På et punkt forstod han godt hvor Finneas ville hen i det her lige nu, men var han kommet blot for at gøre ham opmærksom på stedets sikkerhed? Ville han agere dørmand sammen med hans anden dørmand? Det ville han gerne se. "Min egen eller stedets?" Han var usikker på hvad han mente, eftersom at han havde talt om stedet, men noget indikerede at det var begge dele han talte om. "Hvis jeg bad min mand ved indgagen om at tjekke efter om du var vampyr, havde du så gået med til det?" Der var nogle grundlæggende ting som den almene mand ikke ønskede at være vidne til, og dette var en af dem og så var det svært at stille meget op. 

"Du bryder dig ikke om mig, fordi at jeg ikke gjorde noget ved vampyren som omvendte os begge?" Det var hurtigt han havde fundet en mening omkring Finneas, men Edgar nød nu heller ikke dennes tilstedeværelse, sådan som han pustede sig op overfor ham. Han kiggede over på sengen hvor Mathilda langsomt var begyndt at komme med små lyde, hvilket betød at hun var ved at vågne. Det ville uden tvivl være et mærkeligt syn for hende. "I hvilken forstand? Du tænker ikke at jeg tager mig af dem?" Det var noget at en udtalelse at komme med når han ikke kendte til huset. Misundelig?

Det orange blik der mindede om aftensolen skulede skævende til bordelejeren. Det var ikke til at blive enig eller klog på ham, men Finneas havde gjort op med sig selv, at denne type mand var ikke hans boldgade, at man som vampyr lod sig hverve i sådan et erhverv var sygt. " Tusmørke er kendt for sine vampyr, nådesløse og forbandende typer af sin slags tilligemed " som hvis han ikke selv var bekendt med sin omegn. 

Selv havde juristen dog valgt at vige så langt væk fra området som muligt som det primære. Han ville ikke sammenlignes med disse former af vampyrer, at lade sig synke ned på det niveau. " Touché ". 

Finneas rykkede sig endelige fra sit stå sted og nærmede sig sengen, lidt omvandrende fandt han vej om til den anden side af sengen, strøg hende blidt, før han fat tog fat i håret af hende og løftede hende op så hun piv, skønt endnu at være omtumlet og små bevidstløst. " Hvordan kan man tage vare på nogen som ikke ved hvad de involvere sig i, Edgar " hun var et perfekt eksempel på dette. 

Denne person som stod foran ham kunne mene om Edgar hvad han ville. Han forstod i bund og grund ikke hvorfor han var kommet her. Han kunne aldrig stå til regning for hvad andre gjorde, det var ene og alene den person som havde gjort det - lige som han havde gjort mod ham. Edgar var ikke en hævngerrig person eller sågar voldelig person, og derfor havde han intet gjort. "Du fortæller som om jeg intet ved. Jeg har boet i Tusmørkedalen i flere hundrede år. Jeg er født her, opvokset her og her blev jeg omvendt. Du fortæller intet nyt" Regnede han med at han kunne fortælle ham noget? Selvom han nu havde haft stedet her i en hel del år. 

"Er du sød at slippe hende?" Lød det fra ham, som han fulgte manden sætte sig op på den anden side og løftede hende. Havde han ikke selv gjort skade nok? "Så du mener at kvinderne er for dumme til at vide noget om stedet de arbejder i eller?" Kvinderne vidste lige så meget om området, som Finneas gjorde. Især når han gik rundt og regnede med at han var den eneste som vidste om stedet - han havde lige stået og belært Edgar om ting som var ret ligegyldige, fordi at han vidste det i forvejen.