Caitlin tog fat på kødbrødet, som hun lyttede til Jessie. Et grin var hendes første svar. Han ville nok vide hvor navnet var kommet fra hvis en mere begyndte at kalde ham det, men hvorfor navnet var delt kunne han jo så spekulerere i. Altid sundt at holde ham lidt på tæerne nu han insisterede på at lade som om han vidste alt.
Et nik fulgte det næste sammen med et dystert blik. "Samme her. De virker til at have skiftet en del rundt de sidste år heldigvis, så en frisk start i byen har været mig mulig." Noget hun stadig var lettet over. De gamle ledere hun havde kendt var væk på nær Pax og hun tvivlede på han ville nærme sig hende igen efter deres seneste møde.

De dystre tanker gled dog væk, som duerne omringede dem og trak Caitlins opmærksomhed. Som hun mistroisk betragtede dem kom de da også nærmere og virkede mere fokuseret på Jessie end hende. Vel det var da i det mindste noget. Af samme grund gled et grin over hendes læber ved den andens ord. "Jeg plejer at være dejligt fri for dem..." Især når hun lige havde været kat og stadig ikke helt havde rystet den færd af sig.
Hun så til siden, som en due gik på vingerne væk fra den anden og hævede et øjenbryn. "Måske? Vi har flere her end der er ved bageren!" Hun så rundt på kredsen om dem og mærkede en dæmpet latter boble frem. "Hvis du kaster et stykke brød væk fra dig kan vi jo se om de følger?"

Jessie tog sig en bid af kødbrødet og nikkede. Der var virkelig blevet skiftet rundt i det hele. men ikke mere end hvad hun havde prøvet før. Det var de færreste der vidste helt præcis hvor gammel Jessie var. Hun havde set en del, nogle gange fra mørkets side andre gange som en løsgænger. "du havde problemer med den gamle bande?" det var for det meste det der fik folk til at forsvinde og komme tilbage til en frisk start. "jeg løb ikke meget ind i Henry selv. men jeg havde en kontrovers med hans lille skødeulv. Rosa tror jeg hun hed." hun lænede sig afslappende tilbage på bænken. "men hende har jeg heller ikke set nogen steder, gad vide hvad der skete med hende. "

Jessie øjnede Caitlin en smule mistroisk, før hun igen vendte opmærksomheden mod duerne. Det var mest når hun spiste de kom. Eller ... havde der ikke på det sidste været en hulens masse duer nær hendes skjulested... "åhh" Hun brækkede et stykke brød af og kastede det  et lille stykke væk. Duerne var fuldstændige ligeglade. hun tog et nyt stykke og kastede væk, hvis de nu ikke havde lagt mærke til at hun havde kastede noget ud til dem, den første gang.. ingen reaktion.
"Jeg... har vist et problem" man kunne næsten se hvordan jessies ellers solbrune hud blev en lille smule mere bleg.

Caitlin skar en grimasse, men svarede ærligt. Trods alt var det fortid nu og næppe ukendt for de få det kunne have betydning for nu. Som en af hendes lejlighedsvise arbejdsgivere. "En af de gamle bander ja - eller fik det da jeg ikke gav det svar lederen ville have." At de tænkte på den samme stod så også hurtigt klart.
Noget der fik Caitlin til at hæve kruset let til en hånlig skål. "Til hans fortsatte fravær og forevige forsvinden!" Med det tog hun en tår, før hun fortsatte. "Ah ja, hans halv-tamme ulv. Hende fik jeg også fornøjelsen af. Ikke den værste faktisk efter vi fik det første fnidder overstået. Hun kunne have udført de ordre langt værre." Hun smilede skævt til den anden, mens tankerne gled ud. Så mange var forsvundet fra byen, men for en halvulv havde det været mere end forståeligt at forsvinde mens Ordenen hærgede alt og alle.

Mere interessant var det så at se brød blive smidt og brød blive ignoreret. Det trak morende i hendes mundvige til de tøvende ord trak en dæmpet latter fra hende. "Havde det været rotter kunne du have fundet en fløjte og ladet som om du førte dem ud af det ene kvarter efter det andet. Nogen ville sikkert betale for det..."
Hun brækkede selv et stykke brød fra og smid det i på ryggen af en due uden at få mere reaktion end at den blafrede med vingerne til brødet faldt af. "I det mindste har du nem mad til vinter? En velplaceret ildkugle og der er serveret..."

Jessie hævede også sit krus til skæl og tog det sidste i den før hun tørrede munden af med håndryggen. "Hun gik også mest efter dem der virkelig fortjente det.." sluttede hun af. Rosa og Jessie havde haft deres historie og ikke på den gode måde. Rosa var for alvorlig og Jessie det omvendte.


"ha. ha. ha." Svare Jessie lidt sarkastisk til Caitlins fløjteide, mens hun stadig holdt øjnene på fuglene. Hun overvejede lidt sine muligheder. For en der virkelig var dårlig til magi, var det ikke altid nemt at blive konfronteret med nye aspekter. Og duer der følger efter en, var ikke et ret godt tegn. Hun kunne knap nok styre sin katte form. 

Men Caitlins ord fik hende alligevel til at vende hovedet mod pigen og knibe øjnene let sammen. "stegt due... det har jeg alligevel ikke smagt endnu, men det kan vel ikke være værre end rotter. der gik et lille stykke tid hvor hun så på Caitlin.. "ildkugle?" det var underligt specifikt. Ikke bål eller grill. Nej, hun havde sagt ildkugle. 

Caitlin smilede skævt som hendes billede af Jessie som rottefænger trods alt trak en tør påtaget latter fra den anden. Så tømte hun sit krus og satte det fra sig. Ikke værd at have hænderne fyldte i den her del af byen.Stoppende et øjeblik tøvende op og hun pakkede sukkerbrødet ned i tasken til senere. Det følte som en god ting at have i baghånden.

Det gav hende også hænderne fri, som den anden svarede hende og trak et underfundigt glimt frem i hendes blå øjne. Måske ikke det smarteste hun havde tænkt sig at gøre, men hvorfor også altid være smart? "Ildkugle! Du ved... wush!" Hun pegede nonchalant på den nærmeste due og sendte en lille kontrolleret ildkugle afsted. Distraheret som duerne åbenbart var, så ramte den plet og flamberede duen på stedet. Et par forargede, men mest af alt overraskede udbrud fulgt, der dog dæmpede sig ned, da ilden ikke sprang fra duen til noget af værdi. Ild var ingens ven i et kvarter bygget mest i træ.
"De er dog bedre hvis du tager dig tiden til at aflive dem først og fjerne indmaden og fjerene..."

Jessie så på duerne med et udtryk i ansigtet der mest mindede om afsky, mens hun overvejede sine muligheder. når alt kom til alt var dette første gang at duerne var så pågående, det var ikke noget hun havde tænk over før. og selv for en halvelver var det sent at udvikle nye magiske evner i en alder af 40 år. Men intet var umuligt, når det komt il magi.

Hun fulgte Caitlins nonchalant attitude og måtte lige klappe den åbne mund sammen og give hende et anerkendt nik. Vokset op i mørkets hær og været rundt omkring i landet i de mere lyssky miljøer havde gjort at episoder som dette var velkendt. Hun måtte dog indrømme, at hun ikke havde set det komme fra den unge kattepige. "Du er vist fuld af overraskelser."hun så på den nu grillet due. "vi kan lave vores egen bod. jeg finder råvarende, du griller." sagde hun med en lille latter.

med en smule stilhed mens hun så på duerne og bestemte sig så for det samme som altid når hun blev belastet med noget nyt. tag det som det nu kom. hun kunne ikke gøre noget ved det alligevel. "såååå.... jeg havde en tanke om at snige mig ind på paladset. Der er rygter om dragerunger og jeg er nysgerrig over hvordan sådan nogle ser ud..." hun rejste sig og så på Caitlin "Vil du med?" pigen var sjov og hyggelig at snakke med. det kunne kun blive en god nat. 

Caitlin lo dæmpet og lænede sig tilbage. "Overraskelser er hvad holder mig i live." Hun blinkede let indforstået til den anden. Altid at have noget uventet i baghånden var en uvurderlig fordel, men det samme var at kende sine omgivelser og sine stikord til at stikke af. Nysgerrighed stillet med sveden pels var sjældent fuldt tilfreds.
Så nikkede hun let. "Men nok ikke stegt over åben ild - det virker til folk tager det mindre pænt..." Langt fra alle blikkende havde forladt hende igen efter nummeret med duen og for at være ærlig fortænkte hun ikke folkene i dem. Alt for mange med evner for ild og et ego til overs havde været Dianthos forbi. Noget ved tæt bebyggelse trak bare en bestemt slags typer til.

"Drageunger?" Caitlin samlede fuldt opmærksomheden på Jessie. Et flygtigt glimt af flugt svævede forbi hendes blik, før hun fortsatte. "Måske. Kommer helt an på farven. De blå er nogle hidsige bæster og de røde skulle være endnu værre... så hvilken er disse?" Det var vist de hvidligere der mest var i byen, men som landet ragede fra plage til katastrofe var det jo ikke til at sige om de avlede lilla for bonus aggressivitet.
Hun måtte dog se dem og var da også bare faldet i trit med Jessie væk fra pladsen.