Pax mærkede, at også han var tæt på og skønt Juno var færdig, beviset smurt ud over ham selv og madrassen, fortsatte Pax nådesløst med at kærtegne ham. Kun da han selv tømte sig i ham, hans åndedrag ligeså tungt som det var højt og umiddelbart, stoppede han med at røre ved Junos halvhårde køn.
Selv et langt stykke tid efter, den dunkende fornemmelse en så behagelig summen og forløsning, trak han sig hverken ud eller slap sit krampagtige tag om Juno. Han kunne ikke få sig selv til det. Få gange stødte han op i Juno, hans hofters vuggen blid, opsat på at tømme sig selv fuldstændig, indtil han ikke eksisterede mere.
Pax vidste ikke hvor længe, han forblev siddende men forinden, at han omsider trak sig langsomt ud af Juno, så hans våde køn ramte hans lår, strøg han toppens af Junos eget med en tommelfinger.
Stadig bankede hans hjerte tungt men dog i en jævn rytme, der vidnede om efterspillet af det, de netop havde færdiggjort. Hvorfor havde det virket så meget bedre, bare fordi de var i en ny seng og som ikke var deres?
Pax kom til at smile dumt, da han lagde sin pande mod Junos ene skulder. "Fuck", mumlede han, hans stemme hæs af den alt for tunge og overfladiske vejrtrækning. "Mind mig om, jeg skal smide samtlige puder ud derhjemme, så du ikke har noget sted at gemme dig."
Krystallandet
