De ord han sagde om at stå i gæld til hende for evigt var som sød musik i hendes øre, hun elskede de ord, for det fortalte hende også at han så småt var helt hendes.
Hun smilede roligt til ham "hvem ved, måske kommer der en dag hvor jeg får brug for din hjælp" sagde hun roligt og smilede til ham og lod sin hånd ligge sig på hans hånd.

Sadie smilede lidt "det er jeg glad for, jeg føler mig mere tryg ved at vide at du sover hos mig" sagde hun roligt, men hun virkede ærlig.
Hun var begyndt at køre på hans selvtillid, den skulle bygges lidt op hvis hun skulle vinde hans tillid fuldstændig, selvom han var godt på vej.

Krofatter kom ned med noget tøj til Lucian, Sadie takkede ham og så på Lucian "jeg håber det passer" sagde hun roligt og smilede til ham, så kunne de altid finde ud af hvad tøj de skulle ha fat i til ham.
Sadie vidste at hvis Lucian skulle være hendes hundehvalp, så skulle han også se godt ud samtidig med.