Et nik fulgte det næste sammen med et dystert blik. "Samme her. De virker til at have skiftet en del rundt de sidste år heldigvis, så en frisk start i byen har været mig mulig." Noget hun stadig var lettet over. De gamle ledere hun havde kendt var væk på nær Pax og hun tvivlede på han ville nærme sig hende igen efter deres seneste møde.
De dystre tanker gled dog væk, som duerne omringede dem og trak Caitlins opmærksomhed. Som hun mistroisk betragtede dem kom de da også nærmere og virkede mere fokuseret på Jessie end hende. Vel det var da i det mindste noget. Af samme grund gled et grin over hendes læber ved den andens ord. "Jeg plejer at være dejligt fri for dem..." Især når hun lige havde været kat og stadig ikke helt havde rystet den færd af sig.
Hun så til siden, som en due gik på vingerne væk fra den anden og hævede et øjenbryn. "Måske? Vi har flere her end der er ved bageren!" Hun så rundt på kredsen om dem og mærkede en dæmpet latter boble frem. "Hvis du kaster et stykke brød væk fra dig kan vi jo se om de følger?"
Krystallandet