På en måde havde Hyun håbet, at Costas ikke havde hørt ham. At Costas havde besluttet sig for ikke at spilde mere tid på Hyun og bare forlade slottet. Men selvfølgelig ville Costas stoppe op. Hvem ville ikke det? Hyun var en klump af forvirring for ham sikkert. Vampyren ville både have sin skaber til at forlade, men også til at blive. Selvfølgelig ville Costas blive. Han ville sikkert høre, hvorfor der blev ændret. Det ville Hyun faktisk også gerne vide, for han vidste det ikke selv. Det havde været hans krop, som havde gjort dette. En impuls, der havde prøvet at holde på Costas.
Armen blev sænket igen. Hyun stillede sig tættere sammen, begge fødder mod hinanden, hælene op af hinanden. Øjnene kiggede kort ned, før de kiggede direkte på Costas. En dyb vejrtrækning blev taget, før han med en meget tydelig stemme sagde ét ord. "Bliv."

Noget i Hyun ønskede Costas at blive. Og selvom det brændte i samtlige celler i hans krop ville han holde Costas, hvis han kunne. Måske Costas vidste, hvorfor noget i Hyun ville have ham til at blive. Og mere vigtigt; hvordan Hyun dræbte dette i ham, så han ikke længere ønskede Costas.