Sata kunne ikke lade vær med at smile lidt af det. ”Det kan jo være at Zuhal udvikler en ligeså belejlig evne,” pointerede han, selvom den også havde sine ulemper. Nila var dårlig til at lytte til Satas ord, og hun kunne altid strejke ved at nægte at være stor nok til at han kunne flyve til hinanden, så nogle gange så misundede Sata også de andre vogtere for ikke at have en drage der kunne skifte størrelse. Han bar stadig mere på hende end hun bare på ham. Det var dog svært at være sur over det rigtigt.

Sata løftede sit glas mod Idrys i en venlig hilsen. ”Vi ses i teateret i morgen,” ekkoede hans ord tilbage mod Idrys, og lod ellers bjergelveren forlade hans selskab endnu et gang. Han var overrasket over hvor let det havde været at tale med Idrys, især når man tænkte på at Sata havde været sikker på at den anden vogter ikek brød sig om. Måske det hele havde været en misforståelse? Med den tanke fik Satas mave sig bare til at snørre endnu mere sammen.