☰
Index « Det Centrale Krystalland « Safirien « Ædelborg

Et studie i jalousi

Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 169 cm

Lux 10.04.2021 17:15
Det var ikke uforventet, når de ord blev kastet direkte tilbage i hovedet på ham self. Med noget der mindede om lynende øjne, og tilhørende nadadvendte mundviger, var det at skøgen pointerede det åbenlyse omkring Aldamar, der med et lille fnys endelig rettede sig mere op, så han ikke længere brugte kanten af balkonen som støtte at læne sig op ad. Bogstaveligt, men nok også figurativt ment. Pibetobakken blev i samme bevægelse banket et par gange ud imod stengelænderet for at blive tømt ud, så dets protesterende lyd næsten afspejlede Aldamar's egen kortfattede og u-udtalte 'det var ikke det samme'. Fordi - 
- "Men aldrig uden grund!" var han ikke sen til at kaste igen, og følte hvordan at grebet strammede sig om det sirligt udskårne mundstykke der hvilede imellem hans fingre; piben blev ikke pakket væk, men blev i stedet for peget imod Fabian's høje skikkelse. 

"Så hvorfor så defensiv, hmm? Jeg ved ikke hvad jeg ikke kan være en del af, når du med det samme understreger at der 'intet er at snakke om', men jeg ved" ordene kom i en hurtig strøm efterhinanden, og han kunne næsten føle hvordan at hårene rejste sig en anelse i hovedbunden. Havde Aldamar været et halvdyr, ville han nok have rejst børster i det her øjebliks frustration - det var en nidkær balance imellem ikke at råbe af ham, jah holde styr på sig selv og samtidigt føle hvordan at den her irritation gnavede sig dybere ind i ham. " - at der ligger et eller andet bagved det" med slutningen af sine ord kom Aldamar - ubevidst for ham selv - et skridt nærmere, som var hans krop tvunget, trukket tættere på skøgen, men ikke for at virke truende, slet ikke. 
Nej. Alt den opbyggede frustration over ikke at kunne tage fat, føle ham af eller på anden vis bare.. være omkring ham, fik ham til at søge hans nærvær, også selvom at han var en spade at høre på. Han var frustrerende, men han var også lige der. Og det betød skam noget, selvom han ikke sagde det højt. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 35 år

Højde / 185 cm

Helli 10.04.2021 17:49

Fabian selv rankede sig også mere op, han havde trods alt stadig højden mod Aldamar, selvom den ikke gjorde meget. Aldamar kunne godt ligne en stor mand når han var rasende, men ærgerligt for ham, så var Fabian vant til vreden.
Et fnys lød fra Fabian, som Aldamar påpegede at det aldrig var uden grund. Så meget for at han ikke kom ned fra høje hest. Han rullede også med øjnene, men sagde ikke noget endnu, ikke før Beskyldningerne kom på bordet, og at Aldamar rykkede sig tættere på ham.

Det var ikke meningen de skulle være så tætte på hinanden, men Fabian kunne næsten mærke varmen fra Aldamar med det ekstra skridt der var blevet taget. Luften var stadig en smule kølig siden det var tidligt forår, og hele hans krop sitrede efter at få lov til at hive den varme mand ind til sig igen. Til trods for at de lige nu stod og skændtes, som de jo gjorde bedste.
”Fint, hvis du absolut gerne vil høre om de kedelige, og dog slibrige detaljer, så fint.” Hvis Aldamar absolut ville gå denne her vej, så ville Fabian ikke holde noget tilbage. ”Vores snakke har ikke ligefrem omhandlet dig, hvis det er det du er så bekymret for. Vi har lært hinanden at kende, og ja, jeg håbede nu at jeg kunne få lokket ham med ned til mit kroværelse i nat, hvis jeg kunne finde ham. Det er trods alt lang tid siden jeg har haft en i min seng.” Stemmen blev lavere og lavere, men Fabian lænede sig også frem. De blågrønne øjne lynede, men ordene var sande, og der var næsten noget hånende over dem. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 169 cm

Lux 10.04.2021 18:34
En lille del af ham åndede både næsten lettet op over at det bare var det som det havde handlet om, når ordene endelig slap over mandens nedadvendte mundviger. En lyst til at ånde lettet op, og en ligeså stor lyst til samtidigt også at påpege hvor dygtig han var, over at han faktisk kunne finde ud af at sige det - det var joh ikke så svært, hmm? 
Ingen af de to ting skete dog, da Aldamar i stedet tog den lille stirrekonkurrence op, som Fabian (eller måske bare ham selv) initierede, idet manden lænede sig frem - et par gode centimeter på bagen, og et næsten hånende kant i sin ellers dejlige stemme; Aldamar følte hvordan at han næsten sitrede under den overspændningsenergi der lå imellem dem, en der næsten kunne ses i luften der fyldte deres sfære ud. 

Med noget der nok ikke kunne være mere end få centimeter fra side til side, var det at Aldamar rystede på hovedet - uden at slippe de smalle, blågrønne øjne der tvang hans opmærksomhed til sig. "Det kan jeg da ikke gøre for..!" endte han i sidste ende med at sige. Ordenes toneleje matchede Fabian's, og den dæmrende bespottelse var ikke fjern - men - Arysprinsens hånd lagde sig også forsigtigt imod mandens fint dækkede bryst da han talte, og knyttede sig sammen der. Han var lidt ligeglad om det krøllede hans skjorte. "Ikke lige nu" tilføjede han dertil. 
Og ligeså irriteret og halvt om halvt provokerende som hans stemme fik formuleret sig, ligeså formanende kunne den også blive. Det havde joh ikke været med hans gode vilje, at han ikke havde kunne finde vej til Fabian, det havde altid været planen. Men han krævede så absolut heller ikke, at skøgen bare gik omkring og ventede på ham. 

Han vidste ikke helt hvordan han skulle få den ekstra detalje ud, den sad lidt fast i halsen. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 35 år

Højde / 185 cm

Helli 10.04.2021 23:28
Fabians ord havde nok ikke ramt Aldamar som han havde forventet. Han virkede ikke til at blive mere sur, men han forstod vidst heller ikke hvad der lå i sætningen han havde sagt. Han havde ikke haft en ork i sengen i lang tid, en del af hvad Aldamar nok ikke forstod. Den del af Fabians præferencer var aldrig rigtig kommet op, en del der ikke var relevant for hvad de havde kørende, for Aldamar ville alligevel aldrig kunne opfylde det, uanset hvor meget han måske ville ønske at opfylde Fabians behov. Det tætteste de kunne komme, var når Aldamar virkelig lod sig tage fat.

Måske var det dog også den underliggende frustration, der bare gav Fabian lyst til at hive Aldamar resten af vejen og bare drukne alle andre samtaler. Han ville ikke mene at han generelt fik lyst til sex, når han blev sur på andre, men nogle frustrationer havde der i hvert fald bygget sig op, til at han kunne mærke at hans krop halvt om halvt sang efter det.
Fingrene var dermed også næsten som ild, som de rørte skjorten, og en hånd kom per automatik op og greb fat i Aldamars hånd, og klemte lige om den. Han var så nær. ”Jeg ved du ikke kan gøre noget om det, og derfor rører det vel ikke dig, at jeg får mine behov opfyldt andet steds.” Ordene var stadig lavmælte, men som ordene ikke var blevet hårdere og værre, så var Fabians tone heller ikke. Ikke at øjnene var stoppet med at slå gnister. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 169 cm

Lux 11.04.2021 10:17
Det var en noget underlig situation at stå i. 
Han kunne mærke det i hele den lavstammede krop, som stod anspændt og afventende på et eller andet. Som om at der i kulmineringen var en fjeder der måske snart sprang under presset, eller en forsoning der kunne lægge en dæmper på den gnister af irritation - og til dels også intensitet - der tindrede i de blågrønne øjne, og sled i hans stivnede krop. Et eller andet, en følelse der ikke blev mindre af at tonelejet hverken steg eller faldt til de opfølgende ord. 

Se det gibbede umærkeligt i ham da Fabian's hånd greb fat omkring hans, og fyrstesønnen's øjne smalledes ind til mistænksomme sprækker. Derfor rørte det ham vel ikke? Det var slet ikke der problemet lå til at starte med, men han vidste ikke hvordan han skulle formulere sig ellers. Så - "Nej, selvfølgelig ikke..!" var han ikke sen til at følge op med, en benægtelse der hviskede at der måske kunne ligge mere bagved de beskyttende ord. Det handlede ikke om alt det som han ikke kunne gøre... 
"Men var det alt hvad det var? Behov?" en lavmælt vind ruskede op i den kappe der dækkede hans skuldre, og Aldamar's hånd snoede sig prøvende rundt, så han kunne flette den ind imellem Fabian's mørkere hænder, ikke helt klar på at slippe ham, på trods af at spørgsmålet nok ikke faldt i god jord. Et indvendigt sats bad til, at de var så højt oppe at den almindelige gæst - dem der gik omkring nede på jorden - ikke kunne se meget. Håbede på at vinklen var med dem, lige i det her sekunder. 
Fordi da han spurgte, kom det fra et sted af egen tvivl. Det kunne sagtens bindes op på en ubegrundet frygt, og det kunne sagtens være at han havde lagt meget mere i det, end der  egentlig var. Men det lignede ham ikke, sådan at drage forhastede konklusioner. Han havde ikke set Fabian sværme sådan, før nu, og det havde skubbet Aldamar væk fra forsikringen om at det ikke var noget. 

Han var slet ikke klar på at dele så meget, med en eller anden fremmed, om det så var en ork eller ej. 




-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 35 år

Højde / 185 cm

Helli 11.04.2021 12:24
Det var svært at vide præcis hvad det var det handlede om, når Aldamar var ligeså indelukket med sine følelser, som Fabian var med sine. I hvert fald i det her øjeblik. En hård kontrast til det søde der var sket mellem dem i går, hvor de nærmest ikke havde kunne give slip på hinanden fordi bare et øjeblik mere. Nu var det af helt andre grunde at de ikke kunne give slip på hinanden, og en frustration over at ikke at kunne få udløst det de brænde inde med i det her øjeblik.
Hans hånd holdt dermed næsten lidt krampeagtigt fast i Aldamar, som han ikke ønskede at give slip, dog ikke stramt nok til at det ville gøre decideret ondt.

Et fnys lød fra Fabian endnu engang. Behov havde så mange former. Dog forlod hans øjne aldrig Aldamars. ”Behov er vel en måde at sige det på,” sagde han. ”Men om det er behov, præferencer, ønsker, det er vel irrelevant.” Var Aldamar virkelig så bange for at der lå mere i det? Det frustrerede Fabian til ingen ende, men ordene, som Aldamar måske gerne ville høre lød, dog også fra hans læber. ”Det er ikke andet end fysisk tiltrækning. Det er ikke som om at jeg ønsker mere end det fra ham.” Det var i det hele taget absurd at tænke på at Fabian kunne finde den mængde glæde og kærlighed hos en anden person, som han havde fundet hos Aldamar. Hvilket lød nærmest pladderromantisk, men desværre en sandhed hos Fabian. Han havde været overbevist om at han ikke kunne blive forelsket indtil Aldamar havde dumpet ind i hans liv. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 169 cm

Lux 11.04.2021 12:52
Mørke øjne flakkede en anelse ned imod hånden som blev holdt nok så krampagtigt, men kun i et lille sekund, da de hurtigt fandt vej til Fabian's lyse blik igen. Faldt til 'ro' der, da han afventende måtte tælle sekunderne indtil et svar kom - han vidste godt hvad han selv håbede på at det ville blive. Og det var også ret essentielt, at der blev svaret på det. 
For ham. 

Med den dybere vejrtrækning der fulgte i hælene på ordenes tilstedeværelse, kunne man næsten ane, hvordan at de spændte skuldre faldt en kende ned, jah hvordan hvordan at noget spyt lige blev sunket i den tørre hals, det var ikke andet. Se om nogen kunne Aldamar (forhåbentligt) mærke sandheden i de ord, og den manglende summen havde nok aldrig været mere velkommen end den var nu; Arysprinsens læber skiltes en smule, som var der et svar der pressede sig på, før hans hjerne helt havde gennemtænkt det. Forbandet. 
Han rømmede sig en lavmælt, og følte sig i selvsamme sekund en anelse... dum - forlegenhed fik varme til at risle igennem den nok så stive krop, noget han ikke håbede var alt for tydeligt da han langsomt nikkede. "... okay". Måske han havde taget mere fejl end bare en lille smule. Arysprinsen lod piben han stadigvæk havde i den ene hånd, forsvinde ned i en skjult lomme.
Endelig - efter hvad der føltes som flere sekunders iagttagelse og intens aflæsning af modparten, ledende efter et eller andet i de blågrønne øjne - var det at øjenkontakten blev brudt. Den frie hånd gnubbede ham i stedet en anelse i den lyse pande, da han slog blikket ned og væk. "Det... det er godt. Det var ikke meningen at.." hvad der før havde været nok så kortfattet og kontant, blev nu en kende mere.. snublende, og Aldamar brummede uroligt. "Du blev bare så hemmelighedsfuld, og det plejer du ikke at være omkring... bare sådan noget" og han var måske gået en smule let over ordene såsom 'præferencer' eller 'ønsker', da den anden pointe havde (og stadigvæk gjorde) fyldt mere. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 35 år

Højde / 185 cm

Helli 11.04.2021 13:45
Fabian kunne se hvordan Aldamar løsnede helt op, og med det, løsnede han også op, selvom han stadig kunne mærke en snert af frustration rasere gennem hans system. Han følte sig næsten lidt uretfærdigt behandlet, men som Aldamar begyndte at falde lidt over sine ord, så var det en lidt anden følelse der væltede igennem Fabian. Han var stadig lidt irriteret over det, men det var ikke den primære følelse når selv Aldamar var blevet lidt flov.

Hans fingre løsnede sit greb omkring hånden, selvom han ikke fjernede den, men nu havde Aldamar i hvert fald en mulighed for at trække den til sig skulle han ønske det.
Hans hjerte bankede lidt hurtigere og han kunne mærke et lille smil trække i hans mundvige. Det generede den mere rationelle del af ham, men det var også lidt sødt. ”Du plejer ikke at gide høre om hvem jeg har været sammen med,” påpegede han. Han holdt trods alt stadig sine kunder relativt hemmelighedsfulde, fordi det var også en del af at holde stamkunderne hos sig. Han vidste nu godt at Aldamar ikke ville bruge informationen til noget, men man kunne ikke være for sikker. Især ikke når han selv var kommet til at fortælle Sif om Aldamar. ”Og der virkede bare til at være noget… galt.” Hvad der havde været galt virkede trods alt til at have været et lille grønt monster Aldamar ikke kunne ignorere. ”Hvad var så anderledes?” Han forstod stadig ikke hvad der var sket, men i mindste var hans toneleje også blevet mere dæmpet. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 169 cm

Lux 11.04.2021 14:09
Uroen, og nok også til dels irritationen sad stadigvæk som en lille klump i maven på den mørkhårede mand, og gnavede sig godt ned i alt det andet han gik og overvejede eller overtænkte lige i de her timer. Den blev dog dækket nok så godt ind af den støt voksende forlegenhed, som fik Aldamar til at skifte vægten en anelse rastløst fra fodballe til fodballe, og ikke helt kigge op igen, endnu, imens at han prøvede at få styr på sig selv. 
Grebet løsnede sig, men han rykkede på ingen måde væk, da han i stedet følte tommelfingeren nusse håndryggen hos Fabian, ganske forsigtigt og måske en smule prøvende. Der var noget galt, og han vidste ikke hvorfor at det noget prikkede så insisterende til ham. 

En lyttende brummen steg dog fra ham - jah, han plejede virkelig ikke at ville høre om de - og det var næppe fordi at han ville høre om alt som der var foregået, slet ikke. Men han kunne alligevel ikke stoppe blikket som med et lille ryk (endelig) lod til at forlade jorden, da skøgen fik spurgt hvad der var anderledes. Det...  Aldamar's hånd klemte ind omkring hans, imens at uudtalt tvivl flakkede over de mørke øjne, efterfulgt af mere tavs undren. 
"Du var anderledes" kom det ligeså lavmælt fra ham, og hovedet gled en anelse på skrå i dets studerende blik opad. "Og jeg ved stadigvæk ikke hvorfor, det kan også godt have været noget jeg bildte mig ind.." sagt med en mere overvejende tone til sig, og Aldamar's blik blev kortvarigt fjernt i genkaldelsen af igår. Det kunne godt være noget han havde bildt sig ind, men... 
... men det føltes ikke sådan. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 35 år

Højde / 185 cm

Helli 11.04.2021 14:32
Selv den stille nusningen af hånden føltes næsten som noget de ikke burde gøre, som de stadig stod oppe på balkonen, og folk ville reelt kunne se dem, omend nok ikke så meget, med mindre de havde et virkelig godt syn.
Det var dog Aldamar der initierede det, og Fabian havde ikke et ønske om at trække sig væk, som han kunne falde sig selv falde mere til ro som de stod her i deres egen lille boble. Det var næsten forfærdelig som Aldamars sindsstemning havde så stor en påvirkning på Fabians eget humør.

En lidt mere  skyldig følelse skød dog igennem ham, som Aldamar pointerede at Fabian havde været anderledes. Han vidste godt at han havde følt noget andet, som han havde rendt omkring orken, men heldigvis selvbevidst nok i at vide at det kun var fysisk. Han havde dog ikke regnet med at Aldamar havde opdaget det.
Blikket flakkede lidt væk fra Aldamar, som et mere skyldigt udtryk faldt over Fabians ansigt, og hans frie hånd fandt vej til hans nakke for at klø sig lidt deer. ”Du… har nok ret,” mumlede han. ”Jeg har altid… haft lidt en ting for orker.” Det var ikke fordi han følte sig skyldig over sine præferencer, men mere at det havde været så tydeligt. Han kunne også godt huske hvordan det var startet, så altid var nok en lidt en overdrivelse, men det havde været mange år indtil nu. ”Men jeg troede ikke det var… så tydeligt.” Det var også en af de ting Aldamar aldrig ville kunne opfylde og dermed så var det virkelig noget der var irrelevant for Aldamar at vide. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 169 cm

Lux 11.04.2021 14:47
Af hvad han havde forventet, så var det her slet ikke i den boldgade, for overhovedet at snakke om retning. Det skyldige udtryk der trak op, var et der ikke gik Aldamar forbi - og man kunne næsten ane hvordan at han holdt vejret en smule tilbage om det var lykkedes ham at ramme hovedet på et eller andet form for søm, som ikke så helt fantastisk ud. 
Men da indrømmelsen - eller hvad det nu end var - endelig kom, var det at han følte sig selv knibe øjenbrynene uforstående sammen, imens at han gentog hvad han sagde i sindets fortællerstemme. En ting? En præference? Munden åbnede sig en anelse tøvende. "Åh.." Det var ikke decideret uhørt, at hver person her i landet havde hver deres version af foretrukne partnere, selv Aldamar kendte andre adelige, som i den grad enten foretrak skov elviske gener, eller et mere eksotiske udseende. Men orker? 

Den var alligevel ny.
Arysprinsens blik blev i selvsamme også nok så meget større, desto mere han overvejede hele... konceptet i hvad han sagde, de var ikke ligefrem den mest delikate race i landet. "Jeg.. så du... hvorda-" næsten på Fabian's vegne - hvis det da skulle være på andres vegne end ham selv - var det at Aldamar fornemmede en utilpas, forlegen og tvivlende varme skyde op i kinderne, særligt over det spørgsmål der havde været ved at glide over læberne, og han rømmede sig en kende idet at han kiggede ud over den soloplyste plads under dem i stedet. Han vidste at han ikke ville kunne møde de blågrønne øjne... sobert, lige nu. "Det var tydeligt, hvis man har set dig... flirte før" prøvede han at redde den med, og strøg hånden over det mørke skæg, ikke videre anklagende i sit toneleje. Nok mere konstaterende. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 35 år

Højde / 185 cm

Helli 11.04.2021 14:57
Fabian følte at han virkelig burde have været mere irriteret over vejen deres samtale havde gået, men det var lidt som om at jo mere forlegen Aldamar virkede, jo mere tilbøjelig var Fabian bare at glemme det jaloux udbrud der var kommet fra den anden mand, til trods for at han højt og helligt altid havde været imod jalousi.
Hans fingre gravede sig lidt mere omkring Aldamars, så det mere føltes som om at han holdt hånden, og de burde virkelig give slip, men med måden Fabians hjerte bankede på, så var det svært. Han var sikker på at Aldamars hånd også måtte kunne mærke det efterhånden, men hjertets banken føltes vel altid kraftigere hos den det skete hos.

Hans øjne prøvede at fange Aldamars, men uden fysisk at kunne røre ved hans velkendte ansigt, så var det umuligt, og i stedet for, så måtte han håbe på at Aldamar selv fandt vej op til hans øjne.
”Ah…. Godt,” lød det også endelig fra Fabian, uvidende om at der lå mere bag ordene end hvad Aldamar havde sagt. I det mindste så pointerede Aldamar ikke var underlig Fabian lille præference var, en præference som sjældent kom i spil. Men når der var en ork i nærheden, så kunne Fabian nu alligevel ikke lade vær. Uanset hvor meget Aldamar kunne opfylde, så kunne han bare ikke opfylde alt.
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 169 cm

Lux 11.04.2021 15:28
Det var underligt, ingen tvivl om det. Det var - for ham - nok så meget ud af det blå, og ikke ligefrem et krydderi han havde ventet Fabian at ligge inde med, når det gjaldt hvad han ville - og særligt hvad han rigtig gerne ville. Fyrstesønnen vidste dog bedre end at udskamme nogen, og stående lige her, følte han heller ikke det store behov for det. Ligeså meget som der var noget han gerne ville spørge ind til, ligeså let prøvede han at lægge det på hylden til en anden dag. Det svarede dog på ret mange spørgsmål, om det var rigtigt det han sagde. 
Og Aldamar vidste at det passede. 

Så han rømmede sig endnu engang, og lod fraværende fingrene flette sig ind imod hans, tilfreds over den varme han følte pulsere ud fra Fabian, han vidste at hans egen krop spejlede den ligeså stærkt. Blikket var stadigvæk hvilende over folkene nogle 15 - 20 meter under dem, ubevidst var det at prinsen ledte efter opadvendte ansigter, men fandt ikke noget lige på stående fod. Heldigvis. 
Med det var det at den sammenflettede hånd bevægede sig en smule længere ned, mere skjult af kroppenes skygge, og han konstaterede modvilligt at de i forvejen stod for tæt til at han hensigtsmæssigt kunne rykke sig nærmere. Men som altid, så var fristelsen for at trodse fornuften stor. "... det var ikke meningen, at jeg skulle blande mig så meget" endte han til sidst med at sige, og drejede blikket tilbage på den solbrune mand. Undskyld var et stort ord at bruge, og spørgsmålet var om det overhovedet var et ord han kunne bruge lige her. Men noget mere angrende var at finde i blikket, da han gav hans hånd et klem. "Jeg blev bare... .." han rømmede sig endnu engang. "Overrasket" valgte han at følge op med. 
Det var et kæmpe nej for Aldamar selv at indrømme det stik af bekymring nok var kommet af jalousi, og det var svært at være i sig selv, når selv anerkendelsen hviskede det. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 35 år

Højde / 185 cm

Helli 11.04.2021 15:36
Fabian var tålmodig, som han var i mange henseender med Aldamar, for han vidste at i sidste ende så skulle blikket nok komme tilbage til ham, ligesom det åbenbart havde gjort hele dagen i går, hvor han ikke havde tænkt meget over det. Det havde altid været nemmere for ham at skjule sine egne tanker og følelser om noget, ved at fokusere på andre ting. Det var nemt, når der var en som Kraltin i mængden, men han kunne nu ikke benægte den store følelse af savn der var i hans krop, som de stod så tæt, og at han stadig ikke måtte mere. Det var forfærdeligt at vide, at det var alt han nogensinde ville kunne få i det offentlige rum, for nu var Aldamar officielt Adenas, uanset hvor meget de i skyggerne var hinandens i stedet.

Hænderne faldt lidt mere ned, men øjnene fandt da endelig hinanden. Han forventede dog heller ikke at Aldamar ville sige undskyld for det, og Fabian havde vel også noget af skylden for hvad der var sket. Han kunne bare lade vær med at være så sensitiv.
Hans eget blik spejlede dermed også meget hvad Aldamars gjorde og han nikkede lidt stille for sig. ”Det var heller ikke meningen at jeg ville… beskylde dig for noget...” også selvom det åbenbart havde ramt plet, omend Aldamar ikke havde sagt det højt. Men hans jalousi havde ikke været alt overskyggende, og det var… underligt. ”Jeg er vel bare lidt… træt oven på alt det adelssnak.” Hans øjne skinnende lidt morende i solen. Det var nok ikke den hele sandhed, for der havde nok også gravet en vis paranoia frem blandt det hele. Som om at alting skulle ændre sig efter i går. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 169 cm

Lux 11.04.2021 15:47
Det var utrolig nemt at glemme hvordan at det her nok ville være virkeligheden, i alle de år han stod til at kende Fabian. En virkelighed der eksisterede i parallel med det ydre billede, da facaden - og hvordan han bedst opretholdt den - stod foran alt andet, hvis man spurgte visse mennesker i familien. Der var dog flere lag til det end bare det ene lag, og skulle Aldamar ende med at skuffe Leonora, ville han også - et eller andet sted - ende med at skuffe sig selv. 
Men alternativet var at skuffe Fabian, og det gjorde valget svært. 

Ikke at der blev stillet noget valg foran ham, da det umiddelbart virkede til at fungere, og fyrstesønnen kunne derfor med et stille, voksende smil, høre hvad han sagde. "Lidt træt?" gentog han, og med glimt af latter i de blågrønne øjne, kunne han høre sin stemme blive en kende lysere, også. 
Fingerspidserne brændte efter at hive ham nærmere, kriblede efter at hive ham ind og lade ham føle at hverken beskyldninger eller bekymringer burde betyde noget. Men han måtte nøjes med sølle rester, da han med en opgivende lille hovedrysten lod et smil få mere plads. "Der er også meget af det. Og der er Kraltin nok også mere spændende at snakke med, utrolig direkte, så vidt jeg husker..." sagt med næsten eftertænksomhed i sig, og et opmuntrende klem fulgte med. Det kom nok af at være handlende... der var livet mere end bare sladder og fine skørter, som man så pænt kunne summerer det op til, i de overfladiske møder man stod med til et bryllup som dette. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 35 år

Højde / 185 cm

Helli 11.04.2021 15:57
Som humøret lysnede sig omkring dem igen, så blev Fabians lyst bare større til at hive Aldamar tæt, og hans ene arm var da også på vej op for at gribe mere fat i ham for at hive sig ind, men han nåede at stoppe sig selv inden han nåede så langt. Han måtte være tålmodig. Hvis Aldamar ikke kom en af nætterne, så var der trods alt altid efter brylluppet. Teleporteringen havde i forvejen gjort denne her tur noget kortere end den ellers ville have været.
I stedet for måtte han nøjes med at nusse hånden han havde fået adgang til. Langt fra nok, men det måtte være nok for nu.

”Ja, han er noget af det mere interessante selskab jeg har fundet de her dage,” indrømmede Fabian. Han havde heller ikke forventet så meget andet end en ork. Der var i forvejen ikke mange af dem i civilisationen, men de færreste af dem havde helt forladt de mere primitive instinkter, og de var næppe til… hvad end det var adelen gjorde til et bryllup.
Fabians stemme blev en anelse mere lavmælt. ”Men du finder mig vel senest når festlighederne er slut ikke?” Måske han havde behov for en lille forsikring om at han ikke brugte de her dage på ingen ting, og Aldamar så alligevel ikke ville have tid til ham. Maden var måske god, men den var ikke i nærheden god nok til at det kunne være den eneste grund til at han befandt sig i Zircon. Så kunne han jo næsten ligeså godt forsøge at tage en tur sydpå for at se familien. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 169 cm

Lux 11.04.2021 16:14
Stemmen gled en tone ned, og fyrstesønnen følte sig selv smile en anelse bredere over det spørgsmål der fulgte med. Om han fandt ham inden festlighederne var slut? Selvfølgelig. Det letteste ville være at få Fabian ind til værelserne, måtte han være helt ærlig... i hvert fald det letteste, for ham, men intet var så umuligt at han ikke kunne finde en grund til det. 
En aftentur til byen, var måske ikke det mest passende... men om ikke andet kunne han møde ham i nærområdet, og så måtte de tage den derfra. Aldamar klemte hans hånd næsten kærligt, da han nikkede. "Jeg finder dig. Og hvis du kan lade være med at blive opdaget sådan omkring orken i din.. dig form, ville det være en hjælp" det sidste han havde brug for var at Fabian decideret skabte sig et rygte omkring her, allerede nu. Det var vidst noget han var god til. 

Med det var det dog også at Aldamar en smule prøvende begyndte at bakke imod døren og komme lidt væk fra kanten af balkonen, noget næsten krævende siddende i kroppen men samtidigt også blandet ind med noget vagtsomt. Fornuft eller fristelse. Han var alt for tilbøjelig til at falde i den sidste kategori, og kunne næppe forestille sig, at Fabian ville sige ham imod lige på dét punkt. 
Og han kendte det her slot som sin egen lomme, heldigvis. Han burde snart komme tilbage, jah han burde snart slutte sig til dem, da han havde en mistanke om at dette her havde trukket langt over de 15 minutter han havde fortalt at han ville være væk. 
Men han var en grad af ligeglad, da han i et spørgende glimt hev ham med sig. Salen nedenunder burde være tom, og ingen af slottets folk havde grund til at gå rundt på den her etage, nu. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 35 år

Højde / 185 cm

Helli 11.04.2021 16:24
Fabian var ikke sikker på hvordan det i praksis ville foregår når festlighederne først var ovre. Detaljerne havde de ikke rigtig snakket om, selvom han da håbede at fyrstesønnen kunne finde noget plads til ham, nu når han faktisk var hernede i Zircon. De kunne sikkert bruge et par dage sammen, i hvert fald inden Fabian følte sig fuldstændig overvældet, og blev nødt til at rejse igen. Han mente i hvert fald at han kendte sig selv nok til at det nok var der hans følelser bar ham hen af i sidste ende.

Det var dog også en tanke der måtte stoppe, som Aldamar pointerede Kraltin endnu engang. ”Sådan?” spurgte han lidt morende. ”Flirtende? Eller i… min form?” Det ville nok være lidt svært at smigre sig ind på Kraltin, hvis han skulle begynde at finde en alternativ form til at starte på ny, men han kunne nok godt skrue lidt ned på det, hvis det ikke skulle være åbenlyst. Forhåbentlig forstod Kraltin vel også at holde munden lukket, så det ikke slap ud at en af ’adelige’ havde været i seng med ham… hvis Fabian faktisk fik ham med i seng. Det var oftere lidt nemmere at forslå det, når man ikke forsøgte at tage penge til det. Ikke at Fabian havde det store problem ellers.

Han kiggede kort ned mod folkemængden, da Aldamar begyndte at bakke, inden han lod sig trække med mod noget der virkede til at være noget mere privat for dem. Han forventede ikke at Aldamar var så våget, at de ville kunne nå noget… interessant, men han var optimistisk. Hans egne øjne ligeledes spørgende omkring deres nye agenda. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 169 cm

Lux 11.04.2021 16:40
Fyrstesønnens øjne glimtede en kende fornøjet, da han med en lille himlen af selvsamme øjne, prøvede at understrege at han mente hans originale form. Hans Fabian selv, var det selv som Aldamar gerne så forblive nogenlunde anonymt i de stræder og gader som Zircon havde at byde på. "I din form... og om ikke andet, så bare vær.. diskret" mumlede han, men lagde ikke mere vægt i det en som så. Det var trods alt hans beslutning, han kunne bare tale af erfaring, når det ikke var helt u-opsigtsvækkende at så stor en mand havde en anden sværmende omkring sig. 

Ikke at han gad at bekymre sig meget mere om det, da han med en svag knirken lod døren glide op, og selv bakkede ud igennem den. I samme skridt vendte han sig omkring - mørke øjne vagtsomme da de gled over den semistore gang med tilhørende søjler i siderne - men han så ikke noget, umiddelbart. Hvem skulle også være heroppe, når festlighederne var på vej væk nedenunder? 
Han kiggede forbi store vaser med friske blomster, og enkelte udskårede marmorbuster, hvis døde øjne betragtede det tomme område, inden at han med et lille brum søgte at hive Fabian mere til højre, ind af en lille sidegang. Det var en smallere gang som ledte op til nogle af de øvre etager og højere balkoner, men den blev sjældent benyttet. Håbede han. 

Og så var de skjult. Her var han ikke sen til at skubbe Fabian ind imod den kolde stenvæg, skjult af en af de store vaser der stod ved hjørnet til gangen, for med et lille indvendig mumlen af 'endelig' lade hånden glide om bagved mandens nakke, til et - fra hans vinkel - længe ventet kys. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 35 år

Højde / 185 cm

Helli 11.04.2021 18:35
En lav latter kom fra Fabian, som han kiggede morende på Aldamar. ”Det er lidt for sent til det, men jeg skal nok være diskret.” Han ville nedtone lidt af sin interesse, nu når han var blevet gjort opmærksom på det i hvert fald, og så forhåbentlig kunne han få den anden med op og få udløst spændingerne i nat. Han forventede i hvert fald ikke at Aldamar ville have tid til ham før festlighederne var overstået, og det… havde han efterhånden accepteret.
Derfor var det her dog også en meget god overraskelse, som han blev hevet med et sted uden folk. Gangene var tomme, og selv hans egne trænede øre kunne ikke høre noget omkring dem.

Øjnene var stadig drillende, og et sus gik igennem ham, som han mærkede Aldamar skubbe ham mod den kolde stenvæg, inden han havde Aldamar i sin favn og hans dejlige læber mod sine egne. Hans arm cirklede rundt om Aldamars liv og trak ham tættere, som han vinkede hovedet bedre og tog grådigt for sig af sagerne. Han havde savnet det her.
Blodet brusede i hans årer og i det her øjeblik glemte han alt andet om sig end følelsen af Aldamar mod sig selv, og følelsen af den kendt krop igennem de mange lag Aldamars fine tøj bestod af.

Selv som han blev nødt til at bryde det for luft, så var han dog ligeså hurtig til bare at forsætte ligeså snart, de begge havde fået en vejrtrækning ind. Det sidste døgn havde været tortur, eller sådan føltes det i hvert fald lige nu, som han endelig kunne få det her opfyldt.
Hans hænder kunne dog heller ikke lade vær med at begynde at vandre længere ned, til trods for at han vidste at det nok ikke kunne blive til noget. 
1 1 0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Chibi, Mong
Lige nu: 2 | I dag: 13