Skønt der intet var af Alfie, der rørte Winchell, kunne den buttede mand mærke, hvordan han blev kigget på. Den strittende mås var tydeligvis et hit for Alfie. Selvfølgelig var der kunder, der ønskede en lille, ja, nærmest en drenget røv. Winchells var alt andet end drengen. Jovist var den glat som en babynumse - bevidst valg af ordspil - var den alt for stor til at kunne tilhøre en drenget fyr. Men hvem ønskede ikke storheder? Storheder var godt, især når det blev serveret på en sølvfad. 

Der gik ikke engang sekunder, før Winchells røv blev grebet hårdt om. Han tvivlede ikke, at Alfies hænder, fingre og negle borede sig ind i den buttede mands kød. Han var som et kød på kødmarkedet, købt og solgt til Alfies fornøjelse. Det var frækt. Bare at være til for at blive nydt. Derfor gjorde Winchell heller ikke andet end pep en smule, skønt en smil var på læberne. Et skævt smil. Kunne Alfie se det, ville den store, stærke mand sikkert nyde det mere. 
"Fuck.." stønnede Winchell hviskende, som Alfies lem trængte op i ham. Han bed kort i underlæben. Jovist var han blevet udvidet en smule, men Alfie var stor. Og dét kunne mærkes. Blandingen af smerte og nydelse var som eufori for Winchell. Derfor, selv hvis hans bagende ikke var udvidet til Alfie, nød lystmanden det. Og hans krop ville uden tvivl tilpasse sig. Han var jo ikke grøn. Langt fra.

Stødene begyndte og sikke stød det var! For hver gang Alfie trængte sig i bund, kunne lyden af klaskende kød og Winchells støn høres. Han reagerede på hvert eneste stød. Hver gang, der blev trængt i bund, og hver gang, der blev trukket ud. Men det var hånden på nakken, der fik Winchell til at læne hovedet tilbage. Alfie var en dominerende mand, det kunne mærkes tydeligvis. Derfor blottede Winchell sig endnu mere. Hvis hånden ville rejse rundt til den anden side af halsen, kunne den frit det.
"Så knep mig, Alfie. Knep mig som den skøge, jeg er." sagde Winchell tungt og råt. Knep mig, til jeg ikke kan gå mere og så knep videre. Winchell var en hudsulten mand. Og Alfie kunne stille sulten uden tvivl.

Det var helt bestemt ikke en dårlig måde at afslutte en rejse på. Alfie var kommet til byen grundet forretning, det havde aldrig været meningen at det skulle handle om mere end det. Skulle man se helt firkantet på aftenens besøg hos lystmanden, så bundede det også udelukkende i forretning. Det handlede om den viden han kunne samle denne nat, en mulighed for at få dækket endnu flere lyster i kælderens hemmeligheder, men i teorien en tjans han sagtens kunne have tildelt en anden. Det var heller ikke skjult for mange, at Alfie havde sine foretrukne steder, sine foretrukne kvinder, at opsøge, når behovet opstod. Men han nød nu godt af selv at ordne disse former for pligter. Forretning eller ej, så var der noget anderledes, noget forfriskende over mødet med skøgen. Trods den generelle holdning til retmæssigt at kunne behandle folk i hans erhverv som han lystede, var det ikke ligefrem ofte han var så grov. Så vulgær.

At Winchell kun lod til at nyde den hårde behandling, opfordrede selvfølgelig kun Alfie til at fortsætte i samme stil. Der blev endda lagt op til at han skulle skrue lidt mere op for den hårde behandling, som halsen blev blottet og gav ham let adgang til at flytte hånden fra nakken. Alfie tog imod indbydelsen, lod fingrene glide ud af det mørke hår og ned omkring halsen, til han kunne placere et par af dem lige under kæben på den buttede mand. Det var ikke kun for rigtig at kunne mærke sin partner, men også for at give den lille magtelige påmindelse om at han kunne klemme til, hvis han ville. Det gav uden tvivl ham selv en ekstra lille gnist, og mon ikke det også kunne gøre det samme for han lystne partner.

Åh, hvilken nydelse. Alfie fortsatte de samme hårde stød i et godt stykke tid. Det faste greb om den ene balle måtte efterhånden have afgivet et rødt mærke, hvor man virkelig kunne se hvor fingrene havde holdt fast. Han havde også været i gang længe nok, til at man nu kunne se sveden trille lige så stille ned over pande og brystkasse, og det før pænt opsatte hår, hang nu langt mere slattent.
Det var ikke fordi Alfie ikke kunne fortsætte. Det var jo fristende at blive ved i samme stil, så både Winchell og han selv kunne få lov til at nyde rusen. Men Winchell var noget så sulten efter lige nøjagtig det han allerede fik, så hvorfor ikke give ham det direkte modsatte. Se, hvad han ville sige eller gøre. Så Alfie løsnede sine stramme greb, ikke slap, men løsnede, og hofternes grove bevægelser blev gjort utrolig bløde og langsomme. Det gav samtidig Alfie mulighed for at tage langt dybere vejrtrækninger, og lyden af hans støn fulgte med.
Nu måtte Winchell kræve at få noget andet, hvis den nye, bløde behandling ikke passede ham. Han måtte jo finde ud af hvor meget lystmanden kunne lege med sine kunder.

Invitationen blev taget imod. Hænder og fingre nåede rundt om fra nakken til halsen. Nogle af fingrene nåede kæben og tog fat. Winchell vidste, han var underdanig lige nu. Han var ikke mere end et stykke kød i slagterbutikken. Alfie kunne have købt ethvert stykke kød og oplevet lignende. Men selv kød fra samme dyr kunne afgive varierende grader af tilfredshed. Winchell måtte vise, at Alfie havde købt det rigtige. At han ikke gik skuffet herfra, sågar gik hen til et andet bordelhus, fordi den buttede mand havde underpræsteret. Men taget deres nuværende tid i betragtning ville det overraske Winchell, hvis Alfie ønskede at opsøge en ny efter ham. Alligevel skulle Winchell fastholde ham. Nærmest låse Alfie fast i hans eget hjem. 
Stødene fortsatte endnu i det hårde tempo. Grebet om røven gik heller ikke ubemærket. Winchell havde oplevet skrammer fra arbejdet. Og nogen så voldsomme, at de ikke forsvandt i løbet af natten. Alligevel nød han, hvordan Alfie bare tog for sig. Han skulle jo bruge det, han havde betalt for. Alt andet var uretfærdigt! 

Som deres syndige adfærd fortsatte, fortsatte Winchell med at reagere med støn, hvin og andre lyde af nydelse. Men pludselig blev grebet om ballen løsnet. Ikke fjernet, men neglene borede ikke længere ind i kødet. Og med det løsnet greb blev stødene også ændret. Ligesom grebet fortsatte de endnu, men frem for de hårde og grådige stød, blev de erstattet med blide og lange. Lemmet nåede helt op og tæt på helt ud i langsomt tempo. Måske Alfie troede, Winchell kun nød det hårdt. Men så skulle han vise den store mand fejl! For en intim omgang var lige så gode, nogle gange bedre. 
For med de skiftende stød ændrede Winchells reaktion også. Stønnene kom i overtal og blev mere langtrukne. Stønnene kunne nemt fortsatte lige så lang tid, som Alfie bevægede sit lem helt ind eller ud af ham. "Åh, Alfie. Fortsæt." Med det roligere tempo kunne Winchell også mere, hvorfor han bevægede sin halvstore bagdel også. Det var jo ikke kun Alfie, der skulle arbejde. Winchell var jo i princippet den, der var på arbejde. 

En lystmand der var alsidig i både behov og smag. Det var ikke så unormalt, men Alfie ville godt nok også være blevet skuffet, hvis Winchell ikke havde været i stand til at tage det bløde med det hårde. Den drastiske forandring i tempo var også tiltrængt, efter Alfie havde været næsten aggressiv i sine stød. Med den hårde vejtrækning fulgte de dybere støn. Han nød det hårde, ingen tvivl om det, men ligesom Winchell lod til at byde det helt bløde mere end velkommen, gjorde Alfie også. At mærke enhver lille bevægelse, ikke kun sine egne, men også Winchells, fik skubbet ham endnu længere mod kanten.
Trods sine skjulte aftaler og forretninger på siden, var det ikke ofte man fik mulighed for at give ordentligt slip på denne måde. Med det ry han efterhånden havde fået samlet sig, og ikke engang grundet sig selv, men sin forræderiske moder, der var dum nok til at blive fanget, måtte han passe på med hvordan han fremstod i offentligheden. Men nu var han skjult fra selvsamme offentlighed. Skjult i en skøges utrolig fornemme gemakker, hvilket heller ikke var første gang.

Og som han selv kom tættere på, blev han egentlig mere ligeglad med om lystmanden også gjorde. I hvert fald for nu. Alfie havde ingen intentioner om at forlade stedet så snart det var overstået. Han var ikke direkte blevet lovet en hel nat, men der var ikke blevet sagt ham imod, da det var hele natten han gav udtryk for at blive. Det havde han selvfølgelig tænkt sig at udnytte.
"Så fortæl mig, Winchell. Hvor synes du jeg skal komme?" Denne gang var der ingen bagtanke bag, han var egentlig bare nysgerrig på lystmandens valg. Men indtil der blev svaret, holdt han sig i skindet. Hånden mod ballen blev flyttet, hvor han i stedet tog fat i huden omkring hans hofte. Så kunne han give bedre modstand, når han flyttede den anden hånd fra Winchells hals og kæbe, til væggen de stod op ad. Det ville give bedre støtte, til når han inden længe ville mærke bølgen af nydelse, som han lige nu længtes efter at mærke. Mon Winchell selv var tæt på? Ellers var han mere end villig til at tage revanche senere. Selvom han teknisk set kun betalte for sin egen nydelse, havde han ikke tænkt sig at gå herfra uden også at se den anden få sit.

Hårdt og råt. Blidt og intimt. To komplet polar modsætninger, dog begge gode på hver deres måde. Typisk var det mere den hårde og rå adfærd, Winchell var offer for. I hvert fald fra det mandlige køn. De ville have noget at komme i, hurtigt og uden for megen snak. Et hul var et hul for et liderligt sind. Om der noget hængende på den anden side af hullet eller ej. Men Alfie var på en mystisk måde anderledes. Den store og mandige mand lod til at nyde begge. Præcis som Winchell gjorde. Forskellen lå blot i, at den ene betalte for det, den anden blev betalt for det. Polar modsætninger, dog begge gode.

Spørgsmålet tog lidt Winchell ved overraskelse. Han drejede hovedet lidt for at lade det ene øje være blottet for Alfie. Det var også nemmere med skift af mandens ru hænder. "I mig gerne." sagde Winchell lavt og dybt. Han ville mærke alt af manden bag sig. Både det hårdeste solide og det klistret væske. Dog ærgrede det Winchell, at de sikkert snart var kommet til enden. Alfie ville nok snart komme. Og det var en lille brøkdel af kunderne, der ville mere end første tur. Måske Alfie var anderledes, men hvad havde den buttede mand at argumentere med? Dog gjorde han intet for at give tegn for dette. Det var jo ikke ham, der kom i forreste række. Det var kunden. Det var Alfie.

Winchells svar fik smilet frem hos Alfie, et helt og aldeles lummert smil, der var drevet af den lyst, der fyldte hele lystmandens stue. Noget, han forventede ville ske igen senere, men den intense nydelse kom langsomt tættere og tættere på, og snart ville det ikke være rart at holde den hen længere.
At starte deres leg op igen senere, ville ikke kun være til glæde for Alfie, men en god detalje at få med til det tilbud, han var kommet for måske at give Winchell. Trods han nok ikke ville få en god, lang pause til de hemmelige arrangementer, ville det alligevel give Alfie en fornemmelse af hvor meget lystmanden kunne klare. Hvor meget han ville have.

Alfie trak den lidt længere, gav et par gode, hårde stød mere, inden han lod et dybt, næsten rungende støn slippe ud. Negle blev mast ind huden mod Winchells hofte og fingrene blev skubbet mod væggen, så hårdt at man kunne se dem blive hvide. Åh, det var fantastisk endelig at give slip, lade enhver bevægelse give efter for nydelsen. Han gav et par dybe støn fra sig, pressede sig endnu dybere mod Winchell et par gange mere, inden han trak sig, slap sit hårde greb og trådte et skridt tilbage.
"Du må endelig ikke tro, at det er overstået, Winchell. Jeg forventer stadig at høre dig tigge endnu bedre, end du gjorde før," sagde han stakåndet og smilende, som han rettede blikket ned mod den fyldige bagdel foran ham. Der bredte smilet sig lidt mere, hvortil han lige lod tungen glide hen over de saltede læber.

Det var som regel nu, at han ville hente sig et godt fyldt glas med whisky eller en fin, dyr rom. Han kunne ikke lade være med at tænke på, om en lystmand med så fint et hjem mon også gemte det dyre drikkelse et sted.
Det ville måske komme helt af sig selv, efter Alfie trådte væk fra det opvarmede, svedige område, satte sig i den bløde sofa og lænede sig godt tilbage. Hans vejrtrækning var tung. Selvom han langt fra var færdig, var det virkelig rart lige at få lettet trykket efter en lang rejse. Det her var bestemt ikke en dårlig måde at bruge sin sidste nat på, inden han vendte hjem igen.

Der var altid en uskrevet regel og fornemmelse, når en mand var tæt på sin orgasme. Små spasmer i kroppen, hårdere stød, dybere vejrtrækning. Med årene havde Winchell fået nok erfaring til at vide, når en mand var tæt på at komme. Og han kunne mærke på Alfie, at det var snart. Især, da stødene begyndte at blive hårdere og voldsomme igen. De skulle afslutte denne omgang med manér! 
Winchells støn og hvinen fulgte i rytme med stødene. Noget ramte helt korrekt i bagdelen på lystmanden. Det helt rigtige punkt blev ramt akkurat. Men da lemmet begyndte at pulsere markant i ham, kunne Winchell ikke lade være med lyde selv. I dyrisk harmoni med Alfies brøl stønnede Winchell af sine lungers kraft. Luften røg ud og efterlod stønnet lydløst på grund af manglende luft. 

Alfie trådte væk, fjernede sit greb og lod sit lem forsvinde fra Winchells dybder. Følelsen af mangel optrådte straks. Den buttede mand følte sig ufærdig uden lemmet i sit. Måske, fordi det var lettere udvidet nu, så der var i sandhed et mangel på en form for prop. Især med mandligheden, der flød svagt ud af hullet.
Winchell vendte sig rundt. Mærker fra Alfies hårde omgang med ham var på kroppen, men han var ligeglad. De var væk, inden han var vågen i morgen. Derfor valgte Winchell blot at træde skridtet nærmere Alfie igen, så de to mænd atter rørte, blot begge fronte nu. "Jeg håbede, du vil sige det. Natten er endnu ung." Og hvem sagde, de havde brug for søvn?
Et lille kys blev givet på Alfies hage, før Winchell forsvandt mod køkkenet. Vrikkende med hofterne som en del af showet kiggede han i sine skabe. "Kan jeg byde på noget? Til at finde krafterne igen."

Alfie smågrinede lydløst til Winchells ord. Natten var nok ung endnu, men han kunne helt bestemt også komme på andre ting, han ville bruge natten på.
"Rolig, Winchell. Natten er muligvis ung, men det er jeg ikke," lo han, som han sad der på sofaen og slappede helt af, trods man stadig kunne se nogle af musklerne spænde let. Han var helt bestemt ikke den ungkarl, han engang havde været og der var grænser for hvor langt hans energi rakte. Det var dog her hans ene evne kom godt i brug, så han nogle gange stadig kunne se ud til at være lige så frisk, som han gerne ville. Han tænkte dog ikke en direkte lur, men pausen nu var tiltrængt. Muligvis var et bad lidt senere også tiltrængt, i hvert fald inden han skulle afsted igen. Det ville vel næsten være oplagt at trække lystmanden med.

Blikket fulgte den vrikkende bagdel, som Winchell gik ud mod køkkenet. Han var da helt bevidst om sine bevægelser, det var Alfie ikke i tvivl om.
"Hvad du end har af stærke sager," svarede han tilbage. Hvad som helst med procenter efter en god omgang var altid let at tage imod.
"Og måske noget at tørre efter med," tilføjede han kort efter. Det var ikke fordi han selv havde noget imod at sidde og dryppe lidt på lystmandens sofa, men i længden ville det nok ikke behage Winchell. Måske det heller ikke var det største problem, nu hvor Alfie også sad og svedte godt igennem og lige om lidt kun ville få det endnu varmere, hvis han kom tilbage med alkohol.

Et kækt halvsmil formede sig på Winchells ansigt. At Alfie også var klar til mere end bare den ene omgang var som sød musik i lystmandens ører. Han var ikke direkte en nymfoman. Sådan ville den buttede mand ikke beskrive sig selv. Men han elskede at være fysisk tæt på andre. Det var mere det, han hungrede efter. Og hvad tættere var der end at have nogen i sig eller være i nogen? 
Med køkkenet kun værende en del af opholdsrummet var de to mænd endnu i samme rum. Derfor havde Winchell ingen problemer med at høre, hvad den flotte mand bad efter. "Det skal du få, flotte." sagde Winchell. Han stod på tæer for at kunne se helt ind i skabet. Der var en del flasker derinde, dog var de forreste det billige stas. Det skulle Alfie ikke have. Derfor flyttede han et par flasker for at finde en bedre flaske. En halvgammel whiskey givet fra en alt for gavmild og alt for fuld kunde engang. Der havde ikke rigtig været en anledning at drikke den på. Den blev nok ikke bedre end nu.

Med flasken, to glas og et stykke stof kom Winchell hen til Alfie. Manden sad der, som ejede han hele stedet. De store muskler spændte endnu lidt. Kroppen var en anelse glistrende af sved. Manddommen i mellem benene var endnu i sin storhed, syntes Winchell. 
Glas og flasker blev sat på bordet, imens Winchell - alt for dramatisk - bukkede ned for at tørre Alfie af. Den fornøjelse skulle manden ikke selv have. Stoffet blev lagt på manddommen - den skulle gerne have en god pause inden næste omgang - hvorefter den buttede mand satte sig ved siden af. Han hældte op i glassene og rakte det til Alfie. At manden gerne ville sidde her og konversere lidt overraskede faktisk Winchell. Alfie virkede måske mere som manden, der ville det syndige og ikke rigtig mere. Men her sad de. To nøgne mænd med whiskey i glas, tæt op af hinanden. Winchells vægt var sænket, skulle Alfie have lyst til mere. "Skål for den første af forhåbentlige flere gode omgange." sagde Winchell med løftet glas og glimt i øjet.

Alfie rettede blikket mod Winchell, da han hørte ham stå og rode med flaskerne. Nu hvor han stod og ledte, kunne han jo håbe på noget lidt finere, end hvad man ellers ville forvente fra en lystmand. Det undrede ham, men han skulle da bestemt ikke klage. Trods han ikke havde betalt endnu, så ville han da få mere for krystallerne, end hvad han havde aftalt at give. Et gratis glas stærk, opkvikkende væske.

Han var klar til at tage imod stoffet, men blev behageligt overrasket, da han også sådan blev opvartet. Ikke engang at tørre efter skulle han tænke på selv, sikken en service. Han gispede let. Ikke så overraskende til gengæld, at han selvfølgelig stadig var lidt følsom efter deres leg.
Glasset blev taget imod og man kunne se det helt tilfredse smil på adelsmandens læber. Whisky. Lige præcis, hvad han havde håbet.
"Skål for det," svarede han igen, løftede glasset let mod Winchell og tog så en tår for at smage. Han havde uden tvivl smagt bedre, men ikke helt dårligt.

Han tog endnu en tår, inden han lod glassets kolde bund hvile mod den nederste del af hans mave.
"Så sig mig, Winchell. Selv en skøge med visse talenter, ville have svært ved at bosætte sig så fornemt et sted. Du må kunne en masse andet, som jeg ikke har set endnu?" Dermed sagt, at han lidt håbede, forventede at se netop det. Men indtil glasset var tømt og sveden havde lagt sig, ville han hellere end gerne høre Winchell fortælle om det i stedet.

Der var noget intimt at sidde sådan. Ikke på samme måde som, hvad de havde gjort lige forinden og hvad de uden tvivl ville gøre senere også. Det var en fysisk intimitet. Dette var en mere psykisk intimitet. Jovist var de begge nøgne som den dag, de var blevet født. Winchell med sin buttede og glatte krop. Der var nogen, som blev lidt for overrasket. Håret var jo tykt og bølget, og han havde et nogenlunde tæt skæg, så at der kun var dun på resten af kroppen kunne være en mærkværdig hændelse. Men Winchell klagede ikke. Han erfarede, at han var mere tiltrækkende for størstedelen af kunderne uden for meget hår.
Glasset var løftet og blev klinket mod Alfies, før han tog en tår. Den gyldne væske brændte en anelse i hans hals. Winchell var ikke just en whiskeymand, men han skar ikke ansigt. For han vidste, den smagte godt. Bedre end størstedelen af, hvad han ellers kunne have tilbudt.

Alfies nysgerrighed fik Winchell til at rømme sig lidt. Han havde endnu glasset i den ene hånd. Han bevægede sig let på sofaen. Den ene fod kom ind under ham. Kroppen blev vendt mere direkte mod Alfie. Selv profilen var skarp og stærk på den større mand. Var han mon tungere end Winchell? Altså, Winchells rigtige kropsvægt, for selvom han var en buttet mand, så vejede muskler mere. Og Alfie var en høj mand. Det ville ikke undre ham.
"Talenter er bare hemmeligheder. Vil du ikke hellere opdage dem frem for at få dem fortalt?" sagde Winchell legende, ja, nærmest rytmisk i stemmen. Han tog endnu en tår, imens han kiggede intenst på Alfie. Der var mange ting, som den buttede mand kunne, som kunne tjene ekstra krystaller på arbejdet. Dette ville heller ikke blive halvbilligt for Alfie. Hele natten og ikke på bordelhuset. Sågar hjemme hos lystmanden selv. Det var ikke en billig affære. Men Winchell havde krævet mere fra flere. Selv en lystmand skulle tjene krystaller ind. "Har du da nogle specifikke på tankerne?"

Smilet og glimtet i øjet hos Alfie afslørede meget. Han var en mand med utrolig mange hemmeligheder, men aldrig nogle han delte med andre. Det ville nok kun gøre hans liv en hel del sværere. Winchells forslag var lokkende, det kunne han ikke løbe fra, men der var nu noget over, at få folk til at fortælle om den slags i stedet. Se hvor let de havde ved det. For lige meget hvad, var der stor forskel fra at udøve diverse akter, og så at tale om dem i dybden.

"Specifikke? Hm," mumlede han med en let og luftig latter. Han kunne nok godt komme på et par ting. Han rettede de grønne, glimtende øjne mod lystmanden.
"Hemmeligheder har jeg skam rigeligt af, men de forbliver lige netop dét. Også dem jeg har i sengen," sagde han og smilede lidt bredere. Han måtte vel også selv holde sig i skinnet. Selvom det nu var dejligt at kunne slippe hæmningerne, så var Alfie ikke kun dukket op for at more sig. Han måtte også lære Winchell lidt at kende, og hvilken bedre måde at lære ham at kende på, end at få ham til at fortælle sine hemmeligheder.
"Nogle hemmeligheder er bedre at få fortalt. Det må du, som lystmand, vel også have erfaret." Sikke ting han måtte have fået at vide i sit arbejde. Nogle folk kunne dele de mærkeligste ting i selskab med en skøge.

Alfie lænede sig frem, men kun for at stille glasset fra sig på bordet. Så snart han mærkede sofaens ryglæn mod sin ryg igen, førte han lige så roligt en hånd ind mellem Winchells ben og tog fat.
"Lad mig opleve dine, når du først har delt dem med mig," hviskede han forførende, som han stadig helt roligt gav sig til at bevæge hånden mellem hans ben, med det faste greb om hans manddom. Det var måske fejt, at lokke ham til at tale, ved at give ham noget behageligt. Men Alfie var fej.

Deres samtale var som en intens dans mellem to intime partnere. Især med ordene flyvende i mellem dem. Winchell kunne ikke lade være med at lade smilet forblive på læberne. Derfor satte han glasset fra sig på bordet lige for enden af sofaen. Tæt nok på ham til at kunne sættes på uden at lade øjnene fjernes fra Alfie. Hvem ville kigge væk fra denne mand og de mærkværdige ord, som blev sagt?
"Hvis dine skal forblive hemmelige, hvorfor skal mine frem i spotlyset, flotte?" Drillende skulle Winchell være, hvorfor han også lod en finger lege mod Alfies beskægget hage, dog hurtigt forsvindende igen.

Med begge deres glas væk var der intet i mellem dem. Man skulle tro, at Winchell ville tage initiativet til at gøre noget. Men han gjorde ikke. Det var ikke ham. Plus, Alfie havde efterspurgt denne pause. Han ville gøre et dårligt stykke arbejde, hvis han ikke lyttede til sin kunde og kun gjorde, hvad han ville. Derfor overraskede det da også den buttede mand, da en hånd fandt vej ned mellem de kraftige lår og tog fat.
Et lille gisp undslap de halvfyldige læber. Dog endnu var de i et kækt smil. Især med hånden begyndende at bevæge sig, så kunne Winchell ikke andet end stønne en smule. "Opleve eller fortælle?" hviskede den buttede mand tykt tilbage. En hånd lagde sig fladt mod Alfies stærke brystkasse. Det var da ikke kun ham, der skulle have en hånd mod den anden, omend Winchells var langt mere uskyldig. For nu i hvert fald.

Lystmandens spørgsmål var vel helt retfærdiggjort. Hvorfor skulle den ene dele, når den anden kunne beholde sine hemmeligheder? Alfie havde aldrig set en fordel i at afsløre sine, og svaret denne gang var simpelt. Den betalende kunde kunne få lov til at dele så lidt, som han havde lyst til og bede den anden om at bringe mere frem i det omtalte spotlys. Hvis han ikke havde et bestemt mål med dette besøg, eller han var hos en af sine sædvanlige piger, ville han ikke insistere. Men det var værd at se hvor meget man kunne få ud af en mulig ansat.

Det passede Alfie fint at Winchell ikke tog initiativ til at gøre mere. Lige nu havde Alfie magten, sådan skulle det fortsætte lidt endnu og så fik han samtidig den pause, som han havde brug for. Men det skulle selvfølgelig ikke stoppe ham fra at pille og lege lidt med sin partner for natten. Han holdt det rolige tempo, det var næsten irriterende langsomt, pirrende, og det var fuldkommen med vilje.
"Du foretrækker at lade mig opleve?" Det var formet som et spørgsmål, men var nok mere en konstatering. Hvis Winchell langt hellere ville vise end fortælle, skulle Alfie måske give sig og lade ham, trods hans fascination med at høre folks oftest klodsede forklaringer, når det handlede om noget så intimt. Så blev pausen også kortere end forventet, men mon ikke det gik.

Alfie slap ikke sit greb, da han lænede sig frem, tømte sit glas og lænede sig tilbage igen.
"Så skal jeg da ikke stoppe dig, Winchell," sagde han og løftede let det ene bryn forventningsfuldt. Først der slap han det faste greb om lystmanden og trak hånden til sig.
"Skal jeg bare blive siddende?" Han ville da lige give Winchell chancen for at flytte legen ind i sovekammeret, og ellers havde han bestemt intet imod at blive siddende som han gjorde, godt lænet tilbage og med armene lagt hen over sofaens ryglæn.

Jovist havde Alfie måske mere retten til at bibeholde sine hemmeligheder, hvor Winchell skulle være mere åben. Hvis selskab blev der betalt for? Og det ville alligevel ikke være første gang, at den buttede mand havde brugt aftaler igennem bordelhuset på komplet andre ting end syndige ting. Samtaler og dialoger var også en kunst at betale ham for. Og en lystmand, der turde at blotte sig verbalt såvel som fysisk, var en del af betalingen. Men det betød da stadig ikke, at det skulle være så nemt for den store og stærke mand.

Hånden forblev med sine monotone bevægelse om Winchells endnu hårde manddom. Det ville dog kræve et hurtigere tempo og hårdere greb for at få mere end bare små støn fra ham. Men Alfie virkede heller ikke til allerede at ville igang med anden omgang. Eller ville han?
"Du må da gerne få en godnathistorie. Men det kan vi blive så zalans trætte af. Men aktivitet gør os kun mere vågne." sagde Winchell drillende og med et alt for kækt smil og glimt i øjnene.
Endelig blev grebet om lemmet sluppet - desværre. Men det gav dog nye muligheder for de to. For Alfie ville vidst gerne lege videre. Allerede. Det bragte kun smilet større på Winchells læber. "Hvad med, du bærer mig ind i sengen, så er jeg din komplet igen?" sagde Winchell efter at have slugt indholdet af sit glas. Samtidig havde han gjort sin vægt til det som af et dusin boller. Luftig og let, men varm indvendig og forfriskende. Præcis som Winchell. 

Der var ingen tvivl om at Alfie allerede var godt træt, men ikke af sin fortsættelse med Winchell. Det havde været en lang dag, men dette var helt bestemt en god måde at slappe af på, få sine tanker lidt på afstand fra alt det vigtige, selvom det vigtige netop var grunden for hans besøg. Det betød dog ikke, at han ikke kunne blande lidt leg ind i det og det sørgede Winchell godt for var muligt. Alfie nød hvert sekund, også selvom pausen var kort, men det var helt hans egen skyld, når han ikke kunne holde sig fra at pille ved lystmanden.

Winchell havde ret i sine drillende ord. Aktivitet skulle nok sørge for at holde dem begge oppe og Alfie smilede næsten helt forventningsfuldt igen. Det tydede på at Winchell ville afsløre nogle af de lumrer hemmeligheder, som Alfie så gerne ville kende til.
"Mhm," smågrinede han let. "Så let burde det ikke være for dig, at få mig til at bære dig. Men okay, jeg er sikker på du nok skal gøre dig fortjent til det inde i sengen, har jeg ret?" Alfie var generelt en ret doven mand, han ville oftest ikke arbejde alt for meget for noget som helst, hvis han kunne slippe for det, men mon ikke der kom noget ud af det her alligevel.

Alfie rejste sig fra sofaen og lænede sig ind over Winchell. Selv uden at kende til hans evne, tøvede han ikke med at tage ham op i brudeløft, men vægten var overraskende langt lettere, end han havde forventet.
"Det gør det alligevel lidt lettere," mumlede han en smule forvirret, hentydende til den tydeligt manglende vægt i hans arme. Nu helt uden besvær bar han Winchell med ind i sovekammeret og lagde ham så langt inde på sengen, han kunne. Han blev selv stående ved sengekanten og betragtede lige den nøgne mand foran sig.
"Jeg gætter på, du havde noget i tankerne med disse aktiviteter?" Spurgte han og løftede let det ene bryn. De grønne øjne stoppede lige kort mod lystmandens underliv, inden han rettede blikket mod hans i stedet.
"Ellers skal du være velkommen til at lege med dig selv, og lade mig se dig komme," foreslog han kort efter. Han var ikke diskret, han vidste, hvad han ville have. Og han ville aldrig klage over at se en lege med dem selv for sig.

Det var ikke af dovenskab, Winchell fik Alfie til at bære ham, skønt det var da dejligt ikke at skulle gå de få skridt ind på soveværelset og til sengen. Nej, det var mere for at vise manden hvilke muligheder, han havde. Hvordan den buttede mand, skønt hans størrelse, kunne flyttes rundt med som var han ingenting. Det var en evne, der havde vist sig at være yderst fordelagtig i hans erhverv. Hyggen skulle ikke ødelægges ved at knække ryggen for at flytte en buttet mand som Winchell. For han var ikke den letteste, hvis ikke evnen var i brug. "Jeg er meget let at have med at gøre jo. Når du spørger pænt."

Inde på sengen blev Winchell lagt langt inde. Han havde madras til alle sider af sig på nær ved hovedet, hvor hovedgærdet snittede de mørke krøller. Han kiggede op. Alfie forblev stående. Den store og stærke mand var som en kæmpe for ham. Den frække kropsbehåring gjorde kun de tydelige muskler mere markante. Og svedperlerne glimtrede, som var han dækket af glitter. Det lange hår var en skøn manke. Den hingst ville Winchell gerne ride hele natten.
En hånd fandt vej ned til Winchells endnu stive medlem. "Det er da ensomt at lege med mig selv sådan her," sagde Winchell og alligevel begyndte han langsomt at bevæge hånden om op og ned. Øjenkontakten forblev direkte på Alfie. Hvis han skulle komme, skulle han komme ved synet af den store og stærke mand. "Hvorfor kommer du ikke herned og leger med? Eller skal en voksen mand som dig lade lidt længere op?" Den drilske tone var alt for passende og naturlig lige her. For Winchell kunne mærke, at der var aldersforskel mellem dem. Omkring ti år ville den buttede mand gætte. Det gjorde ham dog intet. Ældre mænd var oftest de bedste. Mest erfaring. Større fantasier. Flere tabuer.

Alfie smilede og fik lige sendt et sigende blik til Winchell. Som om han nogensinde ville spørge pænt. Han ville sandsynligvis beordre, det lod oftest til at virke langt bedre. Måske fordi Alfie var så stor en mand, at hans ordrer kunne lyde en lille smule truende, hvis man ikke kendte ham. Dog var det ikke til at tage fejl af, når han delte en aften som denne med en anden. Ordrene var sagt af lyst og intet andet, og de tilfredse smil fortalte hvor meget han nød at hundse med sin partner.

Han fulgte Winchells hånd med blikket, da han førte den ned og tog fat. Han sukkede let, nydende hvad han så, men blikket gled lige så stille op igen ved Winchells ord. Han smålo, det var vel ikke fordi han tog meget fejl. Den ekstra tid han kunne vinde på at lade lidt op igen, var kærkommen.
"Du kan vel se det som din måde, at gøre dig fortjent til turen herind," svarede han tilbage med en snert af samme drillende tone, som han havde smidt efter ham før. Man kunne dog se at det alligevel opstemte ham lidt, at se Winchell ligge og lege med sig selv for hans skyld, som han lige så stille bevægede sig rundt om sengen.
"Men du har måske en bedre idé?" Spurgte han nysgerrigt, idet blikket vendte tilbage mod den legende hånd.

Måden, hvorpå Winchell bare lå og legede med sig selv, var på sin egen måde tilfredsstillende. Det var faktisk sjældent, at han selv legede med sig. Med erhvervet som lystmand skulle man jo gerne gemme den slags til kunder. Desuden kunne den buttede mand også bedre lide at lade andre gøre det. Men der var noget frækt ved at se, hvordan Alfie kunne lide bare at se på ham. Lemmet mellem den store mands ben var i hvert fald en god måde at bedømme det på. 
Som Alfie snakkede til ham igen, vendte blikket op mod hans. Winchell havde ladet det meget tydeligt vandre ned til Alfies lem. Men nu var det den beskægget mands ansigt, der havde fået øjnenes fokus. "Det er dig, der kigger på mig. Har du fortjent et ekstra stykke af det her?" Som afslutning på det drejede Winchell sig en halv omgang rundt for at gøre plads til halvdelen af den ene balle. Lige nok til, at han med den frie hånd kunne give sig selv et lille klask bagi. Den rungende lyd af kød var ikke til at tage fejl af.

"Jeg har mange ideer," Med en flot mand som Alfie kunne Winchell tænke på mange ting, de to kunne lave sammen. Alle sammen syndige. "Men du vil tydeligvis hellere kigge, din frækkert." Winchell kunne ikke lade være med at tirre lidt igen. Jovist betalte Alfie ham for at følge ordre, men den buttede mand var også en menneskekender. Han vidste, når han kunne give lidt modstand. Det gjorde oftest det hele sjovere. Meget sjovere.

Alfie lagde lige så stille hovedet let på skrå, og lod blikket glide fra den legende hånd, til den fyldige balle. Han smilede svagt. Det var lige nøjagtig ham der kiggede, og det var bestemt ikke et helt dårligt syn. De grønne øjne fandt igen lystmandens, med et blik der tydeligt svarede; Nej, han havde muligvis ikke fortjent noget som helst, men han kunne stadig tage lige hvad han ville. Og sådan som Winchell lå og nød godt af udsynet til den store mands underliv, var han ikke i tvivl om, at han hellere end gerne ville give ham det, han ville have.

"Jamen så fortæl mig da dine mange idéer," sagde han, idet han lagde et knæ mod sengen, skubbede Winchells ben fra hinanden og placerede sig mellem dem. Han greb fat om begge hans hofter og løftede hans underliv lidt fra sengen, hvortil han ville kunne mærke Alfies opstemte manddom skubbe mod sig.
"Og fortsæt med at tilfredsstille dig selv," sagde han i en bestemt tone kort efter. Han forventede at Winchell ville efterkomme begge hans ønsker, mens Alfie nu pressede sig ind med et støn. Nu kunne han få lov til at lege med sig selv og koncentrere sig om at fortælle hvad han havde af planer, mens han blev taget helt blidt af adelsmanden.