Krystallandet
Vejby 05.11.2020 22:09
Hun lyttede til hans forklaring, om hvad en kæreste var, men det var ikke fordi hun følte hun var blevet ret meget klogere. Hun rynkede panden en smule, og lod blikket glide over på den grotte han havde fundet, et besynderligt sted at sove, men hvad vidste hun egentligt om disse landlevende væsner. "Hvad er kærlighed?" spurgte hun roligt, og løsrev blikket for at rette det tilbage imod Draco. Man kunne ikke bebrejde hende, for ikke at kende til kærlighed, hun havde trods alt ikke oplevet meget af det i sit liv, eller det havde hun måske, men der var aldrig noget som havde udtrykt noget, der kunne indikere at det skulle være dette kærlighed, som Draco omtalte."Er alle så kærester? For kan man ikke snakke om alt, med alle?" spurgte hun undrende, for hun havde da i hvert fald aldrig oplevet, at der var noget hun ikke kunne spørge om. Jo vist, havde der været tider hvor Vargas ikke havde været i humør til hendes spørgsmål, men på den ene eller anden måde havde hun nu alligevel altid fået en form for et svar.
Da han pludselig begyndte at tage tøjet af, lagde hun hovedet let på skrå, hun virkede ikke lige frem til at reagere på af hans mere afklædte krop, der var ingen rødmen i kinderne eller vigen i blikket hos hende, i stedet fulgte hendes blik ham ud i vandet. Han gjorde, ligesom Faust det mærkelige med benene, og med et lille grin dykkede hun under vandet så den brede halen slog i overfladen. I et værre drillehumør, dykkede hun helt hen til ham, og tog blik om hans ene ankel. Hun forstod ikke hvorfor de ben absolut skulle sprælle sådan i vandet, det var jo ikke praktisk.
