Lyns øjne var mindre røde men mere mørkerøde nu end noget andet og kunne kun lige anes at de var røde som tiden var gået fra hendes sul blev stillet. Hun håbede lidt på at kvinden var okey, og der kom da også livstegn som hun begyndte at spise og pegede på en pose. Straks åbnede hun posen og trak noget frugt ud. Hun havde ingen ide om hvad det var eftersom de fleste frugter var kommet til efter hedes forvandling. Så der var meget menneske føde hun ikke kendte eller vidste hvordan smagte. Den så sjov ud, det var ikke et æble eller en banan. Det lignede mere en pære, den var oval og stor. Der måtte da være sukker i ikke sandt? Den virkede i hvert fald til at have en masse indhold, men om der var sukker i vidste hun ikke.

"Her spis det" kom det fra hende og rakte pæren frem imod kvinden som hendes frie hånd havde fundet frem til hendes. Hun skulle bare være okey! Hun nægtede at stå model til at en eller anden blev forvandlet på grund af hende. Hun ville ikke stå med det ansvar! Hun hadet sig selv for at have drukket så meget, men vilddyret i hende havde overtaget og nu sad hun her med en kvinde der dårligt nok kunne snakke! Lynn var ikke healer men hun vidste at den var helt gal. Hun havde aldrig drukket så meget fra en person før. Det havde været lidt her og lidt der for at opretholde sin styrke.

Aria kunne godt fornemme at selvom det var hende der var afkræftet nu, så var det kvinden som var mest i panik.
Aria så lidt på det frugt hun rakte hende og lå brødet fra sig for at tage pæren og begyndte langsomt at spise af den.

Aria holdte stadig ved kvindens hånd med sin frie hånd, både for at forsikre kvinden at hun var okay, men også fordi hun var lidt nervøs over hvordan hun havde det lige nu.

Aria spiste pæren, det gik ikke så hurtigt, men hun fik den da spist og lå skrovet væk, hun rakte ud og tog sin vandflaske og tog lidt af det og satte den fra sig igen.
Aria kunne langsomt mærke hvordan hendes værdier langsomt gik op, hun lukkede sine øjne igen for at slappe af.

Aria prikkede lidt til kvindens hånd som hun holde med en finger "navn?" sagde hun stille, de havde ikke rigtig nået at præsentere sig for hinanden, og Aria var nysgerrig på hvad kvinden hed, især efter hun havde brugt Aria som madpakke.

Aria lå stadig med lukkede øjne, men hun lyttede stadig til hvad der foregik omkring hende.

Lynn vidste ikke hvad hun skulle gøre ved en der havde lavt blodtal. Hun havde aldrig drukket så meget før, og det kunne have slået personen ihjel! Noget hun aldrig ville have drømt om at gøre! Det var en del af aftalen, hun skulle ikke forvandles og det frygtede Lyn lidt at hun gjorde nu.

Så selvom hun sad og stirrede på kvinden der spist sin runde mærkelige frugt i fred holdte hun skarpt øje med om hun skulle falde hen. Ja ja hun ville nok være træt men det hjalp ikke noget hvis hun sov nu, så meget vidste hun da. Så da hndes hånd blev prikket og et enkelt ord kom ud af hendes læber forholdte Adelynn sig tavs i noget tid.

"Adelynn Theodora Bellamy, men kald mig Lynn eller theo" hun sagde det langsomt så kvinden kunne forstå hende. Hun vidste ikke om hun overhovedet hørte særlig godt efter at have mistet så meget blod. Hun lænede sig hen imod hende for at se de lukkede øjne. Alligevel tog hun sin fire hånd og agde op til halspulsåren og mærkede efter. Pulsen blev da stærkere og stærkere så hun var da ikke helt død endnu!

"Nu De er kommet til hægterne kan vi snakke" hun fjernede hånden fra hallspulsåren da hun var sikker på at den slog lidt kraftigere end hidtil. Det havde jo nærmest ikke været nogen puls at mærke i håndledet da hun havde bidt og suget de sidste bloddråber ud af hende. Alligevel havde hun overvundet det blodtørstige uddyr inde i hende selv og formået at stoppe i tide! eller det håbede hun da på.

Aria kunne godt mærke at hun langsomt fik det bedre og blev stærkere, hun var stadig træt, men det gik da frem af med at få kræfterne igen.

Aria lyttede da hun fik kvindens navn "smukt" sagde hun svagt, og det var sandt hun syntes det var et pænt navn "Aria" sagde hun stille, hun snakkede selvom det kun var en lille smule.

Aria hørte hende godt og nikkede stille, hun åbnede stille øjne og så lidt på Lynn "hjælper... du mig...op?" spurgte hun roligt, hun tænkte ikke altid over du og De, hun glemte det faktisk tit, hun ville gerne op og sidde men det ene håndled gjorder lidt ondt, hvilke nok gav mening når der var to huller der i.
Aria så lidt på hende, hun så stadig træt ud, men hun var ved at få det bedre tydeligvis, som hun forsøgte at komme op og sidde.

Aria ville gerne op og sidde så hun kunne snakke ordenligt med Lynn, men også for at få noget mere mad og drikke.

Adelynn kiggede på Arias  hudfarve, hun så stadig noget bleg ud, men alligevel sagde hun sit navn. Aria. Det måtte Lynn skrive sig bag øret. Aria havde netop redet hendes liv for at uddyret i hende ikke skulle gå amok på den første og bedste landmand der gik forbi eller en bondekarl. Eller en der var farret vild. Hvem vidste hvad der ville komme forbi på disse kanter i denne sene aftentid? Hun havde ingen ide om hvad klokken var men hun vidste at det måtte være oppe af aften for solen var gået ned for længst og smånen var på vej op. Der var da også nogle skyer ude i horisonten der trak op til noget uvejr. Måske sne? Hvem vidste!?

DA Aria bad om en hånd op at sidde Tog Lynn fat i hånden med den ene hånd og den anden på Arias underarm for at hjælpe hnde op at sidde uden at hvie til. Hun gjorde det langsomt så Aria ikke blev dårlig af at komme for hurtigt op. DEt kunne godt ske at man pludselig blev dårlig hvis tingene gik lidt for hurtigt. Men nu havde hun aldrig drukket så meget før af en person. Så hun var lidt usikker på hvordan Aria egentlig havde det.

Da Aria var kommet op at sidde kiggede Lynn lidt mere på hendes hudfarve og holdte stadig ved på underarmen og hånden i tilfælde af at Aria blev svimmel, sådan sad hun i noget tid til hun kunne se at Aria ikke sad og svejede for meget og egentlig virkede okey, ud over den blege hud. "Er De okey?" spurgte hun og kiggede lidt på hende og prøvede at kigge ind i Arias øjne for at vurdere situationen.

Aria kom langsomt op og sidde, hun var lidt svimmel til at starte med, men fandt roligt balancen. Hun så lidt på Lynn dog stadig lidt sløret syn og nikkede stille mens hun smilede lidt beroligende til hende "jeg er okay, jeg skal bare ha mine værdier op igen, bare rolig" sagde hun roligt som hun gav hendes hånd et meget svagt klemt.

Aria brugte den frie hånd til at tage noget vand, frugt og brød så hun kunne få sine værdier op, og man kunne se jo mere hun spiste og drak jo mere kom farven roligt tilbage i hendes kinder, selvfølgelig ikke helt som før, der skulle hun hvile først, men bedre.

Aria så på Lynn "gå du..De meget op i formalliteterne?" spurgte hun roligt, hun var ikke god til dus og des, men hvis Lynn helst ville ha de var des så var det sådan de var.

Aria så lidt på hende, hun virkede til at ha det bedre "er du...De okay?" spurgte hun roligt, hun lød stadig lidt svag i sin tale, men det var klart bedre end før.

Aria fortsatte med at spise af brødet og frugten og drak af vandet, der var sukker i frugten, og salt i brødet så det var gode værdier hun havde med sig der, især denne aften.

Nu kendte Lynn ikke til den menneskelige anatomi, ud over hvor der sad en puls henne. Hun kurerede mest syge dyr. Hun havde da prøvet nogle enkelte gange at ligge salver på menneskelige sår, men hun var langt fra en healer. Så om de virkede vidste hun ikke. Nu hvor hun havde lagt en salve ned i Arias bidemærker og uden på såret håbede hun at det ville heale hurtigt, for som det så ud når hun kiggede på håndleddet var blodet da stoppet. Måske fordi hun havde bundet det en anelse stramt, forhåbentlig ikke for stramt så Aria ikke kunne bukke håndleddet som hun ville.

"Det kan nok tage lidt tid før Deres værdier er helt oppe at køre. De må hellere...Nå ja spise lidt mere som De allerede gør" svarede hun og slap endelig taget i Arias arm og hånd da hun havde fået balancen lidt mere. Forhåbentlig kunne Aria nyde godt af lidt mad og samle sig og komme videre med sit liv. Forhåbentlig kunne Aria se værdien i at have hjulpet Lynn så Lynn ikke var gået amok på den første og nærmeste mand eller kvinde der var kommet gående i aftens skumring imod dianthos gader.

"Undskyld, det er bare sådan jeg snakker. Jeg kommer fra en familie der var Lord for over 1000 år siden, og jeg har aldrig lagt mærke til hvordan jeg snakker. Det sidder bare i mig" det var ikke løgn. Hun havde aldrig lagt etiketten fra sig, det var en af de faste ting hun altid havde gjort. De var en af de ting hun blev ved med, selvom det måske ikke helt var med vilje.

"Jeg har det meget bedre nu takket være Deres hjælp" hendes øjne var mørkerøde efter at have fået blod og sulten var drevet over. Det havde taget lidt tid inden hendes klare lysende røde farve i øjnene var blevet mørkere. Men nu avr de så mørke røde at de næsten lignede sorte i det svage måneskær.

"Fryser De? Jeg kan tænde et bål?" hun ville nødig have at Aria frøs og faldt om af kulde for at Lynn skulle have besvær med at varme hende op. Det var jo ikke lige frem fordi hun besad ret meget varme som vampyr.

Aria havde enlig glemt alt om sårene på hendes håndled, hun tænkte ikke rigtig videre over det længere.

Aria så på Lynn og smilede lidt mens hun nikkede til det med at hun skulle spise noget mere, som hun tog et stykke frugt i munden.

Hun så lidt på Lynn "gør det noget hvis jeg ikke gør det samme, jeg er så dårlig til det?" spurgte hun roligt, hun ville hellere spørger end bare at gøre det, man vidste aldrig hvordan folk kunne reagere på det.

Aria smilede roligt til hende "jeg er glad for jeg kunne hjælpe, det var en...øhm... spændende oplevelse" sagde hun roligt og tog nogen nødder frem fra sin taske som hun begyndte at spise for at få noget mere salt "sig endelig til en anden gang hvis jeg kan hjælpe" sagde hun lidt henkastet mens hun pakkede nødder op af tasken, mest fordi en del af hende havde faktisk kunne li det, men det ville hun nok aldrig indrømme overfor nogen hverken vampyre eller mennesker eller andre væsner, nok ikke engang overfor Lynn, men ville det være så dumt for en vampyr og havde en omvandrende madpakke? Aria tænkte ikke over det.

Aria så på hende "hm? oh, et bål vil kun være for hyggens skyld og for at holde vilde dyr væk, jeg fryser aldrig" sagde hun roligt og smilede lidt og spiste nogen flere nødder.
Hun var tydeligt begyndt at få det bedre og blive stærkere, selvom hun stadig var ret træt og lidt bleg, men hun kunne sidde op og snakke, men hun vidste også at hun ville komme til at sove ude i skoven i nat, for hun havde ikke kræfter til at gå ind til byen nu.

Lynn rystede på hovedet ti Aria. "Gør som De finder bedst for Dem. JEg tager det ikke så tungt hvis De ikke snakker som mig" egentligt havde Lynn nok bare aldrig overvejet at skifte sprog. Men så igen den eneste hun snakkede med var Marei hjemme i Safirien som vidste hun var vampyr. Det var hendes husholderske og hende havde hun aldrig drukket af, men de havde en fin forståelse for hinandens perspektiver for livet. De gik aldrig hinanden på tværs, og de vidste altid hvor de havde hinanden henne. Marie gjorde rent og handlede for det meste ind mens Adelynn passede de mange syge dyr der kom og gik fra hendes bolig i udkanten af Zicron.

"Jeg håber ikke at jeg avr for hård ved Dem. De ser stadig lidt bleg ud" i det mindste havde hun ikke suge alt livskræften ud af Aria, så der var stor chance for at hun ikke blev vampyr lige foreløbig. Eller faktisk aldrig! DEr kunne selvfølgelig komme en dag hvor Aria mødte en vampyr der ikke var nær så venlig som Lynn selv og som tæmmede sit indre vilddyr så meget som hun nu kunne. Dog var det også en sjældenhed at hun var så sulten som hun var. Det kom sjældent der til hvor hun var så afkræftet at hun ikke vidste om hendes vilddyr kunne takles
"De skal passe på med hvad de tilbyder Frøken Aria. Det er en farlig leg De tilbyder" kom det fra hende og løftede det ene øjenbryn, men om det kunne ses i mørket vidste hun ikke. Forhåbentlig kunne Aria se det logiske i ikke at tilbyde sig selv som madpakke for en hver vampyr der måske ikke havde kræfterne til at stoppe når de først havde smagt på det søde blod der løb igennem Arias åre.

"Fryser de aldrig? Det er trods alt vinter, og her sidder De uden en trøje på, og alligevel fryser De ikke. JEg vil hjertens gerne tænde et bål for Dem så de kan få lidt varme?" det var da det mindste hun kunne gøre her et par kilometer fra Dianthos mure. Hun ville nødig have at Aria blev kold og skulle kæmpe imod frosten der ville komme om natten, og så have en chance for at få forfrysinger. Nej den kappe ville Lynn ikke have på sig.

Aria nikkede kort "tak, det gør det noget nemmere for mig" sagde hun roligt og smilede lidt. 

Aria så på Lynn og rystede lidt på hovedet "det var anderledes end jeg troede, men nej det er okay, jeg klare mig, du var sulten, men du overholdte aftalen" sagde hun roligt og smilede lidt til hende. Aria var som regel ret venlig men smilede sjældent, dette var åbenbart anderledes for hun smilede en del, hun var ikke sikker på hvorfor, adrenalinrus måske hun vidste det ikke helt.

Aria så på hende som hun tog et stykke frugt i munden, hun nikkede og tyggede af munden "Det ved jeg, men tilbuddet står stadig fast, hvis du får brug for det igen så sig endelig til... dog kun dig, ikke alle mulige andre vampyr" sagde hun roligt og spiste sit frugt videre som om det var det mest normale tilbud at komme med, hun vidste enlig ikke hvorfor hun tilbød det, men det gjorder hun og hun stod ved det.

Hun rystede lidt på hovedet "du må gerne hvis du vil, men jeg er imun for kulde, ligesom nogen er imun overfor ild" sagde hun roligt, hun så lidt på hende og tog sin vand flaske, hun tog en smule vand i sin hånd og brugte den anden hånd til at danne isen til en lille isterning som hun tog i munden og sank den som det var blevet til vand i hendes mund, hun så på Lynn og smilede lidt "en af mine evner" sagde hun roligt "men et bål kunne være hyggeligt, og så kan vi bedre se hinanden" sagde hun roligt, hun virkede overraskende frisk og glad taget i betrækning hvad hun lige havde vært udsat for.

Lynn nikkede lidt til hende, hvis det var det Aria var komfortabel med så var det sådan det skulle være. Der var ikke så meget at rafle om. Adelynn var jo ikke sur over at folk ikke var lige så fine som hende. Men nu holdte hun sig også mest for sig selv, så hvorfor skulle hun vælge anderledes når hun mødte nogen der snakkede med hende? Hvis de ikke kunne være des så ville hun hellere være halvt dus med folk.

Lynn sukkede lidt ved Arias ord. Ja hun havde været sulten og det kunne have gået galt hvis sulten havde overtaget hende mere. Heldigvis havde Aria været der og tilbudt sit blod helt frivilligt. Lynn kunne have brugt sin sirene stemme til at overtale Aria hvis det var kommet der til. MEn hun var nok stadig lidt overrasket over at Aria havde tilbudt sin egen krop helt frivilligt. "Jeg må sige at De er ganske modig at lade en vampyr drikke Deres blod" hun nikkede lidt for sig selv og kiggede på Aria efterfølgende.

Hun overvejede tilbudet og det var da et godt tilbud at have, men ville hun bryde sig om at have sin egen personlige madpakke? Det vidste hun ikke, det ville ende med at Aria havde bidemærker så mange steder at de ikke kunne dækkes. Selv en anden vampyr ville kunne dufte hullerne og det at en anden vampyr havde bidt sig fast i hende ikke sandt? Lynn var ikke så sikker på vampyr racen, hun hadet at være vampyr. "Jeg vil have det i mine overvejelser. Bor De i Dianthos? Eller bor De udenbys?" spurgte hun or at få en fornemmelse af hvor henne Aria boede og hvor hun komm hen til. Det var jo ikke lige rem fordi Lynn kom så tit i Dianthos. Faktisk mest når hun skulle i banken efter Krystaller fra fonden.

Hun kiggede på Aria som hun hældte vand ned i hånden og gjorde den til is. Smart! Selv havde Lynnn ikke nogen særlig aktive evner, hun kunne forvandle sine øjne til en anden farve, mest brune og have en sirene stemme hun brugte for at overtale folk tila t lade hende spise af dem. Men det var ikke nogen kamp evne, og guderne forbyde at hun nogen sinde skulle i kamp! Det duede hun slet ikke til. Tænk på hendes kjoler og hendes korsetter! Nej det duede bare ikke.
Hun nikkede dog lidt og rejse sig op for at finde grene og kviste der var indtørret og ikke for våde. Straks satte hun det op til et lille ildsted og tog et tændingsstål fra sin rejse taske efter at have rodet lidt i den, og begyndte at glide stålet mod hinanden så det slog gnister mod de tørre kviste. Efter nogle forsøg kom der lidt ild og Lynn var hurtig tila tsmide nogle flere kviste på til der var ordentligt gang i bålet inden der kom lidt større grene på bålet og oplyste rummet imellem dem. "Jeg kan se De har fået lidt farve tilbage i kinderne Frøken Aria. Håber ikke at maven har vendt sig af oplevelsen og at De er dårlig" det var kun godt at hun kunne spise noget mad ikke sandt?

Aria sad og fik spist de sidste nødder og lå posen tilbage i tasken, hun tog noget vand da Lynn kalde hende modig, hun så på hende og træk lidt på skulderne "det er sjovt, det er ikke første gang jeg er blevet kaldt modig, men for det meste bliver jeg kaldt dumdristig eller bare dum" sagde hun roligt og grinede lidt inden hun tog noget frugt som hun spiste af, nu havde hun fået salt og vand, så var det bare sukker, der gik dog ikke længe før hun ikke kunne spise mere og pakkede tingene ned i tasken igen.

Aria nikkede "ja, jeg bor i Dianthos, den nedre del af byen, jeg er enten der eller på den lille kro der ligger der nede, da jeg arbejder der... når jeg altså ikke er her ude i skoven" sagde hun roligt og lå sin vandflaske ned i tasken.

Aria tog sin læderjakke over til sig og foldede den sammen så hun kunne bruge den som hovedpude, hun skulle alligevel sove der.

Hun så på bålets flammer og smilede lidt inden hun så på Lynn og nikkede stille "jeg har det helt fint, der er ingenting" sagde hun roligt og ærligt, der var intet med maven, hovedet eller noget, hun var bare en smule træt det var det hele, ellers havde hun det fint, næsten ligeså godt som før hun mødte Lynn, så der var ingenting at være nervøs for.

Aria så på hende "du er ikke van til at... øhm... spise fra mennesker er du?" spurgte hun roligt, hun vidste det ikke så hun kunne jo kun spørger for at finde ud af det.

Lynn smilte til hende og trak lidt på skuldrende. "Jeg vil ikke kalde Dem dumdristig eller dum. Men de sætter livet på spil ved at tilbyde mad til en vampyr. Hvis ikke jeg havde været så gammel som jeg er og har uddyret i skak mere eller mindre, kunne det have fatale kosekvenser" kom det fra hende og kiggede på hende med et hævet øjenbryn. Dumdristig var måske så meget sagt, men en smule uvidende. Lynn kunne have været enyngre vampyr der ikke vidste hvornår man skulle stoppe. Se det ville skabe problemer for selv Aria.

"Åh i den nedre del af Dianthos. Så kommer De ikke lige frem til Zicron. Jeg bor i Safirien ser De. Eller tættere på udkanten af Zicron end noget andet. Det er ikke så tit jeg kommer til Dianthos med mindre jeg skal hæve nogle krystaller i banken" kom det fra hende. Det var der pergamenterne lå for hendes fond. Hun kunne få dem flyttet til banken i Zicron men så ville hun jo aldrig se omverden. "Hvad laver De overhovedet her ude i skoven?" hun kiggede lidt på Arias pande og så den indtørrede blod stribe der var løbet ned af panden. Havde hun gået ind i et krat?

Hun smilte venligt da Aria nævnte at hun havde det fint. Sådan skulle det også bare blive ved med, hun ville nødig tilkalde hjælp inde i byen, det ville alligevel tage sin tid inden hun nåede der ind med de to til tre kilometer der var ind til Dianthos bymure. Så hun stolede på hvad Aria sagde og hu nikkede lidt for sig selv. DA der så blev spurgt om hun var vant til at spise fra mennesker nikkede hun. "Jo det er jeg skam, menmest bruger jeg min sirene stemme til at overtale værten til at lade mig drikke. Jeg er ikke så vant til at nogen ligefrem tilbyder det, med mindre jeg er i Tusmørkely. Der lever folk i skyggerne og for det farlige" hun havde faktisk ikke været der længe, men det var det eneste sted at hun ikke behøvede at skjule sine øjne for omverden. Lige som nu. Aria vidste allerede at hun var vampyr, så hvorfor bruge sin evne på at få de røde øjne væk?

Aria smilede lidt og nikkede "oh du kan være ganske rolig, jeg var skam helt klar over hvor farligt det jeg gjorder det kunne være, men nu du siger det, og hvis det ikke er for meget at spørger om... hvor gammel er du enlig?" fortalte hun først efterfulgt af et spørgsmål, Aria vidste godt det var utrolig farligt at tilbyde en vampyr sit blod, men hun havde sine grunde, men samtidig havde hun aldrig talt med en vampyr før, ikke hun vidste i hvert fald og var derfor også meget nysgerrig over hvad en vampyr var, hvordan de var, det skete sjældent at hun blev nysgerrig, men lige nu var hun.

Aria nikkede lidt "tja, det er nok begrænset hvor tit jeg kommer der til, men gad godt at se stedet en dag" sagde hun roligt og lidt tænkende, hun ville generelt gerne ud og se verden, hun så på Lynn og tog sig lidt til panden da hun godt kunne fornemme hvad Lynn kiggede på og kom i tanke om sin læbe også "oh, jeg løb væk fra nogen drenge der syntes de ville slås, men det ville jeg ikke, så efter de slog mig og jeg ramte hovedet mod jorden så løb jeg her ud" sagde hun roligt som om det var en hverdags ting, hvilket det næsten var, Aria kom lidt for tit i slåskampe, det sagde Leo i hvert fald.

Aria så undrende på hende "sirene stemme? findes den slags virkelig?" spurgte hun lidt undrende, hun var ikke helt sikker på om hun skulle tro på det, eller om det måske bare var noget Lynn sagde, hun havde godt hørt noget om sirener engang, men hun troede ikke rigtig på det, og det gjorder hun enlig stadig ikke helt.
Aria så på Lynn som hun sad i bålet skær, og prøvede lidt at finde ud af om hun talte sandt med hensyn til sin sirene stemme, Aria vidste ikke helt om hun skulle tro på det.

Lynn smilte lidt til hende. Da der blev spurgt om hedes alder satte hun en albue i låret og lagde hovedet på den udstrakte hånd for at tænke sig om. Hvor gammel var hun egentlig? Der var gået så mange år alene at hun dårligt kunne huske det. "1500.. Nej 1400 og en sjat... Tror jeg nok... Jeg fejre ikke rigtig min fødselsdag. Jeg har mest været for mig selv i mange århundrede. Skitet husholderske et par gange eller 500 igennem min leve tid. Ser de jeg passer ikke rigtig huset, jeg tager mig mest af syge og udsultede dyr. Hjælper heste med at fole og den slags ting. Jeg har slet ikke tid til at passe et hjem. Alle de dyr der har brug for min hjælp, nej det er hjerteskærende" bare tanken om at et dyr var i problemer kunne få hende helt ud af kurs og stoppe alt hvad hun havde tænkt sig. Takket være hendes amgiske halskæde sagde den altid til når der var et dyr der havde behov for hjælp.

Hun nikkede lidt af ordene, og kunne godt tænke sig til at det ikke altid var nemt at komme væk fra kroen når der alligevel var nogle dages rejse op til Zicron fra Dianthos. Det krævede jo at man havde fri i flere dage for bare at nå frem og så tilbage igen, og plus hvis man skulle se noget. det krævede mindst en uge fri, og hvem havde dog råd til at tage en uge fri fra sit arbejde? "JA så, hvis De en dag finder vej så find mit hus i udkanten af Zicron. Følg sporene af lyden fra de mange dyr på marker og i huset. Eller det er faktisk det eneste hus der ligger udenfor Zicron" kom det fra hende og lagde hovedet lidt på skrå. Hun nød at være udefor Zicron, så var der ikke så mange dumme spørgsmål om hvorfor hun ikke viste sig i solen. Hun var jo stærre blind når det kom til dagslyset!
"Åh en slåskamp, det beklager jeg. Det må have været nogle barske bøller der kunne drive Dem helt her ud i udkanten af skoven" hun havde aldrig været i slåskamp, det var hun alt for fin til! Tænk på kjolerne og korsettet! Nej hun kunne ikke engang løbe sådan som korsettet altid var bundet stramt ind på hende!

Hun nikkede lidt ved Arias ord og smilte venligt inden hun rettede sig op med rank ryg. "Ja, men jeg bruger den kun i yderste tilfælde. Det kræver meget mod af mig at bruge den, især inden for Dianthos mure. Der går for mange byvagter rundt til at jeg vil snuppes af en for at sætte tænderne i en af beboerne" hun brød sig ikke rigtig om at spise i Dianthos, men det kunne der laves om på nu. Hun havde jo en sommerbolig i Dianthos som Aria kune komme til. "Jeg har faktiske somemrbolig i beboelseskvarteret i Dianthos når jeg ligger veje forbi Dianthos. Der kunne De også komme forbi hvis De mangler en at snakke med eller bare har brug for at komme væk fra nogle bøller" hedes dør var altid åben for alle og en hver der måtte kende hende. Hun var ikke så sart med bekendtskaber, og det var altid hyggeligt at snakke med nogen, især når det ikke var Marie.

Aria så på hende med store øjne "1400...?" gentog hun stille, mest til sig selv, hun rystede lidt på hovedet for at komme sig over chokket "øhm, hvis du ikke har noget i mod jeg spørg, hvor gammel var du da du blev...." hun stopper sig selv lidt og prøver at hentyde til vampyr, hun ved ikke hvorfor hun har svært ved at spørger, måske var hun nervøs for at hun skulle fornærme hende eller sådan noget.

Aria nikkede "det skal jeg huske, når jeg engang kan få råd og fri til det" sagde hun roligt og smilede lidt, nok arbejdede hun på en kro og drikkepenge kom der da også lidt af, men hun tjente ikke meget da hun stadig var ret ung og kromutter var nærig.

Aria grinede da Lynn snakkede om at det måtte ha vært nogen barske bøller "ha, nej, jeg ville godt kunne ha klaret dem, men jeg har lovet en at jeg ville prøve og stoppe med at slås hele tiden, så i stedet så løb jeg og da jeg endelig stoppede var jeg i skoven, så jeg kunne ligeså godt nyde roen, da jeg ville vende hjem over mødte jeg dig, så nu sidder vi her" sagde hun roligt og smilede lidt "du er måske på vej til Dianthos?" spurgte hun roligt, de kunne jo følges tilbage hvis hun ville.

Aria virkede stadig ikke helt til at tro på det med sirene sangen, men nikkede blot alligevel. Hun smilede lidt "Det gør jeg gerne, men jeg ved jo ikke hvornår de er i byen" sagde hun roligt og grinede lidt, hun kunne jo ikke vide hvornår Lynn kom til byen og hvornår hun rejste igen, og hun ville nok blive træt af at dukke op til et tomt hus hele tiden "hvem passer så det når du ikke er der?" spurgte hun nysgerrig, hun havde en til at passe huset der hjemme, men hvad så med her.

Lynn kiggede på hende og løftede det ene øjenbryn, havde hun sagt noget forkert? Altså ja ja hu vidste da ikke hvor gammel hun var men altså hvem holdte dog også øje med fødselsdag når der ikke var noget at fejre det for! "Vampyr??... Altså jeg var 19 da jeg blev forvandlet. Det er derfor jeg ser så ung ud. Ser De når man først bliver forvandlet til vampyr bibeholder man den alder man var i udseende som da man blev forvandlet. Det var lige før jeg blev 20" hun hadet at tænke på den gang emn hunville gerne være venlig over for Aria. Hun kunne stadig huske den dag hun blev forvandlet, hun havde lavet en grusom fejl. En fejl der ikke kunne gøres om. Dog havde hendes skaber været SÅ overbevisende at hun ikke kunne andet end at sige nej.

Hun nikkede lidt til hende og forstod hende. "Det kræver sit med turen frem og tilbage hvis man også skal se noget. Jeg går ud fra at der er travlt på kroen så man ikke rigtig kan få fri?" kom det fra hende og kiggede på hende med et smil på læben så hendes hugtænder kom lidt frem i bålets skær.

Hun lyttede intenst til det Aria havde at sige og nikkede så kort men blev hurtigt stoppet i et nik. "Jaså, hvem havde De lovet ikke at komme op at slås? For det er ikke velklædt hos en dame i sin bedste alder. De skal jo ikke være en af drengene, ikke sagt at de bare skal stå i køkkenet og føde børn. Men at være dannet er en fin ting hos en kvide i sin bedste alder. For De er vel ikke ret gammel er De vel?" kom det fra hende og kiggede lidt tvivlsomt på hende for at vurdere hendes alder. Hun ville ikke sætte en alder på hende, men hun var bestemt ung, 20 måske men det var blot et vildt gæt og Lynn kunne ikke sætte en finger på det, heller ikke selvom hun havde drukket blod fra hende. Blodet havde været friskt og ungt, ikke som de gamle hvor smagen var lidt mere bitter af alle de hårde år som de havde haft på bagen.
"Det er så sandt som det er sagt. Jeg skal til Dainthos, jeg skal i banken når De kan gå. Jeg efterlader Dem ikke her ude i vildmarken alene, man ved aldrig hvilke vilde dyr eller tyveknægte der kommer forbi. Nu hvor jeg har spist fra Dem har jeg kræfter nok til at forsvare hvis noget skulle gå galt" hun havde mærket hvordan styrken var kommet tilbage i hendes krop lidt efter lidt af hver en sug fra Arias blodåre.

"Lad mig se.. Cirka en gang om måneden er jeg i Dianthos. Jeg bruger mange krystaller på remedier til de syge og udsultede dyr. Der skal de rigtige remdier til for at et dyr kan blive rask" svarede hun og kløede sig lidt på hagen. Hun fattede ikke hvor mange krystaller hun egentlig brugte, men det var mange. Tænk på alt det kød hun skulle købe for at fodre de syge hunde! DEt skulle hakkes og pateres til dem som havde mistet tænder. JA der var nok at tage fat på i hjemmet ved Zicrons grænse. "Ingen, og det er næsten en skam. Det er altid så støvet når jeg kommer der til. Marie må blive i huset ved Zicron for at passe dyrene når jeg ikke er der. For det meste finder jeg altid sårret dyr eller udsultede dyr i Dianthos så dem passer jeg altid inden turen går hjem til huset igen. Men det er nu en skam at det er så støvet og koldt altid" hun håbede lidt på at det hele ville vende sig med tiden. En dag skulle hun nok finde en der gad passe huset i Dinathos. Mn den tid den sorg.

Aria nikkede lidt da Lynn siger vampyr, hun ved ikke hvorfor det er så svært for hende at sige, hun nikkede lidt og det giver jo enlig god mening på sin vis, men hun ville ikke til at spørger mere ind til hendes forvandling, det kunne måske være et samtale emne til en anden dag.

Aria nikkede lidt og fik øje på hendes hugtænder i bålets skær og gik et kort øjeblik i stå, ikke i frygt, hun gik bare i stå som om hun blev fanget af en tanke, hun fik den rystet af sig og fokuserede i stedet på Lynns øjne, selvom Arias blik til tider røg tilbage på hendes hugtænder, men hun svarede dog stadig "det er der også, men kromutter giver ikke lige frem fri dage hvis hun kan slippe for det" sagde hun roligt, men lød også lidt træt af det, hun ville helst gerne arbejdet et andet sted, men det var det job hun kunne finde lige i øjeblikket.

Aria så på hende og kunne ikke lade vær med at rulle en smule øjne af det hun sagde, det havde hun hørte så tit "jeg er 16, så nej jeg er ikke så gammel, og jeg har lovet Leo det, hun er som en mor for mig, så hun vil bare gerne passe på mig" sagde hun roligt, hun fik tit af vide at der var mange ting hun burde som kvinde, men Aria var ikke altid helt enig i de ting hun burde gøre, men mere i hvad hun selv havde løst til at gøre.

Aria smilede lidt som hun talte om ikke at ville efterlade hende alene i skoven "jeg har nu tit vært her ude alene, men da du virker til at være ret faststående på hvad du siger, så vil jeg ikke engang prøve at overbevise dig om andet, men jeg burde være klar igen før der bliver lyst, jeg skal bare slappe lidt af og så er jeg klar" sagde hun roligt og tog sin sammenkrøllet læderjakke og lå sig med hovedet på den.

Aria lyttede og så lidt på hende "hvis du stoler på mig til det, så kan jeg godt passe dit hus her... hvis du vil selvfølgelig, jeg bor alligevel i byen" foreslog hun roligt og lå og så på hende, hun forsøgte stadig at fokusere på Lynns øjne selvom Arias blik blev ved med at glide ned til hendes hugtænder.

Nej selvølgelgi gav kromutter ikke så ote fri hvis der var travlt. Det var der altid inde i Dianthos. Det havde Lynn i hvert fald erfaret. Nogen gange var det umuligt at få en siddeplads hvis alle mændende var taget på kroen for at spilde deres krystaller op på lige gyldigt pjat og være deres koner eller kærester utro med den første og bedste kvinde de så. Det var skammeligt! "Nej det kan jeg forstille mig. Er det på det Halve Svin De arbejder?" spurgte hun og kiggede på hende. Det var i hvert fald altid fyldt, men det var klart når det lå hvor det gjorde. Ikke at Lynn bevægede sig der hen altid, nej det var bedr med kroen inde midt i byen, der var ikke så tilsmudset som på det Halve svin.

16?! De er ganske ung endnu og har hele livet foran dem. Denne Leo må være en skøn mor, hun ved tydligtvis hvad der er god for dem. Samtidig kan jeg godt huske i mine yngre år hvor jeg ikke lyttede til mine forældre. Det er derfor jeg overgav mig til min hersker at blive vampyr" det var en grusom tid og hun havde gjort alt for at få sine orældres opmærksomhed. Det var lykkes men det havde resulterede i at hun blev låst inde i et tårn og kun fodret når det passede dem af døde dyr. Det var en skrækkelig oplevelse. En oplevelse hun ikke ønskede for nogen! Det var også derfor hun ikke ville omvende nogen til at være vampyr. Tanken om at de skulle leve et evigt liv var blot en plage og ikke en befriesle som først antaget!

Hun kiggede på hende som Aria lagde sig ned på sin jakke, hun måtte være træt efter at have mistet så meget blod som hun havde. søvn var vigtigt, og da Lynn sjældent sov kunne hun altid holde øje med det vilde naturliv mens hun beundrede stjernerne, selvom de mørke skyer kom lidt tættere på efter hånden som aften gled på held. "Jeg går ingen steder, få De blot noget søvn Frøken Aria." svarede hun og nikkede lidt for sig selv og begyndte at rode i bålet med en pind for at få flammerne lidt højere.

DEt var da en fremragende ide som Aria kom med der og Lynns milte stort. "Iih du milde. Vil De virkelig det? Altså det er meget pænt af Dem, og jeg vil selvfølgelig betale i krystaller til dem for arbejdet. Så kan det være at de kan passe dyrene der kommer til mig eller jeg tager med hjem til Dianthos. Hvis nu Marie får akut brug for hjælp i huset. Jeg skal selvfølgelgi nok lærer DEm op i hvad du skal gøre med dyrene. Men alt det kan vi tage når De har sovet lidt" hun kiggede på hende og smilte lidt for sig selv. Hvor heldig havde man lige lov til at være, en der frivilligt gav mad fra sig og til og med tilbød sig som hushjælp? DEt måtte i sandhed være Lynns lykke aften dette her!

Aria rystede lidt på hovedet "nej, en meget lille kro i den nedre del af byen, det var der jeg havde muligheden for at få et job og jeg mangler krystallerne så jeg bider bare i det sure æble så at sige" sagde hun roligt, men det var tydeligt at hun hadet sit arbejde der.

Aria nikkede lidt "hun er bedre end min biologiske mor, men vi er ikke altid helt enig om tingene" sagde hun roligt og smilede lidt over sine egne dumheder engang imellem, hvis Leo vidste hvad Aria havde gjort her til aften havde hun nok skældt hende ud.

Aria så op på Lynn og smilede lidt "jeg er ikke sikker på jeg kan sove, jeg har lidt problemer med at sove" sagde hun roligt og lå enlig bare og hvilede sig, hun var træt, men hun vidste at hun ikke ville få meget søvn, og Lynn ville ikke få meget ro hvis Aria sov.

Aria smilede lidt, men endnu engang gled hendes blik ned på Lynns hugtænder og hun glemte lidt at høre efter, da hun fik trukket sig ud af sine tanker så hun lidt forvirret op på Lynn "hm? oh øhm ja selvfølgelig" sagde hun roligt, men havde tydeligvis vært langt væk i sine tanker og glemt at lytte til hvad der enlig blev sagt, hendes blik gled igen ned på hugtænderne når de var synlige i hvert fald, men hun sagde ikke noget.