Fia 12.08.2023 18:26
“Måske lidt,” grinede hun med sin dansepartner og fortsatte med at danse. Der var noget over det at stå sammen og bevæge sig rundt om hinanden, som gjorde Mathilda utrolig rolig. Det var en ro hun virkelig havde savnet og var en hun håbede hun ville kunne nyde mere af, for det virkede på Mathilda, som om det kun var dem på hele kroen. Det gjorde også at det var lettere for Mathilda at danse med kvinden, for det gjorde knap så meget, hvis der var noget der ikke gik helt som det skulle.Det virkede også til at Camille var god til at lade sig føre, og det gjorde blot at det hele virkede så let. For let, måske? Som sangen sluttede, stod Mathilda foran Camille, måske lidt tættere end hvad ville blive set som værende anstændigt. “Godt gået,” pustede hun let. Hendes øjne så kort væk fra Camille, men mod døren. Hun havde en fornemmelse af at hendes tid var ved at være talt, og at hun måske ikke havde alverdens tid til at gøre godt indtryk på Camille. “Kommer du tit her?” undrede hun sig, og håbede måske at Mathilda ville have en chance for at møde Camille på kroen igen, selvom chancen for at Mathilda selv ville have muligheden for at komme til lige præcis denne kro kunne være lidt usikker. Oprigtigt ville hun måske have ønsket at høre mere om Camilles familie og forholdet til den, men det ville bare åbne op for samtale om Mathildas familie, hvilket gjorde hun holdt sig tilbage for nu.