Serafina var efterhånden begyndt at indse at flugt ikke rigtig var en mulighed, kvinden var hurtigt over ved hende igen, men det gav hende ikke grund nok til at give op og kæmpe for sit liv.
kulden skar i hendes nærmest nøgne krop som hun stoppede op da kvinden nåede hende, men vendte hurtigt den anden vej og løb videre.

Serafina ville ikke ende i klørene på denne dæmon kvinde, selvom hun udemærket godt vidste at det nok var håbløst, men hun gav ikke op.
Hun kunne mærke hvordan hendes lunger gjorde ondt af alt den kolde luft hun indåndede alt for hurtigt fordi hun var forpustet, men hun ville ikke give op, hun ville gøre alt hun kunne for at undgå hvad end den kvinde ville gøre ved hende.

Serafina løb alt hun kunne, forsøgte at finde en hytte eller andet hvor der kunne være folk som hun kunne bede om hjælp, desværre var hun ikke så heldig.
Måske kunne hun låse sig selv inde i en hytte og på den måde forhindre kvinden i at komme ind, det var vel forsøget værd.
Serafina løb så hurtigt hun kunne til den første hytte hun kunne finde som havde en åben dør, hun skynde sig der ind og lukkede døren og gjorde alt hun kunne for at blokere den, i håb om at kvinden blev holdt ude.