Egentligt ville kjolen, beskytte Isarnia imod solens stråler, men med vandet lige ved siden af sig, var hun ikke så bekymret for konsekvensen ved at opholde sig i solen. Hun skævede op imod den store mand, der tårnede sig langt op over hende, mens et smil trak sig frem på hendes læber. Hans selskab var behageligt, og han virkede oprigtigt som en god mand, anstændig og ikke spor upassende, selvom det betød hun nok ikke ville få den største fordel ud af sin egen situation med den våde kjole. 

Da han gik over og skar en skive i en palme, vippede hun hovedet let på skrå. Der var godt nok langt hen til den, og når sandheden skulle frem havde hun aldrig nogensinde holdt et våben i hånden, og slet ikke kastet med knive, men det stoppede hende ikke i at være skråsikker. Hun blev dog en anelse slukøret, da de ikke længere skulle konkurrere om noget, om end det måske egentligt gav mest mening, i tilfælde af hun imod al sin overbevisning skulle tabe til ham. 

Hun fniste dæmpet af hans ord, men nikkede dog som svar, inden hun rakte frem og tog imod de 3 mindre kasteknive. Hendes fingre gled over skaftet, som hun havde liggende i sin højde hånd. Den var ikke tung eller som sådan uhandig, men det tog hende alligevel lidt tid at vende sig til følelsen af den. "Såååh, jeg skal altså bare kaste den imod palmen og forsøge at ramme den skive? Men vi skal da dyste om noget! Hvis jeg vinder... Så skal du hjælpe mig ud til havet! Og hvis du vinder... Kan du få mit første kys og hjælpe mig alligevel.." svarede hun dybt fornøjet, hun synes selv at hun var helt exceptionel smart, uanset hvad var det da et win win for hende. Inden hendes blik igen søgte ned på kniven hun havde klar. Var der mon en speciel måde at holde den på? Hendes blik gled undersøgende over på hans hænder, for at se hvordan han holdt de andre, men hun blev ikke just klogere. "Er der nogen speciel måde man skal holde den og stå på?" spurgte hun med blikket rettet op imod hans ansigt. 

Det virker lidt til at hun tænke lidt over det med hendes kjole, der var ikke så meget af gør med den, den var våd og vil tørre hurtigt på sandet i sols varm, da han gik hen for at laver en skive på palme, lad han godt mærke til at hun kiggede over på det eller var det ham, vidste han ikke helt, men det kun enlig også være lige meget om det var det en eller det andet hun kiggede på, da han gad hende de tre kaste kniv kun han godt ser på hende, at hun ikke rigtig vidste hvordan hun skulle holde dem, for det var hele sikker ikke en teknik han ikke kendt til, han vil mere mene at det var uerfaren der gjorte at hun holdt dem som hun gjorte.

Han lo kort af det hun sagde, "så lige meget hvad, skal jeg hjælpe dig ud til havet, forskellig er bare at jeg få dit første kys, synes godt du kun smide noget mere i det, hvis jeg vinde, hvis jeg skal hjælp dig ud til havet lige meget hvad" sagde han og kiggede på hende og smiler svagt, så let slippe hun ikke, for så kun hun så set bare lad sig tabe, hvis det var det, igen lo han kort af hende, okay hun havde ikke kaste med knive før, side hun nu spørge om der var en bestem måde at holde dem på, "der er flere måde at holde dem på, men det mest normal at holde dem så her" sagde han og viser hende det, så havde hun da en ide om hvordan hun skulle gør det.

"men vil du starte eller skal jeg gør det" spurgte han og kiggede på hende og gik over en streng i sandet, "tænke at vi kaster her fra" sagde han og kiggede på hende og stille sig til at vente, så måtte han ser om hun vil kaste første eller om han skulle gør det.

Det blik hun sendte ham ud af øjenkrogen, og det smil som bredte sig om hendes læber, så udspekuleret men alligevel charmerende sødt, inden hun vippede hovedet let på skrå med et strålende smil omkring læber. "Åååååh Faust, det er jo mit første kys nogensinde, det er en stor ting, men lad gå, du kan få lov at få to.." lo hun mildt, inden hun blidt puffede til ham med albuen. 
Da han gav sig til at vise og forklare, de måder hvorpå hun kunne holde knivene, fulgte hun overraskende nøje med, hun skulle nødigt misse noget, og da kniven endelig lå behageligt i hånden, nikkede hun lidt for sig selv, for denne måde føltes meget bedre end før. Overbevisningen om at hun nok skulle vinde, blev da også hun større. 

"Herrerne først.." drillede hun med et glimt i øjne, da Faust gik frem og tegnede en streg i det varme lyse ørkensand. Derfra, okay. Hun trak vejret dybt et par gange, som gjorde hun klar til at skulle løbe et helt maraton, men dette krævede noget hun absolut ikke besad, nemlig fokus. Hun ville nødigt på en eller anden måde komme til at kaste knive i foden på ham ved et uheld. Så var han jo ikke til meget hjælp i forhold til at nå havet. 

Han lo kort af hende, nej hvor var han da heldig at få to kys af hende, "ved godt at du ikke kan huske rigtig noget fra dit liv før du blevet fange, men har du noget andet du kan giv mig, fra hvor du kommer fra" spurgte han og kiggede på hende, han kun ser at hun fulgt med da han viser hende hvordan men kan holde på kaste knive, det virker til at det hjalp hende, men at finde ud af hvordan hun skulle holde, så bliver det spændende at ser hvor god hun er til at ram skive han havde lavet, han vidste ikke lige hvad det kun være at han kun få ud af det, hvis hun havde noget han kun få fra der hun kom fra, men der var en chance før at der kun være et eller andet, han kun bruge.

Han nikke kort til det hun sagde, det var ikke normal for ham at det var ham første, det plejer at være kvinder første men en gang skulle være den første, han stille sig klar ved streg han havde lavet i sandet, hvor han kaste knive så rimelig hurtigt efter hinanden, den en var i midt af skive og de to andet var tæt på, det var jo ikke første gang at han kaste med dem, han kiggede på hende og gik lidt til side, så hun kun kom til, "så er det din tur" sagde han og kiggede på hende, så måtte han ser om hun kun ram palme eller om han skulle ud og prøve af finde knive i sandet.

Noget hun kunne huske... Noget hun kunne huske.. Uanset hvor mange gange hun gentog sætningen i hovedet, kom der ikke meget frem. Hendes blik flakkede søgende hen over det varme sand, som om svaret skulle ligge lige foran hendes fødder, men heller ikke der fandt hun nogen svar. Hendes blik vandrede tilbage til ham, hvor hun trak ganske svagt på skuldrene. "Jeg kan huske følelser, kan huske klart blåt vand så langt øjet rakte.. Vi boede... Det var varmt, altså vandet..." Det var tydeligt at både se og hører, hun virkelig forsøgte at søge efter svaret dybt inde, for hendes tone var fjern og lige så var hendes blik der nærmest så igennem ham, fordi hun ikke lagde mærke til hvad hun egentligt kiggede på. Til sidst rystede hun dog på hovedet, og smilet brød frem på hendes læber, som om intet var sket. Ivrig efter at komme i gang, lod hun blikket vandre over til skiven.

Da han endelig gjorde sig klar, sprang hun nærmest frem for at suge enhver detalje til sig, men han kastede dem så hurtigt, at hun nærmest intet opdagede. "Waaaaauw, det var VILDT!" udbrød hun nærmest jublende mens hun hoppede rundt i sandet, som en vaske ægte lille energi bombe. "Min tur, min tur, min tur...!" Hun sprang frem til stregen han havde lavet og løftede den første kniv op, mens hun holdt den som han havde vist, men idet hun svang kniven tilbage for at give den kraft i kastet, røg den ud af hendes hånd og fløj i stedet i modsatte retning af palmen, leende rystede hun på hovedet. "Deeeet kunne have gået bedre...." fik hun klukket frem imellem sine mange grin. 

Han kun godt ser på hende at hun virkelig tænke, over der kun være noget hun kun giv ham, fra det sted hun kom fra, han lytte til det hun sagde og nikke kort, ikke fordi det var et svaret til hende, nok mere bare at han havde hørt det hun havde sagt, efter hun havde sagt det var hun lidt tom i sit blik men det forsvandt heldigvis rimelig hurtigt i gang, han smiler svagt da hendes smiler vende tilbage, han lo kort af hende efter hendes udbrud som hun kom med da han havde kaster knive, "om det var vildt var jeg ikke men ja det er din tur, lad mig ser dig gør dit bedst" sagde han og gik lidt mere til side, så hun kun kom til, han lo kort da kniv smutte ud af hendes hånd da hun skulle til at kaste den, "ja det kun godt havde gået bedre, nu hjælp jeg dig, med et kaste som ikke tælle med i de tre" sagde han og kiggede på hende.

Han gik over og samle kniv op fra sandet og stille sig derefter bag hende, "kom med din kaste hånd" sagde han og kiggede ned på hende, hvis hun rakte ham hendes hånd, vil han tage rolig om den og med den anden hånd, lad han kaste kniv mellem hendes finger, så hun kom til at holde den rigtig, "så her skal du holde den og så kan du træk arm tilbage for at få kraft på og så til sidste kan du slip den" sagde han og vis den mens han snakke, han gentog det nogen gang med hende end han slap hendes finger der hvor hun skulle slippe, kaste skulle nok bliver godt men hvor godt de vil ram er lige det, han havde svært ved at sigte på den her måde men det kun også være lige meget, for det tal jo alligevel ikke, han gik lidt til side efter det og kiggede på hende, "tror du at du er klar nu til at kaste selv" spurgte han og smiler svagt.

Isarnia indså hurtigt, efter sit yderst mislykkede kast, at hjælpen nok var hende vel ondt, hvis hun nogensinde skulle ramme målet. Hvem skulle dog nogensinde have troet, at det at kaste knive ville være så svært?! Det så jo virkelig let ud, da han havde kastet sine 3 knive. Så da han kom hende til undsætning, nikkede hun blot ivrigt. 
Ligesom alt andet ved Faust, var hans hænder virkelig store, og hendes lille hånd nærmest forsvandt, da han lagde sin omkring hendes, og varmen fra hans hånd omfavnede hele hendes. Hun lagde blikket ganske let hen over skulderen, men da han var så tæt på måtte hun lægge hovedet betydeligt længere tilbage for at kunne se op på ham. Smilet dansede omkring hendes læber, inden hun fulgte kniven med blikket, da han lagde den tilbage i hendes hånd og hjalp hende med at holde den rigtigt. Hendes smil nærmest strålede, da han hjalp hende med hvordan hun skulle bevæge armen og hånden, hun øvede bevægelsen et par gange sammen med ham, men hun havde svært ved at holde sin begejstring tilbage. Hun havde lyst til nærmest bare at hoppe rundt, men den ro der lå over Faust smittede af på hende, og i stedet faldt hun lidt til ro, i hans nærvær.

Da han til sidst trådte til side, trak hun vejret dybt. Hun kunne godt! Han havde vist hende hvordan.... igen... Nu måtte det gå godt! Andet kunne simpelthen ikke lade sig gøre. Med tungen let ude af munden viklet op over overlæben og blikket fæstnet på træet, trak hun armen tilbage, knugede om kniven for ikke at tabe den igen, og svang så armen frem..... Og det ville have gået vildt godt, det kunne hun mærke, hvis ikke det var fordi hun havde sluppet den for sent og i stedet var det eneste hun ramte, sandet ganske kort foran hende. Frustreret over at fejle igen, stampede hun surt i sandet med et fnys. "De er gået i stykker!" beklagede hun sig til ham, med de største dådyr øjne hun kunne præstere.

Det virker til at hun suge det hele til sig, da han fortale hende og vis hende hvordan man skulle gør, han vidste godt at han kun viser hende det og fortælle hende det lige så mange gang han havde lyst til og hun vil ikke lære det af den grund, hun skulle træne sig i det men hun vigtig men så var det bare om hun vil træne sig i at kaste med kaste kniv, han var enlig lidt overrasker over at hun kun holde sig i rolig i så lang, nu hvor hun er så en lille energi bomb men man kun blevet overrasker over andre, især nu hvor han ikke har kendt hende så længe i nu, nu hvor han havde stået helt op af hende, kun man rigtig set hvor højde han er end hende, om det var hende det var lav eller om det var ham som var høj eller en blanding af begge del var jo lige det.

Han kun godt ser at hun virkelig koncentrere om at gør det rigtig men alligevel gik det galt for hende kun han ser, hun slap kniv for tidlig så den ramt sandet i sted for Palma træ, han lo kort af det hun sagde og gik og bukke sig ned efter kniv og samle den op, i det han var i gang med at rejse sig op kaste han kniv, hvor han ramt tæt på de tre andre han havde kaste, "det synes jeg ellers ikke at den er" sagde han og smiler drille til hende og kiggede på hende, "vil du prøve igen eller har jeg vundet den her" spurgte han og kiggede på hende, om hun vil prøve igen og igen vil han nok stadig vinde over hende i at skulle kaste med kniv.

Da Faust lige så flabet gik hen og samlede kastekniven op, og kastede den ubesværet direkte hen i sit mål, spærrede hun øjne helt op og stod med åben mund. Det var slet ikke fair! Og da han så bagefter var fræk og sige kniven ikke var defekt som hun ellers mente med sikkerhed, lagde hun armene over kors med et stort fnys. Med trutmund og det hele, så hun yderst fornærmet på ham med et skulende blik. "Pralebuks!" fnøs hun fornærmet og gik med trampende skridt hen for at tilbage erobre sin kniv fra palmen, trampede hun tøsefornærmet tilbage til stregen. Uden at tænke over det, trak hun armen tilbage og kastede kniven så godt hun kunne imod palmen, og da den rent faktisk ramte palmen stod hun et øjeblik og stirrede på kniven. Ganske vidst havde den ramt helt nede ved sandet og ikke engang tæt på hans skive, men den havde ramt! 
Da det endelig gik op for hende, spærrede hun øjne helt op. "Jeg ramte... Se se se!!! Faust jeg ramte palmen!" jublede hun energisk, mens hun sprang sejrsrigt rundt i sandet. Hun kunne slet ikke være i sig selv, for hun havde slet ikke forventet det denne gang. Hun havde bare været så fornærmet på ham, men det var lykkeligt glemt. Hun vendte sig om imod ham, inden hun gjorde et lille nik. "Okay... Du vinder denne gang, men næste gang!" lo hun dæmpet, inden hun rakte tunge af ham. 

Han sagde ikke noget til det første hun sagde, da der ikke var rigtig noget af sige til det, han grinet kort af hende, da hun tog kniv ud af palme træet og gik tilbage til streng for derefter at kaste kniv, et var at kniv ram træet men noget andet at det var langt fra skive han havde lavet var noget andet, "ja kan godt ser at du ramt træet men ikke hele målet" sagde han og kiggede på hende og smiler svagt, han gik over til palma og tog sin knive ud af det og gik derefter over til sin taske og lad dem tilbage, han smiler bare af det hun sagde om at hun lod ham vinde den her gang, hun lever stadig lidt i sin eje verden men det var nu sjovt nok på en måde at hun gjorte det,  "så skylder du mig to kys og jeg skal hjælp dig ud til havet" sagde han og kiggede på hende, så måtte han ud at flyve en tur for at finde ud af hvor havet lå, i forholdet til hvor de var hen, "hvis det er kan jeg få det en kys end jeg finde ud af hvor havet er og så det andet bagefter jeg har fundet ud af det" sagde han og kiggede på hende, så måtte han ser hvad hun sige til det.

Hun viftede ham let af med hånden, for det var da en mindre detalje, en ganske ubetydelig lille detalje, det vigtigste var da, at hun havde formået rent faktisk at ramme palmen, især når man tænkte hun faktisk havde kastet den ene baglæns og den anden direkte ned i sandet. Hun fulgte ham dog alligevel med blikket, nysgerrig efter hvad han lavede, da han gik over for at hente kniven og lagde dem på plads igen. Han værnede meget om dem, og hun fandt det spændende. Livet bød på mange små glæder, især hvis man var som hende. 
Da han pludselig snakkede om kys, så hun dog helt mærkelig ud med hovedet på skrå. For hvad dælen snakkede han dog om? Det var først der hun kom i tanke om deres væddemål, og hvad hun havde tilbudt ham hvis han vandt. Hendes kinder blev ildrøde, inden hendes fødder pludseligt blev utrolig underholdende, som hun stod der og vrikkede storetæerne imod hinanden. Det blev pludselig alt for pinligt at kigge op på ham, for hun havde jo aldrig kysset nogen før. Kunne hun finde ud af det? Hvordan ville det føles? Ville hun være god til det? Ville han være? Ville det føles rigtigt eller forkert? Hun bed sig usikkert i underlæben, inden hun til sidst tog mod til sig og lod blikket glide hen over sandet til det nåede hans fødder, før det stille søgte op af hans tårnhøje krop, hele vejen op til hans øjne. Hun gjorde et lille nik, med et ganske svagt smil, inden hun hurtigt sænkede blikket igen, men hun kunne ikke få sine fødder til at bevæge sig hen til ham, hun var alt for nervøs men samtidigt også spændt, alt for spændt. 

Det kort som hun havde gemt alt om deres væddermål, da hun ligner et store spørgsmål da han havde snakke om kys men der gik lidt tid end det gik op for hende, end det var at det gik op for hende hvad det var han snakke om, han kun godt ser at hun stod hele stille da det gik op for hende, han lo kort og gik over til hende, da han godt kun ser at hun ikke vil kom over til ham, da det virker til at hun havde fået kolde fødder, "det var dig selv som vil vædder" sagde han og kiggede ned på hende end han lad en finger under hendes hage og løfte hendes hoved, hvis hun gad han lov til hende, hvis hun gad ham lov til at løfte hendes hoved, vil han bukke sig ned og kys hende, for at drille hende holdt han kysset i lidt tid, medminder hun selv stoppe det så vil han ikke holder det.

"Nåh jeg må nok også overholder min del af væddermålet" sagde han og kiggede på hende end han gik lidt væk fra hende, [/b] blev her, jeg kommer tilbage"[/b] sagde han og måske at forvandle sig om til en ørn, det tog ham ikke lang tid fra forvandle sig om til en ørn, efter han var færdig forvandle, slog han med vinger og begynde at flyver mod himmel, der gik nok omkring en time før han kom tilbage og forvandle sig tilbage til sin menneske form, da han var forvandle tilbage til sin menneske form stod han og svedet, forvandle havde været hårdt for ham plus denne her varm hjalp heller ikke på det, "havet ligger den vej, hvis vi er heldig kan vi når der ud i nat" sagde han og kiggede på hende, end han gik over til sin vandskind og tog en tår af det, hvorefter han kigger over på hende, "så var der hvis noget om et andet kys" sagde han og kiggede på hende.

Hun prøvede at finde ord til at svare ham, men der kom ikke en lyd over hendes læber, og da han begyndte at nærme sig, ville hun have bakket, hvis ikke det havde været fordi hendes krop ikke gad lystre. Hun sank nervøst en klump i halsen, da hun kunne mærke hans krop tæt ved sig. Hun kunne ikke længere se sandet, men kun hans brystkasse og da han først lagde sine fingre imod hendes hage, gik en skævlen af spænding og nervøsitet igennem hende. Hans fingre var varme, men ru imod hendes sarte hud, men hun kæmpede ikke imod da han løftede hendes hage op. I stedet gjorde hun store øjne, da han bukkede sig ned imod hende. Hendes blik flakkede febrilsk over hans ansigt, fra hans øjne til hans læber og tilbage igen. Det gik slet ikke op for hende, at hun i al den tid havde holdt vejret, og da deres læber først mødtes, og hun mærkede hans skæg, hans varme læber, hans varme ånde imod sin hud, stod hun som forstenet, men han flyttede sig ikke med det samme, og ganske stille mærkede hun alle de spændte muskler slappe af, mens hendes øjne fandt hvile bag de lukkede øjenlåg. 
Da han begyndte at trække sig væk, forsøgte hun at følge ham, da hun ikke ønskede at bryde kontakten, men da han rettede sig op, var der ikke længere noget hun kunne stille op. Hun åbnede øjne og lod blikket finde vejs til hans med et lille genert smil om læberne, inden hun løftede sin ene hånd op til læberne. Hun kunne stadig mærke hans varme, og den prikkende fornemmelse hans skæg havde efterladt. Hendes kinder brændte helt rødt, inden hun sænkede blikket ned i sandet. Det havde føltes bedre end hun nogensinde havde drømt om et kys kunne.

Da han trak sig væk, ville hun gerne stoppe ham, men for en gang skyld var hun tom for ord, i stedet gjorde hun blot et lille nik, for at vise hun havde hørt og forstået ham. Stadig med stadig med pegefinger og langefinger hvilende imod hendes læber. Løftede hun blikket en smule for at se ham forvandle sig. Hun havde aldrig set den slags tæt på, og da den store ørn lettede så hun efter ham. 
Alene tilbage, vendte hun sig imod oasens klare vand. Det bedste ville være at komme ned i vandet, inden hendes hud tørrede ud igen, og hun vidste ikke hvornår Faust ville vende tilbage, så hun besluttede sig for at svømme lidt imens, for at fordrive tiden, så hun afklædte sig natkjolen og gik ud i vandet, timerne strøg hurtigt forbi, mens hun svømmede rundt i sin egen lille boble og undersøgt alt nede på bunden, men hendes tanker forlod aldrig rigtigt kysset, og det faktum at der ventede hende endnu et.

Da hun lagde mærke til solen havde flyttet sig et godt stykke over himlen, kom hun op fra vandet igen, for at udnytte den sidste tid til at tørre i, forhåbentligt inden Faust vendte tilbage. Og hun nåede da også kun lige at få sine ben tilbage og komme i natkjolen, da hun hørte ørnens vingeslag igen, og løftede blikket op imod himlen, hvor hun så ham komme og lande. Forvandlingen var lige så magisk som sidst, selvom om det så ud til at være hårdt for ham, så hun forstod godt han behov for en tår vand, men da spørgsmålet om kysset kom, rødmede hun hvis muligt mere end tidligere. "H...hvis du stadig vil have et..." fik hun fremstammet med usikkerhed i stemmen, hun vidste jo ikke om hun var god til det. Denne gang var hun dog modigere, for det var hende som søgte hen til ham. Hun stoppede først foran ham, hvor hun måtte ligge hovedet helt tilbage for at se op på ham.

Han havde da for forstået for at det var hendes første kys, som han fik af hende men alligevel synes han at hun var hele for stenen da han kyssede hende, om hun ikke vidste hvad hun skulle gør eller om det var noget andet vidste han ikke, udover at hun var hele stille og havde ikke noget af sige til det, om det var før eller efter var der ikke nogen forskel på, ikke fordi forvandle var hård for ham, det var mere det at det var varmt og han mangle mad af spise, der gjort at det var hårdt at forvandle sig, men så var det altid noget at det ikke var en kamp han skulle tilbage til, men han kun slappe af når han havde undersøgt område, noget han også havde lagt mærke til at da han kyssede at hun følget med da, da han slap hendes læber som hun vil havde mere.

Han nød at være ud at flyve igen, ikke fordi der var så meget af ser herud i ørken men lidt var der alligevel, det hjalp dog at kun set havet, at der nok var omkring en natten rejse der ud, det var ikke det han gjorte sig mest i, det var nu enlig ikke så tit at han forvandle sig til ulv eller ørn som han kun, han smiler svagt af det hun sagde om han vil havde nummer to kys, nu havde det været et væddermål, så skulle han også havde det, om hun synes om det eller ej, vidste han ikke, men han skulle nok finde ud af det om hun kun lide det eller ej.

"Ja det synes jeg, nu hvor jeg har fundet ud af hvor havet ligger i forholdet til hvor vi er hen" sagde han og kiggede på hende, for at kun når ud til havet skulle de nok gå rask til, det kun han godt om hun kun vidste han ikke, men håber det for hendes skyld, "vi hvile indtil i aften, hvor det er blevet mere kølig end vi begynde at gå" sagde han og kiggede på hende og smiler svagt, det andet kys han skulle havde, kom hun dog selv over til ham, han bukke hovedet ned mod hende og kysser hende, så han kun få sit andet kys.

"Ved slet ikke hvordan jeg skal takke dig, jeg glæder mig sådan til at se det.." Hendes stemme dirrede let af nervøsitet, men hendes øjne løj ikke, hun glædede sig virkelig meget og var ham yderst taknemmelig.  Da han begyndte at bukke sig ned imod hende, strakte hun sig let op på tæerne, selvom de blot sank ned i det varme bløde sand, med sin ene hånd støttede hun sig blidt ind imod hans bryst. Hendes blik gled ned på hans læber, mens hun mærkede sommerfuglene i maven. "Det.... Det lyder godt.." Hendes stemme blev helt stakåndet da han kom så tæt på, og hun mærkede hendes hjerte springe et slag over, idet deres læber igen blev forenet i et kys. Sin frie hånd løftede hun op til hans kind, hvor hendes fingre strøg langs kanten af hans skæg, uden helt at vide hvad hun lavede, nød hun alligevel kysset. Hun forstod nu helt klart hvorfor kys var så populære, det var jo magisk! 

Hånden hun havde hvilende imod hans brystkasse, lod hun finde vej op til hans anden kind, i forsøget på at holde ham, hun ønskede ikke at stoppe kysset, for hvornår ville hun nogensinde prøve det igen? Hun kunne jo ikke bare gå hen og kysse en tilfældig på en gade, eller en fisk ude i vandet. Hendes øjne var helt lukkede, så alt føltes så meget mere intenst, hun kunne høre hans vejrtrækning, mærke hans varme ånde imod hendes hud, duften af ham der optog alt omkring hende fordi han var så tæt på.

Han lo svagt for sig selv over det hun sagde, nej det havde han fundet ud af at hun ikke vidste, "det kan være at vi mødes igen på et andet tidspunkt, hvor det kan være at du kan takke mig med et eller andet" sagde han og kiggede på hende, han nikke svagt til det hun sagde, som tegne på at han havde høre hende, det så ud til at hun var mere klar til det andet kys end hun havde været til det første, så kun det være at det andet kys her vil blive bedre end det første, han kyssede hende og kun mærke at hun kyssede tilbage, han sagde ikke noget til at hun havde en hånd hvile på hans brystkassen, da han kun regne ud at det være for at støttede sig, men det overrasker ham dog alligevel at hun strøg ham over hans skæg, han kun godt mærke at hun flytte sin anden hånd op til hans anden kind, det virker lidt til at hun ikke vil havde at de stoppe kysset.

Han lad en arm under hendes bagdel, hvorefter han løfte hende op, så hun ikke behøver at stå på tæer for at kun når op til ham, han holdt kyssede i noget tid efter han havde løfte hende op, hvor han slap hendes læber og kiggede på hende, "så har jeg også fået mit andet kys plus det løs" sagde han og kiggede på hende, nu hvor han ikke behøver af kiggede ned af for at ser hende.

Fordybet i kysset, hans skæg der kildede hendes læber, følelsen af fingrene der strøg over hans skæg, var nok til hun ikke opdagede at han flyttede sin arm ned under hendes bagdel, før hun ikke længere kunne nå jorden. Det forekom hende helt naturligt at svinge benene omkring hans hofter, og krydse anklerne bag ham, for at kunne hjælpe ham lidt selv. Hun kunne mærke hans brystkasse hæve sig imod hendes, ved hver vejrtrækning, afstanden imellem dem var blevet fjernet fuldkommen, og hun havde svært ved ikke at smile stort ind imod hans læber. 

Et ganske svagt klynk lød fra hende, da deres læber igen skiltes, for selvom hendes læber var ømme og let hævede af det intense kys, så vidste hun jo at det var sidste gang det ville ske. Hendes blik gled over hans ansigt, da det pludselig gik op for hende, at hun næsten ikke behøvede at kigge op, for forskellen mellem deres hoveder var næsten væk. Hans stemme fik hende til at rødme, i en sådan grad hun nærmest kunne mærke kinderne banke. Hun gemte sit ansigt væk, gemt ind imod hans hals, med den ene kind imod hans skulder. “Tak Faust... det føltes rigtig dejligt....” hviskede hun dæmpet ind imod hans hals, inden hun lagde armene omkring nakken på ham. 

Han nød hende strøg/se af hans skæg, der var blevet lidt længe end det plejer af være, nu hvor han havde været på fart i noget tid og ikke rigtig haft mulighed for at sig selv i et spejl, men det var dog ikke blevet så lang i nu at det irriterer ham selv, han smiler kort i deres kys da hun lad sine ben om ham da han løfte hende, ikke fordi hun behøver at hjælp med at holde hende oppe, for så meget vejer hun ikke, han kun også mærke hendes vejrtrækning mod sin brystkassen.

Han smiler svagt af hendes klynk som hun kom med da han slap hendes læber, han holdt et grine tilbage da hun rødme og gemt sig ansigt væk, så han ikke kun ser det, "det var så lidt og ja det gjorte det" sagde han og kiggede på hende og smiler svagt, han sat hende rolig ned på sandet, da der ikke rigtig var en grund til at løfte hende mere da de ikke kyssede mere, han gik over til Palma og sat sig op af det for at være i skygge, så var det ikke lige så varm mere og så kun han også når at slappe lidt end de skulle ud og gå lang i nat, "kommer du og satte dig eller vil du heller ud i vandet" spurgte han og kiggede på hende.

Hun nød deres omfavnelse, lige til det sidste, men da hun mærkede hans greb om hende ændre sig, løsnede hun hurtigt benenes greb om hans hofter, så han bedre kunne sætte hende ned igen. Hun trak vejret helt dybt ned for at klare sine tanker, før hun lod sit blik følge ham. Han var uden tvivl en mand af få ord, men det gjorde hende intet, det gjorde hende kun mere nysgerrig efter at finde ud af hvilken slags mand han var. Så da han satte sig ned i palmens skygge, fulgte hun roligt med derover.

“Jeg svømmede lige inden du kom tilbage, men må hellere tage en hurtig tur i vandet inden vi drager afsted...” Mest af alt lød til til hun talte mere til sig selv, for hendes tanker var fordybet i den rejse de måtte ud på. Hun gled ned langs palmens stamme og satte sig ved hans side mens hun så frem for sig. Fødderne vippede ganske let og rytmisk som havde hun en melodi fanget på repead i hovedet.

Han kun mærke at hun løsning sit greb om ham med hendes ben, så han kun sætte hende ned på det varme sandet, han lad godt mærke til at hun kiggede efter ham, da han gik over og sat sig i skygge af palma træet, han kiggede på hende da hun kom over og sat sig ved side af hende, han nikke kort til det hun sagde som tegne til at han havde hørt hende, "ja det er nok en god ide at du tager en svømme tur end vi gå, for det bliver en lang nat" sagde han og kiggede på hende, han læne sit hoved tilbage for at hvile det mod palma stamme, han lukke kort sine øjne, "når vi kommer ud til havet, tror du så at du kan finde hjem til hvor du kommer fra" spurgte han og kiggede på hende og smiler svagt, hun snakke om at hun ikke kun huske hvor hun kommer fra, da hun havde været fange i så lang tid, så det skulle nok bliver spænde når de når ud til havet om det kommer tilbage til hende.

"Du har snakket om at du har været fange i langt tid, hvad laver du mens du var fange, noget skulle du vel laver for at lever" spurgte han og kiggede på hende, han regne ikke med at hun bare var der og fik hvad hun skulle bruge for at lever men nok skulle arbejde for det.