Nyala flugte troligt med, nærmest utålmodig over det der snart skulle ske. De kom ind i værelset og hun så roligt mod ham, den store mand. Der let kunne gøre hende bevidstløs. Stræk var hun bestemt ikke, men listig som bare pokker. 

Hun lod hagen føres en anelse op blot for at lade ham blive i troen om at han snart fik hende. Hun smilede ondt og imens han plantedele kys ville verden skævle omkring. "Hold dine øjne lukket". Beordre hun, som reelt var pænt af hende, åbnede han dem ville han se vinden suse om dem og nærmest som om de stod i øjet på en ørken. Farverende susende forbi og underlaget ville blive forandret. Al ville blive mørkere og koldere. 

Nyala havde transporten dem til bjergene imellem Fristavn og Kzar Dun. Verden ville roligt blive mere stabil og virkelig. De fleste der aldrig havde prøvet at blive transporteret ville få det dårligt og endda kaste op, da kroppen gennemlevede en meget ubehagelig følelse. Nyala var dog vant til det og havde ingen problemer med dette. "Du kan nu åbne dine øjne". Hvis han ikke allerede havde dette. Nyala ville se intens på ham afvente hans reaktion før hun ville sige mere.

Asger var måske en stor mand, men det gjorde ham ikke til en farlig mand, tværtimod kunne han ej gøre selv en flue fortræd. Hun var langt mere farlig end han nogensinde ville blive, smeden var ikke egnet til kamp, han havde altid været mere fascineret af våbnene og ikke kampene. 

Han var klar til der skulle ske mere, men hun havde andre planer for dem, lukkede øjnene som hun bad ham om dog en smule undrende. Han regnede med hun blot ville klæde sig af for ham, men nej der skete noget omkring ham. Det var som om en kvalme ophobede sig, som hun bad ham åbne øjnene slog de op. 

Synet omkring dem fik ham til at gispe, før han måtte dreje sig væk fra hende for at tømme mavens indhold, hvilket hjalp med at fjerne kvalmen igen. Som han endelig fik styr på sig selv, vendte han sig imod hende trådte et skridt tilbage, der var noget ved dette der gav ham en uro " hvad laver vi her?" beordrende han at få af vide. Hans arme lagde sig over kors, imens det en bryn skød i vejret, han havde ikke regnet med at de ville stå på et bjærg, hvad var hun ude på`?

Nyala smilede fornøjet som de ankom på bjerget og let lettelses suk slap hendes læber, som de ankom og hun gav roligt slip på ham, så han kunne tømme sin mave, undslap et let grin fra hende. Hun havde på ingen måde ondt af manden. Nyala havde ikke forestillet sig at han ville gøre andet, da det var reaktionen fra de langt fleste. 

Nyala grinede blot som han spørgsmål blev stillet, han havde vist ingen ide hvor reelt hvor de var. Nyala vidste hellere ikke om der var drager her, men frygten kunne nok alligevel aktiveres. "Ser du, jeg vil rigtig flyve på en drage". svarede hun med et let grin. Ikke et hvilket som helst grin, det var ondskabsfuld og hun var en helt anden kvinde, fremfor den Nyala han havde mødt til starte med, nej dette var hendes sande ondskabsfulde jeg. "Nu hvor du havde mødt en, tænkte jeg du kunne vise mig hvor den hørte til?" forsatte hun med et let smil. Hun havde absolut ingen skrupler og så ingen fare på nuværende tidspunkt. 

Asger forstod ikke hvad de lavede her, og hvorfor hun pludselig ændre sig så meget? Havde han været for naiv? var hun blot endnu en der ville udnytte ham? han havde så mange spørgsmål men måske, han enlig ikke ønskede svar på dem alle. Det var nødvendigt at kaste op, den måde at rejse på blev aldrig en han ville vænne sig til, det var heller ikke fordi han havde bedt hende tage ham med sig. 

Smeden gjorde smalle øjne, som hun snakkede til ham og sørgede for at holde sig på afstand, stirrede intenst på hende men ved nævnelsen af drager, måtte blikket kort flakke nervøst. Han rystede på hovedet og måtte krydse armene foran sig " så har de fat i den forkerte mand, jeg skal aldrig tæt på de forvoksede øgler igen! hørte du ikke de havde dræbt min bror?" han kunne ikke lide hende længere. Den store mand var nervøs, hans blik måtte ofte flakke for at sikre sig de var alene " hvem fanden er du? Og hvad vil du mig?" den venlige stemme var nu hård, han brød sig langt fra om denne situation. 
Sørgede for at rykke sig så der blev længere afstand, men at han stod mere sikkert uden at tage blikket fra hende, for Zalans han havde jo ikke engang et våben på sig.  

Det morede hende, se ham være så nervøs, så uforberedt på det der var sket indtil videre. Åh det var sjovt. Hun kunne ikke dy sig at grine hånligt imod ham.

"Det hørte jeg, jeg er bare ligeglad. Du har set en drage, det har jeg ikke og du kan nu se om du kan finde en". Sagde hun med et ondt smil. Nyala lage hovedet på skrå og forsatte "gør det og jeg vil overveje at føre dig tilbage". Han måtte da gerne selv finde hjem, men selvom han måske hade hende, ville han nok alligevel foretrække at komme hjem. Herfra kunne det nemt tage flere dage hvis en god uges tid.

"Jeg er Nyala og vil se en drage, er det vitterlig så svært at forstå?". Svarede hun en anelse irriteret. Nyala var ikke glad for at gentage sig selv, men manden var nok så i chok, at det ikke igennem hans hoved. Hun stod ganske roligt og påregner at han nok skulle gøre som han fik besked om, før eller siden.

Asger forstod ikke hvorfor hun ville have ham med her, hun kunne vel finde en der elskede de forvoksede bæster? Om han så skulle finde hjem selv gjorde han gerne det! " jeg viser dig intet, du må finde en anden mand, det kommer på ingen måder til at ske" brummede han en smule vredt af hende. Han var normalt ikke en sur mand men hun pressede ham, og han frygtet for der faktisk ville komme en drage. 
Smeden trådte længere væk fra hende, det kom ikke til at ske det måtte hun indse, han hade sig selv for at tro hun blot ville være gået med ham i seng, men hvordan skulle han have forstillet sig dette `? " du må finde en anden drage elsker" tilføj han en smule vredt, og skulle til at vende sig om, for at gå ned af stien væk fra hende. 

Nyala betragtede ham med et humoristisk blik. Hun grinte blot hønligt af ham, som han nægtede hendes plan. Ikke at det var et spørgsmål, det var en ordrer. "Du ved godt, at du ikke har andre muligheder" grinte hun. Nyala stod ganske roligt og lage armerne over kors afventede at han skulle tage imod sin skæbne. Han kunne intet gøre uden hendes hjælp. 

En anden "En anden, så du elsker altså drager, hvor perfekt" Svarede hun drillende, til trods for at hun vidste at han på ingen måde elskede dem, men blot ord der febrilsk kom ud af hans mund. Hun fandt dog underholdende og så ham gå. Nyala stod forsat roligt og afventede at han ville se at det ville være umuligt at komme herfra uden hun førte ham tilbage. Medmindre han selvfølgelig bestige bjerget nedad og udgør en større fare for sig selv, for der kunne være drage.