Det ville virkelig blive kaotisk hvis Lynn ville brænde op midt på gaden. Derfor elskede hun at holde sig indendørs og nyde nattens mørke. Sommeren var den værste årstid, solen var fremme så længe og stod så tidligt op, for det meste var Lynn kun indenfor om sommeren. Hun hadet det, især når hun var sulten og ikke kunne spise. Blod der havde alkohol i sig var bare ikke helt så lækkert. Nogen ville måske mene at hun var lidt kræsen, men hun havde bare visse standarter når det kom til stykket. "Det ville i hvert fald være vældig upraktisk" hun havde ingen pergamenter på hvem der skulle overtage hendes arv der bare var i banken og træk renter. Hun kunne ikke få børn, så der var ingen hun kunne give arven til. 

"Nej, nej. Det hastet ikke bliv bare liggende" svarede hun og lod en finger ae Aria på kinden. Aria vR egentlig meget sød som hun lå der. Hun lignede en der nød det, og hun lignede en der kunne falde i søvn inden for kort tid. Egentlig var Lynn ikke træt, hun nød bare at se Aria igen, også selvom hele hendes hjerne skreg på at hun skulle stikke af og aldrig komme tilbage mere.hun kunne ikke lide at fornuften sagde mere end det hun følte i sit iskolde døde hjerte. Hun ville gerne en masse men tankerne satte en stopper for det hun egentlig helst ville sige.

Hun strøg Aria hen over kinden igen med håndryggen og kiggede ned på hende. "Du behøver ikke tale om det hvis ikke du vil" kom det fra hende i en blid tone. Hun ville virkelig ikke have at Aria blev utilpas eller ikke mente hun kunne være ærlig. Nogen ting var bare bedre usagt end det sagte. Lige så vel som nogen hemmeligheder ikke skulle deles med nogen.

Aria nikkede lidt og var helt enig med Lynn i at det ville være upraktisk hvis hun brændte op på gaden, Aria ville ikke vide hvad hun skulle stille op med sig selv hvis det skete, så stod hun pludselig med et hus og alt muligt som hun ikke kunne blive i og hun ville ikke kunne ha Lynns ting nogen steder, men værst af alt så ville hun miste en af de person som betød mest for hende. Hun kunne ikke engang tænke tanken.

Aria nikkede lidt igen da Lynn sagde hun bare skulle blive liggende "okay" sagde hun roligt og smilede lidt. Aria kunne godt li at ligge hos Lynn, og Aria var immun overfor kulde, så hun kunne ikke mærke at Lynn var kold, ikke udover at Aria svedte det mindre fordi Lynn hjalp lidt på varmen, så det gjorde hende intet.

Aria åbnede sine øjne og så op på Lynn igen "det er ikke min familie eller mine forældre jeg savner..." sagde hun stille og slugte en klump i halsen inden hun fortsatte "det er dig jeg savner.... når du ikke er her" sagde hun stille mens hun så Lynn i øjnene, Aria ville gerne læse hendes tanker lige nu, men hun lod vær, det var ikke en evne hun ville bruge på Lynn med mindre det blev virkelig nødvendigt, men hun holde øjenkontakten. Arias øjne glimtede helt på grund af tårene i hendes øjne.
Hun lod den ene hånd give slip på sig selv og lå den mod Lynns arm og nussede hende blidt på armen, uden at slippe øjnene fra hende.
Aria var ikke i tvivl hverken hende hjerne eller hendes hjerte var i tvivl, hun var faldet fuldstændig for Lynn og hun vidste godt at hun ikke kunne presse følelser ned over Lynn, men inderst inde vidste hun også at Lynn følte noget for hende, det kunne hun både se og høre.

Arias hjerte bankede en smule hurtigere end normalt, men ikke noget Aria lå mærke til, hun vidste godt hvorfor.

Lynn kunne faktisk godt lide at Aria lå luge her på hendes skød, hun lagde ikke rigtig mærke til de små strøg hun kørte hånden hen over Arian kind samt pande. Hun nød den rolige bevægelse samt Arias hjertebanken. Det gav en helt ro inde i hende, og hun nød det virkelig. Der var ikke rigtig noget bedre lige nu. Forhåbentlig kunne det blive ved. Forhåbentlig skete der ikke et eller andet vildt og voldsomt, forhåbentlig ville det være en rolig nathvor aria bare sov. Hvis hun dog kunne gå den varme der brydende vejret udenfor. Døren var med vilje ikke lukket, og Max lå allerede med hovedet ud over kanten af dørtrinnet. 

Hun sagde ingen ting til aria men lod stadig din hånd nusse aria hen over kinden i en rolig bevægelse, forhåbentlig kunne aria slappe af, selvom hendes hjerte til tider sprang det ene slag over, eller bankede lidt hurtigere, hvilket lynn fandt vældig mystisk. Aria havde dog sagt at det ikke var alvorligt, men lynn var virkelig ikke overbevist om det. Da ordene kom fra aria stoppede lynn sin bevægelse mod arias kind. Savnede aria hende? Hvorfor? Hvad havde hun gjort siden hun skulle savnes. Hun havde da ikke gjort noget specielt havde hun? Altså hun havde jo bare givet aria et sted at bo, og betalt hende for at passe huset, ikke engang haven havde hun bedt om at gå passet, det havde aria bare taget som en selvfølge. ”Mig? Hvad har jeg gjort siden du skulle savne mig?” hun havde virkelig ikke gjort noget specielt efter hendes egen mening. Hun kunne ikke rigtig finde ud af hvad aria mente om de ord. Hun kunne ikke forklare hvad der skete med aria lige nu.

Aria kunne godt li at ligge hos Lynn, det var enlig lidt sjovt for hun burde være bange for Lynn, nu hun var vampyr, men Aria var ikke bange for hende overhovedet. Aria var generelt ikke bange for ret mange ting, selv folk som ville dræbe hende skræmte hende ikke, selv når Lynn drak hendes blod var hun ikke bange, det eneste der måske kunne gøre hende bange var hendes far, men ham så hun heldigvis aldrig.

Aria kunne både se og mærke at Lynn blev overrasket over hendes svar. Aria så undrende på hende da hun spurgte hvorfor "hvad har du ikke gjort? Du har sikret mig et rigtigt hjem, et rigtigt job som jeg godt kan li. Du får mig til at føle mig tryg, og at jeg ikke længere er alene... du får mit hjerte til at banke, du får min puls til at stige...." sagde hun roligt men undrende inden hun så på hende og fortsatte "kan du slet ikke huske hvad jeg fortalte dig sidste gang du var her?" spurgte hun undrende.
Sidste gang Lynn var hjemme lavede de ting som Aria aldrig havde drømt om hun skulle lave, men samme aften havde Aria fortalt Lynn hvad hun følte for hende, og de følelser var ikke blevet mindre mens de havde vært væk, tværtimod så var Aria kun blevet mere sikker på dem, men det virkede til hun var alene i de følelser, det virkede i hvert fald ikke til at de var gensidige.

I Lynn's hovede havde det bare været småting hun havde gjort for Aria. Hvorfor skulle det være store ting? Alligevel lyttede hun til Arias ord, om end at hun fik et mindre sinkelt håb om at de faktisk kunne finde sammen sagde hendes døde hjerne noget andet. Hun kunne ikke bare giv slip på fornuften og den smerte der ville komme senere hen. Ikke en gang tanken om at gøre Aria til vvampyr ramte hendes tanker. Hun så ikke at nogen fik denne dødsforbandelse over sig. Det var et helved at leve på andre mennesker, om end at hun kunne kontrollere dem, men det var ikke det hun ønskede for nogen. Aria var for sød til at skulle være vampyr, desuden var hun ung og kunne skifte mening hvert andet øjeblik hvis hun ville.

Hun sagde ingen ting til at starte med, i stedet lignede hun en fisk sådan som hun åbnede og lukkeed muden hele tiden. Der var så mange ting hun kunne sige. men hun lod vær. Alt fornuft blev slkubbet lidt til side, menhun forblev tavsmed en fiske mund. "Ehm... Øøøh.. Altså..." hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige. Hun var tom for ord, hivlket sjældent skete hos hende. Hvis på Aria kunne forstå at de faktisk ikke kunne blive et par. Hvilket egentlig havde været årsagen til at Lynn aldrig rigtig svarede på hvornår hun kom til Dianthos igen. Hun ville ikke give Aria nogen forhåbninger om hvad der kunne blive imellem dem, eller hvor mørk Lynn egentlig kunne blive og havde været for flere århundreder siden. "sov lidt Aria, vi snakkes ved i morgen" svarede hun og lod sin højre hånd glide op i Arias hår og begyndte at nusse hendes hår og hovedebund ved at give lit hen af en hovedebunds massage.

Solen var lagt om længe stået op, og Aria sove stadig. Lynn vidste ikke hvor mange gange hun havde sagt til Aria at hun skulle sove, og havde ladet vær med at svare på personlige spørgsmål, men fejet det lidt hen med noget andet. Hun havde klunne høre Aria's hjerte slå hurtigere eller langsommere som om hun var nervøs for hvad Lynn ville sig. Me da Aria var faldet i søvn takket være Lynn's blide nynen som ved deres første møde, havde Aria endelig fundet roen, måske ordi hun var udmattet a træthed.
Lynn havde trukket gardinerne for så solen ikke stod direkte ind i stuen, og Max havde allerede sat sig hen i køkkenet som Lynn vr i gang med at kokkerere lidt bacon, og æg til Aria. Duften spredte sig i rummet og stuen. I løbet af natten havde Lynn sammensat et stykke nybagt brød og som netop var taget ud af den varme ovn. Selv ønskede Lynn at smage dette brdø, eller bacoen for slet ikke at snakke om æggene. Hun savnede rigig menneskemad, men hun vidste at hun lå på langs i flere dage hvis hun så meget som rørte det. Max slog halen i gulvet da Lynn satte en skål ned til ham med lidt sprødt bacon blandet med lidt tørret kød der var vædet op i vand så det var spiseligt for ham.

En rolig bevægelse fik Lynn øset en tallerken op til Aria med en solid morgemad og hun gik over til det kolde skab og tog fat i smørret for at smide det i en lille skål og satte ved siden af det nybagte brød, der havde et stykke linned over sig så det holdte på vrmen. Rolige og lydløse skridtbevægede hun sig over til Aria. Hun satte sig på knæene og kyssede Aria på kiden. "Aria... der er morgenmad"[7b] hviskede hun blidt ind i Arias øre og strøg hende hen ovr kinden og fjernede en hår tot. Klokken var ikke mere end 9 og solen havde allerede taget fat i varmen igen.  Den mørke kjole var skitet ud med en knald rød og med et korset der matchede farven. snorerne i korsettet var hvide og korsettet sad pænt uden på kjolen og havde en fin sløjfe bundet nederst på det.

Aria kunne godt fornemme at Lynn ikke ville snakke om det, og selvom det enlig var lidt skuffende så ville Aria ikke tvinge hende, så i stedet nikkede hun bare, men før hun lå sig til at sove tog hun sine bukser og top af, så hun kun lå i undertøj og tog et tæppe over sig, mest fordi der var for varmt til nattøj og dyne.
Hun lå sig ned på Lynns skød igen og lyttede til hendes nynnen og nød hendes berøring, og der gik ikke længe før hun falde i søvn.
Aria sov roligt og trygt hele natten.

Aria sov så tungt at hun ikke engang mærkede Lynn rejse sig. Hun smilede svagt i søvne da Lynn kyssede hende på kinden og fjernede hendes hår.
Hun mumlede svagt da Lynn talte til hende og begyndte at røre på sig. Hun strakte armene langt over sit hoved og strakte sine ben så hun lå så lang hun var, stadig kun i undertøj og et tæppe.
Hun gned sine øjne og åbnede dem langsomt, hun skulle lige vende sig til lyset, inden hun åbnede øjnene helt og så på Lynn og smilede stille til hende "godmorgen til dig også" sagde hun lidt drilsk og smilede til hende, inden hun satte sig op og gabte lidt "morgenmad?" sagde hun undrende og så lidt undrende på Lynn, havde hun lavet morgenmad? Aria var trods alt ikke van til at folk lavede mad eller den slags til hende, det gjorde hun som regel selv, men der duftede fantastisk, så hun blev hurtigt sulten.

Lynn havde faktisk været utrolig stille fra da hun rejste sig fra sofaen da Ariaendelig faldt i søvn. Det meste af natten var brugt udenfor lige indtil solen begyndte at vise sig i horisonten. Hun havde endda brugt tid på at smide sine kufferter ind i sit soveværelse ovenpå og pakket ud. Ikke at hun regnede med at være her længe, men hun kunne godt lide at have orden i tingene.  Alt var lagt snor lige hvis ikke de var hængt op, nej hun skulle ikke nyde noget af krøllet tøj! Hun var vel stadig datter af en lord men selvom hun ikke brugte sin tittel, og at hun var den sidste slægtning, og aldrig havde fået børn. Ja så levede hun som hun nu gjorde, i skam og ulykke. Tankerne strejfede stadig til tider på det nedbrændte gods i Nordlandet som hun aldrig besøgte. Det måtte egentlig være revet ned nu, eller også var det bare en eller anden ruin, med en masse skrammel omkring sig. Det var trods alt lang tid siden hun havde brændt det gods ned.

Et lille smil ramte hendes læber ved lyden af Aria's trætte stemme, hun lænede sig imod Aria og kyssede hende på panden. "Har du sovet godt?" spurgte hun stadig i en stille stemme for ikke at vække hele nabolaget, også selvom defleste koner havde været oppe fra hanens første galen. Lynn nød at lave med, også selvom hun ikke kunne spise de, hun anede ikke engang om hendes mad var god, hun prøvvede bare at gøre det så godt hun nu kunne, selvom hun ofte var ved at smage på det.
"Ja altså... Du spiser vel morgenmad ikke?"[/v] spurgte hun og rejste sig op fra gulvet. MAx var allerede i gang med at spise sin mad og han nærmest skubbede skålen med snuden så den gav små lyde i skabene når den ramte og blev skubbet til.

Aria smilede lidt over at Lynn kyssede hende på panden, det måtte ikke være behageligt så varm og svedig Aria var, men Lynn var nok ikke sart.
Aria nikkede og gabte lidt, hun skjulte gabet med sin hånd "ja, det har jeg" sagde hun stille da Lynn spurgte om hun havde sovet godt, det havde hun. Aria var stadig ved at vågne, hvilket man både kunne se på hende og høre på hendes stemme.

Aria nikkede "jo, det gør jeg... jeg havde bare ikke regnet med du ville lave morgenmad til mig" sagde hun roligt og smilede til hende, hun var glad for det, men hun havde ikke regnet med det.
Aria så på Max og grinede lidt over ham "Max ser ud til at kunne li det" sagde hun roligt og smilede over ham inden hun så på Lynn og smilede lidt.
Hun tog sin trøje for at tage den på, så hun havde underbukser og trøje på inden hun flyttede tæppet så hun kunne rejse sig, hun ville gerne ha maden før den blev kold "hvad med dig... skal du spise?" spurgte hun roligt mens hun gik over for at spise selv, hun vidste godt at Lynn ikke spiste almindelig mad, men det var heller ikke det Aria hentydet til, hvis Lynn skulle spise så vidste Aria godt at det var hende hun fik af, men Aria havde intet i mod det, tvært i mod så kunne hun godt li det, hun vidste ikke hvorfor, men det gjorde hun.

Ved lyden af Aria's trætte stemme fik blot Lynn til at smile lidt mere. Aria var i den grad sød, men hun ville nok aldrig få sig selv til at sige det mere end højst nødvendig. Godt nok sagde hun altid ting der faldt hende ind selvom hun var dannet, men der måtte også være grænser. Nogen gange skulle man bare holde mund og lade tingene værre. Det var i hvert fald det som Lynn sagde til sig selv gang på gang, når hun egentlig gerne ville sige noget andet til Aria. 
I stedet for at sige noget til Aria børstede hun lige kjolen fri for fnuller der sad på indtil hun opdagede en løs tråd som hun æftigt begyndte at hive i. Kjolen gik ikke op, men nej det kunne simpelt ikke være rigtigt at den skulle gå i stykker, den var helt ny! Det var særdeles dårlig håndarbejde, og her havde hun betalt dyre domme for denne kkjole, og så var der allerede en tråd løs! 

"Nå... Men nu er det lavet,så op og spis. Market åbner om en times tid tror jeg" hun havde ærlig talt ikke tid på hvad klokken var, det havde hun sjældent. Nå man havde levet så længe som hun havde ja så glemte man lidt om tid og sted og dagene der bare flød oven i hinanden. Det var egentlig ret dumt, men hvorfor skulle hun holde øje med det når hun var så gammel? det var jo ikke fordi hun tog weekends priser eller aften priser for at helbrede syge dyr i Zicron. Nej de var langt bedre dette her. Intet man skulle forholde sig til om hvorår hvad havde åbent eller ej. "Han går virkelig til den" kostaterede hun og kiggede hen på ham mens hun stdig kludrede rundt med den løse snor! 

En irriteret lyd kom fra hende efterfulgt af et suk og kastede et blik hen på sin mindre rejsetaske hun ikke havde fået pakket ud endnu. Hun tog at i tasken og satte den op på køkkenbordet hvor hun begyndte at tge flasker og krukker ud af tasken. Det var en rigtig læge taske, men blot fyldt med salver og miksturer til dyr. "Mig? Nej, nej, jeg klare  mig lidt endnu" svarede hun og kastede et blik kort om bag sig inden det forsvandt ned imod tasken igen som hun stadig tog små krukker og fllasker ud af. Lige så stille blev de sat på plads i skabene som flittigt blev åbnet og lukket.

Aria så på Lynn og så godt at hun smilede når Aria talte, hvilket fik Aria til at smile "hvad smiler du sådan over?" spurgte hun roligt og smilede selv, hun havde en mistanke om at det var Aria hun smilede over, men hun kunne ikke lade vær med at spørger alligevel, det var lidt sjovt at hver gang hun sagde noget så smilede Lynn.

Aria grinede lidt "ja, ja, jeg skal nok" sagde hun roligt og smilede inden hun rejste sig og gik op for at sætte sig og begyndte at spise, hun så på Max og grinede "ja, det gør han" sagde hun roligt og spiste videre, det smagte virkelig godt, og hun ville enlig gerne sige det smagte godt, men der var vel ingen grund til at rode op i at Lynn ikke selv kunne spise det.
Hun så på Lynn og nikkede roligt "okay, ellers siger du bare til" sagde hun roligt, for Aria var det nærmest blevet normalt at Lynn spiste fra hende af, heller det end Lynn gik fuld ud vampyr og gik amok.

Aria så på Lynn og tråden på hendes kjole "skal jeg fikse det der for dig før vi går?" spurgte hun roligt og hentydet til tråden, jo mere hun rykkede i den jo værre ville det blive, men Aria kunne godt ordne det inden de tog på markedet, det tog ingen tid at få den tråd på plads igen.
Aria vidste godt hvor de skulle hen og hvad der skulle hentes, hun havde også lagt krystallerne til side til det, så det hele var klar til at blive hentet, så skulle Lynn heller ikke være ude i solen mere end højst nødvendigt "skal du i banken nu vi alligevel skal ud?" spurgte hun roligt mens hun fik spist færdig og gik over for at vaske servicen ren og stillede den på plads "tak for mad" sagde hun roligt og smilede til Lynn.

I stedet for at sige noget til Aria smilte hun blo videre og rystede på hovedet. Hun havde ikke tænkt sig at sige det, så lige meget hvor meget Aria ville plagde kom der ikke en eneste lyd ud over hendes læber. Hun skulle ikke nyde noget af at sige for meget, især når hendes hjerne påstod den sundefornuft frem for hjertet.

Aria var nu meget sød sådan som hun skovlede maden i sig, for hver gang gafflen ramte tallerknen smilte Lynn bare endnu mere sådan som hun stod med ryggen til. Hun nød at lave mad, og man kunne sige at hun fortrød ikke at kunne smage det selv, men tænk hvis man kunne? Så havde hun nok været bolle tyk, for hun havde jo altid elsket mad. Sådan var det i hendes børne år, hun havde været en lille prop fordi hun havde spist og spist uden at nogen havde stoppet hende. Det ændrede sig som da hun blev ældre og inden hun blev forvandlet. Tingene var bare anderledes nu, nu lignede hun en der var normal vægtig, om end at de syle spidse tænder til tider dukkede frem når hun havde et lidt bredere smil end der egentlig var meningen. Som hun stod og slog flasker og krukker mod hinanden hørte hun ikke rigig hvad Aria sagde, hun var dybt koncentreret om at tingene stod snor lige med merkaterne ud imod en, det skulle stå ænt, lige så vel som tøjeti skabet! Intet måtte stå forkert.

Da hun endelig var færdig hørt ehun hvordan Aria nærmest skrabede tallerknen, hun kunne jo næsten høre hende slikke tallerknen ren for brødkrummer og æg og bacon! "Ordne hvad?? Ååh snoren? Nej jeg tager den senere" svarede hun og vendte sig imod Aria som hun begyndte at vaske tingene op. Nå ja husarbejde... Hun måtte lige minde sig om at Aria hjalp sig slv hver dag, og der var jo aldrig noget opvask, så Aria var jo ikke lige frem doven nu når Lynn tænkte sig om! "Ingen bank i dag, bare marked" svarede hun og tog fat i sin læderpung og en lille håndtaske som hun puttede læderpungen i. Ved hoveddøren stod den store paraply og hun tog fat i den og kiggede på Aria. "Klar?" de havde ikke lige frem travlt, men Lynn kunne godt lide at komme tidligt afsted, især inden solen stod højst på himlen.

Som Lynn valgte ikke at svare hende rystede Aria bare på hovedet "hvor er du kedelig med dine hemmeligheder" sagde hun drilsk og gjorde det tydeligt at det var for sjov. Aria ville gerne vide hvorfor Lynn smilede sådan, men at hun ikke ville svare, så bekræftede det bare Arias tanker om at det var hende hun smilede af.

Aria grinede lidt over at Lynn ikke svarede fordi hun var så fokuseret, det var lidt sødt, men Aria lod hende være fokuseret.
Hun nikkede da Lynn sagde hun ordnede tråden senere.
Aria så på Lynn da Lynn var klar til at gå "øhm... jeg tager lige tøj på først hvis det er okay" sagde hun roligt og så ned af sig selv mens hun grinte, Aria stod stadig kun i sin trøje og underbukser.
Aria gik ind, fik sine bukser på, redt sit hår inden hun tog sin taske, gav Max nogen godbider og sagde farvel til ham, han skulle ikke med, ikke denne gang.

Aria gik ud til Lynn "nu er jeg klar" sagde hun roligt og svang tasken over skulderen, hun tog sit sværd som stod ved hoveddøren og satte det på ryggen som altid, hun gik selv ud og fandt en trækvogn som hun havde fået skaffet, det var nemmere at handle på markedet og ha tingene der i, hun havde fundet den og sat den i stand så den var nærmest som ny og den virkede meget godt til at handle.
Aria ventede roligt på Lynn.

Måske var Lynn hemmelighedsfuld, men hun kunne lide det. Det var godt at være lidt hemmelighedsfuld, det satte skub i tingene. Ikke at de var i et forhold eller noget, men tanken om at de måske kunne blive det var hun en lille smule bange for. Tanken om at få sig en kæreste skræmte hende, det var jo ikke lige frem noget hun havde tænkt på at årevis. Så de vargodt at hun bare beholdte sine tanker for sig selv for nu.

Hun kiggede lidt op og ned af Aria, tøj? Hvad skulle hun dog med det? Hvad nu hvis hun ville pille tøjet af Aria senere?Nej sikke en tanke at have! Den måtte hun hellere pakke væk igen! Ikke at hun kunne blive rød i hovedet da blodet trods alt manglede i kroppen, men hun ville klart have været det hvis der florerede blod i kroppen på hende. I stedet beundrede Lynn hende på afstand, i hvert fald så meget til at Aria ikke ville opdage noget som helst. Hellere have et godt øje til hende end at gøre noget som helst andet. Så hun vendte sig om for at tage sin store paraply og åbnede døren ud til gaden. Den friske varme duft ramte hende lige i ansigtet, det var tydeligt at se og mærke at det ville blive en lige så varm dag som dagen før. 

Lynn stak paraplyen ud af hoveddøren og åbnede den inden hun trådte udenfor med Aria lige i hælene da Aria havde sagt hun var klar. Forhåbentlig ville det blive en spændende dag uden så mange problemer. Uden så meget som at tænke over det gik hun over til Arias højre side og stak en arm ind imellem hendes side og armen for at Aria kunne guide hende en smule på vejen, især nu hvor hun havde dårligere syn om dagen end når mørket satte ind. En lille fløjten kom fra hendes læber, hun var glad selvom hun var en anelse træt efter ikke at have sovet. Men hun havde jo også brugt det meste af natten  at stryge Aria hen over kinden og panden, samt nynne for Aria når hun virkede lidt urolig. "Det bliver varmt i dag" kom det fra hende bare for at sige noget. "Hvor skal vi starte når vi kommer til marked?" spurgte hun. Hun havde jo ingen ide om hvor aria havde planer om at hvor hun skulle hen. Normalt var det jo Lynn der havde tjek på altting, men nu måtte hun stå lidt i baggrunden og lade Aria styre slagets gang som man sagde.

Aria vidste godt at Lynn havde sine hemmeligheder, og det måtte hun da også gerne, Aria havde også hendes så hun kendte det godt. Aria havde også tanker og følelser som hun ikke sagde højt, men hun ville ønske hun kunne.
Aria havde mange ønsker og drømme, en af dem var at få overbevist Lynn om at det ikke var farligt og ha følelser, men samtidig kunne Aria også godt forstå Lynn, det var en træls situartion og være i, for selv hvis Lynn havde følelser for hende så ville Lynn ikke være i et forhold på grund af hun var vampyr, men samtidig gjorde det også ondt på Aria at de ikke kunne være sammen, men i stedet for at tænke for meget over det, brugte hun så meget tid med Lynn som hun kunne når Lynn endelig var der.

Som Aria klædte sig på og gjorde sig klar kunne hun godt fornemme øjne på sig, men hun kommenterede det ikke og hun reagerede ikke på det. Aria var ikke i tvivl om at hun var en køn pige, og hun vidste at Lynn kunne li hende lidt, ellers havde de ikke vært sammen som de var sidst hun var hjemme, så Aria lod hende beundre hende hvis hun ville. Aria beundrede også Lynn når hun ikke så det.

Aria kunne godt se og mærke på Lynn at solen var der. Aria tog trækvognen i den venstre hånd og lod Lynn ha fat i den højre, Aria vidste at Lynn ikke rigtig kunne se noget når der var så meget sol.
Aria begyndte roligt at gå, hun gik ikke så hurtigt nu hvor Lynn ikke kunne se så meget.
Hun grinte lidt af Lynns kommentar om varmen "det er der allerede" sagde hun roligt og smilede over det, hun kunne godt li det gode vejr, men hun kunne godt forstå at Lynn ikke var så vild med det.
Aria så på hende "jeg har to boder hvor jeg har bestilt noget inde, så det skal jeg lige hente først, og så blomsterne som det sidste så de kan komme direkte hjem i vand inden de skal plantes, er der noget du skal ha fat i?" sagde hun roligt, Arias plan var at få hentet det hele og så plante blomsterne når hun kom hjem igen, så kunne de nyde syntes i aften når solen var gået mere væk.

Aria gik roligt mod markeds pladsen, hun gik rigtig nok hen mod nogen boder, dog var hun selv meget hemmelighedsfuld, for hun sørgede for at Lynn ikke så de ting hun hentede, hun pakkede tingene godt ind inden hun lå dem i trækvognen, for det var hemmeligheder til senere, så Lynn måtte ikke se det endnu.
Da de ting var købt satte hun kursen mod blomsterhandleren med mindre Lynn havde noget hun skulle hente. Normalt kunne Aria bruge en hel dag på pladsen, men hun forsøgte at handle lidt hurtigt så Lynn ikke skulle være for meget ude i solen. Aria var meget opmærksom på Lynn, at hun ikke blev ramt af solen, at hun ikke gik ind i ting og den slags, hun var meget opmærksom.

Varmt... Ja selvfølgeligvar det varmt! Det havde da været en tåbelig kommentar Lynn var kommet med. Nok var hendes hud kold hver dag, men varmen kunne hun da godt mærke. Dumme Lynn. Normalt sagde hun jo bare hvad der passede hende, gjorde ting som der passede hende, og her havde hun lige pludselig ingen magt over noget som hels.Aria gjorde i den grad noget ved hende som irriteret hende en smule. Hvis bare det kunne ændre sig en smule. Tilgengæld nød hun at gå her med Aria arm i arm. Varmen var ulidelig, men Lynn kunne jo ikke svede. Lynn brugte en masse energi på ikke at afsløre sine røde øjne, hvilket gjorde at hun havde brugt sin evne til at have de normale grønne øjne. Hun regnede ikke med at de skulle være ude mere end et par timer, men tog det mere end tre ja så var hun på røven, og så blev hendes øjne automatisk røde. Hvilket hun hadet at skulle vise. Hun havde jo ingen ideer om hvordan vampyrer blev set på i Dianthos når hun sjældent var her alligevel.

Som de gik gennem boderne stoppede Lynn op nogle få steder hvor der var tøj og beundrede de fine sommerkjoler og lod Aria passe sine ting. Hun havde ingen ide om hvad Aria havde taget med sig og hver gang Lynn lige soppede op et sted for at se på noget nyt tøj eller dufte til nogle blomster var Aria allerede gået i forvejen. I det mindste kunne Lyn lugte sig frem til Aria stadig så hun brugte næsen til at dufte sig frem til Aria hver gang, og hver gang hun kom tæt nok på lagde hun en arm ind under hendes og bevægede sig videre. Hun sagde ingenting. I stedet forblev hun tavs og lod Aria tage snakkene i boderne. Noget Lynn bestemt ikke var vant til.

Da Aria kun manglede blomsterne stoppede Lynn op på ny for at kigge på en fin turkis kjole med tylskørte og hun kastede et blik på den lidt for at vurdere stoffet. hun rørte ved kjolen, og kunne mærke at det var silke, noget Lynn elskede. Hun var jo anderledes. Så hun tog den ned derfra hvor den hang men da hun fik fat på kjolen kom en solstråle og ramte hende på hånden så en lidt røg stod op af hendes hånd og Lynn måtte trække hånden til sig og ømme sig. Hun lavede en lille grimasse og lavede en "Uuuuuf" lyd og et "Aaargh!" da smerten næsten var ulidelig. Aria var ikke lige frem i nærheden lige nu, måske hun var optaget af de der blomster. I stedet bedte Lynn damen der stod i boden om at pakke kjolen ind og betalte kvinden. Meget forsigtigt og med den brændte røde højre hånd lagde hun krystallerne på bodens kant udenfor sollyset og tog imod kjolen uden om solstrålerne. Denne forbandelse ville ende med at tage livet af hende en dag!

Aria lod Lynn stoppe når hun ville, hun var ikke altid lige ved hendes side, men hun var aldrig længere væk end hun kunne høre og se Lynn.
Aria fik hentet de ting hun skulle og gik til blomsterne, hun var ved at betale da hun hørte noget fra Lynn, men hun kunne ikke helt finde ud af hvad. 
Hun betalte og tog alle de forskellige blomster i trækvognen inden hun gik over til Lynn som så ud til også at ha købt noget "jeg har det hele, så tænker vi skal vende hjem af" sagde hun roligt, hun kunne godt se Lynns hånd, og det virkede som at lege med skæbnen hvis de blev. Aria gav Lynn sin arm og bevægede sig hjem over sammen med Lynn.

Aria gik enlig bare og hyggesnakkede med Lynn om alt og ingenting, da en stemme bag dem lød "ARIA!" Lød den meget høj, og meget tydelig. Normalt ville Aria ha vendt sig om, men i stedet frøs hun på stedet og gik fuldstændig i stå, hun var sikker på hendes hjerte gik i stå et øjeblik, det var en stemme hun kendte alt for godt, selvom hun ikke havde hørt den i rigtig lang tid.
Aria sank en klump i halsen som hun langsomt vendte sig om for at se på personen der kalde på hende, og det var rigtig nok den hun troede. Arias hjerte begyndte at banke der ud af, man skulle næsten tro det var på vej ud af hendes brystkasse.

Aria så på manden som tydeligt fuld vaklede mod hende "Lynn.... jeg er tilbage om lidt" sagde hun meget stille og tydeligt med frygt i stemmen.
Aria slap Lynns arm og lod trækvognen stå, hun ville ikke ha manden i nærheden af Lynn, slet ikke med høj sol og Lynn som ikke rigtig kunne se.
Dog var hun ikke længere væk end at Lynn kunne høre hende, som manden kom tættere på lød Arias stemme "hvad vil du?" lød hendes stemme kold, men med en undertone af frygt.
Manden stod med en flaske i hånden og tydeligt fuld "hvad er det for en måde og tale til din far på din udulige unge" Sagde manden, hvilket fik Aria til at fnyse lidt "du er ikke min far længere.... den ret mistede du den dag jeg skred" sagde Aria bestemt "stak af mener du... og efterlod mig med alting.... du skylder mig penge din møg tøs" sagde han vredt, Aria grinede lidt "jeg skylder dig intet... alt jeg tjente tog du og brugte på alkohol, så jeg skylder dig intet, og lad mig så være" sagde hun bestemt, dog kunne man godt høre frygten i hendes stemme lidt endnu.
Aria vendte rundt for at gå tilbage til Lynn, men manden greb i stedet fat i hendes hårs og træk hende tilbage til sig, en svag lyd kom fra Aria da det gjorde lidt ondt og hviskede noget i hendes øre.
Arias hjerte bankede hurtigt, ingen tvivl om at hun var bange, men hun så kun på Lynn, velvidende at Lynn intet kunne gøre på grund af solen.

Det var faktisk rigtig hyggeiigt det her, sådan som de gik og snakkede om alt og ingen ting. Den løse samtale som egentlig bare kom flydende. Der var igen ophold og der var ikke nogen akavet stemning. Noget Lynn virkelig satte pris på. Måske dette her faktisk god kunne fungere, hvis det blev aktuelt. Men da Aria stoppede hørte Lynn tydligt hjertet der var var så voldsom at det næsten gjorde ondt i ørerne, især når Lynn virkelig fokuserede på Aria og ikke alle dem der var alle andre steder. Selv den ændrede toneleje fik Lynn til at løfte et øjenbryn, men inden hun overhovedet havde sagt noget var Aria allerede forsvundet. Lynn vendte sig om så hun havde solen lige i ryggen for at lokalisere Aria et eller andet sted i menneskemængden der var ved at dukke op.

Lynn hørte ikke hele samtalen da hun trods alt ikke havde spist i dag, men hun hørte det der var vigtigst. Havde Aria en far, her i Dianthos?! Siden hvornår?! Havde hun altid haft det?! En bekymret mine kom op i hende da hun endelig fik lokaliseret Aria et stykke fra boderne. Et blik gik ned på vognen der var fyldt med ting og sager, hun lagde pakken med kjolen ned på vognen og sukkede. Dette her var bestemt IKKE hyggeligt. Med raske skridt bevægede hun sig igennem menneskemængden med paraplyen godt skråt ned så den dækkede hendes ryg og hoved inden hun kom hen til Aria og hendes far. Hun kunne tydeligt se hvad der foregik, og inden hun havde set sig om havde Lynn taget fat i mandens hånd der hev Aria i håret og hev hende tilbage. Et køligt blik gled igennem Lynn og hun kiggede køligt og hårdt på fyren. "Slip hende" en lige så kølig stemme kom fra hende og hun trykkede neglene i mandens håndled på sin allerede røde hånd. Heldigvis stod de i skyggen så Lynn var sikret lidt endnu. Men inden Lynn overhovedet havde tænkt sig om slap hun paraplyen da manden havde sluppet Arias hår. Om manden tabte flasken ned på brostenene eller hendes kjole var sådan set lige meget. I stedet reagerede hendes krop bare som en hver anden, hendes venstre hånd skred op til mandens hals og hun skubbede ham tilbage med sine kræfter og op af den nærmeste mur. "Hvad bilder De Dem egentlig ind at håndtere en ellers nåde så yndig kvinde på den måde. Har De virkelig ikke nogen manerer? Eller nej tydeligvis ikke, De stinker af alkohol, og så tidligt om morgne. Få Dem et liv Sir, i stedet for at tro en kvinde er deres bytte" hendes stemme var stadig kølig, og hun regisgtrerede ikke engang Aria der var bag hende. Lynn holdte godt fast i halsen på manden og hånden som blev presset id imod muren så manden hverken kunne se til den ene eller den anden side.

Aria blev ikke lige så overrasket som hendes far over Lynns reaktion, han skulle lige til at sige noget, men før han nåede det var han trukket op mod en mur og nu var det hans tur til at blive bange.
Aria tog sig til hovedbunden, det gjorde lidt ondt. Da hun så hvad Lynn havde gang i og at Lynn havde smidt paraplyen skynde hun sig over og samlede paraplyen op, hun gik over til Lynn og stod ved hendes side "Lynn.... han er ikke det værd, bare slip ham og lad os gå" sagde hun stille og så på sin far hvis øjne flakkede mellem dem, Aria sank en klump i halsen igen, hun vidste godt at Lynn ikke havde spist, men hun vidste også at lige nu tiltræk de alt for meget opmærksomhed.

Aria lænede sig ind til Lynns øre "han er ikke værd at brænde for.... solen" hviskede hun i Lynns øre så kun Lynn hørte hende. Hun ville ikke kunne tilgive sig selv hvis Lynn brændte fordi hun beskyttede Aria.
Aria holde paraplyen op for at skygge Lynn for solen så meget som muligt.
Hun kunne ikke tvinge Lynn til at give slip, men hun håbede at Lynn kunne forstå alvoren i det Aria sagde og hendes far virkede ret skræmt så budskabet så ud til at være trængt ind.

Arias far stod nærmest som en istap fordi han var så bange, Aria fandt det lidt sjovt og hun var glad for at Lynn passede på hende, men det var det helt forkerte tidspunkt.
Aria så på sin far "måske du skulle gå hjem og sove din brandert ud" sagde hun irriteret, hvorfor skulle han ødelægge en ellers hyggelig tur, hendes far forsøgte bare at nikke for at give hende ret.

Normalt så Lynn ikke Aria som den fornuftige, og lige nu stod Lynn mere eller mindre med ild i øjnene og holdte fast i en mand hun ikke engang kendte. En mand som egentlig bare havde haft fat i Aria uden nogen grund. Uanset hvad manden ville sige kunne han have gjort det, i stedet hørte hun den hjertebanken der kom fra manden, og lugten af... Frygt. Det passede hende fremragende og hun slap lidt for grebet i halsen ved Arias næste ord om solen. Til sidst slap hun mandens håndled og vendte sig om. Straks begyndte hun at børstekjolen af for lige at rette folderne der var kommet. Men inden Aria's far kunne komme med et modargument til Lynn vendte Lyn sig om igen og stak ham en knytnæve hen over næsen så han faldt til jorden af slaget. "Hvis De nogen sinde nærmer Dem Aria igen skal jeg personligt sørge for at ingen finder Deres lig" svarede hun køligt og kiggede ned på manden hvis blod flød fra næsen. 

Det var første gang Lynn havde vist en voldlig side i så mange år, men Aria betød faktisk noget for hende, og dette var måske beviset. Hun kunne ikke lide tanken om at Aria lige havde set og hørt hvad Lynn havde sagt. Hun tog paraplyen fra Aria i en rolig bevægelse og begyndte at gå imod trækvognen igen, stadig med hørelsen rettet imod manden og om han ville komme med et modargument til Lynn. Hun kogte indvendig, og hun brød sig ikke om at Aria så dette her, men hun havde simpelthen mistet besindelsen i et kort øjeblik. Tænk at den dybe vrede stadig lå i hende efter så mange århundreder. Dette krævede helt klart noget iste og noget køligt at drikke! Det var jo ikke lige frem menneskemad, og hun blev kun lidt dårlig, men det gik nok. Forhåbentlig var der noget koldt at drikke der hjemme. 

Et fnys kom fra hende som hun bevægede sig med rolig skridt op imod trækvognen igen der stadig stod urørt blandt gaderne og hun rystede kort hånden da det var den røde hånd hun havde slået med, det var ikke selve slaget der havde gjort ondt, nej det var solstrålen der havde ramt der da hun prøvede at tage kjolen ned. Hun sagde ingen ting til Aria, gik bare i sin egen vrede og prøvede ihærdigt ikke at gå ind i nogen hvilket var ret svært når hun havde dårligt syn.

Aria blev lidt mere lettet da Lynn slap ham, og han var fri. Aria skulle til at følge med Lynn da hun troede at Lynn ville gå, men i stedet slog Lynn ham, hvilket overraskede Aria, men hun kunne ikke lade vær med at smile over det, og som Lynn gik så Aria på sin far "og jeg som troede hun ikke kunne blive mere tiltrækkende" sagde hun mest til sig selv, men fik det sagt lidt for højt i stedet for at hviske det, og uden enlig at tænke over at hun sagde det, hun smilede dog og vendte rundt for at følge med Lynn, hendes far vaklede for at komme op og væk.

Aria gik over til Lynn og hjalp hende uden om folk, hun tog trækvognen som før "lad os komme hjem" sagde hun roligt som hun gav Lynn sin arm så hun ikke gik ind i ting eller folk.
Aria ville bare gerne hjem nu, men hun var helt klart tiltrukket af Lynn, nok mere end før hvis det var muligt, for den handling viste også Aria at Lynn ikke var helt ligeglad med hende, Aria betød noget for Lynn og det var fantastisk for hende at finde ud af, selvom det var den måde hun opdagede det på.

Aria satte kursen hjem over, hun havde også købt godbidder til Max så han også blev forkælet, men nu skulle hun ha Lynn væk fra solen så hun kunne slappe af og ikke tænke på at blive brændt.