“Måske lidt,” grinede hun med sin dansepartner og fortsatte med at danse. Der var noget over det at stå sammen og bevæge sig rundt om hinanden, som gjorde Mathilda utrolig rolig. Det var en ro hun virkelig havde savnet og var en hun håbede hun ville kunne nyde mere af, for det virkede på Mathilda, som om det kun var dem på hele kroen. Det gjorde også at det var lettere for Mathilda at danse med kvinden, for det gjorde knap så meget, hvis der var noget der ikke gik helt som det skulle.

Det virkede også til at Camille var god til at lade sig føre, og det gjorde blot at det hele virkede så let. For let, måske? Som sangen sluttede, stod Mathilda foran Camille, måske lidt tættere end hvad ville blive set som værende anstændigt. “Godt gået,” pustede hun let. Hendes øjne så kort væk fra Camille, men mod døren. Hun havde en fornemmelse af at hendes tid var ved at være talt, og at hun måske ikke havde alverdens tid til at gøre godt indtryk på Camille. “Kommer du tit her?” undrede hun sig, og håbede måske at Mathilda ville have en chance for at møde Camille på kroen igen, selvom chancen for at Mathilda selv ville have muligheden for at komme til lige præcis denne kro kunne være lidt usikker. Oprigtigt ville hun måske have ønsket at høre mere om Camilles familie og forholdet til den, men det ville bare åbne op for samtale om Mathildas familie, hvilket gjorde hun holdt sig tilbage for nu.

Camille kunne ikke lade vær med at lade et lille grin slippe, hun kunne vist ikke skjule at hun havde haft lektioner i dans, men hvorfor skulle hun også, hun kunne sagtens bevæge sig og hun var lærenem så hun fangede hurtigt de nye dansetrin selvom det ikke var noget hun tit gjorde sig i.

Camille lod sig føre af Mathilda, og hun klagede ikke. For en gang skyld havde hun det faktisk sjovt uden at skulle tænke på en masse ting, så hun nød det, selvom det var med en anden kvinde, men hvad gjorde det, det var stadig sjovt og hyggeligt.
Camille smilede til Mathilda da sangen sluttede og de stod overfor hinanden, hun virkede ikke utilfreds med at Mathilda stod lidt tæt på hende "i lige måde og tak for dansen" sagde hun roligt og smilede til hende.
Camille fulgte kort hendes blik mod døren og så tilbage på Mathilda "desværre ikke så tit som jeg gerne ville... du skal måske snart til at gå?" spurgte hun lidt undrende, men der var også en smule tristhed at fornemme i hendes stemme. Hun håbede ikke at Mathilda skulle til at gå, hun ville gerne at Mathilda blev, hun ville gerne bruge noget mere tid med hende.

Camille kom sjældent på kroer, det var rent tilfældigt at hun havde valgt det denne aften, men hun var glad for hun havde gjort det, og hun håbede da at hun kunne bruge mere tid med Mathilda, hun vidste dog ikke om hun ville komme til at se Mathilda igen efter denne aften, men man kunne vel håbe på det.

“Selv tak,” røg det helt automatisk ud af Mathilda, men hun mente det. Hun var taknemmelig for dansen, og havde virkelig moret sig i den tid, de havde været på gulvet sammen. Mathilda bemærkede, hvordan Camille fulgte hendes blik mod kroens dør, og følte med det samme en lille ærgelighed. Det var ikke meningen at Camille skulle få fornemmelsen af at Mathilda var nødt til at gå. Mathilda kunne jo i de fleste tilfælde fortælle sine folk at hun gerne ville blive noget længere, men der var bare en chance for at hendes identitet ville blive røbet hvis Mathilda gjorde det for åbenlyst. “Mig? Nej, nej. Eller, det håber jeg ikke. Det kan være jeg bliver hentet,” lød det lidt lavere fra hende. Selvfølgelig havde Mathilda også sit selskab fra tidligere, og det kunne være at de var i stand til at stoppe nogle af dem, der var ansat under Mathilda for at holde styr på hendes sikkerhed, når det blev sent.

“Det var mest fordi… Jeg syntes det er rigtig hyggeligt, det her,” fortalte hun med et skævt smil på sine læber, mens hun prøvede at holde sit fokus så anstændigt som muligt, selvom afstanden mellem dem ikke var til den side. “Og eftersom jeg ikke er herfra, ville jeg bare finde ud af hvor jeg ville kunne finde dig når jeg kommer hertil igen,” tilføjede hun med et lidt brederede smil, håbende at det gav mening. Indtil videre havde det her jo været et udmærket selskab, som hun gerne ville nyde mere af. Det var jo usikkert om hun ville få lov at blive her i Azurien i længere tid.

Camille smilede som Mathilda også takkede hende for dansen, det var første gang Camille havde danset med en anden kvinde, og hun nød det enlig.
Camille kunne mærke en form for lettelse da Mathilda sagde at hun ikke skulle gå, hun håbede ikke at Mathilda ville blive hentet "det håber jeg ikke" røg det lidt ud af hende med en rolig stemme, og hun smilede lidt forlegent, det var måske en underlig ting der bare røg ud af munden på hende og det fik hende til at se lidt genert ned i jorden. Hvordan kunne Mathilda, en anden kvinde få Camille til at blive mere genert end nogen anden mand havde? Camille forstod det ikke.

Camille så op på Mathilda igen som hun talte og smilede til hende "det er du ikke ene om" sagde hun roligt og smilede over sig selv. Camille så lidt på hende "højst sandsynligt på markeds pladsen, der bruger jeg meget af min tid" sagde hun med et lille grin. Det var ikke løgn, hun var tit på markeds pladsen og købe alt muligt mærkeligt.
Camille tog sig selv i at se Mathilda i øjnene og kunne mærke en lidt varm følelse i kinderne som blusede lidt og fik hende til at se lidt ned i gulvet mens hun smilede, hun vidste ikke hvad der skete med hende, men hun var slet ikke som hun plejede at være.
Hun ville gerne blive hos Mathilda og se hvad aftenen ellers kunne byde på, hun var nysgerrig og havde det sjovt på en helt ny måde.