Lukas’ nej var en utrolig tilfredsstillende information. Med lidt sæbe og en ordentlig tur med børsten kunne han sikkert få ham til at funkle som om han aldrig havde set skyggen af gadelivet. Og han kunne indtjene den helt store gevinst, så snart der var interesserede købere nok til stille for en budkrig. Silene havde været solgt på Lukas’ helt fra starten, men nu var han i hvert fald ikke villig til at gå hjem uden Lukas.
 
“Oh, heh…” Silene trak hånden til sin mund og mislykkedes i at skjule sit smil bag fingrene, og han talte nu mere sagte end før, da det trods alt var småfarligt at råbe for højt om “Ja det har jeg da. Med mænd. Kvinder falder overhoved ikke i min smag.” Han kunne se det smukke ved kvindekroppen, men han havde aldrig haft lyst til at røre ved dem på samme måde som han havde ønsket at røre ved Llyon eller ved Nicola.
Han vidste godt hvorfor Lukas spurgte ham hvordan det var, for han var tilsyneladende ved at overveje at takke ja til hans tilbud om at lade sig kneppes af ham.
 
“Hmmm….” Han gav sig til at tænke lidt over det spørgsmål som nok var det sværeste for ham at beskrive. Selv som veteran i sengen som den modtagende elsker. “Det kommer jo an på om man gør det med en mand der ved hvad han laver. Om han har meget erfaring, og om han er selvisk i sengen eller kærlig.” Han smilte, og armen havde fundet hvile på armlænet. Hånden nærmest kælede for flaskehalsen af brændevinen. Fingeren cirkulerede et par omgange om flaskehovedet. Nænsomt. Han overvejede sine ord nøje, for ikke at skræmme Lukas væk fra sig, nu hvor han var så tæt på at bide på krogen.
 
“Det gør ondt første gang, og det føles egentlig bare… mærkeligt. Og det kan virke brutalt og uretfærdigt, at blive brugt til en anden mands fornøjelse. Men når først man vænner sig til det, så glemmer man virkeligheden og opnår en nydelse der er bedre end beruselse,” Han løftede den tomme brændevinsflaske og nikkede mod Lukas’ skål med mad og smilte varmt og villigt til ham “Langt bedre end mæthedsfølelse.”

Det var lige før Lukas allerede fortrød at have spurgt. Han kunne mærke en klump i maven, som kun blev større og større, af ren nervøsitet for svaret. Hvad havde han dog rodet sig ud i? Alligevel kunne han ikke lade være med at læne sig lidt ind over bordet, som Enzel begyndte at fortælle, som et lille barn, der sad og lyttede til den mest interessante historie, og ingen andre måtte høre.
Det var ikke svært at gætte. Selvfølgelig var Lukas tilbøjelig til at takke ja til Enzels uortodokse tilbud, men det ville da ikke være uden at høre bare lidt om det først. Og det lod til at hans eget gæt var helt rigtigt, nu hvor han så Enzel overveje sit svar. Det så ikke let ud.

Blikket gled lige så stille mod flaskens hals, som så nænsomt blev kælet for, og straks blev underlæben gemt væk under fortænderne. Det var ikke fordi han som sådan fandt fortællingen yderligere indbydende. Ikke når det handlede om direkte brutalt og uretfærdigt. Det var trods alt ikke en følelse han ikke var bekendt med.
Men det blev langt mere behagelige ord og først da flasken blev løftet, rettede han øjnene mod skålen med mad, som blev gestikuleret til. Læben blev suget endnu længere ind i munden og lige så stille lænede han sig endnu længere ind over bordet, nu med begge hænder under bordpladen. Med så uerfaren og uskyldig en mand, skulle der åbenbart ikke meget til at vække de lidt mere dyriske lyster. Det var så bare ekstra pinligt, at han skulle føle noget nu, midt på kroen.

Kinderne var rødere end nogensinde før. Straks flyttede Lukas en hånd op og greb fat i sit glas. Selvom det ikke var den bedste drikkelse, så tømte han glasset, hvilket kun fik ham til at få det lidt varmt.
"Du får det til at lyde..." Han rømmede sig, stillede glasset fra sig og rettede det direkte flove blik ned mod bordet.
"... behageligt. Godt. Ikke.. forfærdeligt." Hvad sagde man?! Der lød et tungt suk, næsten helt opgivende over sig selv.
"Såh.. Hvordan ville du..." Det var ikke let at færdiggøre det spørgsmål. Alligevel tog han sig sammen og så på Enzel, stadig med knaldrøde kinder.
"Gøre med mig?" Den hæse stemme kom tilbage igen, det gjorde den altid, når han var så nervøs, selvom han virkelig forsøgte at mande sig bare lidt op. Han var nødt til at vide lidt, inden han bare kastede sig ud i det og sagde ja. Skulle han sige ja?

Det var et taktisk valg, at Silene ikke reagerede på Lukas’ tydelige reaktion på fortællingen om sex. Noget tydede på at Lukas slet ikke vidste hvor genkendeligt hans teenageliderlighed var hos ham, og hvor let aflæseligt hans ansigtsudtryk var. Hans hvalpede øjne tiggede ham jo nærmest om at kræve ham op på et værelse nu, var Silene overbevist om. Og efterhånden var han da også nået til et punkt, hvor han ikke kunne vente meget længere.

Han lænede sig også tættere på Lukas, henover bordet. Blikket undersøgte kortvarigt den nu tomme flaske brændevin. Hvis han ikke drak stærke drikke, så kunne han nok ikke tåle mere af det. Silene skulle jo gerne kunne slæbe ham med hjem i den modsatte ende af byen senere.

“Jah?” Lukas lød virkelig interesseret nu. Humøret var højt lige nu fordi han endnu engang havde formået at forføre en smuk ung mand udelukket med stemmen. Og muligvis også med sine rigdomme og sin gavmildhed. “Med en nuttet hvalp som dig vil jeg nok få problemer med at holde igen.” Han smilte bredt uden afslørende, hvide tænder. Hans blik var varmt, men mere spændt end roligt nu. Pupillerne i hans himmelblå øjne var kuglerunde og gjorde dem næsten helt sorte og legesyge efter ham. 

“Afskrækker det dig? Jeg lover dig at jeg aldrig har fået en klage.” Herefter lo han de skræmmende ord bort. Bordet var lille nok til, at når de begge var lænet frem, at han kunne nå Lukas’ læber med sine. Men før han overhoved nåede så langt som at kysse ham, her offentligt, trak han sig tilbage og rejste sig op.

“Kom…” Sagde han, og forventede ikke at få et nej. “Det kan bedst vises, end det kan forklares.” Silene forlod bordet og vendte sig mod baren for at fange krofatterens opmærksomhed. Han havde tiltro til at Lukas ikke ville se muligheden for at stikke af fra regningen, nu hvor han havde set ham så liflig og rødkindet. Han måtte knipse en gang med fingrene for at få manden til at vende sig om imod ham. Og manden så kort rigtig fornærmet ud, indtil Silene lagde et overtal af krystaller på bordet. En hunds ører kunne nok opfange at han bestilte et værelse, og straks efter modtog han en værelsesnøgle og en enkelt flaske brændevin mere. Til deling, så Lukas fik sat en dæmper for hans nervøsitet, og så Silene kunne holde sin tørst efter alkohol slukket.
 

Det var en underlig følelse. Ikke kun den lidt for tydelige lyst, der foregik under bordet, men at være så tæt på en anden, på den måde. Det var ikke fordi fornemmelsen ikke havde været der før, men det var helt bestemt aldrig blevet handlet på. Den nervøse klump i maven havde flyttet sig op i halsen og gjorde det sværere at trække vejret. Måske det også havde noget at gøre med det glas, han lige havde tømt. Det var ikke ligefrem dét, han var mest vant til at drikke.

Lukas bed tænderne sammen, rynkede læberne i en flov mine, der virkelig viste hvor akavet han var i sådanne situationer. Han rystede på hovedet, lod som om det ikke afskrækkede ham det mindste, selvom alt andet hos den unge mand afslørede det modsatte. Selvfølgelig kunne han ikke undgå at være lidt skræmt, men trods det spændte, næsten legesyge blik i Enzels øjne, gjorde det varme glimt ham alligevel villig nok til at sige nej.

Tætheden føltes som det korteste sekund, før Enzel rejste sig og vendte sig mod baren.
"Nu?" Han lød overrasket, men nikkede alligevel straks og svarede næsten sig selv;
"Ja, okay." Han ville da heller ikke lade ham vente. Men Lukas måtte lige sidde i et øjeblik, få bare lidt styr på sig selv, inden han endelig kunne rejse sig. Han hørte Enzel bestille et værelse, og selvom han egentlig var forberedt på det, måtte han lige tage en dyb vejrtrækning, helt ned i maven.
Havde han virkelig tænkt sig at gøre det her?
Allerede inden tanken var gennemført, begyndte fødderne at flytte sig, som han fulgte Enzel med op på det lejede værelse.
Ja, det havde han vist.

"Enz.. Hr. Silene?" Han ville ikke virke respektløs, ubehøvlet, selvom de var på vej til at være utrolig tætte. Han stoppede op på gangen til værelserne, tog lige så forsigtigt fat i et lille stykke af det fine silke der dækkede Enzel, men slap lige så hurtigt igen. Han kunne ikke røre ved så fine ting, når han var så beskidt.
"Jeg er lidt nervøs," hviskede han. Han havde muligvis forsøgt at sige noget andet, men han var vel nødt til at være ærlig nu, hvor de var så tæt på.

Silene gik forrest op ad en smal, knirkende trappe op til værelserne. Den smalle gang med alle værelserne på begge sider var mørk og klaustrofobisk, kun belyst med nogle enkelte lygter ved dørene. Det skulle være det sidste værelse nede i enden, hvor deres eventuelle støj ville genere mindst. Enzel Silenes personlighed var ellers ikke nogen, der bekymrede sig om at fylde eller være til gene for andre, men det her sted kunne godt give myrekryb. Især fordi alle der befandt sig på det sorte marked, med garanti var kriminelle.
 
Han reagerede ikke på at Lukas forsøgte at få hans opmærksomhed. Ikke da han sagde hans navn i hvert fald, men da han mærkede at der blev trukket i silken vendte han sig om med en ‘hvad nu’ bekymringsrynken i den ellers unge pande. 
 
Han blev straks nærværende igen. “Smukke dreng. Det forstår jeg godt,” Svarede han og smilte, og lagde en hånd på Lukas kind. Ja han var snavset, og i virkeligheden trængte han til et bad, men berøring var nødvendig lige nu, for at berolige hans partner. Han aede ham blidt, og undersøgte hans øjne for frygt, mens han nussede ham blidt her på gangen. Han kørte hånden igennem håret og flyttede på det, så det viste mere af det uskyldige ansigt. “Jeg skal nok vejlede dig. Du kan ikke gøre noget forkert.” Han tog Lukas’ hånd og stak ham flasken “Tag en god slurk af det her. Det hjælper på nervøsiteten.” 
 
Da satte han nøglen i døren og låste op.
 
Værelset var overhoved ikke prisen værd. Men dette var vel det bedste de kunne forvente hernede. Med et kritisk blik gik han en runde rundt og undersøgte hvor rent det var. Der var støvet, men ingen synlige menneskeekskrementer heldigvis. “Luk døren bag dig og lås.” Instruerede han, mens han undersøgte sengetæppet og det der lå af dyner under. Hmm. Han tog plads i fodenden af sengen og krydsede sine ben. Blikket søgte nu forventningsfuldt over på Lukas.
 
“Så… Stil dig der i lyset” Sagde han sagte, næsten hviskende og nikkede mod lyspletten på gulvet foran ham. Gardinerne fra vinduet var ikke trukket for, men ingen kunne se hvad der foregik på værelset.

Den dårlige belysning på gangen fik de store hundeøjne til at skinne, se næsten fugtige ud, som skulle han lige til at græde, når han stod der og stirrede på Enzel. Det var ikke usandsynligt, men dog ikke tilfældet. Måske den store tår af skarpt smagende alkohol alligevel havde taget kanten, inden de gik herop.
Det gibbede i ham, så næsten ud som om han fik et direkte chok, da han så hånden på vej mod sin kind. Han var alt for vant til at en hånd så tæt på ansigtet, ville betyde en lussing eller værre, men han fik hurtigt opfanget realiteten. I stedet for at trække sig, lænede han prøvende hovedet en anelse til siden. Det var måske lidt rart.

"Okay," hviskede han og nikkede let. Han stolede på Enzel, om det så var en god idé eller ej. Derfor tog han også imod flasken, satte åbningen mod læberne og hældte en god tår ned. Han kneb øjnene sammen på grund af smagen, den var ikke vildt behagelig, men der røg stadig en tår mere ned lige efter. Han foldede armene om flasken, holdt den tæt ind til sig, da han tog sig sammen til at følge med igen.
Han kunne godt det her. Det var helt sikkert ikke så slemt, som han forestillede sig.

Døren blev åbnet og Lukas blev stående i døren. Han lod blikket glide rundt i hele rummet og langsomt kunne man se et lille smil. Det var måske ikke meget, men det var stadig langt bedre, end han havde haft længe. Og her var dejlig varmt i forhold til gyden.
Først da han hørte Enzels instrukser, trådte han straks ind og lukkede døren bag sig. Han fumlede lidt med låsen, inden den endelig klikkede. Med flasken stadig i favnen og blikket vendt mod det slidte gulv, tøffede han ind i lyset, præcis som Enzel bad om.

Han følte sig så lille, mindre end normalt, stående der i lyset som en udstillingshund, der blev beskuet af manden der stank af kat og lige om lidt skulle gøre usigelige ting ved ham.
"Jeg lover, at jeg normalt ikke ser så... rodet ud," sagde han og så ned af sig selv. Slidte, mudrede bukser, der ikke dækkede anklerne, men alligevel var for store, så de ikke gik i stykker når han forvandlede sig. En lige så slidt, lige så mudret trøje, med ærmer der kun gik til albuerne. Håret så krøllet ud, måske endda mere end normalt, fordi det var så uglet. Til gengæld så det ikke så langt ud, som det faktisk var.
"Er jeg... okay?" Hvis Enzel lige skulle bedømme ham, ville han også vide, om han levede op til forventningerne.

Den fine herre sikrede sig at han hørte lyden af låsen der klikkede. Godt. Nu kunne de klare forretningen uforstyrret. Han slappede lidt af i skuldrene da Lukas endelig stod for ham her. Det var det øjeblik han havde ventet på. Han kunne ikke vente med at få de snavsede gadeklæder af ham og se hvilken guldgrube der gemte sig inde bag.

Han svarede slet ikke på undskyldningerne fra stakkels, uskyldige Lukas. Han værdsatte hans nuttethed og uskyldighed, men hans øjne var på arbejde. Han kiggede på hans statur. Så han lige eller skæv ud. Var han sund og rask?

Han lagde hænderne på skødet. Den ene hånd hvilende over den anden. “Hmmm,” Lød det eftertænksomt fra ham, så snart Lukas ønskede at høre noget fra ham. Det var ikke nemt at sige det som det var, men Silene syntes at det var svært at vurdere, så længe han havde alt det der tøj på. Uanset hvor rådden man var som person, ændrede det ikke på, at han foretrak sin sengepartner ren. 

“Prøv at tage dit tøj af. Det hele…” Sagde han. “Du behøver ikke gøre det langsomt.” Det skulle bare af! Han havde ikke brug for at den seksuelle optrapning af langsomt at pakke ham ud som en gave, når indpakningspapiret ikke var luksuriøst. Han glemte nok at tænke på Lukas i alt det her. At han sikkert ikke fandt det rart at klæde sig af foran en fremmed på denne her måde.
I det hele taget var dette uden tvivl ikke den traditionelle måde at indlede til sex på. Med Silene helt ovre på sengen som tilskuer, mens Lukas var på gulvet.

Der var noget galt. Anderledes. Hvor han før havde følt sig, måske ikke tryg, men noget der mindede om, i Enzels nærvær, føltes det nu en anelse mere koldt. Ikke, at det ændrede så meget. Lukas stolede stadig på ham, var sikker på at intet af det kommende, ville blive direkte ubehageligt. Ikke som han i al almindelighed kendte til ubehag. Men det lod til at den varme, indbydende attitude var blevet ændret, erstattet af noget andet. Noget mere professionelt. Som om Lukas nu rent faktisk var den udstillingshund, han havde følt sig som i den eneste belysning i rummet. Han stod stille, ventede lige så nervøst som altid på, at Enzel vurderede ham.

Det føltes som en evighed, fra Enzels eftertænksomme hmm, til at han faktisk sagde noget. Det fik Lukas til at føle sig mere og mere usikker. Var han ikke okay?
Og da han endelig sagde mere, var det ikke dét, Lukas havde forventet. Det virkede mere beordrende, hvor alt han sagde før, havde virket velkomment, varmt og måske endda støttende. Men uden at tænke videre over det, nikkede han og gjorde præcis som der blev sagt. Det var han trods alt vant til.

Det stramme greb om flasken blev endelig sluppet, men ikke rakt til Enzel, før han selv havde taget endnu en lille tår. Den grimme smag var det værd, for det virkede. Så snart den var givet tilbage, tog han fat i kanten af trøjen. I det øjeblik blev han langt mere selvbevidst. Han var i gang med at smide tøjet, for en fremmed mand. Han skævede mod Enzel, vendte ryggen til ham og trak så trøjen af. Det var langt lettere, når han så på døren og ikke på den bedømmende mand på sengen. Lige så forsigtigt, en anelse rystende, blev de mudrede bukser skubbet ned, til de selv faldt og endte på gulvet.

Huden så mørkere ud end den skulle. Det mudrede tøj havde smittet af hver gang det havde regnet og Lukas havde ligget i gyden på vådt underlag. Han var spinkel, på grænsen til undervægtig, og kun lidt skæv i sin holdning, fordi han stod og krummede sig lidt sammen. Den ene hånd blev lagt foran skridtet, mens den anden lagde sig rundt om overkroppen, så han kunne dække så meget som muligt, da han endelig vendte sig rundt og så på Enzel igen. Hvad så nu?
"M-må jeg se dig?" Fik han lidt hæst fremstammet. Men det var vel ikke kun Lukas, der skulle smide tøjet, og han ville måske have det lidt nemmere, hvis han ikke stod nøgen alene. Måske det alligevel var for modigt at spørge om? Han kendte jo ikke Enzel og han ville så nødigt fornærme ham.

Silene tog imod flasken og vejede den i sin hånd uden selv at drikke af den. Den var halvtom. Hans fokus var dog på hvalpen og det var ikke længere nærværende, men professionelt. Han så igennem Lukas som person, og vurderede i stedet hans krop og hans bevægelser, og tiltede hovedet småkritisk.

Han kunne sagtens se bort fra fattigdommen og smudset, for Silene havde et kreativt tænkende hoved, der forestillede sig hvordan Lukas i fremtiden ville stå og pynte overfor en rig potentiel kunde. Han kunne næsten beregne hvor meget han kunne få for ham, men før han turde sige det højt for sig selv, var han nødt til at se det færdige resultat. Og Lukas hengemte køn, naturligvis. Lukas holdt hånden foran den og gjorde det utroligt svært at vurdere. Han syntes dog at kunne fornemme på ham, at han allerede var opstemt.

Et øjeblik blev han afbrudt ved lyden af Lukas stemme. Som om den trængte igennem hans tanker og bragte ham tilbage i rummet. I et splitsekund, da Silenes kolde blå øjne ramte Lukas ansigt igen, kunne man næsten se, at spørgsmålet generede ham. Men med et ændrede han sit ansigt og smilte til ham.

“Du vil gerne se mig nøgen?” Spurgte han med en ny kælenhed over sin stemme. Han tilgav det lille pus for sin uforskammethed. Selvfølgelig ville han gerne se ham nøgen. Silene var ganske bevidst om hvor høje forventningerne kunne være, når han var klædt ind i dyre, smukke silker. Og han vidste også, at det han gemte på, ikke skuffede dem som faktisk fik lov til at se ham. Men nej. Lukas, den hund, var slet ikke hans gunst værdig!

Han gav ham ikke et reelt svar og rykkede heller ikke på sig, for at indikere at han ville løsne lidt op på klæderne. Han kiggede bare ned ad ham igen. “Fjern venligst din hånd så jeg kan se hvad du har.” Sagt på en måde som om det endnu var usikkert hvorvidt Lukas overhoved var en dreng, men han vidste godt at der gemte sig en penis bagved. Spørgsmålet var bare om den var grim. Hvis den havde en mærkelig farve eller form, kunne det have stor betydning for hans handel.

Deres lille snak i krostuen var mere end rigeligt, til at få ham til at reagere, og den afslappende virkning fra alkohollen, havde sørget for at den reaktion ikke var forsvundet endnu. Ellers havde den dybe flovhed nok taget over og Lukas ville være gået allerede. Men han var nysgerrig, så nysgerrig. Også selvom det efterhånden ikke virkede så intimt, som Luaks havde forestillet sig. Han havde måske tænkt lidt mere nærvær end dette, den slags nærvær, han ikke havde mærket meget af, men så gerne ville opleve. Som hånden, der så blidt og varmt lagde sig mod kinden tidligere.

Havde Lukas været helt sober, langt mere opmærksom, ville han nok have lagt mærke til den snert af irritation, der lå hos Enzel, da han blev afbrudt af et hæst spørgsmål.
I stedet smilede han svagt og nikkede. Måske han alligevel fik lov til at komme tættere på? Den nye kælenhed i stemmen gav ham da håb for netop dette, men intet over Enzels kropssprog viste, at han havde tænkt sig at efterkomme det ønske.

Smilet forsvandt lige så hurtigt, som det var kommet, da han straks fik ny besked. Han bed sig i læben og forsøgte at trække vejret lidt dybere. Så fjernede han endelig hånden og afslørede præcis dét, som Enzel havde gennemskuet. Han var stadig lige så opstemt som før, hvilket heller ikke havde gjort det let at skjule.
"Jeg vil gerne t-tæt på dig igen. Ligesom vi var nedenunder," sagde han og førte en hånd op mod læberne, lod et par fingre strejfe underlæben, som han indikerede at han ville have det kys, som han var så tæt på at få i krostuen. Sikker på, at det faktisk var dét, han var tæt på at få. Og med de ord trådte han prøvende et lille skridt tættere på Enzel. For det var vel derfor, de var her. Var det ikke?

Silenes blik var opslugt rettet mod Lukas opstemte krop. Han havde jo en smuk form og en fornuftig størrelse. Han tænkte, at hvis det var et syn der vækkede lysten i ham, så måtte han jo være et pragteksemplar af en skøge, som alle ville have fat i. Lukas kunne sagtens overtage Nicolas plads og hans gamle kunder.
 
Han havde næsten set hvad han skulle. Men han manglede faktisk det vigtigste. Men det var ikke ligeså nemt at få Lukas til at lystre, tænkte han, da det var meget grænseoverskridende at bede nogen om at vende sig om, løfte op i halen og sprede sig, så han med egne øjne kunne vurdere, om han var jomfru deromme eller ej. Lukas’ nervøsitet var ellers næsten bevis nok, men Silene ville se.
 
Han nåede dog hverken at komplimentere hans krop eller bede ham om at gøre mere, før Lukas var blevet utålmodig. Lukas’ havde en smuk mund. Den var lige til at kysse. Men der var en modvillighed i den pæne rigmand, der fik ham til at bakke lidt længere tilbage i sengen, for at opretholde distancen mellem sig selv og Lukas, da han trådte et skridt nærmere. Søgende efter hans kærlighed og mere af den kærlige nus, som kun han kunne give ham lige nu… Lukas var i sandheden en hvalp, og hvis ikke Silene reagerede hurtigt, var han bange for at Lukas enten ville humpe ham op ad benet eller stikke af, fordi han ikke kunne klare behandlingen mere.
 
“Åh. Jamen… Godt så.” Han kunne se hvor forpint Lukas var. Han kunne næsten mærke hans længsel efter berøring, og tilmed næsten sætte sig ind i hans situation. “Så kom til mig.” Han havde ellers veget lidt tilbage i sit bløde sæde i sengekanten. Men nu accepterede han, at Lukas ville hen til ham. Accepterede at hans fine, rene klæder kunne blive støvet. Han flyttede sit ben der krydsede over det andet, og da han gjorde det var det pludselig tydeligt, hvorfor han havde valgt at sidde sådan. I hans silkebukser var han selv vokset større, og ret tydeligt kunne man ane, at Silene ikke var så beskeden i størrelsen, som resten af hans delikate krop.
 
Hans arm strakte sig frem. Klar til at lede Lukas op at sidde hos sig, men også klar til at holde ham fra at kysse ham så vidt muligt. Det der med at kysse, var faktisk noget Silene helliggjorde og gemte på, til sine elskede.

Enzels blik gjorde ham utrolig selvbevidst, trods den lette tåge der fyldte hele hans hoved. Han var vant til at blive beskuet, hver gang den gamle ejer skulle se ham an, bedømme om han var fin nok til at blive set i diverse selskaber, når han skulle overtage rollen som husslave. Men aldrig på denne måde. Trods det bedømmende blik var nogenlunde det samme, var situationen langt fra det samme. I dag blev han beskuet langt mere intimt, men det gjorde ham underligt nok ikke noget.

Det prøvende skridt tættere på Enzel forblev ved det, kun et enkelt skridt, da han så den anden læne sig længere tilbage i sengen, sørge for at afstanden ikke ændrede sig. Ørene lagde sig ned, som hver gang han viste sig underdanig, og det var ikke anderledes her. Han var måske en fri mand, men han var ikke spor i tvivl om sin plads på værelset. Enzel bestemte, ikke Lukas.

Men til hans overraskelse, gav Enzel efter, gav ham lov til at komme nærmere. Han kunne dog ikke undgå at lade blikket falde, så snart han så den bemærkelsesværdige bule i silkerne. Et lettere rystende suk forlod ham. Skulle han kunne håndtere det?!
Men det skulle ikke stoppe ham nu. Han ville mærke varmen ved et kys, lidenskaben ved sine læber mod en andens og nu havde han fået lov. Han tog ikke imod den fremstrakte hånd, men satte sig helt uskyldigt på Enzels ene lår, med halen viftende ned mod gulvet. Han lænede sig en anelse tættere på, tæt nok til at han ville kunne mærke den hårde bule mod sit lår, og straks, uden tøven, rykkede han hovedet tættere på Enzels, fuldstændig klar til at tage det kys, som han ville have. Hvis han da fik lov til at gå så langt.

Silenes planer var ved at give bagslag. Før han ænsede det havde han en meget hundeagtig person over sig. Den hurtigtviftende hale og den opsøgende iver var slet ikke noget han var vant til. Og han mindedes ikke at hverken Llyon eller Nicola havde behandlet ham på denne her måde. Han mærkede et lår mod hans krop, der hvor han var allermest følsom, og mærkede at luften blev taget fra ham et øjeblik.
 
Han lænede sig tilbage og endte med at dumpe ned at ligge, for han havde ligesom en flaske brændevin i hænderne, som han ikke kunne støtte bagud med.
 
“Lukas vent.” Det gik pludselig hurtigt for den ellers trænede bordelejer. Men han var havnet i en position han ikke havde lyst til. Han kunne ikke forestille sig at Lukas, som var jomfru, ville begynde at flå tøjet af ham eller noget, men han brød sig ikke om ikke at have kontrollen. Det vakte… dårlige minder…! “Vent” Gentog han mere blidt, for at berolige ham. “Jeg… kan ikke kysse dig. Jeg kysser kun min mand.” Svarede han ærligt. Han havde svagt nævnt noget om familie tidligere, men ikke noget om at det var en mand eller børn eller kone. Han smilte til ham, helt roligt. “Du har vist mig det jeg gerne ville se. Og jeg kunne godt lide det jeg så.”
 
Han skaffede brændevinsflasken ad vejen, ved at stille den på gulvet et sted. Men den tippede i forsøget på at nå gulvet, derfra hvor han lå og indholdet flød ud på gulvet et sted. Det fik ham ikke til at panikke. Det var ikke hans gulv. Det var ikke engang en god brændevin. 
Herefter lagde han en hånd på Lukas bryst og hev sig selv op at ligge på siden og trak Lukas ned at ligge i sengen. “Så lad mig give dig det du har brug for. Det du vil have.” Silenes hånd gled udforskende længere ned, men hans blik blev på Lukas, for at aflæse om det var noget han ville synes om. Han ville nok ikke fjerne hånden med det samme, hvis Lukas gav udtryk for ubehag, for han forventede at det var noget han lige skulle vænne sig til.
 
Han mærkede ham. Gav hele pakken et klem, før han med nænsomme hænder begynde at gnide ham, som han vidste han selv foretrak det. Lukas ville jo have et kys. Men forhåbentligt kunne det her være et plaster på såret. Og det skadede ikke hans markedsværdi.

Det var som et slag i maven, da han blev bedt om at vente. Han havde lige fået lov, men måske var han alligevel for ivrig. Havde han gjort noget galt? Han rettede sig op, var forberedt på at blive bedt om at gå.
"Men.. Oh." Han lød skuffet. Så skuffet. Han havde nævnt familie, men ikke en mand. Det var ikke fordi den del gik ham på, ikke mere end det burde, men Enzel havde løjet. Efter Lukas havde valgt at stole på ham, give efter for enhver instruks, enhver ordre. Man kunne se øjnene blive fugtige, men ikke direkte våde. Måske tårerne rent faktisk ville være faldet, hvis han ikke var lettere bedøvet.

Enzels rolige smil hjalp. Det bragte et lille smil frem hos Lukas selv og inden længe blev han trukket med ned i sengen. Man kunne se panikken i hans øjne, da han mærkede den udforskende hånd glide længere ned. Der lød et overrasket, næsten lidt skræmt støn, så snart der blev taget fat og klemt. Hans egen hånd fulgte med, klar til at gribe fat og stoppe Enzel i at fortsætte, men de helt nænsomme bevægelser fik ham til at genoverveje.
Det var nyt, lidt skræmmende, underligt. Men virkelig rart.

Lukas gav efter, lod Enzel fortsætte de behagelige berøringer. Vejtrækningen var overfladisk og han var lige ved at lukke øjnene i, da han førte hånden ned og greb fat i Enzels.
"Vent, stop," bad han, dog en smule modvilligt. Det var ikke let at sige nej lige nu, men der var noget, der gik ham på. Noget, han var nødt til at vide. Han trak Enzels hånd væk og løftede sig nok til at sætte en støttende albue mod sengen.
"Hvis du har en mand... Hvorfor ville du så have mig med herop?" Spurgte han, vendte det stadig lidt skuffede blik væk og slap hans hånd.
"Hvis du ikke kan kysse mig, så kan du vel heller ikke..." kneppe mig. Det kunne han ikke få sig selv til at sige, men Enzel vidste vel, hvad han mente.
"Var det løgn?" Han bed sig i underlæben og skævede mod Enzel, så nok mere på de fine silker, der flød fint hen over sengen, når han lå ned. Han tog lige så forsigtigt fat i kanten af det bløde stof og fumlede lidt nervøst med det, mens han ventede på svar.

Det syntes at virke præcist som han havde håbet på. Silenes tag i ham, virkede til næsten at lamme Lukas, og i det mindste få ham til at give kontrollen tilbage. Det var interessant at opleve, hvordan Lukas tog det. Det chokerede gist fik ham til at misunde ham, fordi det her nok var første gang han var blevet rørt af en anden mand. Og Enzel Silene havde næsten glemt hvordan det havde været, da han selv havde haft det sådan, for cirka 8 år siden, da han selv blev rørt af Llyon på denne her måde.
 
Han rykkede sig mere over ham, og havde fundet en stilling, som han selv fandt tilpas. Og han genfandt roen og koncentrerede sig nu om at gøre det rart for Lukas, så de der tårer ville tørre ud.
 
Han måbede da Lukas pludselig ud af det blå tog i hans hånd for at stoppe ham. Heller ikke han brød sig om at blive afvist, og da slet ikke at en møgkøter, der burde være taknemmelig over at han overhoved ville lægge sine hænder på ham.
 
“Det…!” Han stoppede hurtigt sig selv, før han stak ham endnu en løgn. Han kiggede ind i Lukas’ øjne og læste sig til at det her et spørgsmål om alt eller intet. Behøvede der at være følelser indblandet? Han tav, og modvilligt, og en lille smule fornærmet, trak han sin hånd til sig igen. “Selvfølgelig vil jeg ikke gå så langt for en løgn…” Dog også en løgn. Silene var lidt fortumlet over at være blevet afbrudt midt i det her og pludselig stod til at blive krydsforhørt. “Jeg ville betale dig, som jeg jo har lovet. Men det passer ikke, at jeg er ensom.” Og han ville heller ikke kneppe ham. Men det lod han også blive udeladt. “Men det er rigtigt at du er smuk. Jeg tror du kunne have potentiale i min forretning. Under min beskyttelse.” Også havde Silene nævnt noget om en forretning, men heller ikke det havde han bragt op yderligere, og Lukas havde heller ikke vist interesse i det. “At spilde din jomfruelighed på en komplet fremmed som mig, ville være en skam.”
 
Han ville ikke tillade at Lukas stak af, og det lignede han lidt en der var på vej til at gøre med det tudefjæs, så han placerede en arm på hver side af ham, så hans flugtveje var spærret nogenlunde af. Lukas skulle høre hvad han havde at sige. Han havde jo et tilbud om et arbejde til ham. Det her var ikke et forsøg på at ødelægge hans liv, bare for sjov.
 

Det havde udviklet sig til en noget mærkværdig dag. Aldrig havde Lukas forestillet sig, at han skulle ligge nøgen i en seng, med en mand han havde forsøgt at stjæle fra. Endnu mindre havde han forestillet sig, at han faktisk ville blive en smule ramt af det faktum, at en fremmed mand ikke ville kysse ham. Skulle han være ærlig, var det ikke, at det var Enzel der ikke ville. Det var følelsen af at være så tæt på at få noget, som han længe havde ønsket sig, og så ikke få det alligevel.

Men noget fik han da, selvom han så brat valgte at stoppe det selv. Det faldt ham først ind nu, at det måske ikke var så smart at indikere, at Enzel var en løgner, men heldigvis tog han det langt pænere, end han ville have forventet fra en hvilken som helst anden. Han troede på ham. Selvfølgelig ville han ikke gå så langt for en løgn. Men han havde ikke set det næste komme.
"Forretning..?" Mumlede han gentagende, som ville han have en uddybning, men det behøvede vist ikke.
At spilde din jomfruelighed...

Det tog ham ikke mange øjeblikke at regne ud, og den vage panik i hans øjne var tilbage.
"Du har et bordel," konstaterede han. Han ville ikke selv tage halvdyrets halvdyrets jomfruelighed, men sælge den til en anden. Han skævede mod armene, der blev placeret på hver side af ham og lukkede ham af fra at flytte sig. Det fik ham straks til at ligge sig helt ned igen, næsten bange for at rykke sig, hvis Enzel ville have ham der.
"Du sagde det ville gøre ondt, føles... mærkeligt. Er det dét, der gør mig... interessant?" Var han blevet overtalt til at komme herop, så han kunne ende som prostitueret?
"Min jomfruelighed?" Hviskede han efterfølgende. Han ventede ikke på svar, før det næste spørgsmål kom;
"Hvad skal jeg gøre? Jeg ved jo ikke hvordan man..." Han stoppede sine ord og lod blikket glide ned mellem dem, ned mod deres underliv for at understrege. Han anede da ikke hvordan man skulle tilfredsstille nogen. Men det var underligt nok ikke fordi tanken afskrækkede ham helt. At ligge i en seng, med en silkebeklædt mand halvt hen over sig, var trods alt langt bedre, end at fryse i gyden om natten.

Wow. Han gættede det alligevel ret hurtigt. Border Collier var trods alt en kvik hunderace, så det gjaldt vel også Lukas. Han kunne ikke lige tyde på Lukas, om det var blevet sagt med foragt eller bare pure frygt. Han bemærkede godt hvordan Lukas tjekkede til begge siders, der hvor Silkearmene blokerede for ham. 
Men når han lyttede, og forsøgte at forstå hvad Lukas forsøgte at spørge, så lød det faktisk som om at han ikke var helt afvisende over for det. Silene følte sig tæt på at have ham.
 
“Ja, men der er mere til det. Der findes velhavende mænd derude, der ikke bryder sig om at være sammen med urørte halvdyrsdrenge som dig. Og de er villige til at betale mig den pris jeg sætter, hvis jeg kan give dem hvad de lyster efter.” Det var således Silene havde fået størstedelen af sine rigdomme, det var på specielle ordrer. Lukas skulle hjælpe ham med at blive endnu rigere end han allerede var.
 
“Du behøver faktisk ikke gøre så meget. Du er perfekt som du er. Og jeg ved at hunde er hurtige til at lære,” Han smilte til den stakkels, forskrækkede knægt under ham. Han satte sig mere roligt ned, placeret mellem Lukas’ spredte ben, og lod ikke armene spærre for ham længere.
 
Hans ører, som var faldet tilbage i ubehag, begyndte han at kæle med. Han hev lidt og nussede lidt. Det var ganske tilfredsstillende at nusse sådan et par store ører. Han kendte selv til følsomheden i sine egne ører, så han mente jo nok at han havde forstand på hvad der var rart. Men han var nu ikke så erfaren med hunde alligevel. Han mindedes ikke at have nusset på hverken Holly eller Luna… Han favoriserede hans kattepiger og selvfølgelig hans panterelsker. Det var helt sikkert.
 
“…Så… Er du mon vred på mig fordi jeg snød dig til at komme herop?” Han kunne ikke holde et smil tilbage. Han kunne håndtere vrede, men han følte at han havde Lukas interesse. “Du har brug for nogen til at passe på dig. Jeg kan give dig varme og mad. Og sikkerhed. Vi bliver som en lille familie.” Silene lokkede ham med de øjne, som han vidste havde lokket ham tidligere. Begge hans hænder søgte ned ad Lukas krop, og med fingerspidserne kildede han hans bløde, urørte hud lidt, for at kvikke ham op. Nu hvor Lukas havde sunket virkeligheden lidt, kunne det være at han kunne acceptere bordelejerens hånd. Og måske kunne det lokke et lille ja ud af ham. Han forsøgte så småt at kæle ham mellem benene og genoptage det han havde arbejdet på hele dagen. 

Det var en direkte pinlig tanke. At han frivilligt skulle smide tøjet foran vildt fremmede hver dag, og gøre som de ønskede. Det var ikke ligefrem fordi det havde været specielt let denne gang, og næste gang ville formentlig blive sværere. Han gik ikke ud fra, at den grimt smagende alkohol ville hjælpe ham hver gang. Det var skræmmende. Angstprovokerende. Men langt fra lige så skræmmende, som tanken om at vende tilbage til livet som slave. Hvilket i sidste ende nok ville blive hans fremtid, hvis han blev på gaden. Og han kunne jo egentlig godt lide at ligge her med Enzel.

Du er perfekt, som du er. Det bragte smilet tilbage, denne gang lidt synligere end før. Hvis det ikke krævede meget mere end udforskning, kunne det vel ikke være så slem. Kunne det vel?
Lukas var allerede tilbøjelig til at sige ja og blev kun mere lydig, når ørene blev kælet med. Han lænede hovedet til siden, tættere på hånden der nussede og lige så stille rettede de sig op igen. Det var bestemt ikke så ofte, at han blev kælet sådan for.

Smilet bredte sig endnu mere ved Enzels spørgsmål, og så rystede han let på hovedet. Nej, han var ikke vred. Ikke mere. Han var bare forvirret før, hvilket vel også var retfærdiggjort.
Enzel havde ret. Han havde brug for at blive passet på, brug for varme, mad og sikkerhed. Han lokkede. Lukas foldede læberne sammen, han havde brug for at overveje situationen, inden han ville vælge sin fremtid. Men de lydløse overvejelser blev forstyrret, da han mærkede de varme hænder mod sig igen. Han skulle lige til at gribe fat og stoppe ham igen af ren refleks, men trak hurtigt hænderne til sig igen og lod ham fortsætte. Det samme gisp som før lød igen, idet han mærkede samme greb om sig, som tidligere. Efterfølgende lød kun ukontrollerede åndedrag og overraskede, men nydende suk.
"Jeg vil gerne med dig," hviskede han.

Hele hans fremtid var lige blevet bestemt, fordi han ikke kunne tænke klart, når Enzel sad og rodede mellem hans ben. Men hvis det var sådan her det var, hvor slemt kunne det så blive på et bordel? Som han lå der og nød den kælende berøring, liggende på den blødeste seng og rimelig beruset, kunne han ikke forestille sig noget bedre.
"Du må ikke stoppe denne gang," bad han. Nu kunne han godt tillade sig at nyde det.

“Godt,” Hviskede han, da Lukas’ endelige svar blev givet. Silene havde langt fra haft chancen til at forklare ham alt det praktiske som løn, regler og fridag, men for Lukas måtte hans største utryghed være forbi. Han havde fået en værge, langt om længe. Enzel Silene var hans nye familie, og hans nye chef nu, og han ville sørge for at han aldrig skulle sulte eller fryse mere. Eller i det mindste så længe han var ung og attraktiv.
 
Han sagde ikke mere, men forstod og tillod Lukas ønske om at han ikke skulle stoppe. Denne tjeneste ville dog, desværre, være en engangsfornøjelse, så han ville sørge for at hans minde om i dag blev så god som muligt. Lukas’ smukke legemsdel blev håndteret præcis som Silene bedst havde lært det hjemmefra. Hans fingre kælede om den, først med samme blidhed, som han havde haft med Lukas i starten. Lukas kunne jo let skræmmes, men han var efterhånden også blevet presset længe, og havde sikkert brug for at komme, så han endelig kunne få ro på nerverne.
 
Enzel Silene nødt det selv. Han syntes at Lukas var responsiv overfor hans mindste armbevægelser. Det mindede ham om tiden da han lige havde mødt Nicola, og Nicola ikke var blevet ødelagt af skænderier og fejltagelser endnu. For selv at få lidt nydelse ud af det, for at… sætte en dæmper for presset nede i bukserne, så at sige, bevægede han selv hofterne mod Lukas, så hans hårde skridt trykkede imod ham, og selv Silene gav et længeventet suk fra sig. Lukas fik fornøjelsen at vugget lidt til hans bevægelser, mens han endnu var fængslet i den fuldt påklædte rubiner.

Aldrig før havde Lukas følt sig så sårbar. Han var åbnet op overfor Enzel, på mere end én måde og alligevel var han mere tryg, end han nogensinde havde været før. Det måtte han vel vende sig til. Fra i dag skulle han åbne sig op for langt flere, end han kunne have forestillet sig. På et tidspunkt ville det føltes som det mest normale, at tage imod en fremmed og smide tøjet for dem. I dette øjeblik var han sikker på, at det ikke ville blive det mindste problem. Han havde det jo godt. I morgen ville han nok ikke se så let på det hele, når Enzel ikke længere havde et godt tag i ham og tågen fra alkohollen havde lagt sig.

Lukas sukkede nydende. Disse suk tog lige så stille til og blev til nydende støn, der kortvarigt blev afbrudt af den overfladiske panik, da han mærkede Enzel presse sig mod ham. Men da det hurtigt gik op for ham, hvad der foregik, bød han det velkommen. Han pressede sig selv mod Enzel, bevægede hofterne i takt med hans bevægelser og forsøgte helt diskret at folde et ben omkring ham, få ham endnu tættere på.

Det var overvældende. Han kunne aldrig have forestillet sig, hvor godt det kunne føltes. Der manglede kun et lille kys. Han blev næsten helt chokeret, da det hele meget hurtigt blev mere intenst, som om nydelsen tog til og flød igennem hele kroppen. Han spændte op, stoppede for en kort stund med at trække vejret, idet han kom. Med den tunge vejtrækning der fulgte efter, lød næsten helt lettede suk. Der gik dog ikke længe, før han flyttede på sig, satte sig halvt op og rakte ud efter Enzel.

Han ville have mere. Han var måske færdig, selv efter så kort tid, men han ville ikke have det til at stoppe helt.
"Jeg vil røre ved dig," hviskede han, stadig lettere rystende fra rusen der ikke helt havde lagt sig. Det var ikke svært at se, at Lukas ikke var i stand til at styre den slags følelse. At han ikke havde mærket noget lignende før, efter han ikke kunne holde længere, end han havde, og bagefter ikke kunne finde ud af hvordan han skulle håndtere sig selv. Det var alt for meget. Men han var ikke færdig med at være så tæt på Enzel.