Hun tog en tot hår bag det lange ører, mens hendes øjne fandt brostenene de gik hen af, men smilet var ikke til at skjule.
”Jeg…” åh nej, det var lidt som om at ordene begyndte at fejle for hende, selvom hun havde lyst til at udtrykke sig på samme måde, og hun blev lige en enkelt gang nødt til at rømme sig for at få det over læberne. ”I lige måde.” Forsigtigt kiggede hun op mod Jonatan. ”Jeg troede ikke at vores veje ville krydses igen.” Det var svært når de ikke var i samme by og Jonatan rykkede sig rundt så meget. En del af hende havde også tænkt at det ikke havde været andet end et tilfældigt møde for Jonatan. Hun havde da fortalt ham hvor hun boede, skulle han være interesseret. Arbejdet fyldte dog nok også en del.

Signatur lavet af Lux