Maddie nikkede stille da Ingrid gættede på at det var hendes blod, og det var det trods alt. Hun så lidt undrende på hende da hun snakkede om Enhjørninge tåre og rystede kort på hovedet "det er ikke så meget at stoppe blodet jeg har brug for hjælp til.... jeg prøver og finde ud af hvorfor mit blod ser ud som det gør, og hvorfor det er giftigt..... men jeg søger videre, tak i hvert fald... og igen undskyld jeg opholde dig" sagde hun roligt og smilede venligt til Ingrid.

Maddie var ikke tættere på at finde ud af hvorfor hendes blod var sort og giftigt, men hun skulle nok finde ud af det en dag, hun skulle bare finde den rigtige at spørger.
Hun ville lade Ingrid gå, det virkede til at den unge pige foran hende havde travlt med at komme hjem.

 Ingrid nikkede. Hun var godt klar over det ikke var det hun søgte, men der var tydeligvis noget over det sorte blod, der gjorde hun var bange for det. Bange for det rørte andre, så hvis hun kunne stoppe blødningerne hurtigt ville det vel kunne hjælpe lidt. Det lød dog ikke til det var et problem for hende, og Ingrid smilte tilbage. 
 "Det skal De ikke tænke på. Jeg er ked af, at jeg ikke kunne hjælpe med mere. " Hun skar en kort grimasse og trak på skulderne inden hun hankede lidt op i brødet under hendes arm. 

 " Jeg håber du finder noget hjælp! Prøv at spørg dig omkring med det helbreder hus, hvis det. Der er sikkert andre der kan hjælpe dig derhen." Ingrid lagde den ene hånd i nakken og så sig kort over skulderen. 
 " Mh.. Eh.. Held og lykke?" Lød det lidt usikkert fra Ingrid, for hvad sagde man lige? I stedet for at trække det ud længere begyndte hun at gå. Efter et par skridt så hun sig dog over skulderen vinkede kort til Madeleine.

Maddie smilede roligt "det er okay, du hjalp mere end du tror" sagde hun roligt og smilede venligt til hende.
Hun nikkede roligt "det vil jeg prøve, og tak" sagde hun roligt og lod Ingrid gå.

Maddie gik selv ned mod helbreder huset for at se om hun kunne få noget hjælp der nede.