Freden begyndte at sænke sig over dem alle i rummet. Mætte og trætte. Alle havde haft hver deres gøremål i dag, og det var på tidspunkter som disse, at de alle kunne samles og slappe af.
Malibu nikkede lidt og smilede lyttende til Morigan da denne viste kødet, som følgesvenden Haga snart kunne nyde i sig. Tyran, selv havde fået lidt råt kød tidligere under madlavningen. Der havde Malibu været så fiks at snuppe et par skårende klumper som Arthurr ikke fik holdt øje med.
"Geden.. Jeg giver det maks en uge." grinte hun kort, og spiste det sidste der lå på hendes tallerken. Hun kiggede hen mod Sorah engang imellem, for at være sikker på at hun ikke manglede noget og var tilfreds. Hun puffede dog karaflen med vand hen til hende, hvis nu hun blev tørstig.
Da Morigan rejste sig og kaldte hende frøken.. gik det koldt ned ad ryggen på hende.
"Urgh, Morigan, du ved godt at jeg ikke er nogen frøken! og hold så op med at snakke så formelt. Din dumpap." hun rakte tunge af ham og rejste sig for at tage sin, og de andres tallerkerner med sig, undtagen Sorahs - hun spiste jo endnu. Malibu havde tænkt sig at sætte sig tilbage til bordet efter, sådan så Sorah ikke var fuldstændig forladt til sig selv. Hun gik forbi Arthurr, der lå og prustede og sørgede for at hun ikke gik ind i ham.
"Hils Haga." kaldte Malibu efter Morigan der forsvandt udenfor. Hun fik sat tallerkenerne på plads, og besluttede sig for at rengøre dem senere. Malibu sukkede lidt med armene placeret i siderne, det var altid lettere rodet når Arthurr havde været i køkkenet. Men madlavning var det han var i køkkenet for når han var der! ikke oprydning.
Roligt placerede hun sig foran Sorah igen, og lod hende spise. Hun løftede sit glas med vand og drak et par slurke. Det var virkelig en rolig stemning her til aften.
"Hvad er så dine planer nu, Sorah?" Spurgte hun venligt.
Malibu :: 25 år :: Dusørjæger :: Leder Cerastes banden