hans knæhaser og førte benene tilbage mod Iáins krop igen. Hvis han troede at Elemér ikke kunne se noget nu, så tog han fejl. Elemér kunne se det hele, så læne benene var foldet tæt ind til kroppen. Og han kiggede, i den grad, og med et smil og en varme i kinderne.

”Sig til hvis jeg går for hurtigt frem, okay?” Glideolien havde banet sig ned langs ballerne og havnet der hvor det skulle bruges. Elemér holdt nu kun det ene ben, og regnede med at Iáin forstod at holde det andet ben til sig. Han flyttede nemlig hånden ned for at smøre ham bedre ind, og langsomt kilde ham med cirkulerende bevægelser. Først helt uden pres, hvis Iáin tillod det… uden at gøre modstand, så ville han begynde at lade en finger trænge ind og træne ham op til noget større. Noget meget større.

Alt i hans indre holdt sig for ørerne, munden og øjnene. Han ville hverken se eller høre med, udstøde den mindste lyd. Det var en forfærdelig realitet at ende i. Seksuel samkvem med en mand, det ville aldrig forlade hans krop, han ville huske det til sine dages ende, og måtte de ende en dag, så han kunne få fred. Eller glemme det. 
Det som blot skulle have været en venskabelig gestus blev så sandelige taget for sig og Iáin stod tilbage som joken for dette. Hvis Elemér talte om dette med nogen, ville han (Iáin) dø, men samtidig ville Elemér også få fortalt, at Iáin måske ikke var helt så meget til mænd som han troede. Håbede på nok snarere. 

I det mindste kunne han da trøste sig med at have sin trøje på? Kunne han ikke, eller ville den blive smurt ind i alverdens olier og ... Elemér væsker. Endnu en problematik han ikke kunne forholde sig til på stående fod. 

Ørkenelveren stirret i sidste ende blot op i loftet i mellem sine fingre som lå for øjnene.
Maven trak sig sammen, at han kunne blive tyndere som han lå det, var næsten uvirkelig. Men han samarbejde med Elemér om at få rykket omkring på hans ben. Benene blev bukket og hælen stod næsten i kontrast til ballerne. Smidigheden tillod at han kunne krølle sig sammen. Men det ene forblev holdt af den varme, alt for varme, hånd, mens den anden forsvandt fra taget. Et sæt gav sig i ham og brystkassen hævede. 

Hovedet blev pressettilbage og armene trykket med, som han reageret på hvad der foregik. Han ville ikke reagere, men kroppen reageret. Fingrene presset sig op i hårgrænsen, så det kun var håndroden der lå for øjenhulerne og dækkede øjnene. 

Få det nu bare overstået. 
Tanken var ond, men ærlig. Kunne Elemér undlade at lege eller ville det lede dem tilbage til mere snakken og en Iáin der stadigvæk overgav sig selv?

Elemér var meget påpasselig med at det ikke skulle gøre ondt på ham, og så snart der kom et gisp fra ham, så han fra sine ferme fingerfærdigheder og op på ansigtet af den anden. Han virkede til at leve meget godt i modtagerrollen. Han måtte virkelig nyde det, for han så ret forpint ud. Elemér smilte stolt af det. Der var to ting der kunne gøre ham så glad, og det var at flyve højt over skyerne på drageryg, og så var det at tilfredsstille smukke mænd. Smukke Iáin ”Du gør det godt,” Sagde han kælent, og begyndte at bevæge den finger der lige var blevet slugt i penetrerende bevægelser, så han kunne få fornemmelsen af hvad der ventede ham om lidt. Iáin syntes måske at han legede med ham og var pervers, og det var han måske også, men det vigtigste var at beherske sig med tålmodighed, så Iáin faktisk ville komme igen.

Iáin holdt sine ben så fint tilbage, som han havde guidet ham til. Men det gav ham også det klare indtryk, at det her var noget de begge to ville. Han slap også det andet ben, for at han kunne lægge den på hans pik, der næsten var blevet kold fordi den var olieret og urørt så længe. Så han gned ham, med et fast greb og dybdegående strøg. Imens gav han ham finger. Den ene finger først, og så to fingre, der mere grådigt begyndte at udvide ham indefra. Han strakte dem så dybt ind de kunne komme, og krummede dem så mod ’væggen’. Det føltes vildt godt mod fingrene. Hvordan mon det ikke ville føles mod penishovedet?

Ligesom 3 fingre fyldte ham op og penetrerede ham, vurderede han, at Iáin var klar til mere. Og han var så sandelig også selv klar nu, nærmest ekstatisk og dirrende efter at få lov til at bestige ham. Han forholdt dog kroppen i ro, så meget som han nu kunne. Og brugte sine mange års munketræning, som særligt for ham, handlede om at geare sig lidt ned. Han havde altid været et vildt og [/i]aggressivt[/i] barn, selvom han i dag lod til at have fundet indre fred.

Han stoppede helt sin hårdhændede hånd fra at gnide ham på den måde, og ligeledes trak han fingrene ud af ham, og tillod ham et øjebliks pause. Han greb ud efter olien fra Eskild, for at gnide et ekstra lag på penishovedet, og sørgede for at gnide det ned lang sin pik og ned til roden, for at sikre sig den gode oplevelse. Det der var tilbage på hånden gned han på Iáins åbning, og så positionerede han sig tæt ved hans krop, med den ene hånd presset mod hans underlår, så benet blev holdt tilbage, og den anden hånd om sig selv, så han kunne styre den mod hullet.

Ret målrettet pressede han på, og bevægede sig langsomt frem uden vold. Meningen var at Iáin skulle slappe af og lukke ham ind.

Alt krøb i ham. Fingeren der bare gled op som der var et søm smurt i olie. Igen, det var ikke nyt. Men han vidste aldrig hvordan han kunne eller skulle vænne sig til det. Ikke at han nogensinde behøvede at vende sig til det. Det var usandsyneligt. 

Men Elemér virkede begejstret. For begejstret. Iáin trak blot vejret for at mindske oplevelsen. Så meget for at bevare freden. Ikke? 

“ Ngnnhn! “ lød det ud af ham, munden endnu dybt forseglet så det brasede ud igennem næsen og lydbølgerne rungede i kinderne på ham. De tre fingre havde været NOK. Som havde han forsøgte at bruge del som en åbning ind til ham. Tre fingre var mere end nok. Hovedet var vådt og af en helt anden følelse og Iáin endte med at spændende fuldkommen op. Enhver muskel i ham spændte, som de aldrig havde set skyggen af afslapning før. Men alligevel forsvandt hovedet og skaftet bare ind i ham. Fyldte ham op med nemhed. Olien var måske en for stor hjælp; men han takkede den lige nu for at gøre det så ‘nemt’. 

Men nej. Han ville ikke sige han nød det. Men som han lå der med Elemér over sig og hans erigeret pik stoppet op i ham, var det ikke forfærdelig. Men han var ikke til mænd. Alligevel dunkede hans ende for mere. Eller sådan måtte det vel føles for Elemér, den klemte og trak sig sammen om pikken. Slugte den, som den ikke vidste bedre. 

Hænderne trak let i håret på ham selv.

Åh, hvor var det dejligt. Elemérs ansigt fortrak sit i en nydelsesgrimasse. Han havde aldrig prøvet det her før, men han vidste han elskede det med det samme. Iáins krop der trak sig krampeagtigt sammen, fordi den var blevet skubbet op for hurtigt – udvidede ham mere end han nogensinde havde prøvet det før. Han mærkede til spændingerne i hans krop, og kunne også mærke så snart han vænnede sig til ham, og begyndte at slappe mere af.

Først der vidste han, at det var sikkert at begynde at bevæge sig lidt. Det faldt ham helt naturligt, bare at gå videre. Men Elemér havde jo også ventet så længe på udløsning, meget længere tid end Iáin, fordi han også havde været lidt i gang selv. Hvad der kun skulle have varet maksimalt en halv time, var nu ved at være en time… Og Elemér ville gerne kneppe Iáin hele natten, hvis han tillod det.

”Mmmhh,” summede han nydende. Lyden mindede om den Iáin havde lavet, bare mindre anstrengt. Det var slet ikke smertefuldt for ham. Slet ikke sammenlignet med hvordan det var at være modtageren. ”Mere? Vil du have mere?” Spurgte han håbefuldt, fordi han selv ville have mere. Han begyndte at synke dybere i ham, og pressede på, for at kunne komme så dybt op i ham som muligt. Og det føltes jo så godt… ”Iáin,” Han nærmede sig hans hoved med sit og kyssede ham taknemmeligt på overlæben – søgte accept fra ham, til et kys.

At drømme sig til, at man skulle på toilettet var måske meget mildt sagt. Men Iáin ville så gerne ud af det her. Fanget i noget så rodet position. Konklusionen var ikke endegyldig, for han kunne ikke bestemme om han kunne lide det eller ej. Indbildningen var dog, at Elemér nød det, ville mere, hungrede for mere. Monstro han agtede at flække ham, hvis muligt? 

Den insisterende personlighed hang kvælende ned over ham, opmærksomhedskrævende for accept på så mange måder, at Iáin knap nok kunne tyde hvad der i virkeligheden foregik. Var det kærlighed han søgte eller bare tidsfordriv og stod han nu øverst på den liste for ham? Sata var et middel i Elemérs opvækst, men Sata var ikke sådan. Han var en folke-tilfredsstiller, dette var i sandhed selvtilfredsstillelse og selvfornøjelse. 

Vil du have mere, var et mærkeligt spørgsmål, som hvis det var slut og overstået.  

Iáin valgte at strække armene og folde dem om bag hovedet og så op på Elemér. Skulle man se på det, som et individ uden en konkret seksualitet, var Elemér jo tiltalende. Kejtet måske. Spinkel og den modsatte farve af hvad Iáin selv var. Nat og dag kunne man vel sige. 
Som han presset mere til, så hans overkrop lå mere henover ørkenelverens eget erigeret pik, fik ham til at kvæle endnu et støn. Brummende markeret han sig let for ikke at give svarene. 

Kysset der rørte overlæben, fik ham til at ynke let med brynene. Medlidenheden for Elemér. For en stund vendte han blikket og hovedet væk, men trak blikket tilbage og så ud af øjenkrogen på Elemér. " Elemér? " spurgte han efter lidt tid. 

Elemér bemærkede at hans sengepartner ikke var til kys, og flyttede ligeledes hovedet. Det fik selvfølgelig sat gang i nogle usikre tanker hos ham. Var det for intimt alligevel? Havde han måske dårlig ånde!? Eskild havde bare kysset ham uden videre, og Elemér havde nydt det af den simple årsag, at det var dejligt. Det betød ikke at de elskede hinanden... Men måske var kys for intimt for Iáin? Mere intimt end at blive bollet af ham?

”Ja, Iáin?” Svarede han forsigtigt, nu pludselig opmærksom på andet end bare at tage for sig og forsvinde ind i deres egen lille verden. Han satte farten lidt ned, med penetrerede ham endnu, bare blidere, så det ikke ville forstyrre ham i at samle sig om hvad han ønskede at sige. Elemér ville gerne høre hans tanker. Måske ville det forklare ham mere om, hvorfor han mon ikke ville kysses på munden? Måske ville han have ham til at gøre et eller andet anderledes, og i så fald ville Elemér gøre alt i sin magt, for at efterkomme hans ønske!

Blikket lukkede sig let i, og han prøvede at gøre sig nogle overvejelser om hvordan dette skulle kunne gøres. Hvordan havde man sex uden at have en aktion den seksuelle akt. Ørkenelveren vidste, at der var løsninger til alt, men at alt på nuværende tidspunkt også gjalt seksuel med en anden mand, var ikke i hans vildeste fantasi. 
Læberne foldede sig let sammen og han blikkede pressende sammen i det. Okay, tænkte han i sit indre. I det inderste hvor han mediteret for sig selv. Han måtte bare gå med strømmen, jo mere modstand han gjorde, jo værre blev det kun og eftersom det ikke var helt så forfærdeligt, kunne han lige så godt blot gå med på det. 

Men lyden af hans navn, fik ham til at åbne øjnene og lod læberne folde sig ud og åbne let på klem. " ... du sagde mit navn først? " erkendte han lidt åndsfraværende og tog nogle overvejende vejrtrækninger, som han støtte albuerne i madrassen under sig og valgte at søge efter Elemérs læber i et lille kys for at give en gengivende følelse. Eller forsøget derpå. 

Selvom alt gik så roligt for sig dernede, kunne han til tider lige give et lille set fra sig, som Elemér ramte noget rigtigt i ham. En følsomhed der aldrig så lyset eller afsløret sin eksistens for nogen. 

Åh? Havde han sagt hans navn? Elemér smilte igen og fnøs en kort latter ud. ”Ah.. Det var jo bare fordi det føles godt… at sige dit navn imens. Iáin.” Og han velkommede det kys der forsigtigt blev givet med endnu et kys, og derefter endnu et, der blev trykket mod hans læber lidt længere. Han undlod dog at kysse ham så lidenskabeligt som han havde kysset med byvagten, for Iáin havde jo trods alt vendt hovedet, da han prøvede før. Det sidste Elemér ville var at krydse hans grænser.

Han var på ingen måder erfaren nok til at vide at Iáin var jomfru på flere områder. Han kunne ikke mærke om nogen havde været der før, men gættede at enten var han helt ny, eller også var det bare meget længe siden han sidst have haft en anden mand oppe i sig. Elemér ville gerne mere, men holdt sig selv tilbage fra bare at penetrere ham hurtigt og hårdt, selvom han var sikker på at det kunne gøre noget rart for ham. Han mindes selv hvor overvældende og næsten uhyggeligt det var at opleve, at Eskild satte tempoet op. Han huskede smæklydende fra når deres kroppe mødtes igen og igen, men det viste sig hurtigt at være en meget fræk lyd, for det føltes jo godt når det var lidt brutalt.

Elemér løftede sit hoved fra Iáins og kiggede i stedet ned på ham, for at se hvordan han tog hans rolige bevægelser, som gradvist blev til ryk, der fik hans krop til at vugge i madrassen. Og Elemér pustede ham i hovedet, hver gang han udåndede.

" Virkelig..? " mumlet han undrende og trak en smule på skuldrene som han så godt kunne når han nu lå nederst der. Men han som troede Elemér ellers var nybegynder blev langsomt i tvivl. Han virkede så selvsikker, så rutineret, omend en smule rusten i det. Men rusten kunne den unge individ ikke være. Det var ikke muligt. 

Iáin rykket en smule på benet, satte det med fodballen på senges kant på langsiden og mærkede hvordan lænden spændte op og han gav sig. Et lille suk forlod ham og han fik en rolig vejrtrækning. Stilfærdig og upåvirket, som det Elemér havde i gære ikke længere påvirket ham. " Gør som du vil " sagde han stille og satte en enkel hånd på den rødhårets skulder og kraveben. Et lille klem og en mild bekræftelse på at det var okay. 

Han slap skulderen og skubbet kort hånden ned imellem dem, skubbet til sin egen pik, der vagt fejdede tilbage, men ikke var i nærheden af være som den havde været i første omgang. 

Ørkenelveren satte stille hånden på Elemérs nedre mave, presset ham let tilbage, som han skulle sætte sig mere op. Fokusere på hvad han havde i gang end alt det snakkeri, alt det opmærksomhedsbekræftelse som Iáin alligevel ikke kunne give ham i sidste ende. 

At Elemér virkede rutineret, var mest fordi Iáin virkede så nervøs, at nogen var nødt til at tage rollen som beskytteren, og for at Iáin skulle kunne være tryg i armene på ham, måtte Elemér være stærk og selvsikker. Og det var forbavsende let, når først de var i gang. Det var næsten som om hans krop var skabt til at elske med.

”Du skulle prøve det,” Opfordrede han med en blid hvisken, mens han smilte og havde et varmt lys i øjnene. Han ville elske at høre ham sige hans navn. Han vidste ikke hvorfor, men han vidste bare, at det ville føles rigtigt.

Ret hurtigt kunne han mærke på sin nuttede partner, at han var begyndt at vænne sig til ham, og kunne tåle lidt mere. Iáin havde decideret bedt ham om at gøre hvad han ville. Som i… ingen grænser, måske? Elemér vidste ikke engang, hvordan man udnyttede en sådan situation bedst? Var der noget han virkelig gerne ville prøve, nu hvor han havde chancen? Han følte lidt at… han manglede Eskilds ekspertise lige nu… Men han vidste godt hvad han som minimum gerne ville have fra Iáin.

Han lod sig blidt guides en smule væk fra ham med det lille skub, og han kom mere op på hug at sidde. Han tog nu fat i hofterne på elveren og trak ham tættere på sig. Han begyndte at føre hofterne på Iáin frem og tilbage, og bevægede sine egne hofter kontinuerligt. Han mærkede med det samme hvor vidunderligt det var, og grebet om Iáin låste mere til.

Ørkenelverens mimik sagde alt, det lå ikke helt i hans natur at gøre sådan noget. Nok havde han skreget Idrys' navn i sin tid, en det var jo ikke af samme grund. Det var af forbavselse. At blive taget med bukserne nede. Men det var ikke noget som vedkom hverken Elemers eller Sata. 

Apropos forbavset støn, lød det fra ham som ham blev trukket i, som han ikke var andet end en kludedukke. Hænderne blev placeret over ansigtet som han ikke ville ses i akten, end ikke af Elemér som nok nød at blive set op på. 
Iáin ville ikke sige for meget omkring det, men var endnu bare med i det, han ville ikke tale om dette efterfølgende. Han ville ikke mindes dette. 

Små lyde forlod ham dog nu alligevel i det hele. Ville han have Elemér kom i ham? Kunne han bede til at han undlod? 

”Mmh” Nynnede en meget tilpas Elemér, der samtidigt satte tempoet op. Når han så ned efter den lange, slanke elvermands ansigt, var det gemt væk? Genert måske? Det kunne da ikke være fordi han ikke nød det, vel? Elemér havde dobbelttjekket og kastet et blik ned mellem hans ben. Iáin måtte nyde det, ellers ville han ikke være så hård og klar for ham, som han var lige nu. ”..Gem dig ikke,” Fik ham ud, selvom hans vejrtrækning var tynget, og yderligere dialog kun ville presse ham mere.

Det skulle vise sig at Elemér var i rigtig god form, og hans udholdenhed som giver, var væsentligt mere imponerende, end hvad han havde vist Eskild i går. Elemér følte hele tiden at han var ved at være der, og hans krop længdes efter tilfredsstillelse. Han tog ham længe sådan her, indtil han pludselig stillede sig op på sine knæ, og skubbede og puffede vejledende til Iáin, at han skulle vende sig om.

Hvis Iáin gjorde som han fik besked på, ville han trække hans røv til sig og presse sig op i ham igen. Denne gang tage ham i skulderen, tæt ved halsen, og føre ham til tilfredsstillelse.

Det var en bøn, ørkenelveren ikke kunne efterkomme, men alligevel opgav han samtidig at holde hænderne for hovedet og trak vejret dybt og spændte i kroppen. Det var ydmygende at ligge i den afventende position for en våd levering i hans ende, men samtidig var det svært at holde tankerne på rette spor om hvordan man havde det med det. Øjenkontakten var ikke nødvendig, men han følte konstant menneskets søgen på kontakt i mellem dem. Hvis ikke deres øjne, så deres munde, og alt han selv ønsket var at være alene i sin seng længst væk fra Elemérs. 

Armene flød igen over hovedet på ham selv og blikket vidse ikke hvor det skulle se hen, hvorfor det var lukket halvt i. 

Puf, klap og hvad end det kunne kaldes, fortalte ham, at han skulle vende sig, og selvom han ikke ønskede det fortsatte, indså han, at det var hans snit til at undgå at se Elemér i øjnene. Noget han havde brug for. En pause. En pause fra den andens søgende opmærksomhed og anerkendelse. 
Modvilligt i sidste ende, valgte han at vende sig rundt og armene lå så hænderens mødtes og lod sig let flette i fingrene, mens hovedet sank ned mod de opløftet tommelfingre, mens han rynkede brynene tæt mod sig og skar en forpint grimasse over det som skete. " Arghn.. " blev der presset ud af ham som han mærkede den erigeret pik presset op i ham igen. 
Chokeret mærket han de blege menneskehænder på skule skuldre, hvis fingre flød henover hans kraveben og trak let i ham. 

Hvis Iáin havde troet, at Elemér havde været i bund på ham før, tog han så sandelige fejl, øjnene mødtes inde for midten af næsens ryg og hænderne greb i linned under sig. 

Iáins krop var lige så let at kontrollere, som de bevægelige trædragefigurer han legede med som barn. Hans nyeste legetøj var placeret ligesom han ville have ham, og derfor stødte de sammen igen helt perfekt. Og Elemér kunne mærke at han havde trængt sig dybere op end før. Hvilken fantastisk følelse, som de to kunne dele sammen...! Iáins ansigt kunne han ikke længere se, men det lød på ham som om han var overvældet - måske tæt på at komme. Elemér noterede sig, at han måtte gøre sit bedste for at imponere.

Nu, med mange dybe, insisterende stød op i ham, mens Iáins krop blev ført frem og tilbage, blev nydelsen alt for intens for ham. Iáins pressede indre strammede om ham, og tvang ham til at træffe en beslutning hurtigt. Hvor skulle han gøre af det? Han ville gerne fylde ham op, som Eskild havde gjort med ham, så sent som i går. Men for en god ordens skyld trak han sig ud af ham, næsten i rette tid, så pikken helt ad sig selv gled op langs sprækken på ham, og klattede sine generøse klatter sæd ned på hans krop. På sin egen måde var det lige så smukt som fyrværkeri. Veltilfredse suk kunne høres bag Iáin, mens han gjorde sig færdig på ham.

Nydende, og stadig med en forpustet vejrtrækning, gned han sig i den nye smørrelse, indtil han spredte i Iáins balder. Øjnene kiggede nysgerrigt ned på det tilklistrede hul og følte en form for lykke, som måske var en slags lykke man burde skamme sig over og ikke fortælle nogen om. Så trængte han op i ham igen og penetrerede ham dybt og langsomt igen, mens han stadig var hård, med det formål at flytte sin hånd ned under Iáin og få fat på hans pik. Nu var det vist hans tur. Han gned ham omhyggeligt i sin hånd, forsøgte ikke at forlænge hans pinsler yderligere.

Smerten indbåndet i nydelse var en forfærdelige kombination. Kunne han dø og vågne op uden erindring af dette, havde det været ét valg af hans, men Iáin var foruden evne og mulighed at lave sådanne aftaler. End ikke en ærkedæmon ville kunne være som benådig og efterkomme et så krævende ønske fra en ørkenelver der havde levet for mange år. 

Lettelsen ramte som en mugger i hovedet på ham. Pikken var hevet ud af ham og han åndede frigjort op, men mimikken flød i fortrydelse som han følte den varme sæd ligge sig på ham. Løb ned ad ham og efterlod sine striber på ham. At være en tiger i denne position var ikke nogens drøm foruden Elemérs. Alligevel sank hovedet ned mellem skuldrenen og lagde sig på madrassen og han var færdig. De kunne nu endelige sige slutprutfinale. Men som den ene arm skulle til at skubbe fra og løfte ham op, reageret hans krop. Øjnene spærrede sig voldsomt op og han gispede vantro over handlingen der tilfaldt ham nu. 

" Hva-! " lød det fra ham som han samtidig mærkede hvordan pikken gled direkte op i ham på ny og fortsatte sin dans fra før. Alt i Iáin panikkede og han frøs i sin kropshandlinger. 

Skønt det blot var kortvarig, formåede Elemér alligevel at tage værdigheden fra ham: " Elemér sto-stop! " bad han og som bønnen lød, sitret det igennem hans krop og han kneb skamfuldt øjnene sammen over at mærke hvordan et tryk lettede sig mellem hans ben. Det piblede ud af ham og skar en grimasse. I sidste ende fik han hevet kroppen til sig, og rev sig fri for Elemér og fik sig selv siddende på sengekanten og holdt de lange smalle hænder over skridtet for sig selv. Kroppen var varm, svedig, blikket foruroliget og ramt. Han følt sig nøgen, mere end blot nøgen som hvad de var. Hjertet hamret i ham, og han så bare frem for sig. De var færdige nu.