“Oh, heh…” Silene trak hånden til sin mund og mislykkedes i at skjule sit smil bag fingrene, og han talte nu mere sagte end før, da det trods alt var småfarligt at råbe for højt om “Ja det har jeg da. Med mænd. Kvinder falder overhoved ikke i min smag.” Han kunne se det smukke ved kvindekroppen, men han havde aldrig haft lyst til at røre ved dem på samme måde som han havde ønsket at røre ved Llyon eller ved Nicola.
Han vidste godt hvorfor Lukas spurgte ham hvordan det var, for han var tilsyneladende ved at overveje at takke ja til hans tilbud om at lade sig kneppes af ham.
“Hmmm….” Han gav sig til at tænke lidt over det spørgsmål som nok var det sværeste for ham at beskrive. Selv som veteran i sengen som den modtagende elsker. “Det kommer jo an på om man gør det med en mand der ved hvad han laver. Om han har meget erfaring, og om han er selvisk i sengen eller kærlig.” Han smilte, og armen havde fundet hvile på armlænet. Hånden nærmest kælede for flaskehalsen af brændevinen. Fingeren cirkulerede et par omgange om flaskehovedet. Nænsomt. Han overvejede sine ord nøje, for ikke at skræmme Lukas væk fra sig, nu hvor han var så tæt på at bide på krogen.
“Det gør ondt første gang, og det føles egentlig bare… mærkeligt. Og det kan virke brutalt og uretfærdigt, at blive brugt til en anden mands fornøjelse. Men når først man vænner sig til det, så glemmer man virkeligheden og opnår en nydelse der er bedre end beruselse,” Han løftede den tomme brændevinsflaske og nikkede mod Lukas’ skål med mad og smilte varmt og villigt til ham “Langt bedre end mæthedsfølelse.”
