Dragonflower 11.11.2020 14:51
Valkars kys fik Netrishs kinder til at blusse en anelse op i en rødlig kulør, der stadig stod tydeligt frem imod hendes blege hud. De små intimiteter var stadig nye for hende, men ikke desto mindre velkomne derfor! Der var da også en kort modvilje fra Netrish, da Valkar gjorde mine til at gå i køkkenet, og derved gøre sig fri af hende. Hun lod ham dog gå uden videre protest, og vendte sin opmærksomhed mod gæsterne.
Det var ikke svært for Netrish at genkende det øjeblik af sorg der fangede Daerelda ved Netrishs spørgsmål. Sorg var trods alt en ting den yngre elver var ganske nært bekendte med. Trods Daerelda var hurtigt til at finde smilet frem igen, forbled Netrishs mine mere neutral og seriøs.
"Jeg håber du finder vished før hellere end senere" bød hun sin sympati, men holdt ikke videre fast i emnet, som Elverlys Stemme drejede det over på aldersforskellen.
"Åh virkelig?" kommenterede Netrish blot. Hendes første reaktion var betænkelighed, for det var næppe velset blandt mennesker at se nogen på alder med sine egne børn. Men de var elverer, så forskellen kunne vel være alt fra to årtier til, ja vel helt op til et århundrede!
Netrish havde ingen fornemmelse for den reelle aldersforskel på elvere, og hvor tidligt eller sent det var
normalt for deres folk at få børn.
"Men det glæder mig turen gik godt, mærkeligt selskab til trods, og jeg undrede mig da en anelse over den tredje gæst". Et lille smil fandt tilbage på hendes læber igen, nu hun var på et emne med lidt mere fast grund under fødderne. Hendes blik faldt op på de to fugle.
"Det er nok også meget fint for Telari at få noget selskab. Hun har næsten ikke været til at få væk fra krybben nogle dage, og jeg har flere gange taget hende i at forsøge at bygge redde nede hos dem, da de var helt små" Netrish trak en anelse på skuldrene. Det var stoppet som pigerne begyndte at gribe mere efter ting omkring dem. Men det forklarede måske deres fortsatte fascination med fjer?
Mens de talte fik Netrish gestikuleret mod spidsebordet, og de fire stole omkring det. Hun ryddede hurtigt de halvfærdige prædikener og noter der lå af vejen, og børstet det værste kridt-støv af vejen.
You got what everybody gets. You got a lifetime.
